Den Norske Rigstidende 10 januar 1845
Kjøbmand Nisson ankom Christiania fra Sandefjord og tok inn hos A. Pettersen[i],[ii].
Den Constitusjonelle 15 januar 1845
Styrmand Søeberg ankom Christiania fra Sandefjord og tok inn hos Mad. Hansen[iii].
Den Constitusjonelle 1 februar 1845
«Idag sammentræder Norges ellevte ordentlige Storthing. En betydelig Deel af dets Medlemmer ere nye i Thingsalen og endnu ukjendte for massen af folket, og man savner dennegang nogle af de foregaaende Things bedste Ledere og Støtter. Men i denne Bemærkning ville vi ikke have lagt nogen Tvivl om dden nærværende Nationalforsamlings Dygtighed til at udfylde sit store Hverv; der er i den nok af Magt tilbage hos de gamle Kræfter, nok af haab og Mod tilstede hos de nye, for at berettige Nationen til de bedste Forventinger om en Storthingsvirksomhed, der kan bringe Fædrelandet nogle Skridt fremad paa Udviklingens og Culturens Bane. Dette storthing har ogsaa den særdeles Betydning og det skjønne Kald, førstegang at skulle virke sammen med Norges nye konge, med en Fyrste, der alleree har givet saamange og saa utvetydige Beviser paa sin Kjærlighed til Norge og sin Aftelse for dets constitutionelle Rettigheder. Held og Hæder over Storthinget og dets Virksomhed»
De Mænd, der ere udkaarede til Repræsentanter ved det ellevted ordentlige Storthing, ere Følgende:
…
Fra Laurvig og Sandefjord:
Amtmand Ulrich Frederik Cappelen (1833)[iv].
…»
Den Norske Rigstidende 5 februar 1845
Jomfru Reinert fra Sandefjord ankom Christiania og tok inn hos Falch i Grændsen[v],[vi].
Den Norske Rigstidende 6 februar 1845
Stenersen med Kone ankom Christiania fra Sandefjord og tok inn hos Høybye[vii].
Fra Norge fortelles det at i det 11:te Storting, som trådte sammen 1 februar, var Laurvig og Sandefjord representert av Amtmand U. F. Cappelen.
Den Constitusjonelle 7 februar 1845
Mad. Melsom fra Sandefjord ankom Christiania med Følge og tok inn hos Heidikker[viii].
Den Norske Rigstidende 7 februar 1845
«Bekjendtgjørelser
Ifølge Bankfundationens § 70 ogLov 20de Juli 1824 indkaldes herved efternævnte Debitorer til at afgjøres deres Gjæld til Banken inden 4 Uger, da ellers de stillede Panter ville blive bortsolgte, nemlig:
…
Af Sandefjord
Bertel Jacobsen
…
Bankadministrationen i Skien den 30te Januar 1845.
Cappelen. Chr Myhre. Ch. N. Strøm[ix]»
Den Constitutionelle 8 februar 1845
Kbmd. D. Nielsen ankom Christiania fra Sandefjord og tok inn hos Høker Pettersen[x].
Den Norske Rigstidende 8 februar 1845
Garvermester A. Steen fra Sandefjord ankom Christiania og tok inn hos Tømmermester Pannevitz[xi],[xii].
Bergens Stiftstidende 13 februar 1845
Skipper Abelsted fra Sandefjord ankom Bergen og tok inn hos Frue Bang[xiii].
Bergens Stiftstidende 9 mars 1845
«Skibsfarten i Bergen
…
Udklarerede: … H Abelsted til Sandefjord[xiv] …»
Den Norske Rigstidende 14 mars 1845
«Christiania den 14de Marts.
…
– Til Fremsættelse for Storthinget ere under 10de dennes udfærdighet følgende kongelige Propositioner: 1) omUdfærdigelse af en Lov angaaende stemmerette og Valgbarheden til visse communale ombud; 2) angaaende Do. af Do. om Losse- og Ladesteds-Rettigheder for Strandstederne Svelvigenog Strømmen i Jarlsberg og Laurvigs Amt; 3) angaaende Do. af Do. om Sandefjord som Kjøbstad og endeel af dens Grundes Udslettelse af Landets Matricul m. V.; angaaende Do. af Do. om tillæg til Lovgicvningen om Saugbrugsdriften; 5) angaaende Do. af Do. om Udvandringer til fremmede Verdensdele; 6) om Do. af Do. ang. De søndenfjeldske Hestehjelpscasser samt om de ved Armeen ansatte Cuursmedes Lønning[xv]».
Morgenbladet 2 april 1845
«Storthinget
«… Sluttelig refereredes: … 6) Ansøgning fra Garvermestrene i Skien, Laurvig, Sandefjord m. fl. Steder om Forhøielse i Tolden paa Udenlandsk forædlede Huder og Skind; sendes Toldkomiteen til mulg Afbenyttelse. …[xvi]»
Den Norske Rigstidende 6 april 1845
« – Sorenskriver i Laurvigs Sorenskriverie og Byfoged i Laurvig og Sandefjord, Andreas Olsen, er i disse Dage afgaaeet ved Døden[xvii],[xviii]».
Den Norske Rigstidende 13 april 1845
«Sager paadømte i Høiesteret.
…
Den 7de Marts.
…
No. 99. Stang – som befalet Actor mod Schjeldrup – Gullik Nielsen Spitalen, tiltalt for at have truet og udskjelt Underfogeden i Sandefjord i hans Bestilling og for Gadeuorden.
Ved den i Stiftsoverretten i Christiania den 4de November 1841 afsagte Dom, som Actor havde indstævnt til yderligere Paakjendelse, var kjendt for Ret:
Tiltalte Gullik Nielsen Spitalen bør for at have truet og udskjelt Underfogeden i Sandefjord i hans Bestilling og for den i Criminallovens Cap. 10 § 2 conferer § 26 omhandlede forbrydelse samt Gadeuorden at hensættes i Fængsel paa Vand og Brød i 15 Dage. Tiltalte Hans Olsen bør for begaaet Gadeuorden at bøde til Statscassen 2 Spd. Af Sagens Omkostninger betaler Sidstnævnte en Trediepart og Tiltalte Gullik Nielsen foruden in solidum med ha at deeltage i denne, ennvidere alende de øvrige Totredieparter, derunder indbefattet det Referenten i første Instants, Procurator Sebbelow tilkommende Salarium, der billiges med 10 Spd.
Gullik Nielsen Spitalen bør for at have truet og udskjelt Underfogeden i Sandefjord i hans Bestilling og for Gadeuorden at hensættes i Fængsel paa Vand og Brød i 10 Dage med lovbefalet Mellemfrist. Hans Olsen bør for forøvet Gadeuorden at udstaae samme Straf i 3 Dage; saa betale de ogsaa Een for Begge og Begge for Een alle af Forhørene og Sagen lovlig flydende samt hver for sig de af Straffens Fuldbyrdelses lovlig flydende Omkostninger efter vedbørlig approberede Regninger og desuden i Salarium til Referenten, Procurator Sebbelow 10 Spd.
Dom: Underrettens Dom bør for Gullik Nielsen Spitalens Vedkommende ved Magt at stande. I Salarium til Actor for Høiesteret, Advocat Stang, betaler Tiltalte 18 Spd[xix]».
Morgenbladet 13 april 1845
«Sandefjords-Badet
træder som sædvanglig i Virksomhed den 1ste Juni og slutter sidste August. Det tør nu være unødvendigt at bringe til Publikums Kundskab de herværende forskjellige Sorter Bad, da Badeindretningen forlængst har tilvendt sig saavel Lægernes som den almindelige Opmærksomhed. For Logis er der ingen mangel, ligesom Directionen beredvilligen tilbyder sin Tjeneste ved anskaffelse af samme.
Sandefjord i April 1845. Direktionen[xx],[xxi]».
Den Constitutionelle 16 april 1845
«Christiania, den 15de April
Om den nylig ved Døden afgagne Byefoged og Sorenskriver i Laurvig, A. Olsen, kongelig dansk Dispacheur, meddeles Følgende: Han var født i Bergen den 16de Februar 1791, dimitteredes fra bergens Kathedralskole i 1810 og absolverede i 1813 ved Kjøbbehnavns Universitet den latinsk-juridiske Examens 2de Prøver med Charakteren Laudabilis. Ved sin Hjemkomst til Fædrelandet beskikkedes han første til Prøveprocurator i Bergen, hvorpaa han i 1818 udnævntes til Protocol-Secretair ved Høiesteret og i 1820 til Justits-Secretair ved samme ret. I disse Aar beskæftigede han sig meget med literaire Gjenstande og erhvervede sig et Navn i Skjønliteraturens Historie. Allerede i 1813 fremtraadte han som Digter, idet han udgav en Samling af Ungdoms-Arbeider. I de følgende Aar udgav han igjen to større Bind Digte, foruden en Mængde Arbeider, der findes omspredte i de den gang udkommende Tidsskrifter. I 1823 udnævntes han til Byfoged i Bergen, og blev som Repræsentant for denne Bye Medlem af Storthinget i 1830, hvor han som Præsident ledede Lagthingets Forhandlinger; i 1834 udnævntes han til Byfoged i Laurvig og Sorenskriver i Laurvigs Sorenskriverie, hvorpaa han ogsaa i 1833 som Lathingspræsident havde Sæde paa Storthinget. Det paa ham i 1836 falne Valg som Repræsentant fra Laurvig og Sandefjord frasagde han sig. I sin Stilling som Byfoged og Sorenskriver i Laurvig forblev han henved 14 Aar, inditl han den 3die April sidstleden uventet ved Døden Bortkaldets, almindelig agtet og savnet, ikke alene or den Nidkjerhed, hvormed han rygtede sine embedspligter, og den Driftighed, der betegnede hans Færd i det Hele, men ogsaa for den Aand af Dannelse og Smag, der omgav hans Liv[xxii]».
Den Norske Rigstidende 5 april 1845
«Bekjendtgjørelser
Ifølge Bankfundationens § 70 ogLov 20de Juli 1824 indkaldes herved efternævnte Debitorer til at afgjøres deres Gjæld til Banken inden 4 Uger, da ellers de stillede Panter ville blive bortsolgte, nemlig:
…
Af Sandefjord
Göteborgs Handels- Och Sjöfartstidning 1845-04-20
«Götheborgs Skeppslista» melder om ankomsten av skipet Haabets Anker, kapt. Dahl, i ballast fra Sandefjord.
Under «Ankomne Fartyg» meldes at Haabets Anker, kapt. Dahl, er ankommet Gøteborg fra Sandefjord.
«Vid Vetenskaps-Akademiens sammanträde i förra månaden förekommo ovanligt många og interessanta frågor. … Hr. Berlin hade undersökt Hepathisk minderalvatten från Sandefjord i Norge och beskref dets beståndsdelar …».
Under «Ankomne Fartyg» meldes at Familiens Haab, kapt Abelsted, og Apollo, kapt. Andersen, begge er ankommet fra Sandefjord.
Den Constitutionelle 6 mai 1845
«Ankomne Skibe
29de April til 1ste Mai.
…
Fra Indenl. Steder: … A. Frederiksen og T. Klavenæs fra Sandefjord[xxvi] …»
Den Constitutionelle 6 mai 1845
«Ankomne Skibe
29de April til 1ste Mai.
…
Fra Indenl. Steder: … H. Grønn fra Sandefjord, …ballastede, … O. Hansen fra Sandefjord, … ledige[xxvii] …»
Morgenbladet 7 mai 1845
«Storthinget
…
Derpaa refereredes … 2) Indstilling fra Næringskomitteen No. 1 til Lov om Sandefjord som Kjøbstad og endeel af dens Grundes Udslettelse af Landets Matrikul m. V.[xxviii] …».
Morgenbladet 12 mai 1845[xxix]
Til Odelsthinget!
Ved Odelsthinget Beslutning af 14 Marts Sidstleden er Committeen paalagt at behandle den kongelige Proposition angaaende Ufærdigelse af en Lov om Sandefjord som Kjøbstad og endeel af dens Grundes Udslettelse af Landets Matrikul med videre.
Denne Proposition er foranlediget af indkomne Ansøgninger fra Magistraten og Formandskabet i Sandefjord og Ankers derover afgivne medholdende Erklæring, hvorved oplyses at Sandefjord i de ældre Toldrullerog paa flere Steder er benøvnt som Ladested, men alligevel er anset som en selvstændig Kjøbstad, der alene har havt fælles Magistrat og Bything med Kjøbstaden Laurvig. Det har ogsaa upaagatet været erkjendt ved Storthingsvalgene lige til 1833 da ddet derom blev vakt Motion; som gjentoges 1836 hvilketikke foranledigede nogen Forandring i Valget (Storthingsforhandlingerne1833 Fol.-Side 56-58 og139, 1836,Fol.Side 28, 37 til 40). Til de senere Storthing har Valget upaaagtet vedbleven paa samme Maade.
Af Sorenskriver Krafts Beskrivelse oplyses derhos at Stedet forhen havde en Borgerrepræsentant blandt Laurvigs Borgerrepresæntanter; hvilket i 1813 forandredes derhen at det havde for sig selv 2 Borgerrepresæntantere, noget som kun var eget for Kjøbstæder, og sien 1837 havt fore Formænd og til Represæntantere. Da Stedet desforuden har sin egen By- og Fattigcasse og alle udvortes Tegn paa en Kjøbstad, der blot har fælleds Magistrat og Bythingmed en anden, nemlig Laurvig, mangler det blot erkjendelse deraf, hvilket Committee saamegetmere troer at burde tilraade at tilstaaes, som det blot er en Uformelighed, der søges rettet, hvorved paa ingen af Siderne hverken vindes eller tabes, men alene forebygges mulig opstaaende Tvistigheder.
Det bemærkes derhos, at Byfoged- og Sorenskriver-Embedet i Laurvig, som hidtil har været forenet, sandsynligvis nu bliver adskildt; og den beleilige Tid altsaa forhaanden til Sagens Ordning ogsaa i den Henseende at Sandefjord kan erholde sin egen Byfoged, med eller uden Forening af Sorenskriveriet, saaledes at Sandefjord aldeles kan adskilles fra den 1 ½ Miil derfra liggende Kjøbstad Laurvig.
Nogen Udgift fra Statscassen kan denne Forandring ikke medføre, ligesaalidet som nogen Forandring i Valgvæsenet; thi hvad der hidtil i saa Henseende er passeret, vil rimeligvis vedblive.
Den anden Post i denne Sag er om Uslettelse af Landets Matrikul af Jordstykker, som ved kongelig Resolutioner af 22de Mai 1833 og 12te Januar 1841, ere overdragne til Sandefjord af Sandherred Præstegaard mod bestandig Afgift. At disse Jordstykker ere de i Resolutionen af 22de Mai 1833 omhandlede for sig selv skyldsatte til 7 Skylddaler 19 Skilling, hvilke tidligere af Præsten vare bortfæstede til Forskjellige mod aarlig Afgift, men ved benævnte Resolution er denne Afgift overdraget Byen mod at svare en bestemt Sum of det i Reslution af 12te Januar 1841 omhandlede Jordstykke omtrent 1542 o Favne er indbefattet i Sandeherreds Præstegaards Skyld.
Da disse Jordstykker deels allerede ere udparcellerede til Byggetomter og Gader, deels tilsigtes at blive det, kan der ikke være nogen Grund til, at de skal blive staaende i Landets Matrikul, saa meget mindre som der af samme, forsavidt de ikke ere udlagde til Gader, maae svares Byskat, altsaa ikke and pligte Skatter til Landet. Et andet Spørgsmaal er det, om disse Jordstykkers Skyld kan formindske Sandeherreds Præstegaards Matrikulskyld.
Sandeherreds Formandskab, der erkjender at Sandefjord er at betragte som Kjøbstad, benævnes og har Rettigheder som saadan. Har intet imod den foreslaaede Erkjendelse, men erklærer ikke at kunne samtykke i at omhandlede Dele af Præstegaardens Skyld udgaae af Matrikulen, antagende at Præstegaarden, som Erstatning for at svare Skatter og Udgifter af mere Jord end der under samme bruges, og at samme som Herligheder til Præstegaarden maae betragtes, ligesom anden Herlighed til Gaarde paa Landet, hvortil ved Matrikulering tages Hensyn.
Fogden i Laruvigs Fogderie har til raadt denne Anskuelse, Følgen heraf maatte formodentlig være at vel de omhandlende Jorstykker skulle udgaae af Landets Matrikul men Præstegaardens samlede Skylde ikke desformedelst formindskes.
Committeen maae med Amtet være enig at Beskatningsprincipet er bygget paa en stræng Adskillelse mellem Landet og Byerne, hvoraf følger, at der af Strkningen, som ligger indenfor det Enes Teritorium, ikke kan være skatpligtig til det andet. Heller ikke kan den Indtægt en Præst har af en Bye være GjenstandforForøgelse iden Matrikulskyld, som en Præstegaard retligen tilkommer, da samme maae betragetes som Præstens øvrige Indtægter i Almindelighed, hvilket ogsaa erkjendes ved Lov af 8de August1842, hvor Tilfældet var det samme med endeel af Tromsøe Præstegaard, der skulle udgaae af Rigets Matrikul for at indlemmes i Tromsøe Bye. Dette er saamegetmere rigtig som Landdistricterneikke har nogen Byrde af de til Byeroverførte Grundstykker, følgelig heller ikke deraf kan tilkomme nogen Indtægt.
Paa Grund heraf maae Committeen i det hele tiltræde den kongelige Proposition og tillader sig at indstille til Odelsthinget at fatte følgende Beslutning til
L o v
om Sandefjord som Kjøbstad og endeel af dens Grundes Udslættelse af Landets Matrikul med videre.
1. Ladestedet Sandefjord bliverherefterat benævne Kjøbstad; som følge heraf udgaae af Landets Matrikul som Kjøbstadsjorder de ved kongelig Resolution af 22de Mai 1833 fra Sandeherreds Præstegaard til Sandefjord overdragne Løkker af Skyld 7 Skylddaler 19 Skilling, samt at ligeledes fra bemeldte Præstegaard til Sandefjord ved kongelig Resolution af 12te Januar 1841 overdaget Jorsdstykke med et Skyldbeløb, der ved lovlig Forretning afholt paa Kjøbstadens Bekostning nærmere bestemmes i til Afdrag i Præstegaardens skyld.
2. Kjøbstadens Grændselinier skal bestemmes og beskrives samt ved Skifte og Skjelstene uddvises ved en Aastedsforretning, der paa Kjøbstadens Bekostning afholdes i Overvær af vedkommende foged, Formandskabeer og Grundeiere. Denne forretning skal gjennem Amtmanden insendes til Stadfæstelse af Kongen.
3. Enhver, som vil opføre Bygninger i Kjøbstaden, er forpliget til, med Hensyn til den offentlige Sikkerhed, Orden og Regelmæssighed ved Bebyggelsen, at rette sig efter de Regler, som, førend nogen Tomt udvises, af Kongen Fastsættes, indtil lov om disse Gjenstande udkommer.
Morgenbladet 12 mai 1845
Fra et forslag omendringer i Grunnlovens paragraf 57, om fordeling av valgmenn i byene. Problemet var balnt annet at befolkingsfordelingen var slik at de syv byene som hadde flere enn 250 stemmeberrettigede (Bergen, Christiania, Christiansand, Drammen, Fredrikshald, Stavenger, og Trondhjem) ville ha et antall valgmenn som var like stort som det som tilkomme alle byene i landet – derfor var det viktig å finne ut hvordan fordelingen av stemmeberettigede var:
«Stemmeberettige i Rigets Kjøbstæder for Aaret 1844. Disse Notiser ere samlede deels af de til Storthingsarkivet indsendte Uskrifteraf Valgprotocoller,deels, forsaavidt Angivelserne maanglede i disse, af de offentlige Blades beretninger og endelig ved mundlige Efterretninger fra vedkommende Repræsentanter. De Data, som ikke findes i de til Storthinget overssendte Documenter, ere betegnede med en Stjerne.
Den Norske Rigstidende 13 mai 1845
«I morgen Kl. 9 holdes Odelsthing, hvor da foretages de fra idag udsatte Sager (Indstilling angaaende Mænd og Qvinders lige Arveret) samt Indstilling fra Næringscommitteen No. 2 om Kjøbstadsrettigheder for Ladestedet Sandefjord[xxxii]».
Morgenbladet 14 mai 1845
«Den anden Hensigt, som ligger til Grund for dette Forslag, at Valgcollegierne skulle vorde større, og saaledes den Eensidighed og andre Misligheder fjernes, som klæbe ved det nu gjældende System, oppnaaes derimod fuldstændigere. Dersom Forslaget antoges vilde alle Landets Byer komme til at udgjøre følgende Valgdistricter:
|
Valgmænd
|
Repræs.
|
||
|
1
|
Arendal, Grimstad, Christiansand og Flekkefjord
|
19
|
4
|
|
2
|
Bergen
|
17
|
4
|
|
3
|
Christiania og Lillehammer
|
23
|
4
|
|
4
|
Christiansund og Molde
|
6
|
1
|
|
5
|
Drammen
|
11
|
3
|
|
6
|
Frederikshald, Frederikstad og Sarpsborg
|
11
|
3
|
|
7
|
Kongsberg
|
4
|
1
|
|
8
|
Laurvig, Sandefjord og Tønsberg
|
8
|
2
|
|
9
|
Moss, Drøbak og Holmestrand
|
8
|
2
|
|
10
|
Porsgrund, Skien, Østerrisøer og Kragerø
|
13
|
3
|
|
11
|
Stavanger
|
8
|
2
|
|
12
|
Trondhjem, Levanger og Tromsø
|
19
|
4
|
Af disse 12 Valgcollegier blev Kongsberg det mindste med 4 Valgmænd; intet fik fem, kun eet fik sex og de øvrige et større Antal. At det vilde være til væsentlig Fordeel at Valgcollegierne udvides, tør forhaabentlig Ingen nægte. Forsaavidt som ma skulde have Valget imellem at forøge Valgmændenes Antal enten ved at lade samme Byes Stemmeberettigede udkaare Valgmænd efter et større Forhld end det, som nu er bestemt, eller som i det Forslag, der nu behandles, at slaae flere Byers Valgmænd sammen, kunde den sidste Foranstaltning anbefale sig ved følgende Omstædigheder:
Valgmændene i flere Byer, som forenes til et Valgdistrict, kunne neppe være saa nøie forbundne ved Vendskab og Frendskab, eller saa adskilte ved det Modsatte, som ikke sjelden er Tilfældet med næsten alle Borgerne i en Smaastad. Foreningen af flere minde Byer er altsaa skikket til at rense Valget for den Partiskhed og Smaahedsaand, som ellers unde klæbe derved.
Saa den Fortolkning af Grundloven gjælder, eller saa længe den Bestemmelse staaer ved magt, at Valgmændene ere bundne til at udkaare Repræsantanter blant dem, som ere bosatte i Valgdistrictet, vil den anførte Forandring naturlig udvide Kansen for et heldigt Udfald, da den betydeligen udvider Valgkredsen. Det er ofte Tilfældet i en liden Bye, at der neppe findes nogen duelig Mand, som ønsker at være Repræsentant. I to tilstødende Byer ville det dog vel være noget letter at finde de til dette Valg duelige Subjecter. Men med disse Hensyn gjælder det dog, at et vist Maadehold maa iagttages. Dette er formeentligen ikke tilfældet med Propositionerne, som altsaa heller ikke af disse Grunde kunde gives Medhold. Men da Storthinget alene kan holde sig til Forslagene i den Form, hvori de ere det forelagte, at de her omhandlede have væsentlige mangler, maa den Indstille:
«De af Repræsentanten Bjørnsen med Flere fremsatte Forslage til Forandringer i Gundlovens § 57 bifaldes ikke»
Christiania, i Constitutions-Committeen, den 6te Mai 1845.
Ludvig Kr. Daae
Committeens Formand[xxxiii]”
Morgenbladet 15 mai 1845
Stortinget fortsatte med behandlingen av loven om Sandefjord som kjøpstad[xxxiv].
16 Mai 1845
«Hals Skibsliste.
Indk. D. 13de Mai: … A. Pedersen f. Sandefjord »… »
Den Norske Rigstidende 19 mai 1845
Skibscapt. Tollefsen ankom Christiania fra Sandefjord og tok inn hos Mad. Nordberg[xxxv],[xxxvi],[xxxvii].
Morgenbladet 24 mai 1845
«Til 30te eller 31te d. M. ønskes 1 a 2 Medreisende til Sandefjord for i en magelig og stærk Kalechevogn at dele Selskab og Skydsomkostninger, der da neppe vilde overstige Udgifter med Dampskib. Morgenbladets Expedition anviser[xxxviii]».
Den Constitutionelle 29 mai 1845
Det meldes at loven om Sandefjord som kjøpstad skulle opp i Odelstinget 29 mai[xxxix].
Morgenbladet 31 mai 1845
Det meldes at loven om Sandefjord som kjøpstad skulle opp i Lagtinget 31 mai[xl].
Den Constitutionelle 3 juni 1845
Det meldes at Lagtinget skulle fatte sin beslutning angående Sandefjord som Kjøpstad 3 juni[xli].
Morgenbladet 5 juni 1845
Odelstingets beslutning angående loven om Sandefjord som kjøpstad bel referert i Stortinget 4 juni[xlii].
Tidning För Wester- Och Norrbottens Län 1845-06-21
Under «Sjöfarts-Underrättelser» får man vite om ankomsten «Till Kylörn, Norska Skeppet Oden et Catharina, 156 l., J. Jacobsen, Sandefjord, Barlast».
25 Juni 1845
|
«Norge
Den norske Handelsflaade bestaaer af følgede Skib:
|
||||
|
Antal
|
C.-L.
|
|||
|
6 – 25
|
Commercelæster
|
…
|
677
|
10,936
|
|
26 – 50
|
«
|
…
|
356
|
12,824
|
|
51 – 100
|
«
|
…
|
472
|
34,732
|
|
101 – 150
|
«
|
…
|
220
|
26,584
|
|
151 – 200
|
«
|
…
|
61
|
10,281
|
|
Over 200
|
«
|
…
|
14
|
3,332
|
|
1800
|
98,689
|
|||
Hvoraf 282 Skibe, 436, 5 Skonnertbrigger, 308 Skonnerter, 100 Galeaser, 4 Galeoter, 2 Hukkerter, 10 Kuffer, 5 Smaker, 1 Tjalk, 318 Slupper og 329 Jagter. Kobberhudede ere efter Fortegnelsen 16 Skibe, 21 Brigger og 13 Skonnerter, zinkhudede 1 Skib og 2 Brigger.
For de enkelte Steder meddeles følgende Oversigt
|
Vaaren 1845
|
Vaaren 1842
|
|||
|
Antal
|
C.-L.
|
Antal
|
C.-L
|
|
|
Christiania
|
99
|
6,012
|
82
|
5,286 ½
|
|
Drøbak
|
14
|
701
|
14
|
687 ½
|
|
Fredrikshald
|
43
|
2,784
|
39
|
2,425 ½
|
|
Fredriksstad
|
32
|
2,863 ½ )
|
||
|
Sarpsborg
|
5
|
327 ½ )
|
22
|
2,011
|
|
Moss
|
6
|
260 ½
|
9
|
395 ½
|
|
Drammen
|
83
|
6,671 ½
|
86
|
6882
|
|
Holmestrand
|
48
|
3,951
|
65
|
3925
|
|
Tønsberg
|
154
|
11,590
|
140
|
10,746 ½
|
|
Laurvig og Sandefjord
|
89
|
7,350 ½
|
101
|
|
|
Skien
|
34
|
2,978 )
|
||
|
Porsgrund
|
33
|
2,400 ½)
|
89
|
6,941 1/2
|
|
Brevig, Stathelle og Langesund
|
26
|
1,318 )
|
||
|
Kragerøe
|
67
|
4,690
|
56
|
3,983
|
|
Riisøer
|
49
|
3,625 ½
|
46
|
3,590 ½
|
|
Tvedestrand
|
41
|
2,320
|
36
|
1,905
|
|
Arendal
|
120
|
1,057 ½
|
118
|
9,395
|
|
Grimstad
|
30
|
2,312
|
31
|
2264
|
|
Lillesand
|
17
|
1,057 ½
|
19
|
972
|
|
Christiansand
|
78
|
3.465 ½
|
73
|
3,217 ½
|
|
Mandal
|
33
|
884
|
31
|
740
|
|
Flechefjord
|
32
|
1,086 ½
|
37
|
1,322
|
|
Farsund
|
71
|
1,468
|
69
|
1,433 ½
|
|
Soggendal
|
18
|
388 ½
|
23
|
536 ½
|
|
Egersund
|
28
|
495 ½
|
33
|
743
|
|
Stavanger
|
214
|
5.259 ½
|
206
|
4,966 ½
|
|
Bergen
|
136
|
6,140 ½
|
168
|
6,482
|
|
Christiansund
|
34
|
1,217 ½
|
35
|
1,288
|
|
Molde
|
12
|
288 ½
|
3
|
107 ½
|
|
Aalesund
|
39
|
864 ½
|
15
|
435 ½
|
|
Trondhjem
|
61
|
2,911 ½
|
47
|
2,468 ½
|
|
Bodø
|
7
|
126 ½
|
7
|
126 ½
|
|
Tromsø
|
26
|
494
|
23
|
428
|
|
Hammerfest
|
20
|
609
|
16
|
382 ½
|
|
Vardøe
|
1
|
18 ½
|
1
|
18 ½
|
|
1800
|
98,689
|
1740
|
93,554
|
|
Nytt Allvar Och Skämt 1845-06-26
Under «Sjöfarts-Underrättelser» berettes fra Sundsvall om ankomsten av T. B. M Sundine, Sundenes Minde, fra Sandefjord.
Tidning För Wester- Och Norrbottens Län 1845-07-05
„Sjöfarts-Underrättelser
Indklarerade den … 30 Juni … Norrska Skeppet Aurora, 120 l., E. Zimmermann, til Kistörn, Sandefjord …».
7 Juli 1845
«Lov om Sandefjord som Kjøbstad og endeel af dens Grundes Udslettelse af Landets Matricul m. V., dateret 23 Juni 1845.
- 1. Ladestedet Sandefjord blirver herefter aat benævne Kjøbstad; som følge deraf udgaae af Landets Matricul Kjøbstadsjorder de ved kongelig Resolution af 22 Mai 1833 fra Sandeherreds Præstegaard til Sandefjord overførteLøkker af Skyld 7 Skylddaler 19 Skillig, samt et ligeledes fra bemældte Præstegaard til Sandefjord ved kongelig Resolution af 12te Januar 1841 Jordstykke med et Skyldbebløb, der ved lovlig Forretning, afholdt paa Kjøbstadens Befolkning, nærmere bestemmes, til Afdra i Præstegaardens Skyld.
- 2. Kjøbstadens Grændselinier skulle bestemmes og beskrives samt ved Skifte- og Skjelstene udvises ved en Aastedsforretning, der paa Kjøbstadens Bekostning, afholdes i Overvær av vedkommende Foged, Formandskaber, og Grundeiere. Denne Forretning skal indsendes tl Stadfæstelse af Kongen.
- 3. Enhver, som vil opføre Bygninger i KJøstaden, er forpligtet til, medn Hensyn til den offentlige Sikkerhed, orden og Regelmæssighed ved Bebyggelsen, at rette sig efter de Regler, som, førend nogen Tomt udvises, af Kongen fastsættes, indtil Lov om disse Gjenstande udkommer».
Göteborgs Handels- Och Sjöfartstidning 1845-08-04
«Götheborgs Skeppslista» melder om ankomsten av skipet Aurora i ballast, kapt. Larsen, fra Sandefjord.
«Sjöfarande
Telegraf-rapporter
Aug. 7, kl. 6. e.m.
…
Götheborg
… Från Last
Aug. 4 Fortuna, Larsen, Sandefjord Ballast…»
Fyens Stifts Kongelig ene privilegerede Adresse- og politiske Avis samt Avertissementstidende
20 August 1845
«Ind- og Udklarerede Skibe ved Odense Toldkammer
Indgaaede den 10de August … E. Christensen af og fra Sandefjord, Sluppe Johannes med Trælast; C. Olsen af Sandefjord, fra Fredrikstad, Skonnert Haabet m. Trælast. …».
Fyens Stifts Kongelig ene privilegerede Adresse- og politiske Avis samt Avertissementstidende
26 August 1845
«Ind- og Udklarerede Skibe ved Odense Toldkammer
… Udgaaede: den 25de … C. Christinsen af Sandefjord, til Norge, Sluppen Johannes med et lidet Partie Korn og Smør.»
Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende
19 September 1845
Horsens Skibsliste fra 16de til 18de Septbr. Indclarerede: B. Hansen af Sandefjord fra Norge m. Trælast: …»
Göteborgs Handels- Och Sjöfartstidning 1845-09-29
«Götheborgs Skeppslista» melder om ankomsten av Skipet Gogstad, kapt. Hansen, fra Sandefjord, i barlast.
…
Gøtheborg Från Med
Sept. 19 Gogstad Hansen Sandefjord Barlast …».
Göteborgs Handels- Och Sjöfartstidning 1845-10-08
«Götheborgs Skeppslista» melder om ankomsten av Skipet Freya, kapt. Larsen, fra Sandefjord i ballast.
Göteborgs Handels- Och Sjöfartstidning 1845-10-16
«Götheborgs Skeppslista» melder om «Slup Oswald, Sandberg, som den 1 October afgick från Götheborg til Westervik, har den 11 October innkommit till Sandefjrd i Norrige, med førlust af bogspröt och försegel».
Fyens Stifts Kongelig ene privilegerede Adresse- og politiske Avis samt Avertissementstidende
22 October 1845
«Ind- og Udklarerede Skibe ved Odense Toldkammer
Indgaaende: den 21de Octbr. … C. Christensen af og fra Sandefjord, Sluppen Johanes m. Trælast».
Fyens Stifts Kongelig ene privilegerede Adresse- og politiske Avis samt Avertissementstidende
5 November 1845
«Ind- og Udklarerede Skibe ved Odense Toldkammer
Indgaaende: de 4de Novmbr., … T. Paust af og fra Sandefjord, Skonnerten Enigheden med Trælast».
Fyens Stifts Kongelig ene privilegerede Adresse- og politiske Avis samt Avertissementstidende
15 November 1845
«Ind- og Udklarerede Skibe ved Odense Toldkammer
… Udgaaede: den 13de Novbr. … T. Paust af og til Sandefjord, Skonnerten Enigheden med et Partie Korn og Smør».
2 December 1845
«Norge
Uddrag af den norske Regjernings underdanigste Indberetninger af 25 October og 8de November d. A. angaaende Kartoffelhøstens Udfald m.v.
(Sluttet see Gaard-Nr.)
I Jarlsberg og Laurvigs Amt har Høsten i Laurvig Fogderi været taalelig god, i Jarlsbergs Fogderi, ligesom omkring Byerne Holmestrand, Tønsberg, Laurvig og Sandefjord i det Hele taget godt. I Laurvigs Fogederi og ved Holmestrand, er Frugten dog tildeesl befunden slet, medens man dog inteeet har mærket til Tørraadenhed.
Priserne, der havde været i Stigende, navnlig paa Grund af en Deel Indkjøb til Udførsel, ere, da denne ikke blev iværksat, faldne og kunne nu ansættes til Middelstørrelse af 96 Sk.
De Brænderier, som findes i Amtsdistrictet, velle deels indskrænkes, deels standse fra næst Mars Begyndelse».
http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_morgenbladet_null_null_18450512_27_132_1