19de juli. Med godt veir lettede vi anker og forlod Malaga. En brig tog vi under vor skyts for at føre ham gjennem strædet, tryg for de kapere og røvere, som her neppe nogen koffardimand gaar fri for. Mens vi laa i Malaga, var dog et av de tvende danske skibe, som den danske skibe, som af den danske konsuls kpere i Gibraltar vare opbragte, givne fri fri. Det var allerede mørkt, da vi nærmede os Gibralta, som vi passrede omtrent kl. 2.
2den august. Seiladsen er idag ligesaa fornøielig som igaar. Men samme flyvende fart stryger vi Englands kyst forbi. Allerede kl. 2 havde vi passeret Dover og vare ude af kanalen; har omtrent i 36 timer seilet en stræking af 112 mile.
4de august. Allerede kl. 7 i aften fik vi Norge i sigte.
5te august. Fik i eftermiddag Skagen at se; nu kl. 10 ere vi i Kattegattet.
6te august. Vinden er idag skral og laber. Det lader, som gemytterne, vante nu i nogen tid til medgang, ei kan finde sig i modgang, og længselen efter Kjøbenhavn synes at blive alt større, jo mere vi nærmere vi nærmer os den.
Det maa være det, som gjør, at man ser ikke denne overgivenhed, denne overvættes glæde og støien, som vi ventede i saa høi grad vilde ytre sig, naa vi kom pa disse høider. Anholts fyr saa vi i aften. Vinden er rammet en streg».’’
Med disse ord ende skibspræst Pavels dagbogsoptegnelse.
Et par aar senere var Pavels med en anden fregat, som seilede til Madeira og Vestindien.