00000000 example@mail.com

Dansk Biografisk Lexicon har en artikkel om Leth:

«Leth, Christian Langemach[i], 1701-64, Præst, Sønnesøn af nddefr. Anførte Konfessionarius Hans L. Hans L. († 1688) og Søn af Sogne-præst i Store Heddinge, Mag Jørgen L. (†1713) og Judithe f. Langemach († 1759), ble født i Store Heddinge 20 Avg. 1701. I sit 12. Aar mistede han sin Fader, men eftrmanden, Bagge Nielsen, ægtede hans Moder, og efter end Undervisning i Hjemmet blev han sendt til Fredriksborg Skole, hvorfra han dimitteredes 1719 sammen med sin Hjærtesven Henrik Gærner (V, 612). I 5 Aar laa han paa Borchs Kollegium (1721-26) og var bekjendt som en fortrinlig Latinist og stor Disputator. Derefter var han Huslærer i adskillige Familier, bl. a. hos Grev Danneskiold-Laurwigen. Han var fra Ungdomment en ivrig Pietist, of efter at hans nævnte Skolekammerat var kommen som Præst til Norge, længtes han ogsaa did. 1732 blev hanaf Grev Danneskiold kaldet til Sognepræst i Sandeherreds Præstgjæld i Larviks Provsti, nær ved Vennens Virkekreds, og særlig ved L.s Arbejde begyndte nu en stærk religiøs Opvækkelse, der bredte sig vidt i disse Egne. Det var umuligt, at ikke Regerningen maatte blive opmærksom herpaa. L. var fuldt du en Præst efter Christian VI’s Hjærte, og en større Stilling maatte findes for ham. Da H. Mossin, Pietismens bitreste Fjende, blev forflyttet fra Trinitatis til Nicolai Kirke i Kjøbenhavn i Foraaret 1736, ble L. samme Dag kaldet til hans Eftermand som Sognepræst i Trinitatis Kirke og samtidig udnævnt til Professor catecheseos, der jævnsides med de ordinære theologiske Proffessorer skulde tage Del i Censuren. Som det følgevigtiste Skridt, L. i denne Egenskab har foretaget, maa nævnes, at Pontoppidans «Forklaring» ved hans «Imprimatur» har faaet Livskraft; ellers var denne Lærebog maaske vanskelig kommen ud. Litterært gjorde han sig heller ikke bekjendt; men som en av Pietismens fører har han upaatvivelig i det stille øvet en meget stor Indflydelse, der ikke minst gjorde sig gjældende ved talrige Embedsbesættelser. At Venne Gerner blev Stiftsprost i Kjøbenhavn, skyldtes saaledes haam. Hans Helbred var stadig svagt; den Herrnhutisksindede Fred. Boye (II, 572) var fra 1750 til sin Død 1759 personlig Medhjælper hos ham. L. døde 19. Avg 1764. Han var 3 Gange gift: 1. (1733) med Dorothea Sophie f Mørk; 2. (1740) med Charlotte Margrethe f. Hübsch († 1752); 3. (1753) med Christine f. Estenberg.

        Danske Saml, Iv, 106. H. Gerners Vita et Fata S. 5 ff. Worm, Lex. Ov. Lærde Mænd. Helveg, Den danske Kirkes Hist. Eft. Reform. 2. Udg, II.

Jantzen»

Christian Langemach Leth var sogneprest i Sandeherred fra 30 mai 1732[ii] til han i 1734 ble utnevnt til professor ved København Universitet og sogneprest ved Trinitatis kirke sammesteds.

Christian Langemach ble født i Store Heddinge[iii], et sogn i Stevns Herred, Præstø Amt, der han ble døpt[iv] noen-og-tyvende august 1701. Faren var Jørgen Leth. «Anna [xx] holdtis i Sengeleye [xx] Barnet» står det – gjetningsvis en referanse til at fødselen hadde vært vanskelig. Fadrene var Peder Jensøn paa [NN]; Søfren Mikkelssøn [?] [NN]; Knud [?] St: Hel; Anna Leth, Mag Søfren Blads af Københafn; Madame Kempt: Skriffvers; og Birigitte, Hr Hans Spleths.

En dansk kilde har dette å fortelle:

“Christian Langemach Leth´s far døde da han var 12 år. I 1719 dimitteredes han fra Frederiksborg skole og begyndte samme år på universitetet. I årene 1721–26 var han alumn på Borchs kollegium og var kendt som en fortrinlig latinist og en stor disputator. Han var fra ungdommen af ivrig pietist. Efter nogle år som huslærer hos adskillige familier blev han i 1732 sognepræst i Sandeherreds præstegjæld i Larviks provsti i Norge. Her begyndte en religiøs vækkelse, som bredte sig vidt. I foråret 1736 udnævnte Christian VI ham til sognepræst i Trinitatis kirke og professor i kateketik, således at han sammen med de ordinære teologiske professorer skulle tage del i censuren. Hans position gav ham stor indflydelse, bl.a. når der skulle besættes embeder. Han var fra ungdommen af nær ven med Stiftsprovst Gerner, hvis selvbiografi er en kilde til oplysninger om Leths liv og gerninger. Leth havde et svagt helbred[v].”

Lorens Berg har også et avsnitt om Leth:

          «Kristian Langemach Leth 1732-36, født 20 aug. 1701, prestesøn fra Sjælland. Utnævnt 1732 til sogneprest i Sandeherred; blev 1736 uten at ha søkt derm sogneprest til Trinitatisk i Kjøbenhavn og ekstraordinær professor; døde 1764. Gift tre ganger, første gang 1733 m. Dortea Sofia Mørch, f. 1711 i Sandefjord og datter av skipper Aleksander Mørch; hun døde i Kjøbenhavn 1738».

          Leth var bare fire aar i Sandeherred, men faa av bygdens prester har likevel sat saa dype spor. Han maa ha været en rikt natur, og han kom i tidens fylde som en nidkjær apostel for et nyt kirkelig aandveir, pietisme, og hadde dessuten den lykke at virke under en saa forstaaelsesfuld og kraftig biskop som Peder Hersleb.

            Mindet om Leth haar holdt sig i menigheten ned til vor tid, og S. A. Sørensen gir utdrag av traditionen i «Lidt om Sandeherred». Leth hadde i prækt mange ganger, fortæller Sørensen, for kirken begyndte at fyldes, og tilsidst satte de stiger op til vinduene for at høre ogsaa utenfor. Spørsmaalet «hvad skal jeg gjøre for at bli salig?» blev almindelig, og Sandeherringene skilte sig ut fra andre ved nedbøiet og forstemt væsen.

            Gjennem sine prækner grep han alle, og skjønt bevægelsen hos en del vel bare vakte et overfladisk sværmeri, maatte den dog, baaret som den var av dypt alvor og inderlig tro, bære store frugter. Endnu findes i avskrift inden bygden e bøn som Leth pleide at holde før præken, og den gir os et levende indtryk av varm og gripende forkyndelse av god pietisisk art. Gjennem husbesøk prøvde han at komme i forbindelse med hver eneste husstand, og utskeielser revset  han uten skaansel. Det var tidligere skik at holde lag om søndagene, og her gik det ofte mindre skikkelig til.

Fik Leth høre om et slikt lag, nævnte han tid og sted paa prækestolen, «hvor djævelen i dag var buden til gjest», og møtte saa op om eftermiddagen. Det blev snart slut med søndagslagene. Overfor penger la han altid ringeakt for dagen, og folk saa sjelden han rørte dem: efter ofring lot han klokkeren eller kirketjeneren ta vare paa det indkomne. Bygdefolket skal ha trodd at han visste hvad der skedde i bygden uten at nogen sa ham det.

Ved Leth’s avreise skriver biskop Hersleb efter en visitas: «Menigheden har faat den store sorg at deres trofaste sogneprest uden ringeste vidende er allernådigst kaldet herfa. Hans arbeid har været til megen velsignelse …, give Gud naade til, at den sæd han har udsaaet maa bære overflødig frugt ogsaa længe efter hans bortgang. Han velsigne denne menighed, der nu skjønner sit tab, med en trofast lærer, der trolig kan vande det han har plantet, hvortil Gud selv give fremvekst»”.

Leth var ungkar da han fikk kallet[vi] i Sandar, 30 mai 1732 og klarte seg visstnok på egenhånd, også uten kapellan, frem til 4 desember 1734 da en ble utnevnt, Christian Jensen[vii], som ellers er ukjent.

En knapp uke senere giftet Sognepresten seg 10 desember 1733 med Jomfru Dorothea Sophia Mørck[viii], en lokal pike av en av byens ledende familier. De ble viet[ix] i Sandeherred kirke.

Første barn var en pike som kom til verden 15 måneder senere, eller så, og ble døpt[x] Dom. Reminiscere, annen søndag i faste, som i 1735 falt på 6 mars. Da fikk barnet navnet Judithe og fadrene Madame Anna Sophia Alsings ne de Bøckmans; Jomfru Leth; Sr: Abraham Bøckman; Sr Iver Hesselberg; og Sr Johannes Mørck.

To år senere fikk «Den høylærde Mand Christian Langemack Lethis og Dorothea Sophiæ Lethes ne de Mørches», nok en datter: denne piken fikk navnet Anna Sophia da hun ble døpt[xi] 28 februar 1736. Fadrene ble Mad. Johanna Catrina Hesselberg; Mademoiss. Elisabeth Bøckmans; Herr Andreas Hartwig;  Sr. Andreas Knutsen Mørck; Sr. Knut Hansen Hellewad; og Sr. Johannes Mørck.

Da han ble kallet til Trinitatis og fikk stillingen som professor i 1736 flyttet naturligvis familien til København.

Livet som professor ved universitetet var nok annerledes enn å være sogneprest i Sandherred. Det finnes en litt senere beskrivelse[xii] av hvordan undervisningen på universitetet kunne foregå på 1700-tallet:

«Sammen med M Riegels[1], en betydelig forfatter, besøgte vi Universitetet. Her fandt vi omkring 250 studenter, der i en stor sal blev undervist i 12 klasser på én gang, det vil sige ved 12 borde, og for enden af hvert sad der en lærer. Mig synes, at denne methode skaber nogen forvirring. Græsk, latin, naturret, historie &c. – det er de fag, man studerer, medens hverken fysik eller mathematik betyder noget. I et tilstødende lokale saa vi ogsaa et lille bibliothek til internt brug, og det er udsøgt.

Disse studenter bliver undervist gratis og modtager desuden 4 mark om ugen til deres underhold, paa betingelse af, at de er flittige; til den ende fører hver lærer en protokol, hvori han gør anmærkninger om flid &c.

Herfra spadserede vi hen til en institution, som blev grundlagt af Borch (Borrichius)[2] til 16 studenters underhold, hvilke foruden logis modtager 60 rigsdaler dansk om aaret. De har deres eget bibliothek &c., for at de kan studere kemi, men med hvilken forbavselse saa jeg ikke, at man i stedet for denne videnskab dyrker Luthers skrifter &c. for at uddanne gejstlige.”

Året efter fødte Dorothe Sophia en datter, Anna, som ble døpt i Trinitatis Kirke 3 juli 1737.

«Professor Lethes Hustrue», Dorothea Sophia Mørck, selv om hun ikke verdiges sitt eget navn, ble begravet[xiii] fra Trinitatis Kirke 22 april 1739.

I slutten av 1730-årene eller omkring 1740 ble Christian Leth oppnevnt[xiv] som medlem av en komite som skulle fremstille en revidert og korrigert utgave av Skriften; han deltok imidlertid ikke i møtene i komiteen på grunn av dårlig helse. Den reviderte utgaven utkom i 1742.

Tre år senere giftet Professor Leth seg påny. Det er ikke slått fast hvilken kirke dette foregikk i, men flere kilder på nettet antyder at det var 21 februar og i København det skjedde:

«Den 21. Februar 1742. Havde Professor Leth Bryllup i Kiøbenhavn med Frøken Charlotte Margrethe Hübsch, en Datter af Kammer-Junker Hübsch, hun saa vel ud, hendes Moder levede endnu, og ejede et jernværk i Norge, hun var med til bryllupet. Min Fader og Moder var og til bryllupet. Bruden havde 2de Brødre, den ene var Jagt Junker, den anden Capitain i Land Etaten[xv]

Det ble flerfoldige barn av dette ekteskapet. Først ute var en pike som fikk navn efter Leths første kone, Dorothea Sophia. Hun ble døpt[xvi] i Trinitatis Kirke 14 september 1743.

Nestemann var Jørgen, han fulgte knappe tre år senere. Jørgen ble døpt[xvii] 4 juli 1746; «Mette Maria, Fru Justitsraad Lethes bar det»; de andre fadrene var Jomfrouv Helene Dorothea Schiønning; Hr Conference Raad von Støchen; Commandeur Flenborg; og Hr Enevold Steenbloch, Præster i Sevde i Neder Tellemarken.

Ulrica Eleonora Elisabeth ble døpt[xviii] 13 februar 1749. «Hennes Høygrævelige Naade Ulrica Eleonora den gamle Grevinde af Laurwig, bar det»; de andre fadrene var Oberistinden, holdt henne; Den gamle Greve Laurwig Ferdinand Anthon; Hr Geheime Raad Holst; og den unge Greve Frideric Laurwig, Obristmann.

Om det var noen flere barn er ikke kjent. Charlotte Margrethe døde forholdsvis ung – 43 år gammel – og ble begravet[xix] i hans «Muurede Grav i Bag Choret» i Trinitatis Kirke 28 oktober 1752.

Denne gangen forble Leth enkemann i ti år: han hadde vel sine personlige grunner, men han var også en meget opptatt mann. Om Christian Leths virksomhet forteller Norsk Biografisk Leksikon[xx] dette, til avslutning:

Christian Leth holdt ikke offentlige forelesninger. Han hadde sin prekestol. Som professor var det hans hovedoppgave å utdanne uordinerte kateketer som ble ansatt i de større byene, der de fikk stor betydning for folkeopplysningen og for den pietistiske bevegelse. Når det påpekes at Leth “ble taus” da han ble professor, er det en sannhet med modifikasjoner. Som prest var han kjent som “en alvorlig og nidkjær Herrens tjener”. Nettopp for en pietistisk prest tok menighetstjenesten med forkynnelse og sjelesorg mye tid og krefter. Tross sykdom stod han på. Dessuten gav han anonymt ut en rekke oppbyggelige skrifter, hovedsakelig oversettelser av tyske pietistiske teologers arbeider.

Likevel, han giftet seg til slutt på ny. Denne gangen med Christine Estenberg, visstnok en datter av Peter Estenberg, en adelig svensk teolog og professor ved Lunds Universitet, og konen, Regina Westerskiöld, som også var av adelig byrd.

Christian Leth og Christine Estenberg ble viet[xxi], visstnok, 26 september 1763 – men hvor er ikke sikkert.

Det skulle ikke bli noen barn av dette paret, og det ble et kort samliv, for Leth døde et knapt år senere, visstnok[xxii] 19 august 1764.


[i] Dansk Biografisk Lexikon, X. Bind, Laale – Løvenørn, pp 230-23 tilgjengelig gjennom prosjekt Runeberg på http://runeberg.org/dbl/10/0232.html
[ii] Fra Bastian Svendsen / Norsk Slektshistorisk Forening / Prestearkivet
[iii] Sydvest på Sjælland, tvers over for Trelleborg i Sverige, og knappe sytti kilometer langs landeveien fra København, se  https://www.google.com/maps/place/Store+Heddinge+Kirke/@55.313047,12.390808,17z/data=!3m1!4b1!4m2!3m1!1s0x4652e22eb880832b:0x6fa23c70e32d427d?hl=en . Store Heddinge Kirke, viet til Sankt Katharina er interessant. Se, f. eks., http://da.wikipedia.org/wiki/Sankt_Katharina_Kirke
[iv] Se Kirkeboken for Store Heddinge (Ny udgave), 1650-1706, Opslag 103, tilgjengelig gjennom http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside/find_kirkeboger#  – sett 4 oktober 2014, 05:52 GMT.
[vi] Fra Bastian Svendsen / Norsk Slektshistorisk Forening / Prestearkivet
[vii] Fra Bastian Svendsen / Norsk Slektshistorisk Forening / Prestearkivet
[viii] Se 1711 Daarthe Sophia Alexandersdatter Mørch
[ix] Kildeinformasjon: Vestfold fylke, Sandar, Ministerialbok nr. 2 (1733-1788), Ekteviede 1733, side 150.
[x] Kildeinformasjon: Vestfold fylke, Sandar, Ministerialbok nr. 2 (1733-1788), Fødte og døpte 1735, side 6. Permanent sidelenke: http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=8224&idx_id=8224&uid=ny&idx_side=-8
Permanent bildelenke: http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-kb20070426650414.jpg
[xi] Kildeinformasjon: Vestfold fylke, Sandar, Ministerialbok nr. 2 (1733-1788), Fødte og døpte 1736, side 9.  Permanent sidelenke: http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=8224&idx_id=8224&uid=ny&idx_side=-11
Permanent bildelenke: http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-kb20070426650417.jpg
[xii] BESKRIVELSE AF KØBENHAVNS UNIVERSITET 1788 av venezuelaneren Francisco de Miranda (1750-1816), tilgjengelig på dansk ved http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/beskrivelse-af-koebenhavns-universitet-1788/ 
[xiii] Kirkebok for Trinitatis (Ny Udgave) Sogn, Sokkelund Herred, Købennhavn, 1679-1740, oppslag 211, see http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside/find_kirkeboger# 
[xiv] Illustrations of Biblical Literature: Exhibiting the History and Fate of the Sacred Writings, from the Earliest Period to the Present Century : Including Biographical Notices of Translators, and Other Eminent Biblical Scholars, Volume 3 (Google eBook); James Townley
Longman, Hurst, Rees, Orme, and Brown, 1821 – Bible
[xvi] Trinitatis Kirke, Sokkelund, København, 14 september 1743, https://www.sa.dk/content/dk/ao-forside/find_kirkeboger# opslag 26
[xvii] Trinitatis Kirke, Sokkelund, København, 4 juli 1746, https://www.sa.dk/content/dk/ao-forside/find_kirkeboger# opslag 83
[xviii] Trinitatis Kirke, Sokkelund, København, 13 februar 1749, https://www.sa.dk/content/dk/ao-forside/find_kirkeboger# opslag 131