Fik 20de oktbr, Sardinien i sigte og 21de oktbr. Sicilien at se. Heiste 22de oktbr. kl. 12 gjøs paa fortoppen og skjød kl. 3 ½ 2 skarve skud efter lods.
Heiste 23de oktbr. kl. 6 formiddag gjøs paa fortoppen og skjød et skud efter lods; skjød kl. 8 et nyt skarpt skud. Seilte kl. 12 østsiden af Malta, efter gisning 2 mil syd for os. Skjød kl. 3 et skarpt skud efetr lods, ligesaa kl. 4. Satte siden fiskejollen ud, skjød atter et skarpt skud, men enskjønt vi saa under landet adskillige baade seil, fik vi heller ikke i dag nogen lods om bord.
Valettes by kunde vi tydelig se, men da vinden var lidt variabel og det snevre indløb fremmed, maatte vi og i dag blive krydsende udenfor.
Holdt 24de oktober kl. 7 ind under Malta. Heiste gjøs fra fortoppen og skjød et skarpt skud efter lods; skjød kl. 8 atter et skarpt skud; kl 9 ½ et nyt skud; kl. 9 ¾ kom en lods fra Malta om bord. Vinden var imidlertid hinderlig for os at komme ind, og vi maatte krydse, indtil en sterk tordenbyge med styrtende regn, meget rum og meget fordelagtig for os, kom og bragte os til indløbet, som vi passerede kl 3 ½. 10 maltesiske baade kom os til hjælp med bukseren, og kl. 4 var vi tilankers i Valettes havn paa Malta.
En halv time efter som kvarantænekommissionen, 2de maltesiske riddere, udenfor borde og forkyndte os, at vi skulde ligge i 40 dage, inden vi fik tilladelse til at gaa ind i byen.
En dag roede chefen hen til den lille ø, som ligger ved den vestlige side af byen, og som vi skulde have tilladelse til at gaa i land paa, saalænge vi laa i kvarantæne. Vi vare adskillige, der fulgte med, men all fik vi i den halve times tid, vi gjennemgik de stedere, vi der maatte betræde, nok af alle kvanrantæneøens herligheder.
I havnen tæt ved laa skibe med tyrker og andre, som i alle henseender virkelig syntes at være kvalificerede til kvarantænen. Til det lazaret, som de høflige Maltesere vilde lagt os ind paa, gik vi imellem skumle mure og gjennem det indsepærrede. Ad store stentrappe kom vi op paa altarne af dette kolossale lazaret og kikkede ind i adskillige boliger, hvor der var folk, som i en passelig afstand hilsede os. Vi gik igjennem nogle dedige, hvoribland et var langs væggende rigelig forsynet med svære jernringe til at lænkebinde tyrker i, som der ligge i kvarantæne.
Mange steder mødte os en dræbende stank og fortrædelige og sygelige ansigter. Disse afskrækkende mure og kamre kalde Malteserne «Paladset», hvilket navn slet ikke betog stedet noget af den modbydelighed, som jog os saasnart muligt bort. Vor fører viste os 4 heste, som var sendte fra Tyrkiet som present til kongen av Neapel, og i sandhed hestene var de smukkeste og livligste, der vaar at se.
Kvarantænepladsen besøkte jeg engang. Her henter man forfriskninger etc., som bliver sendt gjennem det dobbelte gitter, og inde paa pladsen skyr den ene den anden, som de kunde frygte for det voldsomste overfald, skjønt de alle ligge kvarantæne.
Fra denne plads gaar man til audience hos sundhedskommission ind ad en port med opskrift: «Hoc fecit amor populi»*. Gjennem en snever og mørk gang kommer man ind i et dunkelt og hæsligt værelse som en kjælder, der er afdelt med omtrent en favn bred skillerum, som er mellem de sunde, og dem, som befrygtes at være befængte med pest. Jeg fulgte derind med chefen, som talte med kommissionen og komiten. Denne lagde fra sig et papir til gjennemlæsning af chefen og trak sig tilbage, medens chefen kunde tage og læse det. Da ha havde gjennemlæst det, blev det lagt tilbage, og en karl med en lang sort ildtang aabnede skraken og tog det med tangen. Da han bar det tilbage for at røges i et kjøkken tæt ved, sprang alle de, som der stode, med fart tilside og gjorde plads for denne røger, som han kunde være stormesteren selv. Vi saa det lod ad denne pedantiske strenghed; vi havde ikke en syg mand om bord.
* Folkets kjærlighed byggede dette