3die juli. Kom tilankers paa Malaga rhed. Et exemepl som nok er uden lige, har en skipper Hage fra Stavanger vist, som i disse dage er kommen paa en baad med alle sine folk herind til Malaga. En liden seiler, som antog for en tyrkisk eller anden kaper, havde nogen tid holdt efter ham, men da han en aften i nærhden af den spanske kyst ser seileren nærme sig hans skib, gaar han selv med sine folk uden at efterlade en mand paa skibet i sin jolle. Han holder sig noget i nærheden, medens kaperen styrer til skibet. Fra kaperen gaar de ombord; han ser hvor de gaar om med tændte lanterner paa dækket, ventelig for at søge efter mennesker. (For at forhindre dem i at finde saadanne, havde ikke Hr. hage havt behov for at forlade skibet).
«Vel, at du ikke kom i det selskab!» tænkte han og holdt sig i passelig afstand, at han kort derpaa forvildede sig fra skibeet og fandt det ikke mere.
Han er nu kommen ind til Malaga. Det bliver lyst og spurgt om sligt et drivende skib i alle havne. Det tilhørte Middelthon i Stavanger.
7de juli. En engelsk flaade af 22 linjeskibe og 8 fregatter har allarede længe holdt Cadiz blokeret. Man siger nu, at den spanske, bestaaende af 30 linjeskibe og mange fregatter, som ligger derinde, har faaet ordre ved første leilighed at gjøre udfald og angribe den. Ventelig vil da spanierne da stræbe at aftvætte noget af den pleet, som endnu siden den sidste skammelige batallie ved Kap Vincent hviler paa dem.
8de juli. Idag kom 4 spanske fregatter herind, hvoraf vi har seet de to i Malta. Man mener, de tilligemend briggerne ere udløbne fra Karthagena for at gjøre jagt paa os, som de har seet paa kysten og antaget for engelske.
9de juli. Idag blev vi var «Sarpen» langt ude. Fra den fik vi vide, at freden var sluttet, men ikke paa vilkaar, som under nuværende omstændigheder var at formode: 50’000 pjaster for freden, 4’000 til ministren, 21’000 til at udløse de folk, som vare tagne paa skibene udenfor Pabras, og som tillige med disse efter storsultanens ordrer for intet skulde være tilbageleverede, 10’000 pjaster i skat hvert 4de aar, en ambassadør at sendes til Danmark, briggen «Sarpen», desuden bringe amassadører og presenter fra pachaen til Algir og Marokko. Nu kommer de fra det første sted, hvor konsul Rebinders dragoman, som var ombord hos os, døde af pest dagen efter at vi vare afseilede.
Et af pachaens skibe, som vare i bataillen, fik 7 grundskud; «Najade»s tømmermand maatte iland at reparere dem; maaske at de om et aar eller to kan være brugelige til nyt angreb, om danske skibe da igjen skulde blokere Tripoli.
Dette var altsaa den fred, storherren af Konstantinopel tvang ham til at slutte med Danmark paa en tid, hans havne var blokeret af danske krigsskibe, hans skibe, som vare sendte ud for at tage eller jage dem bort, vare blevne trods deres antal og mængde mennesker ilde tilrædte og drevne tilbage; paa en tid, da mangel paa levnetsmidler i følge med pesten indfandt sig i Tripoli og foraarsaagede en almindelig murren og misfornøielse; paa en tid, da den retmæssige arving til Tripoli, den ældre forjagede broder, havde i Tunis modtaget over 50 breve fra de fornemste familier i Tripoli, som forsikrede ham om, at han ved sin anmarch skulde blive andtaget og hyldet, at det største og mægtigste parti var paa hans skibe, at han maatte benytte leigligheden nu, medens de dasnke holdt havnen blokeret og forhindrede pachaen fra søsiden at undfly, saa de kunde være vis paa a faa saavel usurpatoren som renegaten knusede.
Nu, da, da der behøvedes kun et vink af den danske konsul i Tunis og 10’000 pjastre eller lidt mere til hjælp for, hvad landtrupperne vilde koste.
Men man kalder en mand tilbage fra expeditionen, som var bekjendt og inde i tingene, havde seet og overveier dem fra alle kanter, faaeet tid med korrespondance at skaffe sig de fornødne underretninger fra alle sider. Her kommer en fremmed fra Kjøbenhavn, og freden er sluttet 14 dage efter.
10de juli. Her er kommet tidende om, at de engelske, som blokerer Cadix, har sendt adskilige bomber ind i byen. Den spanske flaade ligger indenfor, er bemandet og provianteret, en tør, uagtet deres overlegenhed, ei gaa ud.
De engelske har ladet dem hilse, at om de magnlet noget, det være seildug, tougverk, krudt, kugler – alt vilde de da foryne dem med, kun at de vilde komme ud, thi de maaatte vide, at fø det skede, gik de ei bort om saa blokaden skulde vare i 12 maaneder.
17de juli. Kl. 3 skjød «Sarpen» vagtskud og gjorde signal for de danske koffardiskie at lette anker. Kl. 4 var han under seil med 13 danske og 2 svenske skibe skibe, som den vil convogere gjennem strædt, hvor der vrimler af kapere og sørøvere, som enten plyndrer skibene eller bringer dem op med eller uden paaskud, forsinker deres reise og undertide condemnerer dem. Saaledes har der baade i Ceuta og Gibraltar ligget en mængde danske skibe opbragte.