Christian Ludvig Thestrup er omtalt av Ovenstad (Ovenstad, s. 484):
« Thestrup, Christian Ludvig. – F. 18/4 1780 i Roskilde. – Sønn av sogneprest til Frue Kirke i Roskilde Hans Christian Thestrup (senere: sognepr. Til Arendal 13/2 1782, sognepr. Til Holt, Dybvåg og Flagstad 6/12 1793, død 24/3 1812) og hustru Charlotte Juliane Harboe, f. 28/11 1744, død 24/3 1812. – Hun var den 19, av oberst Christian Frantz Harboes 24 barn med én hustru! – Korp. «paa Avantage» ved Vesterl. nasj. inf.regt. fra ca. 1794. – Kostkadett 11/4 1795. – Gjennemgikk militærakademiet i Kj. Havn. – Fenr. Ved Kongens regt. i Kj.havn 1/1 1802 med anc. Fra 19/12 1800. – Sek.lnt. samme regt. 10/6 1803. Kom så til Norge som pr.lnt. ved Vesterl. nasj. inf.regt. 1. Råbygdelagske komp. 18/8 1807 men forflyttet til 1.Listerske komp. 17/7 1810 og derfra til det tj.gj. jegerkompani 25/2 181 s.å. – Reservert kpt.s anc. Fra 28/1 1813. – Vaktm.-lnt. Ved Kr.-sands festn. 3/6 1813 og med kpt.s. kar, med den reserverte anc. – Efter ansøkn. Meddelt avskjed 13/10 1817. – Reiste våren 1818 til Danmark, hvor han forgjeves søkte ansettelse i den danske hær. – Hadde i noen år gården Solbrød på Sjælland. – Vendte tilbake til Norge i 1824 og bosatte sig i Laurvig, hvor han oprettet en privatskole. – Flyttet 1830 til Sandefjord som skolelærer, blev også poståpner og i 1849 postmester, fra hvilken stilling han tok avskjed i 1852. – Flyttet da tilbake til Laurvig, hvor han døde 11/7 1860. – Begr. Der. – Gift: Fikk 15/2 1811 tillatelse til ekteskap med Engel Marie Heidemark, f. i Hedrum, død 23/9 1868 i Laurvig, datter av maj. Friderich Christian Heidemark og Hustru Antonette Andreasdatter Wrigt».
Om faren er det visstnok skrevet i en bok om «Arendals Geistlighed» av Finne-Grønn[i]:
«Da hans foreldre døde trådet hans bror i fars sted. Broren, Mag. Georg Frederik Stampe Thestrup (1718-78), var da hører og siden rektor i Aalborg; ved hvis omsorg gutten blev opdrat og undervist, til han kom i mesterlektion i Aalborg kathedralskole, hvor han kun gik 1 aar. Student 1751, filosoficum 1752. Derefter tilbragte han nogen aar dels hos sin mor, dels i Norge hos sin morbror Hans Chr. Atche, dengang prest i Lærdal, siden i Kinsarvik. Derpaa igjen til akademiet og tok attestas 1759, den 28/6 med non. Efter examen et aar hos venner og bekjendte paa Lolland. Vendt tilbake til Kjøbenhavn fik han i opdrag at læse med en søn av kancelliraad Christopher Hersleb. Dette gjorde han i 6 aar og fik et utmerket vidnesbyrd. Nu mottat kaldelse til sogenprest ved Frue kirke, Roskilde, ordin. 26/5 1767. Han var den første av slekten Thestrup som slo seg ned i Norge. Blev 13/2 1782 sogenprest i Arendal og 6/12 1793 i Holt, 1800 provst i Nedenes. Skal ha været munter og livlig, en vittig mand, i sine bedste aar en meget yndet prædikant. … Kaldelsen kom fra greve Chr. de Holstein til Ledreborg, dat. 27/5 1767».
Uansett, Christian Ludvigs ankomst til verden ble annonsert på behørig vis i 1780:
«Fest. Assensionis blev døbt Sognepræsten Hr Thestrups lille [?] Søn, som blev fød 18 April forhen, og avlet i ægteskab med hans Hustrue Charlotte Juliane fød Harboe, og i daaben[ii] blev kaldet Christian Ludwig. Baaren af Hr Rector Sasdorphs Hustrue og Jomfru Fritz stod hos. Fadderne vare Hr Kammerraad Kofoed; Kiøbmændene Kornerup og Borik; Aarganisten Strup; Kiøbmand Kaal; Mons. Brykke; og Mons. Müller; [XX][XX].
I 1801[iii]-tellingen I Danmark finner man, som ventet, Christian Ludvig i forbindelse med landkadettskolen. Han er 21 år og ugift.
Når Christian Ludvig ble konfirmert er ukjent og han dukker først opp igjen i kildene utenom Ovenstad i forbindelse med at Premiærlieutenanten gifter seg med Engel Maria Heidemark[iv]. Det skjedde i Kristiansand 10 april 1811. Som kausjonister haddde de Major Rasmus Diderichsen og Kjøbmand Jens Sanne. Vielsen[v] fant ikke sted i i kirken – de ble «Copulerede i Huset efter Kgl: Bevill:»
Første barn var Charlotte Friderike Theresia. Hun kom til verden i Kristiansand 10 desember 1811 – foreldrene hadde tyvstartet en anelse – og ble døpt[vi] 30 januar 1812. Da fikk hun fadrene mar Mette Marie Sanner; [NN] Andrea Hedemark; Kjøbmd. Christian Gjerdrum; Koff. Kapt. Thestrup; Kjøbmd. og Hans Samuelsen.
Christian Fredrik så dagens lys, også i Kristansand, 17 november 1813 og ble døpt[vii] der 30 desember samme år. Da fikk han som fadre Moderen; Frøken Else Julianna Hedemark; [XX] hans Christian Thestrup; Styrmand Knud Oppen Hedemark; og Faderen.
Datteren Antonette Mathilde meldte sin ankomst 26 november 1815. Hun ble døpt[viii] 25 februar 1816. Siden 1813 var faren nå blitt kaptein. Fadrene ble Mad. Susanna [NN], [XX] Christ. Thestrups; Jfr. Andrea Sanne; [XX] Christen L. Tobiesen; [XX] C. A. W. Selmer; [XX] og Ole Georg Friderich Thestrup.
Marie Louise kom til verden i Søllerød[ix] som ligger ca. 17 kilometer nord for København sentrum. Det skjedde 19 juli 1822. Barnet ble døpt[x] 5 oktober og fadrene var Madame Karin Elie, Skovrider Bjørnsens Hustrue; [NN] Eng. Wernerald [?] og Søn F P Wernerald [?].
Ulike websider[xi] forteller om barn som ble født i Danmark, der Christian Ludvig bodde de neste årene. En av disse var Johan Peter Julius som ble født 10 oktober 1824 – muligvis i Norge – og døpt[xii] i Kongens Lyngby Sogn 22 desember dette året. Han ble båret til dåpen av Fr: Woldike og fadrene var Sect. Woldike; Hans Bjørnsen Bergmann; og Jfr. [NN] Herring. Ikke alle disse barna er funnet igjen, inklusive Jens Carl Wilhelm som visstnok ble født i 1817..
Som nevnt av Ovenstad, kom Christian Ludvig og familien tilbake til Norge, og selv om han knyttes til Larvik bodde de sannsynligvis i Hedrum. Der ble nemlig datteren Johanne Regine Dorothea Søfrines dåp[xiii] bekreftet i kirken i mai 1828 – hun var født 10 juni året i forveien. Foreldrene er oppgit som Capt Thestrup og Kone og fadrene var Majorinde Heidemark; Jomfru More [?]; C. Baastad [?]; [NN] Aagesen; og S: Kleven.
Familien kommer til syne igjen, denne gangen i Sandefjord, i forbindelse med at sønnen Johan Anthon blir født 29 mai 1830. Gutten ble døpt[xiv] 20 februar 1831 og da ble fadrene Skibsfører Roal Heidemark; Skibsfører Knud Oppen [?] Heidemark; og Styrmand Andreas Heidemark. Hvorfor det ikke var noen kvinner er ukjent.
Capt Thestrup fra Sandefjord ankom[xv] Christiania 4 mars 1850 og tok inn på Hotel de Copenhague[xvi].
Senere på året finner man Christian Ludvig engasjert som kommisjonær[xvii] i Sandefjord for en norsk utgave av Miss Grace Kennedys samlede verker[xviii]. Han er beskrevet som skolelærer og han trenger kanskje å tjene en slant på si.
Det er vel det samme som ligger bak når han blir nevnt – igjen som skolelærer i Sandefjord – som kommisjonær i forbindelse med at fire eiendommer og et genre-maleri skulle loddes ut heller enn å selges i oktober[xix] 1850. Hvem utlodderen var er ikke klart, men annonsen ble rykket inn av P. Chr. Hoel, Kontorist i Volden pr Aalesund. For å gjøre lotteriet enda mer attraktivt var det også noen pengepremier, og de som kjøpte ti lodd fikk det ellevte på kjøpet.
27 juni 1851 var det Christian Ludvig Thestrup selv som rykket inn en annonse, av et sørgeligere slag: han kunngjorde et dødsfall:
At vor kjære og elskede Søn, Skibskapitain Jens Carl Wilhelm Thestrup, døde den 6te Marts d. A. om bord paa sit førende Skib 120 Mile fra Brasilien, smittet af den gule Feber, bekjendtgjøres sørgeligst for fraværende Slægt og Venner.
Sandefjord, den 27de Juni 1851.
L. Thestrup E. M. Thestrup Heidemark”
Mot slutten av året var Thestrup oppe i en offentlig[xxi] krangel med ett eller flere medlemmer av Formannskapet i Sandefjord kommune:
«Opfordring til Amtmand Cappelen i Laurvig.
Efter hvad omløbende Rygter berette skal Sandefjords Kommunalbestyrelse have fundet sig foranlediget til at insende 2de Klager til Jarlsbergs og Laurvigs Amt over den i Sandefjord værende Postexpeditør, som Følge av dennes mislige Bestyrelse a Postvæsenet paa dette Sted.
Den ene i begyndelsen af September Maaned sidstleden, den anden i forrige Maaned og skulle disse Klagemaal indeholde strænge Beviser over Postexpeditørens Uefterrettelighed med Opfordring til bemeldte Amt om snarest mulig at ville foretage det Fornødne for see Postexpeditørn removeret, uden at dog Amtmand Cappelen efter et Tidsrum af de 2de Maaneder skal have foretaget sig videre, end at afædske de omhandlede Bestillingsmand Erklæringing over hva bemeldte Kommunalbestyrelse har anført.
Denne Erklæring skal nu endelig, efter hvad der ligeledes fortælles, være afgivet til Amtmanden, ledsaget af endeel Attester som Postexpediterens Bekjendtskaberog at Amtmand Cappelen derefter skal have besluttet at stille saken ibero, eller at behandle den til Expeditørens Fordeel.
Hva denne Erklæring imidlertid indeholder, lader sig lettelig tænke, da de vel hører til en Umulighed at antage, at en Bestillingsmand, som anklages for Uefterrettelighed og som Følge deraf trues med Afsættelse, vil, naar han anmodes om at udtale sin Formening over en over ham indsendt Klage, istemme denne; men at derimod Postexpeditøren ved bemeldte Erklæring og de derved fulgte Attester, saaledes skulde have vidst at tilfredsstille Amtmandens rolige Gemyt, at Sagen, uden videre Undersøgelser fra Dennes Side, saafremt han ei ville fatte Tiltro til hvad en heel Kommunebestyrelse, som jo efter Loven handler i Kommunens Interesse, har anført, skulle falde ut til Postexpeditørens Fordeel, synes dog som en heel umulighed at antage, og det vilde derfor være ønskelig at erfare om bemeldte Cappelens Handlemaade retfærdigjjøre de her anførte Rygter eller om denne skulde tilintetgjøre disse og tilveiebringet et, grundet paa tilfresstillende Oplysninger, retfærdigere Udfald af Sagen.
Hvorvel Indsenderen heraf er ubekjendt med Beskaffenheden af de over atternævnte Postexpeditør indsendte Klagepunkter, forekommer det dog som temmelig rimeligt, at naar en Kommunalbestyrelse i Forening indsender motiverede Klager til vedkommende Autoritetoer en af Kommunens Bestillingsmænd, at disse ei maatte være ugrundede, i hvilken Tro Indsender endmere bestyrkes ved at hensee til de uomstødelige Data, at Amtmanden i forrige Aar har været nødt til at diktere oftnævnte Postexpeditør Mulkter til forskjellige Tider for Uefterrettelighed i Forretningsførelse, ligesom Amtmanden derved maatte føle sig fuldstændig opfordret til at behandle Sagen paa en for det Offentlig tilfredsstillende Maade, uden at ladet Bekjentskabsforhold eller anden Følgelse være den raadende. Det vil vistnok ei kunne nægtes af Nogen, at en nøiagtig Udførelse av Postvæsenet i en Kommune maa være af Vigtighed for Enhver af dens Indvaanere, da det lettelig lader sig tænke hvor mange Ubehageligheder, der i motsat Fald kunde indtræffe, og naar Sandefjords Kommunalbestyrelse derfor indgaar med motiveret Forestilling om, at saa Stedets Postexpeditør, som Følge av Uefterretteligheder, removeret, synes vel intet billigere i henhold til ovenanførte Data, end at dette paa Kommunens Vegne ytrede Øsnke maatt blive opfyldt, hvorved dens Tarv vilde rammes, da det jo maa erkjendes, at denne Bestillingsmand jo væsentlig ved Kommunen har sin Tilværelse.
Skulde den omhandlede Sag forholde sig som anført, er det ei alene en ualmindelig heldig Stjerne, som hviler over Sandefjords Postexpeditør og som beskjærmer ham mod videre Angreb i hans Stilling, men det vilde ogsaa være et Gjenskin af svundne Tider, som vel nok kunne leve i Manges Erindring, men som man dog skulde haabe, ei skulle tilbagekaldes ved nærværende Tids Magtfuldkommenhed, hvilket for oftnævnte Kommunalbestyrelse i en høi Grad maa være saarende, med at dens Mening i en Sag, som dog nærmest vedkommer den at bedømme, saaledes bliver sat du af Betragtning.
Indsenderen av disse Linier kjender imidlertid næreværende Sag blot efter Rygter, men tror dog at det budre opfordre Amtmand Cappelen til uden personlige Hensyn at behandle Sagen og ei til fordeel for en Enkelt, at lade sin Medlidenhedsfølelse spille paa en Kommunes Bekostning, da Sandefjords Kommunebstyrelse i modst Fald vistnok vil vide at henvende sig til vedkommende Regjerningsdepartement for at erholde en kravsmæssig Ret og Postexpeditøren til Trods for Amtmandens – maaske fattede Beslutning – saaledes alligevel vige Pladsen for bedre Kræfter, som vistnok ei ville savnes.
En Ven af Retfærdighed»
Så, et par uker senere, kom svaret fra Thestrup[xxii]:
«Gjennem en Annonce i Morgenbladet No. 318 har en Person, under den ligesaa brammende, som i dette Tilfælde falske Benævnelse af Retfærdigedens Ven, gjort Publikum bekjendt met aldeles formløst Produkt, hvori det Sandefjordske Formandskab har fundet det passede at fremsætte forskjellige for mig, som Postexpeditøren her paa Stedet, graverende Beskyldninger, idet han derhos, som en af det respektive Formandskabs medst nidkjære Koryfæer, endog tillader sig, med en paafaldende Djærvhed, at føre Anke over de, efter hans vrange Anskuelser af Embedspligt of Konduite, under virksomme eller indgribende Foranstaltninger fra vedkommende høie Amts Side med Hensyn til hiint Aandsprodukt, hvilket han benævnet som Klage, enskjønt dets Øiemed angives at være, derved at en Mand, der har fundet det i sin Orden, at ansøge om Ansættelse iden av mig ihændehavende Bestilling, som Postexpeditør.
I den af mig fra det høie Amt affordrede Erklæring over denne Pasqvil har jeg foreløpig meddeelt de fornødne Oplysninger, der formeentligen tilstrækkelig legitimere det Grundløse, Usantfærdige og Ubeføiede i hine Beskyldninger, hvorfor jeg, i Henhold dertil, anføre det deels overflødigt, dels paa urette Sted, her at gjøre noge rede for Udførelsen af mine Bestillings-Pligter og de dermed forbundne Funktioner.
Hva det egentlige Motiv har været til saavel Formandskabets, som hiin Annonce-Koncepists Angreb, derom anseerjeg mig tilfulde overbeviist, at der blant dem, som ere bekjendte med de existerende Forhold og Omstændigheder, smat med Angribernes Personligheder, kun er en udeelt Mening, og jeg finder desaarsag saameget mindre Grund til at udtale min yderlige Dom med Hensyn dertil, da den sandsybligvis ikke vilde være smigrende for Egoism of saareet Forfængelighed eller Tillid tilegen Magtfuldkommenhed. For øvrigt tør jeg med Tryghed antage, ad vedkommende høie Foresatt stedse har fundet min Færd i de mig anbetroede offentlige Funtioner at være overnsstemmende med Pligt, Ære og streng Retfærdighed, uden at grundløse Beskyldninger og injurierende, kalumiatoriske Angreb formaa at ytre den tilsigtede fordærvelige Indflydelse paa det fordelagtige Omdømme og den hædrende Tillid, hvoraf jeg smigrer mig med at være i Besiddelse.
Sandefjord, den 24de November 1851.
L. Thestrup»
Samme dag skrev en lokal jurist i Sandefjord i Morgenbladet[xxiii] i samme anledning:
« I Anledning af et i Morgenbladet No. 318 for dette Aar indrykket Stykke, betitlet: «Opfordring til Amtmand Cappelen i Laurvig», foranlediges jeg til, hvor ubehageligt det forresten er mig, at erklære, at jeg i Et og Alt frasiger mig al mulig Andeel i denne Opsats og jeg var aldeles uvidende om dens Tilværelse, ligeindtil den stod at læse i Bladet. Stykkets Bonitet upaatalt, vil det nemlig for den i Sagens Detailler Indviede være klat, at en Sigtelse mod mi – hvem det sandelig kan være saa omtrentlig likegyldigt ente Sandefjord har en duelig eller ikke duelig Postexpeditør – som Forfatter tillige indholder en Beskydldning mod min Charakter, som jeg paa ingen Maade kan være tjent med.
Sandefjord, den 24de November 1851.
Johan Castberg
Kand. Jur»
Som Ovenstad nevner flyttet Thestrup tilbake til Larvik efter at han var gått av som postexpeditør. Når det skjedde er ikke kjent, men der døde han altså 11 juli 1860. Han ble begravet[xxiv] 16 samme måned. Han døde av «Afkræftelse».
[i] Boken selv er foreløpig ikke funnet, men sitatet er herifra:
Se Finne-Grønn: Arendal Geistlighed s. 53.
[iv] 1831-10 Engel Marie Hedemark
