“Hans Christensens Enkes Fundats for sin Mands Gave til fem fattige Skolebørn i Sandefjord[i]
Efter bekræftet Gjenpart i Rigsarkivet.
215. 13 Juli 1767. Sandefjord.
Efter et imellem min, nu i Herren salig henkaldede, Mand Hans Christensen, Borger og Indvaaner i Sandefjord, og hans første salig Hustru Johanne Tidemand oprettede Testamente, dateret 27 Juni 1741, og af Hans kongelige Majestet, højlovlig Ihukommelse, salig Kong Christian den Sjette confirmeret den 28 August samme Aar, befindes, at naar de begge uden sammenavlede Livsarvinger ved Døde afgik, skulde af den Sidstlevendes efterladt Effecter, naar Stervboet det kunde Taale, forlods udtages den Summa 300 Rdlr. til det gudelige Bruk, som den sidstlevende før sin Døde foranstaltede. Da Gud nu have behaget næstafvigte 11 April at henkalde fornævnte min salig Mand, og jeg erkjender den Allerhøjestes Naade, af hvilken vi til sammen har nydt det meget Gode, at de testamenderede tre Hundrede Rigsdaler af mig kan udtælles, bekjendtgjøres herved, at denne salig Afdøde har efterladt sin Vilje og Foranstaltning skriftlig, hvorledes med samme 300 Rdlr. skal forholdes, hvilken saaledes lyder Ord til andet som følger:
«Jeg her underskrevne Hans Christensen, Borger af Laurvik og Indvaane i Sandefjord, kjendes og hermed for Alle vitterligt gjør, at efterdi formedelst et imellem min salig afdøde Hustru, Johanne Christensdatter tidemand, og mig oprette, og ved allernaadigst paafulgte Confirmation stadfestede Testamente, er bleven besluttet og vedtagen, at om den af os Længstlevende blev betænkt paa til et eller andet gudeligt Brug at ville give en Gave, da skulde saadan Gave under samme Længstlevendes forgodtbefindende Foranstaltning af vores fælles Boes Formue forlods udtages med 300 Rdlr.; altsaa haver jeg da til en inderlig Erkjendtlighed for den barmhjertige gode Guds rige Laan og saa mange mig beviste og uforskyldte Velgjerninger i Herrens Navn besluttet at ville donere og bortgive, ligesom jeg og hermed til fem af dette Steds Sandefjords fattige Børns Lærdom af deres Læsning og Skolegangs aarlige Afbetaling herved fuldkommen donerer og bortgiver ovenmeldte Capital paa følgende Maade, nemlig:
1) Skal denne Gave-Capital, de forhen ommeldgte tre Hundrede Rigsdaler, fra denne min udstedende Donations Dro indskrives og anføres udi min Sognekirke, Sande Kirkes Bok eller Kirkestol, for der som en faststaaende og stedsevarende Capital, der eldeles inge Formindskelse eller Forringelse, enten udi min Lebetid eller den efterkommende Tid, maa eller bør være undergiven, at vedvare og continuere, eftersom de deraf drejende Renter aarlig alene skal emplojeres til denne min Gaves egentlig Hensigt.
2) Denne her ovenmeldte Gave-Capitals aarlige aarlige afkastende Renter tage da ligeledes sin Begyndelse at dreje fra denne Donations Dato aarlig med femten Rigsdaler, hvilke aarlig saaledes skal distribueres, at deraf til fem af dette Steds, Sandefjords, mest nødlidende fattige Børns Læsnings Lærdom og Skolegangs Afbetaling aarlig betales til dette Steds nuværende eller herefter kommende, af Sognepresten antagne Skoleholdere, for ethvert af de fem Børn 2 Rdlr., som for dem alle udgjør 10 Rdlr,; og resten af Capitalens aarlig Renter, som da bliver 5 Rdlr., skal da ligeledes aarlig uddeles til ovennævnte fem fattige Børn, sa at enhver af dem deraf kan nyde, som en Hjelp og et lidet tilskud til deres Klæder, en Rigsdaleer eller 96 Skilling Danske aarlig, og hvormed dette Steds nuværende Sogneprest, samt Fattigforstander og Prestens Medhjelpere, som enten nu ere eller kommende vorde, behagentlig stedse have og holde saadan kjærlig og god Opsigt, at dette velmente Verk udi alt kan gelange til Guds Ære og de fattige Børns Christelige Undervisning.
3) Denne Gave-Capital forbliver altsaa hos mig udi Hænder imod den aarlige Rentes Svarelse paa foreskrevne Maade, indtil jeg tilsinds vorder, at, naar denne Capital af mine Hænder vorder udtakt, da skal samme overleveres til dette Steds Sogneprest og den her paa Stede beskikkede Fattigforstander, som da behageligen besørge den imod fast og sikkert Jordegodes Underpant saa vel udsat, at den ej alene som en faststaaende og ubrækket Capital stedse i Behold bliver, men endog at de deraf drejende RFenter aarlig og betimelig rigtig kan blvie afbetalt, og igjen udtakt og udleveret efter den næstforestaaende 2den Postes Indhold, paa det at dette velmente Verk saaledes idelig kan blive understøttet, at det i alt til Guds Ære kan blive befordret og vedligeholdet».
Herhos fandets bilagt ½ Ark Papir med den salig Mands egen Hand skrevet og underskrevet:
Men da nu renterne efter den kongelige allernaadigste Forordning, dateret 13 Februar dette Aar, ere nedsatte fra 5 til 4 pCt., overlades det til dette Steds velædle og velærværdige Sogneprest Herr Peter Flor, om 5 Børn med mindre Summa, end ansat er, skulle paareparteres efter Renternes Beløb, eller 4 Børn alene antages, som kunde nyde Del af det Anførte, 2 Rdlr. til Skoleløm og 1 Rdlr. til Klædehjelp; ligesom dette udstedes af mig til fornævnte min kjære Sogneprest, til hans Efterretning og videre trokjærlige Omsorg, saalænge Gud forunder Livet til denne gode og christelige Hensigts Opfyldelse; of til Vitterlighed, at dette saaledes i alle Maader er conform med den salg Mands efterladte Foranstaltning, som hos mig hunder hans Haand er i Forvaring og min Sogneprest in original er bleven forevist, underskrives dette af Herr Wilhelm Broager, som min Lagværge, og Sr. Poul Conrad Bøchman, som min salig Mands Systersøn, i Sandefjord den 13 Juli 1767.