S1844

Nordlyset 1 januar 1844

Fredrikshald, den 22de Decbr.  «Moss Tilskuer» indeholder følgende ret interessante statistiske Opsats: «Da det formeentlig ikke vil være uden interesse at sammenligne Folkemængden med Kommunebyrderne i de forskjellige Kjøb- og Ladestæder, meddeles følgende Opgave, uddragen af Folketællingen 1835 og Regnskaberne for Aaret 1840[i].
Kjøbstæderne Folkemængde Byskat, Fattigskat, og Afgivt af Brændeviinssalg Anmærkning
    Spd.  
Christiania 23121 46798  
Bergen 22839 38573  
Trondhjem 12358 38573  
Christiansand 7665 16166  
Drammen 7250 18857  
Fredrikshald 4921 6212  
Stavanger 4857 6463  
Kongsberg 3540 2119 Ingen Fatigskat anført,da Staten sørger for de Fattige.
Laurvig 3413 7230  
Moss 3277 3954 Afgiften af Brændeviinssalg maa formodentlig dække Fattigvæsenets Udgifter, da ingen Fattigskat er anført.
Arendal 3299 4839  
Skien 2625 2531  
Fredriksstad 2405 1974  
Christiansund 2347 3174  
Mandal 2102 2491 Fattigskatten anført eftr 1839 Aars Regnskab
Tønsberg 1960 2592 Afgift av Brændeviinssalg er ikke særskilt anført og formodes indbefattet i Fattigskatten
Øster-Risøer 1846 2985  
Kragerøe 1616 1440 Afgift av Brændeviinssalg er ikke særskilt anført og formodes indbefattet i Fattigskatten
Drøbak 1572 2107  
Holmestrand 1561 3782  
Tromsøe 1365 1467 Afgiften af Brændeviinssalg maa formentlig dække Fatteigvæsenets Udgifter, da ingen Fattigskat er anført.
Drøbak 1314 693  
Flekkefjord 1276 890  
Brevig 1167 828 Afgift af Brændeviinssalg er ikke særskilt anført og formodes indbefattet i Fattigskatten
Egersund 1103 991  
Farsund 918 1140  
Sandefjord 703 1062  
Molde 773 1176  
Grimstad 623 375 Afgiften af Brændeviinssalg maa formodentlig dække Fattigvæsenets Udgifter, da ingen Fattigskat er anført.
Osebakke 623 375 .
Langesund 528 284 Afgiften af Brændeviinssalg maa formodentlig dække Fattigvæsenets Udgifter,da ingen Fattigskat er anført
Aalesund 482 541  
Lillesand 431 349 ingen Fattigskat.
Soon 392 230 alene Fattigskat.
Hammerfest 391 177 alene Fattigskat.

efter Regnskabet for 1844.

Aasgaardstrand 391 367  
Tvedestrand 338 419  
Lillehammer 254 238  
Bodøe 239 97 alene Fattigskat.
Heraf vil erfares, at ligesom Moss efter Folketellingen er den 10de Bye i Riget, er den det og efter Comunebyrderne, uagtet Konbsbergs betydelige Lettelese i Fattigbyrderne. Med Hensyn til Kreaturhold og Brændeviinsskat til Statskassen, har den været den 3die By. Med Hensyn til hjemmehørende Skibe den 23de By, Toldindtrader den 14de By, betalt Assrancepræmie i Gjennemsnit af 10 Aar den 7de By, og efter Trælastudskibning den 10de By. 

Den Constitutionelle 3 januar 1844

«Erindrings-Blade

paa

Storthingsmanden, Sorenskriver

INGELBRECHT KNUDSSÖNS

Grav

– (med Portræt) –

ere udkomne og ditribuerede, saa de ville kunne erholdes hos nedenanførte Kommisionærer. Hos den nærmeste af disse vlle de ærede Hrr. Subskribeter i Landdistrikterne, tilhvem det ikke maatte blive migmuligt direkte at sende Exemplarer, godhetsfuldt afhente sine.

Prisen er (For Subskribenterne 60 sk.  ‘’ andre Kjøbere 72 sk.) pr. Exmpl

Kommisjonærer

Hammerfæst, Kjøbm. B. Aagaard; – Tromsø, Kjøbm. Schancke; – Røraas, Løjtnant Falch; – Levanger, Apotheker Hougan; – Trondhjem, Boghdl. Andersen; Kristiansun, cand. theol. Bockum; – Molde, Bogtrykker Lund; – Aalesund, Fuldmægtig Schjeldrup; -Bergen, Boghdl. Møhl; – Stavanger, Fuldmgt. Kjelland; – Flækkefjord, Bogbinder Ege; – Fahrsund, Organist Sarild;  – Mandal, Informator Ross; – Kristiasand, Skolelærer Thomassen; – Arendal og Grimstad, Postmester Sandberg; – Østerrisøer, Toldbetjent Heyerdahl; – Kragerø, Fuldm. Schjødt; – Langesund, Toldbetjent Rüberg; – Porsgrund og Brevig, Kjøbmand P. Bøyesen; – Skien, Bogbinder Meelgaard; – Laurvig og Fredriksværn, Bogbinder Preuss; – Sandefjord, Kjøbmand C. Hvidt; – Holmestrand, Skolelærer Løvengren; – Drammen, Holst & Søn; – Drøbak, Prokurator Hoelstad; – Soon, Hølen og Hvidsten, Lensmand Wulff; – Moss, Overlærer Dop; – Fredriksstad, Fuldmægtig Fleischer; – Fredrikshald, cand. theol. Sørensen; – Kongsbeerg, Hytteopsynsmand Aasland; – Lillehammer, Bogtrykker Selmer.

 

NB       Bibliothekarer eller bestyrere af Almue-Bibliotheker, eller Læse-Selskaber kunne til disse rekvirere et Fri-Exemplar – mod afgivende skriftlig Tilstaaelse for Modtagelsen.

            Nogle faa tilbageværende Exemplarer findes til Forhandling hos Boghandlerne her i Byen samt hos Bogbinder Barlien i Storgaden.

            Kristiania i December 1843.

W. Knudssøn[ii]».


Den Norske Rigstidende 20 Januar 1844

«Tilæg til den Norske Rigstidende No. 20 1844.

Bekjendtgjørelse.

            Overensstemmende med § 2 i Loven af 20de Juli 1824 advares herved efternævnte Debitorer om inden 4 Uger at betale skyldige Afdrag or Renter af deres Gjeld til Banken, da de i modsat fald maae vente, at deres til Banken pantsatte Eiendommee blive ved offentlig Auction bortsolgte, med reservation mod eierne og deres Selvskydner-Cautionister for det manglende, saafremt panterne skulle udbringes til mindre end Bankens Fordring med renter og mkostninger beløbe.

Sandefjord

Baltzer C. Hagemann
Consul Hvidt
Anders C. Goen
Jonas Andersen[iii].

…»


Den Constitusjonelle 1 februar

Hansen med Kone ankom Christiania fra Sandefjord 31 januar og tok inn hos N. Eriksen[iv],[v].


Den Norske Rigstidende 2 februar

Aage Klevenæs ankom Christiania fra Sandefjord og tok inn hos Madame Norberg[vi].


Den Norske Rigstidende 3 februar

Skibsfører M. Hansen med Kone ankom Christiania fra Sandefjord og tok inn hos Høker Erichsen[vii].


Den Norske Rigstidende 5 februar

«Ifølge bankfundationens 70de § indkaldes herved efternævnte Debitorer til, inden 4 Uger, afgjøre Renter og  Afdrag af deres Gjeld til Banken, da ellers de stillede Panter ville blive bortsolgte, nemlig

Af Sandefjord

Søren Nielsen

…»[viii], [ix]


Den Norske Rigstidende 7 februar

M Noglebye ankom Christiania fra Sandefjord og tok inn hos Høker Bekkevold[x].


Den Norske Rigstidende 9 februar 1844

Jfr. Høst fra Sandefjord ankom Christiania og tok inn hos forvalter Høst[xi].


Morgenbladet 17 februar 1844

Toldbetjent Steen fra Sandefjord ankom Christiania 16 februar og tok inn hos Pettersen[xii].


Den Norske Rigstidende 2 mars 1844

«Sager paadømte i Høiesteret

den 15de Februar.

No. 72. Stang som befalet Actor mod Duncker – Kjøbmand Otter Daniel Steen tiltalt for Svigagtig fallit samt bedragersk forhold.

            Ved den af Stiftsoverretten i Christiania den 24de Juli 1843 afsagte Dom, som Actor havde indstæmt til yderligere Paakjendelse, var kjent for Ret:

            Tiltalte Kjøbmand Otter Daniel Steen bød for svigagtig fallit at bøde sine 3 Mark og arbeide i Jern i nærmest Fæstning sin Livstid, men iøvrigt bør han for Justitiens videre Tiltale i denne Sag fri at være. Saa bør han og betale alle af hans Varetægtsarrest samt af Sagen og dens Undersøgele og hans Afstraffelse flydende Omkostninger skadesløs  efter af Overøvrigheden approberede regninger og deerhos (foruden Skds og Diæt til vedkommende Sættedommer og Referenter= endvidere i Salarium til referenten i Hovedsagen, Procurator H. Rested de ham vevd Thingsvidnet i staværn af 20de November 1841 tilkjendte 4 spd. Og for Thingsvidnet i sandefjord af 30te April 1842 samt Hovedsagens Udførele 70 Spd. Of til referenten ved det i christiansund optagne Thingsvidne, Procurator Normann de ham derunder tilkjendte 8  Spd., samt endelig i Salarium til Sættedommerne, nemlig daværende Foged F. C. Hansen 20 Spd. Og til Byfoged P. H. Koss 50 Spd.

            Og ved den af Sættedommeren i nærværende Sag Byfoged Koss og Meddomsmænd inden Laurvigs Byes Jurisdiction den 24de April afsagte Dom var kjendt for Ret:

            Tiltalte Kjøbmand Otter Daniel Steen bør for svigagtig Fallit i Henhold til Lov af 20de August 1842. Cap. 21 § 25, at straffes med 1 Aars Tugthuusarbeide, hvorimod han forøvrigt for Justitiens videre Tiltale i denne Sag bliver at frifinde, dog at han betaler alle sine af Sagen og dens Undersøgelse foraarsagede Omkostninger skadesløse efter af Amtet approberede regninger, og derhos foruden Skyds og Diæt til vedkommende Sættedommer og Referenter endvidere i Salair til Referenten i Hovedsagen, Procurator Nested de ham ved Thingsvidnet i Sandefjord den 30te April 1842 og Møder i Hovedsagen samt i samme havte Uleilighed i Alt 70 Spd., og til referenten ved det Christiansundske Thingsvidne, Procurator Normann de ham under Samme tilkjendte 8 Spd. I Sallair til Sagens første Sættedommer, daværende Foged Hansen de af ham under Retssessionen den 21 Februar 1842  sig tilkjendte 20 Spd., og til nåværende Sættedommer, Byfoged Koss for i Sagen, iberegnet Thingsvidnet i Sandefjord havde 10 Møder og dens Paakjendelse 60 Spd., der alt i Mangel af Betaling i tiltaltes Bo bliver at udrede af Statscassen.

            Dom; Kjøbmand Otter Daniel Steen bør for svigagtig fallit at bøde sine 3  Mark og hensættes i Arbeide i nærmeste Fæstning sin Livstid, samt udrede alle af Actionen lovlig flydende Omkostninger, i henseende til hvilke, saavel som iøvrigt, Stiftsoverrettens Dom bør ved magt at stande. I salarium til Actor for Høiesteret, Advocat Stang, betaler Tiltalte 40 Spd[xiii]».


 Den Norske Rigstidende 15 april 1844

Skipper Poulsen fra Sandefjord ankom Christiania og tok inn hos Madame Moe[xiv],[xv].


Morgenbladet 19 april 1844

Skipper Olsen fra Sandefjord ankom Christiania og tok inn hos Mad. Moe[xvi],[xvii].


Morgenbladet 21 april 1844

«Sandefjords Postvæsen.

 

            Iblandt de Fordele, som Dampfarten medfører, maa vist en hurtigere Postgang regnes til de største. Skal det imidlertid gaa iaar som i fjor, saa være det langt fra, at Sandefjord kommer til at gæde sig over nogen saadan Fordeel. Da man har al Grund til at haabe, at Misligheden rettes, naar Opmærksomheden henledes paa samme, skal Indsenderen tillade sig at fremhæve enkelte fakta, som tydeligt nok vill oplyse Sagen. Saaledes ligger Fredriksværn over 2  Mile længere borte og dog har man Posten der Onsdag eftermiddag, medens den ei kommer hertil førend Torsdag Formiddag. Breve til Østlandet, som skulle gaa med Damskibet Søndag, maa indleveres her Løverdags Formiddag eller, som det senere blev, Fredags Aften for at gaa over Land til Tønsberg og ved Vallø at sendes om bord. Skal nu Brevet til Frederikstad, f. Ex., saa maa det først ligge over i Moss, indtil Christianiaposten kommer overland derfra til Sarpsborg, hvorfra det endelig ved Bipost naar dets Bestemmelsessted Tirsdag Aften eller rettere Onsdags Morgen, før kunne de ei erholdes; det har altså tilbragt over 4 skriver fire jevndøgn paa en veilengde, som man magelig med Dampbaaden kan reise paa 9-10 timer. Jeg er ei indiviet nok i Sagen til at turde foreslaa nogen vidtløftigere Forandring; kun vil jeg spørsmaalsviis antyde, om ikke Damskibsexpeditøren herfra kunde medtage Postvæsken til og fra Dampbaaden ved dens Anløbssted, Sand. Herved var dog vundet en  Deel. Fra Expeditørens Side, hvem Indsenderen personlig kjender, vil vist ingen Opposition møde for den ubetydelige Uleiligheds Skyld, som et sadant arrangement kunde foraarsage. Hvorvidt derimod med nogen Ret fra Postmesterens side i Tønsberg kan møde nogen Hindring, veed jeg ei; men i saa Tilfælde var det vel bedre – om ei paa anden maade kan ske – at en passende Erstatning tilbødes ham for at afstaa fra en formeentlig og for Sandefjord temmelig mislig rettighed.

            Sandefjord, den 13de April 1844[xviii]».


Den Norske Rigstidende 22 april 1844

Larsen og Grøn fra Sandefjord ankom Christiania og tok inn hos Madame Moe, mens Albretsen og Gundersen fra samme sted tok inn hos Madame Solberg[xix],[xx].


Den Constitusjonelle 22 April 1844

«Ankomne Skibe

fra 12te  til  20de April

Fra Udlandet: …

Fra Indenl. Stæder: …  A Frederiksen fra Sandefjord[xxi] …»


Morgenbladet 23 april 1844

«Tilleie

            Paa Gaarden Amundrød, ½ Miil fra Badestedet Sandefjord, er i Badetiden Logis at erholde for 2 eller 4 Badgjæster. Man henvende sig til H. Melsom, der bor paa Gaarden[xxii],[xxiii]».


Den Norske Rigstidende 24 april 1844

Skipper A. Hansen fra Sandefjord ankom Christiania og tok inn hos N. Erichsen[xxiv],[xxv],[xxvi].


Den Norske Rigstidende 29 april 1844

«Bekjendtgjørelser

            Ifølge Bankfundationens 70de § og Lov af 20de Juli 1824 indkaldes herved efternævnte Debitorer til, inden 4 Uger fra Dato, at afgjøre deres Gjeld til Banken, da ellers de stillede Panter ville blive bortsolgte, nemlig:

af Sandefjord

Peder Noord
Hans Møller[xxvii]

…»


Morgenbladet 29 april 1844

Til Anskaffelse af et historisk Maleri for den nye Universitets-Bygning har Kommitteen til Dato modtaget følgende Summer fra efternævnte Herrer udenfor Christiania, der velvilligen have paataget sig den Uleilighed at indsamle Bidrag:
  Spd. Sk.
Prost Aabel i Land 3  
Pers. Kapellan Andersen i Berg 4  
Provst Arentz i Skogn 7 60
Kand. jur. Astrup i Grue 13  
Resid. Kapellan Bernhoft i Størdalen 5 60
Sognepræst Bessesen i Biri 16  
Kand. theol. Borchgrevink i Vardal 2  
Provst Bull i Tønseth 3 60
Sognepræst Bull i Lerdal 6 24
Byfoged Christensen i Stavanger 21 60
Provst Dahl i Høyland 3 60
Kateket Dietrichsen i Tønsberg 9 60
Kand. med. Ebbesen i Sandefjord 17  
Sognepræst Hartmann i Ullensaker 2  
Direktør Holst paa Kongsberg 20 84
Sorenskriver Kraft i Mandal 9 60
Provst H. Lund i Helleand 6  
Stud. theol. Meinich i Land 6 60
Kammerherre Morgenstjerne i St. Petersburg 6  
Provst Randers i Skjeberg 4 96
Sorenskriver Richter i Østedalen 6 60
Major m. m. Rosbach i Drøbak 2  
Sognepræst Schaaning i Christiansund 10 60
Assessor Schnitler i Throndhjem 66 60
Kand. theol. Sverdrup i Borre 3  
Kand. med. Uckerman i Aamodt 21 110
Overtoldbetjent Wilse i Flekkefjord 11 72
Desuden har Kommitteen modtaget enkelte Bidrag fra Dhrr. Pastor Bonnevie 2 Spd., Sognepræst Nørregaard 1Spd., Provst Schavland 1 Spd. og 60 Sk. og Major Werenskiold 1 Spd. Ovenanførte Bidrag, samt hva der er i Byen er indbetalt – til sammen 526 Spd. – ere indsatte i Christiania Sparebank.

Chrstiania, den 27de April 1844.

                                        Paa Kommitteens Vegne

                                                 Mart. Nissen[xxviii]»


Den Constitusjonelle 30 april 1844

«Ankomne Skibe

A Søeberg og T. Jacobsen fra Sandefjord … , ballastede[xxix]».


Den Norske Rigstidende 30 april 1844

«Ifølge bankfundationens 70de § indkaldes herved efternævnte Debitorer til, inden 4 Uger, afgjøre Renter og  Afdrag af deres Gjeld til Banken, da ellers de stillede Panter ville blive bortsolgte, nemlig

Af Sandefjord

Peder Noord
Hans Møller[xxx],[xxxi] …»

Morgenbladet 2 mai 1844

«Sandefjords Badehuus

aabnes den 1ste Juni. Denne Badeanstalt er nu saa almindelig og fordeelaktig bekjendt, at det skulde være til Overflod at tilføie noget Yderligere desangaaende. Da allerede Flere have anmeldt sig, gjorde enhver, der ønskede at afbenytte Bade i første Saison, rettest i snarest muligt at tinge sig Logis m. m, i hvilken Henseende Direktionen tilbyder velvelligen sin Assistence, nar man i portofrie Bre [sic] opgiver, hva Slags Bekvemmeligheder etc., der ønskes.

 

            Sandefjord, den 27de April 1844.                                              Direktionen[xxxii],[xxxiii]».

 


Morgenbladet 7 mai 1844

Skibsreder Sørensen med datter ankom Christiania fra Sandefjord og tok inn på Hotel de Scandinavie[xxxiv],[xxxv].


Den Constitusjonelle 7 mai 1844

Capitain Tellefesen fra Sandefjord ankom Christiania og tok inn hos Mad. Norberg[xxxvi],[xxxvii].


Morgenbladet 10 mai 1844

Jomfru H Nielsen ankom Christiania fra Sandefjord og tok inn hos Smed Larsen[xxxviii],[xxxix].


Morgenbladet 14 mai 1844

«En nedrig Handling.

            Det er unegtelig Pressens Pligt at drage nedrige Handlinger frem for Dagens Lys, naar disse ere af den Beskaffened, at Forbryderen enten ikke paa anden Maade kan straffes, eller hvor særegne Omstændigheder bevæge til ikke at paakalde Justitiens Hjælp. Da det Sidste er Tilfældet med Hensyn til efterfølgende Faktum, har man troet paa denne Vei at burde henlede den offentlige Opmærksomhed paa samme, til Advarsel saavel for Ligesindede som  for dem, hvis hele jordiske Fred og Lykke kunne blive ofre for Lignende Forbrydelser. I en liden By paa Vestlandet levede en Skibsfører i 13 Aar et lykkeligt med sin Kone, med hvem han hadde 3 sammenavlede Børn. Paa en Reise til Udlandet som Skipper maatte han ligge 22 Maaneder under Havari i Belgien. I denne lange Tid skrev han 36 Breve hjem til sin Kone og sendte henne de Penge, som han fik af sin Reder. I Juli f. A. Kom han, uden at ane noget Ondt, tilbaage til Hjemmet; men allerede den 26de Januar d. A. Nedkom Konen med et Drengebarn. Hendes Utroskab var saaledes iøinefaldende, og hun maatte tilstaae at være forført og det af en gift Mand. Under bitre Angerstaarer tilstod hun, at denne nedrige Forfører havde i en Tid af 5 Aar paa alle Maader søgt at friste og forføre hende til Utroskab mod hendes Mand, uden at Forføreren tidligere havde kunnet naa sin Hensigt, at forstyrre et lykkeligt Ægteskab. – Til Beviis for Sandheden af hendes Sigtelse tiener, at Forføreren har ladet Barnet afhente og i Kirkebogen ladet sig indskrive som Fader. Skjønt Ægtemanden havde kunnet tiltale ham efter Loven saa har han for sin forhen elskede, nu fraskilte Kones Skyld overladt Niddingen, Skibsfører Hans Abelsted af Sandefjord, til sin egen Samvittighed, om den nogensine maatte vaagne hos ham.

            Vestlandet i April 1844[xl]».


Den Constitutionelle 19 mai 1844

«Ankomne Skibe

fra 12te til 17de Mai

Fra Udlandet: …

            Fra indenlandske Stæder: … Andersen fra Sandefjord med Potetes, … Grøn og Tollovsen fra Sandefjord, … ballastede, C. Andersen fra Sandefjord … med Potetes[xli].


Morgenbladet 29 mai 1844

Proprietær Halgreen ankom Christiania fra Sandefjord og tok inn på Hotel de Copenhague[xlii].


Den Constitutionelle 30 mai 1844

«Ankomne Skibe

fra 19de til 25de Mai.

Fra indenlandske steder: … t. H. Klavenæss fra Sandefjord, ballastet, …[xliii]»


Morgenbladet 31 mai 1844

            « – Fra Langesund have vi under 28de d. M. Følgende Beretning: De Fartøier herpaa Fjorden, der iaar ere empløierede i Passagierfarten til Amerika med saakaalde Udvandrere, ere: Skin Salvator, drægtig 137 ½ Kommerccelæster, ført af skipper J. Gasmann og afseilt herfra den 5te Dennes med 152 Passagerer; Brig Washington, drægtig 90 ½ Kommercelæster, ført af Premierlieutenant H. N. Smith og afseilt herfra den 21 Dennes med 101 Passagerer: Skib Industri, drægtig 98 Kommercelæster, ført af Skipper B. Udzlew og afseilet herfra den 21de Dennes med 57 Passagerer; Skib Kronprinds Oscar, drægtig 107 Kommercelæster, ført af Skipper H. Arveschoug og afseilt herfra 24de Dennes med 87 Passagerer, og Brig Columbus, drægtig 103 ½  Kommercelæster og afseilt den 26de med 38 Passagere, tilsammen 435 Passagerer. Ved at sammenholdedrægtigheden vil erfares, at kuns Salvator og Washington kan siges at have erholdt fuldt Antal. Briggen Columbus skal anløbe Christiansand for derfra at modtage 34. Ifjor af afgik herifra 979 Passagerer, de Fleste af Bondestanden, hvorimod en ubetydelig Deel af de 435 vedkomme Haandværksklassen og tildeels fra de omliggende Stæder, Kragerø, Laurvig og Sandefjord, etc. Derhos ere, af nævnte Antal, Adskillige, som er virkelige Passagerer, Udvandrerne Uvedkommende. Saaledes synes det som om disse eventyrlige Udvandringer deklinere ligesaa hurtigt som de tiltoge. Af de iaar Udvandrede vides ingen at have medbragt Formue af Tusinder, hvorimod Flere ved Ankomsten til Newyork ville maaske neppe eie 20 a 30 Spd. Blandt Washingtons Passagerer befandt sig Præsten Dietrichson. Hvorvidt der tags Hensyn til Bekvemmeligheder etc. underveis, beror formodentlig paa Betingelserne ved de saakaldte Indskrivninger. Imidlertid hadde de sandsynligt god Bør af Østenvind, thi her er dagligen lavt vande og de faa af Fjordens mange hjemvendende Fartøier, dere ere ankomne, have krydset frem[xliv]».


Den Norske Rigstidende 4 juni 1844

Skipper Larsen fra Sandefjord ankom Chrisstiania og tok inn hos Mad. Moe[xlv],[xlvi].


Den Norske Rigstidende 10 juni 1844

Skipper H. Melsom fra Sandefjord ankom Christiania og tok inn hos Mad. Norberg[xlvii],[xlviii].


Den Constitusjonelle 14 juni 1844

Skipper Simensen fra Sandefjord ankom Christiania 13 juni og tok inn på hotel de Copenhague[xlix],[l],[li].


Den Norske Rigstidende 17 juni 1844

«Dampskibspassagerer ankomne til Christiania

Med «Prinds Carl» den 16de Juni.

Larsen med Kone fra Sandefjord, … , hos Mad. Moe[lii]; …» 


Den Constitusjonelle 18 juni 1844

Skipperene Gogstad, Røed og Larsen med Kone fra Sandefjord ankom Christiania og tok inn hos Mad. Moe[liii],[liv].


Den Constitutionelle 27 juni 1844

Ankomne Skibe

Fra 20de til 24de Juni

Fra innenlandske Stæder:

… C. Schrøeter fra Sandefjord ankom Christiania ballastet[lv]


Den Constitutionelle 28 juni 1844

Skipper Larsen med Kone ankom Christiania fra Sandefjord og tok inn hos Mad. Moe[lvi],[lvii]


Den Norske Rigstidende 1 juli 1844

Aarøe fra Sandefjord ankom Christiania og tok inn hos Mad. Moe[lviii],[lix],[lx].


Morgenbladet 2 juli 1844

«Dødsfald.

            Med dyb Smerte tilkjendegives fraværende Familie og Venner, at min kjære og uforglemmelige Hustru, Anne Marie Rødskou, født Sørensen, afgik ved Døde den 22de Juni i Sandefjord efter længere Tids Sygelighed. Vort lykkelige Ægteskab i noget over 13 Aar skjænkede os 4 Børn, der Alle er for smaa til at kunne skjønne hvad de tabt i en brav Moder,der var for sit kald utrættelig og i Prøvelsens Gjenvordigheder taalmodig indtil hendes sidste Stund. Gud give os Alle Styrke at bære de Tilskikkelser, Allstyrerens urandsagelige Villie tildeler os! Tvende Stedbørn  og, vore uskyldige Smaa begræde med mig hendes for os alt for tidlige Bortgang.

Otto Rødskou[lxi],[lxii]»


Den Constitutionelle 2 juli 1844

Aarøe fra Sandefjord ankom Christiania og tok inn hos Mad. Moe[lxiii].


Den Norske Rigstidende 3 juli 1844

«          – Fra den norske og svenske Consul i Havre har Finantsdepartmentet modtaget Indberetning om trende norske Fartøiers Skibbrudd paa Kysten af Departementet Calvados i slutningen af Mai, d. A., nemlig: Skonnerten Anna Catharina, Capt. Zimmermann fra Sandefjord, nærved Isigny; efter at Fartøiet var losset, fandt man heldigviis, at det igjen kunde sættes i seilbar Stand uden stor Bekostning, hvorfor dette Uheldet ikke har havt videre Følger, hvilket dessværre ikke er Tilfældet med de tvende andre Forliis. Fartøiet Caroline Mathilde, Capt. N. S. Bjønnes, som Consulen formener at være fra Sandefjord, forliste med Mandskab og Alt nær ved Asnelles, nogle Lieus fra Caen. Plankerne som ere bjergede, ere mærkede H. G. og Fartøiet skal være ladet hos Hr. Gerne i Moss. Huset Verel i Caen er Modtager af Ladningen og er beskæftigeet med at opbringe paa Land, hva der kan bjerges af Lasten. En Planke, som var drevet op paa land, var mærket med ovennævnte Bogstaver samt N. S. Bjønnes. Tvende af Fartøiets Besætning opfiskedesaf Søen nær Asnelles, og begravedes den 3die f. M. I Overvær af tvende norske Skibsførere, der laa med deres fartøier i i Cauruselles. Consulen har udsat med at indsende rapport herom, i Haab om at andre Lig skulde findes, og at man skulde erholde nøiere Oplysning angaaende Fartøiet; men da man kom ombord i Vraget befandets der kun en levende Hund og Kat. Det er at formode,at Fartøiets besætning har villet søge sin Frelse i en Baad og senere er omkommet. Den ulykkelige Capt. Bjønnes havde formodentlig taget all Skibspapirermed sig, thi ombord har man kun fundetnogle Papoerer, vedkommende foregaaende Reiser. Fartøiets Skrig og Rig er hensat under Marine- og Toldadministrationens Beskyttelse for at sælges for Eierens Regning. Viceconsulen i Caen har været beskæftiget med redningen deraf. Det tredie Skibbrud fant Sted ved Coburg nære ved Dines & Honfleur.  Fartøiet Anette Dorthea, Capt.Møller, fra Mandal, er aldeles ramponeret. Man har foranstaltet Lastens og Riggens Bjergning, hvilket er skeet ved Hr. Ullern i Honfleur som Commissionær for Rhederen og Afladeren, Capt. Møller, og den hele Besætning er hjemsendt med Capt. Nygaard, der gik til Arendal. – De her ommeldte Forliis foraarsagedes ved en heftig Storm af N. O., og fant sted paa det farligste i hele Canalen, da der intet tilflugssted findes for Fartøier ved opkommende storm[lxiv],[lxv]».


Den Norske Rigstidende 15 juli 1844

Consul Hauf fra Sandefjord ankom Christiania og tok inn hos Mad. Werner[lxvi],[lxvii],[lxviii].


Den Norske Rigstidende 18 juli 1844

«Overensstemmende med § 2 i Loven af 20de Juli 1824 advares herved efternævnte Debitorer om inden 4 Uger at betale skyldige Afdrag or Renter af deres Gjeld til Banken, da de i modsat fald maae vente, at deres til Banken pantsatte Eiendommee blive ved offentlig Auction bortsolgte, med reservation mod eierne og deres Selvskydner-Cautionister for det manglende, saafremt panterne skulle udbringes til mindre end Bankens Fordring med renter og mkostninger beløbe.

Sandefjord

Baltzer C. Hagemann[lxix]

…»


Den Norske Rigstidende  22 juli 1844

«Sager paadømte i Høiesteret.

Den 27de Juni.

No. 353. Neumann ved Dunker – som befalet Actor mod Lous – Olaus Olsen søndre Borge og Anders Abrahamsen Rørkuld tiltalte No. 1 for Tyverie og No. 2. for Tyverie samt uchristelig Behandling mod sin Hustrue.

            Ved den af Stiftsoverretten i Christiania den 20de November 1843 afsagte dom, som Actor havde indstævnt til Skærpelseeller stadfæstelse, var kjendt for Ret:

            Olaus Olsen Borge bør for første Gang begaaet simpelt Tyverie at hensættes til Arbeide i Stiftets Tugthuus i 6 Maaneder. Iøvrigt bør Underrettens Dom ved Magt at Stande.

            Og ved den af Sorenskriver i Laurvigs Sorenskriverie Byfoged A. Olsen den 31 August 1843 afsagte Dom, var kendt for Ret:

            Olaus Olsen søndre Borge bør for begaaeet simpelt Tyverie hensættes til Strafarbeide i 6 Maaneder samt at udrede i erstatning til Købmand Søeberg 6 Spd. 12 til Halvor Christophersen 1 Spd. 24 sk., til Svend Christensen 1 1 Spd. 10 sk., til Guttorm Christophersen 90 sk., til Michel Christophersen og Christopher Michelsen 1 Spd 60 sk. Samt til Hans halvorsen 18 sk., hvorimod Anders Abrahamsen Rørkuld, saavidt Tiltalen angaaer Tyverie, for Justitiens videre Tiltale frifindes. Forsaavidt Tiltalen mod den Sidste angaaer tyranisk og uchristelig Behandling mod hans Hustrue afvises sagen som ikke Gjenstand for offentlig Paatale. Begge e Tiltalte udrede desuden een for for Begge og Begge for een samtlige af Forhøret og Hovedsagen samt Thingsvidnerne fra søndre Jarlsberg Sorenskriverie, optaget den 30te Mai til 8de Juli og fra Laurvigs Sorenskriverie optaget den 26de April d. A. Lovlig flydende Omkostninger, hvorimod Olaus Olsen søndre Borge, alene udreder Omkostningerne ved Thingsvidnet fra Tønsberg af 12te Juni d. A. Saavelsom af Straffens Fuldbyrdelse flydende Omkostninger, samt begge hver for sig de paa deres korte Arrest medgaaede Omkostninger. Alt efter vedbørlig approberede Regninger. I Salarium til Referenten for Hovedsagens Udførelse og for Thingsvidnet af 26de April d. A. udrede begge de Angjældende in solidum 20 Spd., og paa lige Maade det ham for Thingsvidnet i søndre Jarlsberg tilkjendte Salarium, stort 5 Spd,. der er Referenten tilkjendt ved Thingsvidnet i Tønsberg.

            Dom:   Stoftsoverrettens Dom bør ved Magt stande, dog saaledes at de Referenten Procurator Sebelow for Hovedsagen og Thingsvidnet i søndre Jarslberg tilkjendte Salarier tilsammenbestemmes til 30 Spd., og Salariet for Thingsvidneti Tønsberg til 3 Spd. I Salarium til Actor for Høiesteret, Advocat Neumann, betale de Tiltalte Olaus Olsen søndre Borge og Anders Abrahamsen Rørkuld Een for Begge og Begge for Een 15 Spd[lxx].».


Den Norske Rigstidende 29 juli 1844

«Bekjendtgjørelser

            Ifølge Bankfundationens 70de § indkaldes herved de efternævnte Debitorer til at afgjøre Renter og Afdrag af deres Gjæld til Banken, da ellers de stilede Panterville blive bortsolgte, nemlig:

Af Sandefjord:

Badehuusdirectionen
L. Christensen
Bertel Jacobsen

Morgenbladet 30 juli 1844

            «Laurvig,  den 23de Juli. – Den 11te Julisidstleden høitideligholdtes en vakker Fest i Sandeherreds Kirke, hvortil Ladestedet Sandefjord i geistilig Henseende sogner. Provst Pavels’s Embedsjubilæum indtraf paa denne Dag, og Menigeden fant, at en saadan Dag, der saa sjelden indtræffer, ikke burde gaa upaaagtet hen. Den vilde derfor give Jubellæreren, Hr. Provst Pavels, et Beviis paa den Agtelse og Kjærlighed, der næredes for ham, og som hans lysende Exempel paa Gudsfrygt, herlig uddannede Aand og bramfri Færd i Menigheden fortjente, hvorfor han paa denne Dag overraske hamensmuk Foræring af Sølv, bestaaende af et Bordservice og et Par Kontorkopper, indvendig forgyldte, samt med en Inskription, der tilkjennegav Anledningen. Man havde tillige, efter menighedens Ønske, Gudstjeneste paa denne Dag. Kirken var derhos festilig smykket med Løv og Blomster samt med en Æresport, der var anbragt ved Indgangen til Choret, hvilket Alt var simpelt, men smagfuldt udført og gjorde, ligesomdenhele Handling, et høitideligt Indryk paa de Tilstedeværende, der havde indfundet sig i et stort Antal, hvilket noksom beviste, at Festen [Præsten?] hyldedes af Menigheden. Samtlige Præster i Provstiet vare tilstede. En Deputation fra disse endfandt sig hos Jubellæreren, hvilken Deputation ledsagede ham til Kirken, hvor han ved Hovedindgangen modtoges af de øvrige Præster, og blev  nu af Samtlige fulgt til den for ham bestemte Hødersplads i Choret, hvorefter de placerede sig paa begge Sider af ham. Under Akkompagnement af orgelet afsang derpaa Menidheden Psalmen No. 129 efter Guldbergs Psalmebog:

                                    «op, Zions Vogter! Sover ei,
                                    Kundgjører Folket Herrens Vei,»

Hvorpaa Provstiets Provst, Hr. Winsnes, fremtraadte og i en Tale, der greb Hjerterne, tolkede de Følelser, som denne Anledning maat paatrænge sig Enhver, der var tilstede. Efter Hr. Winsnæs fremstod Jubellærerens personelle Kapellan, Hr. Van Kervel, der i nogen hjertelige Ord lagde sin Erkjendtlighed for Dagen for den kjærlige Veiledning, han under sit Embeds Førelse havde nydt af ham. Jubeloldingen henvendte sig derpaa i en Tale sin Tak til Gud for hans Førelse med ham og tolkede sin Taknemlighed for de Hæders- og Kjærlighedsbeviser, som var ham bleven til Deel paa en saadan Dag, som Gud af sin Naade  havde ladet ham opleve. Aften sluttedes med en til Festen forfattet Sang, der blev afsungen af et Kor, fra Orgelet, af Damer og Herrer. Efter Gudstjenesten moddtog Jubellæreren Lykønskninger i Præstegaarden, og under et muntert og livlig Selskab endte denne for Oldingen vistnok Minddeverdige Dag, paa hvilken hans gode og menneskekærlige Hjerte ei lodham forglemme de Fattige, hvilke han bespiste i begge Kommuner.

                                                                                    (J. og L. Amtstid.)[lxxiii],[lxxiv],[lxxv],[lxxvi]»


Den norske Rigstidende 1 august 1844

«Tilæg til den Norske Rigstidende No. 214 1844.

Bekjendtgjørelse.

            Overensstemmende med § 2 i Loven af 20de Juli 1824 advares herved efternævnte Debitorer om inden 4 Uger at betale skyldige Afdrag or Renter af deres Gjeld til Banken, da de i modsat fald maae vente, at deres til Banken pantsatte Eiendommee blive ved offentlig Auction bortsolgte, med reservation mod eierne og deres Selvskydner-Cautionister for det manglende, saafremt panterne skulle udbringes til mindre end Bankens Fordring med renter og mkostninger beløbe.

Sandefjord

Badehusdirection
L. Christensen
Bertel Jacobsen[lxxvii] …»

Morgenbladet 6 august 1844

            «Laurvig, den 30te Juni. – Under Badetiden i Sandefjord har hidindtil i Almindelighed hver 2den Søndag været givet Soiree i Badehuset. Fra de nærmestliggende Byer har dette Badested, især saadanne Dage, været flittigt besøgt. At disse Besøg for Eftertiden betydeligen vil forøges, vil den Omstændighed bidrage til, at de forinden de sædvanlige Soirees dansants, der herefter hver Søndag vil komme til at finde Sted, vil blive givet Koncerter for Hornmusik i et Par Timer, hvilke vistnok ville blive tilfredstillende, da de de vile blive anførte af en saa duelig Musikus som Hr. W. Zogbaum.  Istedetfor den sædvanlige Dansemusik, der herindtil har været udført af 4 Musikanter, vil denne herefter blive udført for Orchester med fuld Besætning af Strængeinstrumenter.

                                                                                      (J. og L. Amtst.)[lxxviii]»


Den Norske Rigstidende 2 september 1844

Pastor Landberg med Frue ankom Christiania fra Sandefjord og tok inn på Hotel de Scandinavie[lxxix],[lxxx],[lxxxi].


Den Norske Rigstidende 9 september 1844

Mad. Tveten med 2de Døttre fra sandefjord ankom Christiania og tok inn hos Bureauchef Kjelland[lxxxii],[lxxxiii],[lxxxiv],[lxxxv].


Den Norske Rigstidende 10 september 1844

Mad. Melsom med Datter og Jfr. Thestrup fra Sandefjord ankom Christiania og tok inn hos Fru Werner[lxxxvi],[lxxxvii].


Morgenbladet 1 oktober 1844

«Skibsleilighed fra Stetting.

Min skjønne Skonnertbrig «Nordstjernen», ført af Kapt. Niels J. Bjønes, er i disse dage afgaaet fra Skotland til Stettin, hvorfra Kapit.Bjønnes vil søge Fragt til Norge. hvilket herved bekjendtgjøres til Efterretning for Dhrr. Kornhandlere, der muligens agte at ordinere Kornvarer derfra. Det anmærkes, at Fartøiet vil kunde indlade cirka 2000 Tønder, og staar i 1ste Klasse hos de udenlandske Assuranckompagnier.

            Sandefjord, den 28de Septbr. 1844                   L. Høst[lxxxviii],[lxxxix],[xc]».


Morgenbladet 6 oktober 1844

«Auktioner.

            Tirsdagen den 8de Oktober førstkommende, Kl. 10 Formiddag, bliver, iflge Rekvisition fra engelsk Koffardikapitain Eduard Hair, offentlig Auktion afholdt i Pakhuset paa Kaalfjord[xci]-Verftet pr. Sandefjord over circa 200 skppd. Af søvand havareret Hamp, henhørende til Ladningen af den for søskade til Sandefjord indkomne Skonnert Angeline. Konditionerne bekjendtgjøres paa auktionsstedet.

            Laurvigs Sorenskriverkontor, den 2den Oktober 1844.

                                                                                                Olsen».


Den Norske Rigstidende 8 oktober 1844

Pedersen fra Sandefjord ankom Christiania og tok inn på Hotel de Copenhague[xcii],[xciii].


Den Constitutionelle 9 oktober 1844

Pedersen fra Sandefjord ankom Christianiaog tok inn på Hotel dde Copenhague[xciv],[xcv].


Den Norske Rigstidende 16 oktober 1844

«Christiania den 16de October

            – Den 12te dennes holdtes Valgforsamling for Sandefjord, der har 57 stemmeberettigende Inddvaanere, af hvilke 57 møtepersonlig og fra 2 indkom forseglede Stemmesedler,dererkjendte gyldige. Til Valgmand udvalgtes Kjøbmand Ludvig Høst med 27 Stemmer ogtil Suppleant Kjøbmand Peder med 9 Stemmer[xcvi],[xcvii]».


Morgenbladet 20 oktober 1844

«Storthingsvalg.

            Den 16de Oktober afoldtes Distrikstforsamling paa Laurvigs Raadhus for Laurvig og Sandefjord, for at vælge en Repræsentant fra disse Stæder til at tage sæde paa Storthinget 1845; hvorda ved stemmegivning af 5 Valgmænd Amtmand Cappelen og sognepræst castberg erholdt hver 2 semmer til Repræsentant og Kjøbmand Fog 1 Stemme. Ny Votering paa de to Førstnævnte gav samme Resultaat, da castrub nemlig aftraade, hvorpaa Lodtrækning gjorde Udslaget, saa at derved kestemtes til

Repræsentant

Amtmand Uldrich Frederik Cappelen med …………………………………………………..2 Stemmer.

Ved særskilt valg valgtes til Suppleant

Kjøbmand Nicolai Lauritz Fog med ……………………………………………………………….4 Stemmer[xcviii].».


Den Constitusjonelle 20 Oktober 1844

 «Storthingsvalg.

            Aar 1844 October 16de afholdes Districtsforsamling paa LaurvigsRadhuus for Laurvig og Sandefjord, for at vælge een Repræsentant fra disse stæder til at tage Sæde paa Storthingeni 1845; hvorda ved stemmegivningen Amtmand Cappelen og Sognepræst Castberg erholdt hver 2 stemmer til Repræsentant og Kjøbmand Fog 1 Stemme. Ny Votering paa de to Førstnævnte gav samme resultat, hvorpaa Lotrækning gjorde Udslaget for amtmand Ulrich Cappelen, der saaledes som Repræsentant har at møde for Laurvigog Sandefjord paa det ordentlige storthing i 1855. Yol Suppleant valgtes ved særskilt Valg Købmand Nicolai Lauritz Fog med 4 Stemmer[xcix]


Den Constitusjonelle 21 oktober 1844

«Christiania, d. 20de October

            Med det igaar meddeelte Valg fra Laurvig og Sandefjord ere Storthingsvalgene for 1845 tilendebragte. 102 Repræsentanter vilde tage Sæde paa dette Storthing. Af dem ere 45 Embedsmænd, 13 kjøbmænd og Haandværkere, og 44 gaarddbrugere, hvoriblandt 6 udenfor den egentlige Bondestand og 10 Lensmænd. Ved Storthingets Sammentræden skulle vi levere fulstendig Liste over dets Medlemmer[c],[ci]».


Den Norske Rigstidende 22 oktober 1844

«Christiania  den 22de October

            – Den norske og svenske Consul i Riga har indberettet til Finantsdepartementet, at trede norske Fartøier ere forliste paa Rigas Rhed i en Orcan Natten mellemden 6te  og 7de d. M. Tvende nemlig Skibet «Haabets Anker», Capt. C. Christensen, hjemmehørende i Sandefjord og Brig «Inger Mathilde, Capt.M. Jensen fra Kragerøe, som paa den ydre Rhed indtoge Trølast,laae sønderknuste paa stranden, medens dogidetmindste deres Besøtninger bleve reddede. Det tredje, Skibet «Mads», Capt. N. Anersen, hjemmehørende i Fredrikshald, og nylig kommet til Riga  med 2300 Tdr. Sild fra Bergen, forlistetotalt med hele Besætningen med Undtagelse af Skipperen,der var reist optil Staden for Indeklareringens Skyld. En af de flinkeste Lodser befandtsig ombord i dette Fartøi og gik ned med Besætningen. Consulen tilføier,at det er en Selvfølge at han vil bistaae de Ulykkelige, som Intet have bjerget af sine Sager[cii],[ciii],[civ]».


Den Constitutionelle 24 oktober 1844

Proprietær Holgren ankom Christiania fra Sandefjord og tok inn på Hotel de Copenhague[cv].


Morgenbladet 31 oktober 1844

«Dødsfald.

            Sørgeligst bekjendtgjøres herved for fraværende Familie og Bekjendte, at min kjære Mand, Skipperborger Poul Thorsen, efter længere Tids  Sygelighed, bordtkaldtes til det bedre Liv, ved en rolig Død igar Morges Kl. 8, i sin Alders 53de Aar, efterladende mig 4 smaa Børn, der med mig føle sørgende det smertelige Tab.

            Fævang pr. Sandefjord,den 28de Oktober 1844

                                    Karen, Sal. Thorsens, f. Klavenæs[cvi],[cvii]».


Den Norske Rigstidende 2 november 1844

«Ifølge bankfundationens 70de § indkaldes herved efternævnte Debitorer til, inden 4 Uger, afgjøre Renter og  Afdrag af deres Gjeld til Banken, da ellers de stillede Panter ville blive bortsolgte, nemlig

Af Sandefjord

J. Christensen.
Anna Pedersen[cviii]. …»

Den norske Rigstidende 3 november 1844

«Ifølge bankfundationens 70de § indkaldes herved efternævnte Debitorer til, inden 4 Uger, afgjøre Renter og  Afdrag af deres Gjeld til Banken, da ellers de stillede Panter ville blive bortsolgte, nemlig

Af Sandefjord

J. Christensen
Anna Pedersen[cix],[cx] …»

Nordlyset 8 november 1844

«Om Valgene til det 11te Ordentlige

Storthing

(Fortsættelse fra Forrige Nummer.)

            –           Fra Laurvig og Sandefjord har man Amtmand Cappelen, der ogsaa var paa 1833 Aars Storthing og, saavidt erindres, aldrig lod sig høre, spillede i alt Fald en noget underordnet Rolle; men skal være særdeles Agtværdig baade som Menneske og som Embedsmand[cxi] … »


Morgenbladet 15 november 1844

«Tilsalgs.

Faste Eiendomme tilsalgs.

Formedelst anden Bestemmelse agter Undertegnedeunderhaandden at sølge følgende Eiendomme paa frdeelaktige Konditioner:

  • Gaarden nordre Sverstad i Sandeherreds Thinglagmed paasaaende Husebygninger, Skyld gl. 1 Hud 2 Skind ellerny 2 Daler 4 Ort 15 Sk., gl. Matr.-No 20, nyt 45. Det beærkes, atjeg har gjort store Forbedringer paa Gaardens Jorder, samt optaget en Mærgelgrube[cxii], der er af bedste Kvalitet, og opsat endeel Steengjærder. Jordbunden er fortrinlig god samt betydelig havnegang og nogen Skov til Brændsel. Af Havnegangen kan optages til Jordmark med ubetydelig Bekostning endeel,da der er en god Jordbund.

 

  • Vindmøllen Prøven, der har 2 gode Kværne og Tromlesigter, 1 Par Sammalskværne og 1 skallestee, med Inventarium i komplet Stand, beliggende paa den saakaldte Pyntestueaas under Sandeherreds Preæstegaard, tilligemeddet paa bemeldte Aas beliggende gode Vaaningshuus og Udhuus i Nærheden af Sandefjord. Bemeldte Bygninger ere assurerede i den almindelige Brandkasse for 2000 Spd.

 

  • Min iboende Gaard M.-No. 50 b i Sandefjord med Have og Tomt, nylig undergaet en Hovedreparation. Hovedbygningen bestaar af 7 deels betrukne, deels malede Værelser med Kjøkken, Bageri og solide Kjeldere samt Udhuse med Kornloft over og Springvand i Gaarden. Dens Huuse ere assurerede i den almindelige Brandkasse for 2210 Spd.

 

Da ovennævnte Eiendommer ligge saa tæt samlede, er de tjenlige at have undereet saavel for en Handlende som enhver Anden; dog kan Bygaarden, om saa ønskes, sælges særskilt. I Gaarden Sværstad staar 680 Spd., som udbetales i 19 Aar; i Vindmøllen 1500 Spd., hvoraf 1000 Spdd. Umyndiges Midler paa 1ste g 500 Spd. i 2den Prioritets Panteret, og i Bygaarden 800 Spd. Umyndiges Middler. – Liebhabere behage at henvende sig enten til Fuldmægtig Elster i Christiania eller til mig.

            Sandefjord, den 8de November 1844.

D. Halgreen[cxiii],[cxiv],[cxv],[cxvi],[cxvii]».


Morgenbladet 26 november 1844

«Bekjendtgjørelser

            Med samtlige Dhrr. Hamburgske og kjøbenhavnske Assurandørers Samtykke har jeg overdraget til Hr. Kjøbmand Peder søeberg i Sandefjord,under mit Forfaldd, at udføre mine Forretninger for disse mine Kommittentereogvaretage deres Inderesse, hvor jegikkepersonlig kan være tilstede, og er han dertilbemyndiget. Jeg tillader migderfor at anmode alle Skibsførereellerden af Skibsføreren antagne Kommisjonærom øieblikkelig at henvende sig til til mine Mandatairer langs Kysten og tillige med det samme gjøre Anmeldelse til Hr. Søeberg ved ethvert mødende Tilfælde af Havari eller Stranding af Skibe, hvo der kan være Formoddning om at ovennævnte mine Kommitentere maatt være interesserede. Hr. Søberg vil isaafald sørge for at paase Assurandørenes Interesse.

                                    Arendal, den 16de November 1844.

                                                                       Christopher Hvidt[cxviii],[cxix],[cxx]».


Morgenbladet 16 desember 1844

«Dødsfald.

            At det har behaget det alvise Forsyn den 11te dennes at bortkalde fra dette jordiske til det evige Liv, efter 9 Dages Sygdom, vor elskede Søn, Johan Anton, i sin Alders 13 Maaneder og 3 Uger, bekjendtgjøres herved for fraværende Slægt og venner af hans dybtsørgende Forældre.

            Sandefjord, den 12te December 1844.

                        Petrea Heidemark                                             Knud O. Heidemark
                         fød Wright[cxxi]»

[viii] Dera Sandefjord ankom Christiania n Norske Rigstidende 1844.02.05, http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_dennorskerigstidende_null_null_18440205_31_36_1
[xci] Kamfjord?
[cxii] En jordart somble gravet opp og spredt på jordene: https://da.wikipedia.org/wiki/Mergel