I «Norske tollere gjennom 300 år[i]» finner man Johan de Rohde nevnt i en kort innførsel:
«Rohde, Johannes de. Toller i Larvik 4. jan. 1673. Efterfølger utnevnt 6. mars 1676 og 17. feb. 1683. Død i embedet før mai 1685”.
Det er ikke helt utenkelig at det tidligste glimtet man kan få av Johan de Rohde, er mens han gjorde tjeneste i tolletaten i Reval, nå Tallin – hovedstaden i Estland. I et verk[ii] om den sivile statstjenesten i Estland under svenske-tiden, finner mann denne kort innførselen i en list over toll-funksjonærer, en del av et helt avsnitt om Tollvesenet:
«Johan de Rohde heißt nur 1646 Pfundherr in Reval»
Neste gang er han imidlertid allerede i Larvik der han både bor og arbeider.
A Sørensen[iii] har en passus om en Barberer i Larvik, Jacob Wolf, som synes å ha hatt et oppfarende vesen, og stadig kom i klammeri med andre, også Johan de Rohde:
«Ogsaa ved en anden Leilighed fik Jacob Wolf lidet for sin Umag*.)
I Tolderen Sr. Johan de Rhode’s Hus var en «Rytter» ved Navn Tillman kommen slemt til Skade, da han havde faaet «mane dødelige Saar». Der blev da sendt Bud efter Byfogden midt paa Natten, og da han kom, sendte han bud efter Jacob Wolf for at «fornemme om det kunne staa til Livet».
Denne forlangte 20 Rdlr. for Kuren, hvordan saa Udfaldet vilde blive. Rytteren kom sig og Wolf stevner nu Johan de Rohde for disse 20 Rdlr og paastaar, at denne havde gaaet i Borget for dem.
Som Vidner fører han Byfogden og Rohdes Tjener.
Byfogden vidner, at han «animerede» Rohde til at give Wolf paa Haand ½ Tønde Rug og 2 Ort i Penge, og at Rohde sagde: «Gjør Karlen færdig, jeg Eder skal fornøie». Han vilde dog ikke beedige dette Udsagn «før det fornødiges». Rohdes Tjener havde ikke hørt noget.
Rohde paastaar, at der ikke skal tages Hensyn til Byfogdens Udsagn, da dette ikke er beediget, og Byfogden tilmed er besvogret med Wolf. Rettens Kjendelse gaar ogsaa du paa, at Wolf maa skaffe bedre og lovligere Bevis for sin Fordring».
Johan de Rohde døde sent på våren eller om forsommeren 1684; skiftet efter ham er datert 11 juni det året, og gjengis av S. A Sørensen[iv]:
«1684 d. 11te Juni Skifte efter Johan de Rohde «Tolder i Laurvig, Sandefjord og tilligende Toldsteder».
Af Løsøret kan merkes:
1 udskaaren Kiste (3 rdlr 1 Ort), 1 Egepanelet Kiste indlagt med sort (4 Rdlr), 1 lidet udskaaret Egeskab (2 Rdlr), 1 udtrekken Egeskive med dreiede Stolper indlagt med sort, 1 Sølvkande 88 Lod (40 Rdlr 1 Ort 8 Sk.). «Udi den sorte beslagne Kiste: 6 gamle flamske Hynder (1 Rdlr 8 Sk.), 1 flamsk Bænkedyne med Fjæder fyldt og med Strie under, 3 ¾ Alen lang (1 Rdlr 2 Ort), 3 Hynder vævet med Løvemønster med rødt Skind under a 3 Ort (2 Rdlr 1 Ort), 1 brunt Gehæng, baldyret med sort Silke og Fryndser (1 Rdlr 2 Ort), 1 Knivehus med 5 Knive udi (1 Rdlr.), 1 lidet Glashus (1 Ort 8 Sk.), 1 Kobberflaske med Tinskrue (2 Ort 12. Sk.), 2 holsterrandet Hovedputer med gul Taft (2 Rdlr. 3 Ort), 1 Par Lærredslagen, 4 ½ Alen lange, 2 ½ Alen brede (2 Rdlr. 2 Ort), 1 Stykke Servietdriel, 17 Alen a 18 Sk. (3 Rdlr. 12 Sk.), 1 Stykke til 8 Stoler Hyndesvar med adskillige Farver a 1 Ort (2 Rdlr.), 1 Silke Potesagens[*]), Klædning med en Trøie (6 Rdlr.), 1 tørkisk grofgrøn Klædning, Kiol og Bukser (9 Rdlr) 1 Par blaa Silkestrømper (2 Rdlr.), 1 Sabel med Benhaandtag (1 Rdlr.), 1 liden Side-Degen med et Sølvhaandgreb (1 Rdlr. 1 Ort)
Af Bøger nævnes:
Tyske: Den augsburgske Konsession[v] (1 Ort), 1 Bog om Krig (1 Ort 8 Sk.), Propheterne (1 Ort), Poeniat (6 Sk.), Chronica om Handel (6 Sk.), Cromswells Krigshandling (18 Sk.), Paradis urtegaard (12 Sk.), Lusthaf – hollandsk – (4 Sk.), Trøstebok af Skriften (12 Sk.).
Af Billeder og Malerier noteres: 41 gamle Tafler a 4 Sk. (1 Rdlr. 2 Ort 20 Sk.)
Desuden er opført blant Boets Midler: 1 hollandsk Ko (5 Rdlr.)».
Om Johan de Rohdes familie er det lite som, foreløpig, er avdekket – og slett ikke hans opphav. Men for efterslekten er det mulig å finne enkelte tegn:
En bok[vi] som omhandler slekten Moestue, never Johan de Rohde helt i forbifarten, i en fotnote der man får vite at han ikke bare var toller i Larvik, men også at han var gift for annen gang med Mari May, efter at den første konen, Barbara Hansdtr. Borch, var gått bort. Med en av disse konene hadde han sønnen Anton de Rohde, som skulle bli gift med Alhed Tyrholm. Anton de Rohde var kontrollør ved Langesunds tollsted fra 1676 til 1745, da han døde og efterlot Alhed som enke med barn.
Ulrich Anton Rohde[vii] kan man finne gjennom Geni, nettstedet, der det er et notat som forteller litt mer, men gir ham et pussig farsnavn:
«Rohde, Ulrich Anton Andersen de, født 1677. Student. Kontrollør i Porsgrunn 11. mai 1712, bekreftet 28. mai 1731. Avskjed 1735. Død 1745».
Man får også kjennskap til en sønn, Johan Fredrik – men ikke synderlig mer.
Mer solid informasjon finner man i skifteregisteret for Larvik byfogd: her går det frem at skiftet[viii] efter Johan de Rohde, «toller over Laurwig, Sandefiord og tillig. Steder» ble åpnet 10 juni 1686 og avsluttet året efter, uten at noen dato er oppgitt.
Man får vite om fire arvinger, konen Marie May; samt barna Edle Cathrina Johansdtr De Rohde (11 år 4 mnd); Vldrich Antonj De Rohde (10 år 4 mnd); og Christian Albret de Rohde (6 år 3 mnd). Tilslutt får man vite om Jens Wehr, nevnt som «andre» og ganske sikkert verge.
Og inntil videre er det alt som er kjent om tolleren i Sandefjord og Larvik, Johan de Rohde.