Uncategorized – Menneskene i historien

Her fra Jens Krafts Topografisk-Statistiske beskrivelse av Norge, utgitt gjennom mange år. Den teksten som følger er fra rundt 1822, og vil bli flyttet herifra til et bedre sted på siden – før eller senere.

“3. Sandefjord.

Dette Ladested ligger i Sandeherreds Sogn, paa en aaben rummelig Slette, ved Bunden af den 1 Miil fra havet indgaaende Fjord, Sandefjorden, der rimeligvis har givet Stedet navn, 1 ½ Miil fra Laurviig og 2 ½ Miil fra Tønsberg. Stedet, som er anlagt paa Sandeherrets Præstegaards Grund, ¼ Miil fra den igjennem Laurvigs Fogderie gaaende Landevei, med hvilken deet ved tvende gode Kjøreveie staaer i Forbindelse, har i mere end to Aarhundreder været bekjedt og søgt af Hollændere, som her kjøbte Trælast, og man finder det i Midten af det syttnde Aarhundrede omtalt som en Ladeplads, hvor nogen Trælast-Udskibning fandt Sted. Ved Laurvigs Grevskabs Lehnspatent af 1692 blev Sandefjord lagt under Laurvigs Kjøbstads Jurisdiction, dog fik Stedet derved ikke Kjøbstadens Handelsrettighed, da det sættes i Klasse med flere af Grevskabets Strandsteder, saasom Halsen, Staværn, og Helgeroen, hvor ikkun Søefolk, Fiskere og Daglønnere boede, og hvor intet Kjøbmandskab eller borgerlig Næring maatte bruges. Imidlertid synes det ikke at Stedet derved har mistet dets gamle, ved Brugen hævdede, Ret til Trælast-Udskibning, da denne fremdeles har fundet Sted, uden at nogen ny Bestemmelse har hjemlet Beboerne Ret dertil, naar undtages, at det i Feldforordningen af 1766 (ligesom allerede i den af 1691) nævnes eller erkjendes som Ladested, ligesom den Kongl. Resolution af 10de Jan. 1798, som nærmere skal anføres, maa ansees bygget paa Forudsætning af denne Ret. Sandefjord, hvis Næringsdrift i senere Aar er tiltaget, havde 1788: 67 Huse og har nu omkring 80 huse, hvilke ved Udgangen af 1821 vare i Landets almindelige Brandcasse forsikrede for 63,200 Spdr., samt havde ved Folketællingen af 1801 72 Familier og 373 Beboere, hvis antal vevd Folketellingen af 1815 var steget til 412 mennesker. De stemmeberettigede Indvaaneres Antal var i 1817: 51, og Stedet sender i Forening med Laurvig en Repræsentant til Storthinget.

Sandefjords Beboere sogne til Sandeherreds Kirke, der ligger i Ladestedet selv. Af offentlige Indretninger er her kun en Borger- og Almueskole, oprettet ved Beboernes frivillige Sammenskud. Den har en Lærer, der nyder omtrent 170 Spdr. i Løn og tillige fri Bolig i den Skolen tilhørende Bygning, der for nogle Aar siden blev skjænkeet af en af Stedets Beboere. Som Ladested staaer Sandefjord under Laurvigs Kjøbstads Jurisdiction, og Beboerne svare saavel faavel for sammes Bything som Forligelses-Commision. Af underordnede Betjente er her en Underfoged, ligesaa har Stedet til Nattevagt en Vægter.

Af Medicinal-Indretninger er her ingen. Dog afbenytter Sandefjord det i Laurvig indrettede Sygehuus imod at deeltag i sammes Udgifter, og Stedet selv lønner en examineret Gjordemoder.

Af Fabriker har Stedet to Brændeviinsbrænderier.

Sandefjord har uden Tvivl langt tilbage i Fortiiden havt sit eget Toldsted; i det mindste anøres det i 1692 som et eget Tolderie, adskilt fra Laurvig. Dog har det nu i mere end et Aarhundrede hørt under Laurvigs Told-district. En Over-Toldbetjent er stationeret paa Stedet, saa er her ogsaa en Consumtions-Underbetjent, da dette Ladested er consumtionspligtigt.

Beboernes Næringsveie er fornemmelig Handel og Søefart. Fr Fortiden bestod Stedets handels-Rettighed kun i at udskibe Trælast, men ved Kongl. Resolutio af 10de Jan. 1798 (cfr Placat af 31te Decbr. f. A.) er det tilladt, at her maae losses Varer fa frmmede Steder, uden at Skibene først behøve at anløbe Laurvig. Trælastudførselen er herfra ikke ubetydelig. Den Tract, hvorfra Stedet forsynes med Trælast til Export, er fornemmelig Sandeherreds og Anneboe Præstegjelde, saavel som en Deel af Hedrums og Laurdals Præstegjelde. Forhen gik Udførselen meest til Holland og Danmark; i den senere Tid er ogsaa meget udskibet til England. I de tre sidste Aar før Krigen udskibedes:

Aar 1804:
Til	England	i norske Skibe	5	Ldn.	567 ½	Tr. L.
–	Frankrike	i Ditto	2	–	154 ½	–
–	Holland	i Ditto	1	–	132 ½	–
–	Danmark	i norske	13	–	543	–
		i danske	7	–	119 ½	–
–	St. Croix i Vestindien	i norsk Skib	1	–	220 ½	–
		Summa	29	–	1373	–
Aar 1805:
Til	England	i norske Skibe	3	Ldn	228 ½	Tr. L.
–	Holland	i Ditto	7	–	735 ½	–
–	Danmark	i norske	11	–	448	–
		i danske	6	–	95 ½	–
			17	–	543 ½	–
		Summa	27	–	1507 ½	–
Aar 1806:
Til	England	i norske Skibe	2	Ldn	316	Tr. L.
	Frankrige	i Ditto	1	–	47	–
	Danmark	i norske	10	–	404	–
		i danske	10	–	134 ½	–
			20	–	538 ½	–
		Summa	23	Ldn.	901 ½	Tr. L.
I senere Aar, efter Freden, har Udførselen herfra været følgende: Aar 1815:

Til	England	i norske Skibe	11	Ldn.	1222	Tr. L.
–	Frankrige	i Ditto	6	–	289 ½	–
–	Holland	i hollandske Skibe	8	–	259	–
–	Spanien	i norske Skibe	2	–	267	–
–	Danmark	i norske	15	–	352	–
		i danske	1	–	22	–
		i svenske	3	–	35 ½	–
			19	–	409 ½	–
		Summa	46	Ldn.	2447	Tr. L.
Aar 1816:
Til	England	i norske Skibe	3	Ldn.	457 ½	Tr. L.
–	Frankrige	i norske Skibe	1	–	99	–
		i franske	1	–	21	–
			2	–	120	–
–	Holland	i norske	3	–	278	–
		i hollandske	15	–	616 ½	–
			18	–	894 ½	–
–	Danmark	i norske	3	–	130	–
		i danske	1	–	34 ½	–
			4	–	164 ½	–
		Summa	27	L	1636 ½	–
Aar 1817:
Til	England	i norske Skibe	6	Ldn.	720	Tr. L
–	Frankrige	i Ditto	6	–	161	–
–	Holland	i norske	8	Ldn.	792	Tr. L.
		i holl.	15	–	486	–
			23	–	1278 ½	–
–	Danmark	i norske	35	Ldn.	546 1/2	Tr. L.
		i danske	1	–	8	–
		i svensk	1	–	11	–
		Summa	67	L.	2725	Tr. L.

Da Sandefjord ikkun har et meget lidet Opland at forsyne, er Indføreselen ikke af synderlig Betydenhet. De vigtiste Idførselsvarer ere Kornvarer, Brændeviin, alle Slags levnetsmidler, Klæde, Colonialvaer m.v., hvilket Alt er indegrebet under Laurvigs Kjøbstads Indførsel. Søefarten er herfra temmelig levende. De fleste af Snafjords og nærmeste Omegns Beboere ere Søefolk. I Ladestedet selv var i 1692 hjemmehørende 11 SMaaskibe, det størstgee paa 20 og det midste paa 3 Commerelæster, men i 1723 var her kun 2 Skibe paa 22 Commercelæster. I Aaret 1804 vaar de her hjemehørende Skibes Antal 15 og deres Drægtighed 1041 Com.-Læster, og i 1821 vare Stedets Skibe 14 af 755 Commerecelæster. Mænden av disse Skibe er sysselsat med Fragtfart, deels fra Drammen og Christiania med Trælast til udenrigske havne, deels og i udenlandsk Fragtfart. Adskillige af de her hjemmehørende Skibe ere byggede paa Stedet selv.

Havnen ved Sandefjord, i det Inderste af Fjorden, er rolig og sikker. Den har fra 12 til 16 Favnes Dybde, opgaaende mod Land, Leergrund. Da den igger afsides, og har omtrent en Miils Udseiling til Søes, søges den ikke af andre Skibe, end de der komme for at lade elelr losse ved Stedet. Den nærmeste Udhavn i Fjorden er Kjærringvigen, en havn ved Fjrodens Indløb paa Vestsiden; og i Tønsberg Fjorden, østenfor Ladestedet, ere Engøe og Skravestad-Holmene de nærmeste Skibshavne.

Sandefjord har ingen Slags Fortification eller Befæstning.

Ladestedets paalignede Bidrag til Norges Bank var 2391 Sølvspecier. Kjøbstadsskatten udgjorde i Skatteaarene 1815-1818: 301, og i 1818-21: 323 Spdr., og nu er den i Skatteaarene 1821-24 aarligen 270 Spdr.

Commune-Indtægterne vare i 1818: 441 Spdr. 90 Sk., som allene udgjorde den paalignede Byskat, i 1819: 414 Spdr. 105 sk., hvoraf Byskatten udgjorde 395 Spdr. 50 Sk., og i 1820: 345 Spd. 96 Sk., der allene udgjorde Byskattens Beløb. Udgifterne vare i det første af disse Aar 423 Spdr. 116 sk., i det andet 312 spdr. 89 Sk., og i det tredie 385 Spdr. 27 Sk.»

Kilde:

Kraft, Jens|Grøndahl, Chr.; Topographisk-Statistisk Beskrivelse over Kongeriget Norge af Jens Kraft. D. 2: Anden Deel. [Det søndenfjeldske Norge IV, V, VI]; Trykt hos Chr. Grøndahl, 1822; PP 807-813; https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2007083003001

Category: Uncategorized

Mary Wollstonecraft

1761

Lars Hansen Thorstad og Ragne Rasmusdatter

Sandefjord – beskrivelse fra første halvdel av 1820-årende

Mer om huseiere