«Norske tollere gjennom 300 år[i]» forteller, kort, om Edvard Kruse som toller:
«Kruse, Edvard. Toller i Larvik 12. jan. 1663, bekreftet 21. sept. 1670. Samtidig postmester sammesteds fra 2. jan. 1667. Rådmann. Avskjed 21. jan. 1674”.
Den genealogiske tjenesten Geni inneholder en profil[ii] for Kruse, der faren heter Cornelius Edvardsen Kruse og moren Sara Duncan, altså hans annen kone. Han selv er utstyrt med hustruen Karen Christophersdatter de Hemmer – som det går frem nedenfor var hun tredje kone, og han var hennes tredje ektemann: det ble mange ekteskap på to mennesker! Det er ikke nevnt noen barn, men der er en stedatter, Adriane Thomasdatter Jelstrup.
Man får litt mer å vite om Edvard Kruses far, og dermed, familiebakgrunn i en artikkel «Om nogle af Søetatens kongelige Tjenere under Frederik den Tredie og deres økonomiske Vilkaar, ved Sognepræst H. D. Lind[iii]»:
«Admiralitetsassessorer.
Kornelius Kruse den ældre (Kaptejn med 400 Dir. Løn og desuden en Portion Kost som Assessor) var 1658 formuende nok til at kunne afkøbe Kongen Krigsskibet Den norske Fregat, som han i Avg. efter Fredsbruddet: atter udlejede til Kongen.
1661 ejede han Nr. 29 (Nr. 10?) i Hummerstræde, næste Aar rejste han til Norge for at annamme det af Kongen i Betaling «forvendte» Gods, og han havde desuden indtil Maj s. A. en Fordring paa Statskassen, 1287 Dlr.:stor.
Ved denne Tid maa han være død. Han kom med sin første Hustru Sara, en Datter af „Robben Dønkin” (Duncam), fra Penzance i Cornwall; hun døde 1655, 61 Aar gi. og jordedes 3 Maj i Holmens Kirke.
Kruses anden Hustru hed Birgitte Steffensdatter. En Søn af første Ægteskab er den bekændte
Generaltolddirektør, Justitsraad Edvard Kruse (f. 1629, d. 1695); den anden Søn er Kornelius Komelisen Kruse den yngre, der 1654 blev antaget som Kompasmager paa Bremerholm og 1657 — 60 var en meget aktiv Kaperkaptejn.
I denne Stilling forsaa han sig slemt, men toges til Naade igen, udnævntes 1665 til Skibsløjtnant og senere til Kaptejn. I 1667 paatænktes det at skaffe ham Hus i Skipperboderne, «da han ellers var ganske husvild, dertilmed og ringe Midler havde»; men da det paaigældende Hus ikke blev ledigt, kunde Kruse altsaa ikke hjælpes paa den Maade.
Han var gift med Anne Eriksdatter og døde 1673, hvorefter han 16 Marts blev «nedsat» om Aftenen i Holmens Kirke. Da Enken bad Kongen om Begravelseshjælp, fandtes der naturligvis intet „Forraad af de til Søstaten tillagte Midler”, hvorfor Kammerkollegiet maatte træde hjælpende til».
Dansk biografisk leksikon[iv] har en detaljert oppsummering av Edvard Kruses liv og opphav:
«Edvard Kruse, Evert Kruse, 10.9.1629-9.10.1695, generaltolddirektør. Født i Penzance, Cornwall, begravet i Kbh. (Nic.). K. der på fædrene side synes at have været af nederlandsk, på mødrene af engelsk herkomst, kom til Danmark i sit 3. år.
Han var kornet i svenskekrigen 1658–60 og blev 1662 tolder i Larvik og Sandefjord.
1668 indsattes han under magistratens protest som rådmand i Tønsberg.
Fra sit tolderembede suspenderedes han en tid, da generaltoldforvalteren havde rejst tiltale mod ham, men frifandtes og genindsattes 1670.
1672 var han i Skotland for at reklamere opbragte dansk-norske skibe og udnævntes ved denne lejlighed til æresborger i Edinburgh.
S.å. byttede han embede med Helsingørtolderen og fik herved og ved sit 2. ægteskab nærmere forbindelse med hof- og regeringskredsene.
1677 indrullerede han bådsmænd på Sjælland.
1680–89 var han kgl. køkkeninspektør og sluttede 1682 kontrakt om leverance af hofspisningen.
1683 fik han sammen med en række andre københavnske borgere stadfæstelse på et gensidigt brandforsikringsselskab.
1690 overtog han oppebørslen og forvaltningen af konsumtionen (undtagen “de 4 Species”) i Kbh.
S.å. fik han privilegium på at anlægge og i seksten år at drive seks hestemøller i byen; det forbødes andre i dette tidsrum at anlægge heste- og vandmøller i Kbh. og Christianshavn og at male deres malt og rug på andre møller eller håndkværne.
1691 forpagtede han konsumtionen af “de fire Species” i Kbh., 1692–95 konsumtionen og tolden i hele Danmark, 1691–95 indtægten af forstrands- og forkøbsretten til forulykkede skibe. Han var en dygtig forretningsmand og toldadministrator og bragte (bl.a. ved forskellige takstnedsættelser) intraderne stærkt i vejret.
1682 udnævntes han til assessor i kammerkollegiet, 1690 til kammerråd, 1692 til justitsråd, 1693 til medlem af kommissionen til handelens fremme, i hvilken egenskab han bl.a. udarbejdede en betænkning om en del poster, ved hvilken “de trafiqverende” i Kbh. mente at handelen besværedes.
Familie
Forældre: kaptajn i den danske flåde Cornelis K. (død vistnok 1662, gift 2. gang med Birgitte Steffensdatter) og Sarah Duncan (ca. 1594–1655).
Gift 1. gang 1662 el. 63, antagelig i Norge (bevilling 28.9., lysning 23.11.1662, Holmens) med Susanne Robbins, død 1668, d. af skibsbygger Jacob R. (død senest 1658).
Gift 2. gang 30.9.1674 med Anna Sophia Winterberg, født 10.11.1653, død 20.1.1689, d. af kgl. mundskænk Henrik W.
Gift 3. gang juli 1691 i Århus med Karen de Hemmer, født 2.8.1627 i Ålborg, død 19.1.1694 i Kbh. (gift 1. gang 1661 med borgmester i Ribe Jesper Hansen, 1608–77 (gift 1. gang med Maren Nielsdatter, ca. 1588–1659), gift 2. gang 1681 med landkommissær, kammerråd Thomas Friis, død 1689), d. af borgmester i Ålborg Christoffer de H. (død 1658, gift 1. gang med Johanne Jørgensdatter, død 1620) og Karen Larsdatter Suhr (død 1671)».
Edvard Kruses første kone, Susanne Robbins[v], var datter av en skipsbygger av engelsk påbrå, i kongens tjeneste i København: de giftet seg snart efter at det ble klart at Edvard skulle få stilling som toller i Sør-Norge. Det går frem av et kongebrev – et skriv i kongens navn som formidler en offentlig beslutning – til Daniel Knoff, datert[vi] 19 april 1661.
Det er ellers lite spor efter Edvard I Larvik eller Tønsberg, men han var altså rådmann i Tønsberg, selv om det kanskje ikke var en helt lykkelig affære[vii]:
«Som rådmenn i Tønsberg nevnes siden 1660 følgende: […] Edv. Kruse, K. M. tolder i Larvik, lar 5/5 1665 lese sin bestalling, d 31/3 1665, til å være rådmand i Tønsberg ved første ledighet, så og til å ha tilsyn i Larvik på borgermester og råds vegne. 28/10 1668 blev han av lensherren oberst Joh. Brockenhus innsatt i avdøde rådmann Henrik Klausens plass, men rådmennene protesterte mot innsettelse og erklærte at de vilde gjøre motforestillinger hos stattholderen».
Noen få år efter dette flyttet altså Edvard Kruse til Helsingør og giftet seg for annen gang, nå med Anna Sophia Winterberg.
Edvard Kruse kom altså til Danmark som tre-åring, men kom seg også til Norge som følge av farens virksomhet. Om faren kan man lese i boken «Lyngdal: fra istid til nåtid[viii]»:
«Cornelius Kruse
Dansken Cornelius Kruse reiste til sjøs som ung løytnant i 1644. I 1645 gjorde han tjeneste i Norge. Dette var i siste fase av 30-års krigen. Kruse tjenestegjorde som sjef for «Rosengalej» og «Engel Malta». Han fikk kommandoen på Hanibal Schesteds galiot og skulle eskortere den norske fregatt som førte kongens penger til København.
Cornelius Kruse ble våren 1655 beordret til å utføre båtutskrvning i Norge. Høsten samme år steg han i gradene og ble medlem av admiralitetet (Assessor) og sjef for et vaktskib ved København.
Svenskekongen brøt fredstraktaten av 1658 gjort i Roskilde. I de månedene som freden varte hadde Cornelius Krus kjøpt av kongen krigsskipet «Den norse Fregaat». Da krigen påny brøt ut, stilte han fartøyet til disposisjon for kongen ved forsvaret av København.
Cornelius Kruse må ha gjort en god innsats, for det heter i militærbiologien til Topsøe-Jensen og Marquard: «1660 modtog han som Vederlag for sin tjeneste noget Jordegods i Norge, og som Leje for Den norske fregat fik han en obligasjon på 800 Rdl. 10/4 1662 Permisjon for at rejse til Norge for at overtage sit Gods».
Her skal kort opplyses at han hadde en sønn med samme navn, han ble kaperkaptein, ble arrestert etter påtrykk fra England, senere løslatt og deltok i forsvaret av København. Ble seinere offiser og var 1669 sjef for orlogsskibet «Delmenhorst» som førte statholder Gyldenløve fra Norge til København. At Kruse senior kjøpte et krigsfartøy, kan tyde på at han hadde tenkt å gå over til kaperfart han også. Han hadde også sønnen Edvard Kruse».
I 1674 var Edvards far død, og enken ville gifte seg på ny, denne gangen med Torkild Lauridsen i Stavern, og i den forbindelse solgte hun og Edvard gården Østre Rom til Sognepresten i Lyngdal[ix].
Mens Edvard Kruse var i Larvik drev han også litt eiendomshandel, om gården Dreng Nedre i Tjølling Sogn forteller Krohn-Holm[x]:
«I 1660-årene pantsatte kronen gården til Kjell Erikssøn i Larvik. Tolder Edvard Kruse i Larvik fikk skjøte på Dren Ned. m/Bukkenes av stattholder Gyldenløve på kongens vegne. Han solgte ca. 1672 til Even Finnssøn, Larvik, hvs barn arvet og brukte d.e. De handlet litt med småparter av gården».
En av Edvard Kruses arbeidsoppgaver eller embedsplikter var å utstede sjøpass, en offentlig tillatelse til å seile i bestemte farvann, som han gjorde, for eksempel, 11 mars 1673 da et slikt ble gitt til skipet Sanct Oluf av Sandefjord, ført og delvis eiet av skipperen Knut Alexsen og andre[xi].
I 1690-årene, mens han var på sin karrieremessige topp, var det visst vanskelig å fylle en post som toller i Vejle, men det er også den eneste gangen han nevnes i en blogg om «Danske Toldembedsmænd 1660-1864[xii]»:
«Vakant. Generaltolddirektør Edvard Kruse, der i årene 1692-96 forpagtede hele landets toldvæsen, har sikkert ladet en fuldmægtig bestyre forretningerne i Vejle».
I 1694, 24 mars det året, klarte Edvard Kruse å få utstedt en «Befaling til magistraten i Trondheim om å skaffe justis. og kammerråd Edvard Kruse et skiftebrev med oppgave over den etterlate formue etter Vincents Friis i Trondheim og med opplysning om hvor stor arvelodd som tilfalt broren, avdøde Tomas Friis. Tomas Friis var Kruses formand (dvs. Kruse er gift med enken), og arven etter Tomas Friis tilfaller Kruse. Det vises til Kruses søknad[xiii]»
I striden med Adeler fikk Kruse anledning til å ta beslag med Adelers eiendom: 14 januar 1693 ble det gitt «bevilling for justis- og kammer-råd Edvard Kruse til å beslaglegge kanselli- og asstensråd Nils Adelers gods og formue i Norge på grunn av gjeld på 1135 dlr. ifølge obligasjon. Adeler har pantsatt en stor del av sine midler til ande kreditorer, og Kruse frykter for at han ikke skal få dekket sitt tilgodehavende[xiv]».
Selv med leilighet til å ta beslag i Adlers eiendom gikk saken videre og endte i retten, der Edvard Kruse vant[xv]:
“Dom 19. April 1694: Edvard Kruse – Nils Adeler.
Gjeld, obligasjon. I ein lagmannsdom 16/9 1693 (Skien) vart E.K. tilkjend pengane frå N.A. sin utferda obligasjon på 1135 rdl. 3mrk. 10 sk.
Avsiktsboka:
Udi den sag imellem justitz raad Evert Cruse paa den ene oc cancellie raad Adler paa anden side affsigis den 19. apr. 1694.
Laugmandens dom som grunder sig paa Nils Sørensen Adlers udstedde obligation oc forscriwelse, uorimod intet giensigis som gyldigt kan ansæis, bør wed mag staa, med denne limitation, at rentis rente chal aff besagde obligation swaris intil den fyllest betalis; oc i fald betalningen som sagt iche følger hos howitmanden, da bør cautionisterne for denne gield, commisarig Peder Polsen og Nicolas Dalar effter deris forschriwelse der til sware uden widere rettergang sex uger effter dommens forkøndelse under adferd effter lougen; processens omkostning for denne rette betalis paa ligeemaade med trediwe rixdaler».
I 1695 ble det offentliggjort et minnedikt over Tolddirektøren forfattet av ingen ringere enn Kingo – den kjente salmedikteren og biskopen fra Sjælland[xvi]:
En genealogisk webside[xvii] som ofte har pålitelige opplysninger kan fortelle at Edvard Kruse døde 9 oktober 1695 og ble begravet i St Nikolaus Kirke i København – men kirkebøkene fra denne periode inneholder ikke opplysninger om begravelser.