Hele dagen havde de blæst sterkt; nu syntes vinden en smule stille til at kunne komme om bord, men udenfor havnen føltevi snart baade vondens og søens styrke og kom med megen besvær og fare til skibet, hvor vi og kom op ad stormlæderen gjennem kahytvinduet.
Jeg var dok ikke saa vel tilmode, som det var at vente efterat være løst fra den dødsfrygt, som jeg paa dette stykke vei følte. Kun èn stor sjø væltede en mængde vand ind i sluppen; de øvrige, som idelige truede at overskylle og opsluge os, undgik vi. To og tyve mand vare vi i det bestuvede fartøi – Vaad var jeg, da jeg kom ombord; mødig i legem og tung i sindet gik jeg snart tilkøis.