Den 21de febr. var fregatten ved Malta, derfra seilede den til Cagliari paa Sicilien, hvor den ankom 11e marts.
12 marts. Gik i eftermiddag i land for at spadsere lit omkring. Af det der forekom mig som besynderlig, var de stygge og mistænkelige ansigter paa den høistærede pøbel, der sterkt begloede os; de usædvanlige skildvagter, der stod paa post i allehaande lasede uniformer; soome barhovede andre med hætter, nogle med stedjeskind, andre med skjorter; nogle i kapucinerkjoler; andre i forbrukte stramme munderinger; at se dem stramt marchere med musketten paa nakken kunde vi ei bare os at le af.
19de marts. Red idag paa landet, var inde i et par huse, hvor de var meget forbidtrede paa barbarene. De kaldte dem hunde og karnailler og vare glade for at vi vilde slaas med tripolitanerne. Dette had mod barbarene er og temmelig rimeligt siden man siger, at især de tunesiske korsarer gaar her i land paa kysterne, gjør indbrud hos beboere og plyndrer ikke deres gul og mad elene, men deres piger, døtre og koner, jo smukkere, jo hellere o fører dem bort med sig.
20de marts. Nu har vi faaet resten om bord af de pretioer og effecter, som beien av Maschara sendte paa et dansk skib til Marseille, og som først av en neapolitansk sørøver blev overfaldet, siden til en foregiven engelsk do. overladt eller taget og bragt ind til Cagliari, hvor ladningen, som var hvede, ble kjendt prise og solgt og om pretionerne anlagt proves, som nu føres ved den tunesiske hofret, enten de skal kjendes prise eller ikke.
Ladningen av hvede, som bar bestemt til Algir, har vor konsul der allerede maattet betale og desuden havt mange fortrædeligheder og maattet bruge al sin politiske klogskab for at afværge et fredsbud, som de i anledning disse pretioser allerede har gjort miner til, og som chefen nu, ved selv at bringe dem til Algir, ventelig vil forebygge. Derfor er der hastet for at gaa dertil, og imorgen venter man at være seilfærdig.