S1839

3 januar

«Anmeldte Dødsfald

… – Klokker Hans Tveten, 71 ½ Aar, den 13de December i Sandefjord[i] …»


5 januar

«Ankomne og afgaaede Skibe

            Drøbak. Udkl. Den 2den Januar: Industrien, O. Andersen af og fra Lillesand med noget Stykgods; Venskabet, T. Paust af og til Sandefjord[ii]; …»


23 januar

Kjbm. Roskau fra Sandefjord ankom Christiania 22 januar og tok inn hos P. Bekkevold… J. Breda fra Sandefjord ankom samme dag og tok inn hos Smedmester Pedersen[iii],[iv],[v],[vi].


2 februar

«Storthinget

I dag forsamledes de til det 9de ordentlige Storthing udvalgte Repræsentanter i det sædvanlige Lokale. Som Repræsentanter fremmøtte:

Fra Laurvig og Sandefjord

            * Sognepræst Peter Harboe Castberg[vii]. …»


5 februar

«Storthinget

Igaar Formiddag refereredes i Storthinget Indstillingen fra Fuldmagtskommitteen, der er saalydende: …

            Ved de øvrige Districtsforsamlings-Forretninger og Fuldmagter, nemlig fra Agershuus Amt, Søndre-Bergenhuus Amt, Christiania, Christiansand, Christiansund og Molde, Drammen, Frederikshald, Hedemarkens Amt,  Homestrand, Jarlsberg og Laurvigs Amt, Kongsberg, Kragerøe, Luarvig og Sandefjord, Lister og Mandals Amt, Moss, Romsdals Amt, Skien og Porsgrund, Stavanger, Stavanger Amt, Trondhjem, Søndre Trondhjems Amt, Tønsberg og Østerrisøer, har Committeen Intet fundet at Erindre, hvorfor indstilles:

At samtlige disse Fuldmagter antages[viii] …»

6 februar

Jomfuerne Glad og Wilson ankom Christiania fra Sandefjord 5 februar og tok inn hos Bager Hauland[ix].

7 februar

«Auction

            Ifølge Forlangende fra Enkemadame Melsom, som Panthaverske, bliver herved oventlig Auction berammet i og over Kjøbmand Antoni Grøns Gaard i Sandefjord, for første Gang Tirsdag den 12te Februar førstkommende Kl. 10 Formiddag, anden Gang samme Dag Kl. 3 Eftermiddag og for tredie Gang Onsdag den 13de samme Maaned Kl. Formiddag. Gaarden, der er særdeles skikket til Herbergersted for Badgjæster, bestaaer af en toetages hvidmalet Tømmerbygning med 11 Værelser, samt en Side- og Mellembygning med 6 værelser, og er i den almindelige Brandcasse forsikret for 2140 SPd. Til Gaarden hører desuden en stor Hauge. Conditionerne erfares paa Auctionsstedet.

                        Laurvigs Byfoged-Contoir, den 14de Januar 1839.

                                                                                                            Olsen[x],[xi],[xii]».


*Norsk Handels Tidende 23 februar 1839

«Advertissements

            Mandagen den 11the Marts førstkommende Kl 11 Formiddag bliver ifølge Reqvisition fra Consul N. J. Hauff paa egne og Medrheder Procurator C. M. Hjorths Vegne offentlig Auction afholdt i Madame Reinerts Huus i Sandefjord over deres eiende Skib Christine Margrethe med Inventarium  og øvrige Tilbehør drægtigt 109 Commercelæster, og indlandende i Christiania circa 20,0000 beregnede Bord.

            Inventarielisten ligger til Eftersyn hos Procurator Hjorth i Christiania, samt hos Consul Hauff i Sandefjord, og til hvilken sidstnævnte de Liebhabere, der vilde tage Skibet i Øiesyn, have at henvende sig.

            Conditionerne erfares paa Auctionsstedet.

            Laurvigs Byfoged-Contoir den 16de Februar 1839.

                                                                        Olsen[xiii],[xiv],[xv],[xvi],[xvii]».


Den Constitusjonelle 6 mars 1839

«Christiania den 5te Marts.

            Hs. Maj. Kongen kom Kl. 7 ¼ i Aften tilbage hertil fra Drammen. Løkkerne udefter Landeveien vare oplyste, men i Byen var ingen Illumination, da man havde underrettet Beboerne i de Gader, hvilke H. M. skulde passere, om at H.M. ikke ønskede nogen saadan. – En Skorsteenspibe i Høker Mikkelsens Gaard live ved Indkjørselen til Byen flammede umiddelbart før Hs. Majestæts ankomst, og brændte længe, saa at Gaden derved var stærkt oplyst da Kongen nærmede sig. H.M. lod sin Vogn standse og Colechen slaae ned lige udenfor Huset, samt lod ved H. E. Grev Brahe spørge, om der var Fare paaferde; men da alt var i Orden og Sprøiterne allerede i Gang, kjørte Hs. Majestæt videre under den omkringstaaende Mængdes Hurraraab.

            – Fra Laurvig (i Forbindelse med Sandefjord) og Skien ere hertil ankomne Deputationer for at complimentere Hs. Majestæt Kongen; fra førstnævnte Bye Dhrr. Byfoged Olsen, Casserer Gether og Consul Hvidt, fra sidstnævnte Dhrr. Provst Bull, Stadcapitain Myhre og Bogtrykker Feilberg[xviii]


Den Constitusjonelle 28 marts 1839

Kbmd. H. Reintz fra Sandefjord fra Sandefjord ankom Christiania 27 mars og tok inn på Hotel de Scandinavie[xix],[xx],[xxi].


Norsk Handels Tidende 6 april 1839

«Ankomne og afgaaede Skibe

Marts

Havre

Honfleur: Anne Cathrine, Nordby ank. f. Sandefjord

Wick:

                        Perlen, Petersen                       ank. f. Sandefjord

Grimsby: Augusta, Haraldsen ank. f. Sandefjord[xxii]»


Norsk Handels Tidende 6 april 1839

Skibs-Efterretninger

Lyngøer, den 30te Marts. Hertil indkom …den 27de Augusta, J. Haraldsen fra Grimsby af og til Sandefjord; Haabet Frederiksen af Sandefjord til fra Christiania til Caen, af Vendreise, alt vel omord og afseilet den 29de[xxiii]; …»


Norsk Handels Tidende 24 april 1839

«Ankomne og afgaaede Skibe

Apr.

Dublin: Haabet, Larsen ank. f. Sandefjord[xxiv] …»


26 april 1839, Morgenbladet

«Badehuset i Sandefjord

Badningen i Sandefjord tager ogsaa i Aar sin Begyndelse den 1ste Juni. Prisen paa de forskjellige Bade er:

For et simpelt bad                     20 Sk.

 –    –  Styrtebad                       24  ‘’

 –    –  Duschbad                        32  ‘’

 –    –  Dampbad                        48  ‘’

 –    –  Svovlbad                        40  ‘’

 –    –  Strømbad                       10  ‘’

Billetter kjøbes paa Badehuset og gives paa 20 Billetter 10 pCt. Rabat. Ligesom i fjor uddeles 6 Fribilletter til uformuende Syge, som med den fornødne Legitimation om deres Sygdom og Trang derom henvende sig til Direktionen, og et Barn under 6 Aar som følger med en af Forældrene i samme Karbad gaaer Frit. Da i dette Aar mange av Stedets Beboere have indrettet Værelser til Modtagelsen af Fremmede, haaber man ogsaa med Hensyn dertil at kunne tilfredsstille billige Fordringer. Direktionen tilbyder sig paa Forlangende at træffe den fornødne Akkord angaaende Logis m.m.

                        Sandefjord i April 1839 

                                                                        Direktionen for Badehuset[xxv]».


Norsk Handelstidende 27 april 1839

«Ankomne og afgaaede Skibe

Apr.

Dundee: Elise Cath., Christiansen afg. t. Sandefjord[xxvi] …”


Morgenbladet 29 april 1839

“Om Svovlbadet i Sandefjord

af H. A. Thaulow

            Ihvorvel de med det naturlige Svovlvand her i Sandefjord hidindtil gjorte Forsøg, paa Grund av Omstændighederne, ikke ere tilstrækkelig til at et fuldkomment sikkert og tilfresstillende Resultat deraf kan udledes, finder jeg mig dog, især da ogsaa Badedirektion har holdt sig beføiet at have sin Opmærksomhet henvendt paa denne Sag, opfordret til med nogle faa Ord at gjøre Publikum og især det medicinske opmærksom paa denne efter min Formening ikke uviktige Gjenstand. For første Gang anvendte jeg dette Svovlvand opblandet med 3-4 Bøtter Gytje og med behørige Tilsætning af Søvand i Sommeren 1838. Dessverre tillod Badegjæsternes ringe Antal mig ikke noget tilbørlig Udvalg passende til disse Forsøg, hvorfor ogsaa de erholdte Resultater i det Hele maae ansees for mindre betydelige, end tilfældet sikkert vilde have været, hvis et større Antal Syge havde været tilstede. Ikkedestomindre vare dog disse Resultater allerede den gang af den Beskaffenhed, at de, især naar de paatænkte forbedrede Indretninger til Svolvbadets hensigtsmæssige Brug nu til Sommeren komme i Stand, berettige til store Forhaabninger.

            Vandet, som samler sig langs Strandkanten i dertl anbragte Reserverør, er klart, have et guulagtigt Udseende, og besidder en gjennemtrængende Svovllugt og Smag. Udsat for Luften taber det tildeels sin stærke Lugt, bliver hvidaktig og ugjennemsigtigt, og afs’tter paa Overfladen en Hind af Svovlholdige Saltpartikler. Paa Grund af dets Saltgehalt faaer det Lighed med de saltholdige Svovlkilder ved Neuendorff, Aachen, o. s. v., men maa dog med Hensyn til Svovlvandstofgasens Gehalt ansees for langt kraftigere. Enhver veed, hvormegen Priis badegjæsten sætter paa Brugen af Gytje, og nægtes kan det hellerikke, at den som oftest har viist sig megeet velgjørende, men rimeligt er det dog, at det blot er Svovlvandstofgasen, hvilken den friske Gytje – men ogsaa bot denne – indeholder i saa stor Mængde, som i Forbindelse med en kraftig Indgnidning giver Gytjen sin beste og virksomste Kraft. Paa Grund af den lykkelige Omstændighed, at man i Bugten ved Sandefjord med Lethed kan erholde en overordentlig Mængde af den fortrinligste Gytje, har jeg benyttet af denne saaledes, at jeg har givet Blandingen af Svovlvandet og Søvand en betydelig tilsætning af Gytje, hvorved ikke alene et kraftigere Svovlbad erholdes, men endog opnaaes Lighed – med Hensyn til den jevntykke Masse – med de i Udlandet saa meget brugte Myrejordbade – Moorbader – hvilke alene ved deres mechaniske Indvirkning især paa Underlivet ere af saa fortrinlig Virksomhed.

            Iblandt de Badegjæster, som i forrige Aar brugte disse Svovlbade, var det især Gigtpatienterne og de af Underlivstilælde Lidende, som befandt sig vel derved. Ei umuligt er det imidlertid, at disse Svovlbade ville med fortrinligt Held kunne anvendes ikke alene i de hernævnte Tilfælde samt imod Kirtel-og Hud-Sygdomme, men ogsaa i Hæmorrhoidetilfælde Sygdomme, fremkaldte ved Brug af Mercurius. Kuns een Patient, et ungt Menneske fra Udlandet, som af Hr. Professor Heiberg var sendt hid for et Tilfælde i Milten, brugte Svovlvandet indvortes, men ogsaa med udmærket Held. Han var den sidste Syge, som forlod badet, og om ogsaa ikke den Gang Forsøget kunde gjentages af Mangel paa Subjekter, saa var dog det erholdte Resultat saaledes, at det opfordrer til Gjentagelse af Forsøget. Den bedste Tid for en virksom Brug af dette Svovlband saaveld ind- som udvortes, er, troer jeg Vaaren eller saasnart Badetiden begynder. Paa den Tid erholdes Vandet, paa Grund af Strandens Beskaffenhed under det ofte stefindende lave Vand i Søen, bedst og rigeligst. Naturen selv er om Vaaren til Helbredelsen af deslige Sygdomme kraftigere, og frembringer lettere, ifølge Alles erfaring, den fornskede Crisis, ligesom der ogsaa paa den Tid, at den Syge netop vil kunne have gjennemgaaet den til et heldigt Udfald af Badekuren saa nødvendige Forberedelseskur, saasom Vaat- eller Grønkuren.

            Da nu ogsaa fra Direktionens saavel som fra Indvaanernes Side alt muligt eer gjort for at tilfresstille det badelystne Publikum, tør man vente, at ogsaa ovennævnte Svovlbade ikke ville bidrage lidet til at henlede Opmærksomheden paa den derværende Badeindretning, som saavel paa Grund Vandets Beskaffenhed som Stedets vakkre, skjeldne sunde og behagelige Beliggenhed fortjener at finde den Opmuntring og Understøttelse hos Publikum, som alene formaaer at sikre den en varig Existence[xxvii]».


Morgenbladet 30 april 1839

«Mgbl.s væsentligste Indhold i April Md. 1839

…                                                                                  No.

Om Svovlbading i Sandefjord af Thaulow                       119[xxviii]. …»


Morgenbladet 1 mai 1839

«Restauration i Sandefjord

            Ifølge den tilfredshed de Ærede Badegjæster  i forrige Aar have ytret med min Beværtning, troer jeg at imødekomme det ærede Badesælskabs Ønske, naar jeg anstundende Badetid aabner en table d’hôte, hvor der vil serveres med 3 Retter, og tillige de bedste Vine  og andre Drikkesager skulle erholdes paa Forlangende. Betalingen for 1 Maaned eller 30 Dage erlægges forudfor enekelte Person med 5 Spd. For de, som skulle holde en egen Diæt og behøve særskilte Retter, ligesom for en Portion, som hentes du af Huset betales 6 Spd., hvorimod jeg dog er villig til ogsaa for en kortere Tid indtil mindst 14 Dage at levere Mad efter ovenstaaende Priser. Familier, som opholde sig ved Badet, kunne accordere med mig selv om Betalingen, og skal denne være saa billig som mulig. De, som hente Mad, maae imidlertid selv være forsynede med de nødvendige Madspand m.m.

                                    Mad. sal. Abraham Reinert

                                              Klubværtinde[xxix]


Den Constitusjonelle 3 mai 1839

[En Stortingsmann kritiserte marineverftet i Frederiksværn for dårlig styring med innkjøpene sine og viste til en bestemt sak. Dette førte til et innlegg i avisen som søkte å gi et annet syn, og Sandefjord var berørt av hele historien, men helt marginalt]

«          I slutningen af August Maaned blev Verftet nødt til hos en Kjøbmand i Sandfjordat indkjøbe 241 Stk. Planker for Leverandeurens regning, hvorom Hr. W.  strax ble underrettet[xxx],[xxxi]».


Den Constitusjonelle 5 juli 1839

«Ankomne Skibe

Den 3die Juli

Fra indenlandske Steder: … O. Hansen og W. Hansen fra Sandefjord med Ballast[xxxii] …»


Norsk Handels Tidende 6 juli 1839

«Norske Skibe klarerede i Helsingøer og fremmede Skibe komne fra eller bestemte til Norge»

Juli.      Capitain                        Skib      hjemmeh.         fra                    til                        med

2.

J. Christensen Arken   Sandefjord  Kønigsberg   Laurvig             Kornv.

H. Andersen Venus   Sandefjord   Kønigsberg    Porsgrund         Rug[xxxiii] …»       


Norsk Handels Tidende 10 juli 1839

«Ankomne og afgaaede Skibe

Juni

Helvoer:

                        Gode Moder, Solsberg               afg. t. Sandefjord

Honfleur: … Gogstad, Hansen og Gulliksen afg. t. Sandefjord

13-19 Caen: …  Anna Cath., Hørbye                  afg. t. Sandefjord[xxxiv] …»


Morgenbladet 11 juli 1839

«Om Badet i Sandefjord

            Det synes som om det store Publikum og især Lægerne begynde at erkjende Sandefjords udmærkede Egenskaber som Badested fremfor andre Steder. Fra alle Kanter ere nu Fremmede ivente og eftersom Indsenderen har bragt i Erfaring, har Badelivet, ifølge modtagne Bestilliinger, næsten optaget de flæste Logier, saaat der snart maa blive Mangel herpaa. En af de beste Bekvemmeligheder bliver dog ledig omtrent fra Juli Maaned hos Enkemadame Hagemann.

Beklage maa man forresen, at Indvaanerne i Sandefjord ikke forstaae at taxere deres Værelser, og ofte forlange ublue Priser; dog er det blot Enkelte, man især har Grund til at klage over.

Ialmindelighed er det er som paa Moss og andre Steder, hvor Folk ikke trænge den ubetydelige Indtægt, som Bortleien af Værelser kan give af sig; hvorfor de vel ogsaa blive ubillige i sine Fordringer, naar de endeligen bekvemme sig til at modtage Fremmede. Efter Sigende er dog Alting bedre iaar, og man haaber, at det fremdeles vil vedvare. Et enkelt Værelse med tvende Senge er bleven betalt med indtil 7 Spd. maanedlig, 3 Værelser med Staldrum m. m. indtil 16-20 Spd. Bespiisningen hos Madame Reinert er overmaade god, og det er at ønske, at hun vil vedblive som hun har begynt.

Hidindtil have ingen Forlystelser fundet Sted blant Badegjæsterne, men de ville sandsynligviis begynde, naar flere Badegjæster, især unge Mennesker, samle sig. Et Fortepiano, som findes i Badehuset, vil vistnok ofte give Anledning til smaa Fornøielser. Indsender vil anbefale de damer, som agt at gjøre en Tour til Badet i Sandefjord, at medbringe Sadeler, paa det at ogsaa iaar Ridetoure kunde komme istand. Efter Sigende skulle de Ridetoure, som i fjor foretoges af Herre og Damer i Kompagni, have været Vedkommende til stor Fornøielse og Gavn. Sandefjords Omegn er overmaade vakker og tilbyder god Anledning til Motion i det Frie. Klimatet er reent og sundt. Med Fornøielse har man seet Damerne, efterat være komne fra Badet, at spadsere med nedslaaet Haar, en Mode som finder Sted ved udenlandske Bad og fortjener at efterlignes.

Hva Badehuset angaaer, er det smukt og meget hensiktsmæssigt indrettet. Især ere styrtebadene uovertræffelige. Den Maade, man her bruger dem paa, er ogsaa særdeles virksom, og har allerede iaar viist sig særdeles heldbringende. Rygtet derom synes allerede at have hidkladt flere Badegjæster, især saadanne, der lide af Sygdomme i Hovedet og andre nervøse Tilfælder. Efter Abonnementslisten at dømme er ogsaa Svovelbadet meget søgt; thi hele Formiddagen og en Deel af Eftermiddagen er allerede besat. Et uskatteerlig Gode vilde det være for Sandefjord, om dette Vand virkelig skulde vise sig saa virksomt, som man ifølge Bestanddelene deraf maa formode. At det indeholder en enorm Mængde Svovl-gas tilligemed Brom og Jod, et utvivlsomt.

Er det ligeledes sandt, hvad et Rygte fortæller, at Hr. Professor Keilhau, som for Tiden (og vi ville ønske til Held for Ham) opolder sig ved Badet, med Interesse har iagttaget Vandet og den Maade, hvorpaa det fremkommer, og er af den Mening, at det langtfra kan ansees for at dannes af raadne Bestanddele langs Stranden, men at det er rimeligere efter de gjorte Forsøg at antage, at der ma skee Tilstrømninger fra Omegnen, samt at dette Svovlvand ogsaa i gegrafisk Henseende interessereer ham i høi Grad, saa maa denne Opdagelse med Tiden blive af særdeles Viktighed for Stedet. Man har Haab om at see Hr. Lektor Thaulow her, for at foretage en chemisk Undersøgelse af Vandet.

Slutteligen tillader Indsenderen sig den Bemærkning, at det vilde være ønskeligt, om allerede iaar ret mange Syge maatte Svovlbadene i Sandefjord, for at den unge Mand, Sandefjords Badelæge, Hr. Thaulow, som har gjort denne vigtige Opdagelse og som stedse med saamegen ver har taget sig af Badene og opofret sig for Badegjæsterne, matte forinden sin Afreise fra Sandefjord have den Fornøielse og Tilfredsstillelse, at see sine Forhabninger kronede med Held.

                        Skrevet i første Badesaison 1839.                    

En Badegjæst[xxxv]».


Norsk Handels Tidende 20 juli 1839

«Ankomne og afgaaede Skibe

Juli.

Deal …

                        Perlen, Petersen,                      ank. f. Sandefjord[xxxvi] …»


Norsk Handels Tidende 27 juli 1839

«Signaliserede norske Skibe

Forbipasserende ved Deal, den 13 Juli: Camilla, Crøger fra Sunderland til Fecamp; den 18de: Høsten, Holst til Havre. – Ved Dungeness, den 13de Juli: Brødrenes Haab, Burmeister fra Sandefjord til – . Ved Folkstone. Den 14de Juli: Venus, Lerche fra Marseilles til Hamborg. – Ved Dover: den 10de Juli: Jacob et Herman, Serch fra Barcelona til Bergen[xxxvii]».


Den Constitusjonelle 30 juli 1839

Consul Hvidt fra Sandefjord ankom Christiania 29 juli og tok inn på Hotel du Nord[xxxviii].


Norsk Handels Tidende 31 juli 1839

«Ankomne og afgaaede Skibe

Juli.

Ved Dungeness: Broders Haab, Burmeister ank. f. Sandefjord[xxxix] …»


Morgenbladet 3 juli 1831

«Morgenbladets væsentligste Indhold i Juli 1839

                                                                                    No.

Badet i Sandefjord                                                        192[xl] …»


Norsk Handels Tidende 7 august 1839

«Ankomne og afgaaeede Skibe

Jul.

13-18   St. Valerye C.; Enigheden, Paust           afg. t. Sandefjord[xli] …»


Morgenbladet 8 august 1839

«Jarlsbergs og Laurvigs Amts Formandskab 1839

            Redactionen har modtaget et Exemplar af dette Formandskabs trykte Forhandlingsprotocol, hvoraf vi meddele Følgende:

            Tirsdagen den 25de Juni, Kl. 9 Formiddag samledes Jarlsbergs og Laurvigs Amts-Formandskab paa Tønsberg Raadstue. Ved Forsamlingen vare nærværende Amtmanden Ulrich Cappelen, samt Fogden i Jarlsberg, Sommerfelt, og paa Fogden i Laurvig Hansens Vegne i Hans Forfald, der er foranlediget af hans Konstitusjon som Amtmand i Bratsberg Amt, Lensmand Bryn.

            Følgende Ordførere og Viceordførere for Districtsformandskabrne vare tilstede, fc.: Sognepræst Otterbech, Ritmester Berg, Pastor Abel, Sognepræsterne Petersen og Blehr, Skibscapitain Lars Evensen, Gaardbruger Sølver Hansen Laane, Kaitain Beichmann, Sognepræst Holmboe, Gaardbrugeren Ole Hansen Hanevald, og Ryegaard, Kapitain Smith, Gaardbrugerne Herman Berger, Christen Hermansen Torp og Terger Knudsen Løvald, Kapitain Bendz, Sognepræst Kjærulf,  Gaardbruger Anders Haraldsen Sværstad, Provst Bech og Skibscapitain Gjert Gjertsen.

            I Anledningaf en 3die Indstilling om Løn til Dyrlægerne Petersen og Skallerud, afgaves følgende Beslutninger eenstemmigen: 1) Dyrlæge i Jarlsbergs Fogderies søndre Deel, Ole Skallerud, bevilges en aarlig Løn af 30 Spd., fra 1ste Januar 1839 at regne.  2) Som Dyrlege og Kuursmed Laurvigs Fogderie bevilges Hans Petersen en Aarlig Løn af 100 Spd., fra 1ste Januar 1840 at regne, paa Vilkaar: a. at han hverken selv maa fratræde Bestillingen eller fra det Offentliges Side afskediges fra Samme, uden et Aars Opsigelse, og b. at der fra Amtskommunens Side samtykkes i, at han vedbliver sin Bestiling, som tillige Dyrlæge i Laurvig og Sandefjord. 3) Begge omhandlede Dyrlægers Løn bliver at udrede af Amtskommunen[xlii]».    

«Ankomne og afgaaede Skibe

24-26. Caen:

            Heldine Anette, Kruge                           ank. f. Sandefjord[xliii] …»           


Norsk Handels tidende 14 juli 1839

«Ankomne og afgaaede Skibe

Juli

27-30. Caen:

            Perlen, Pedersen                                   afg. t. Sandefjord[xliv] …»

Norsk Handels Tidende 17 august 1839


«Ankomne og afgaaede Skibe

Juli

Ved Folkstone

            Gogstad, Hansen (best. T. Havre)         ank. f. Sandefjord[xlv] …»


Norsk Handels Tidende 21 august 1839

«Ankomne og afgaaede Skibe

Aug

Havre

            Haabets Anker, Andersen                      afg. t. Sandefjord[xlvi] …»


Norsk Handels Tidende 24 august 1839

«Signaliserede norske Skibe

… Ved Deal, den 12te Aug:  –  Haabet, Larsen fra Sandefjord til Boulogne[xlvii];…»


Den Constitusjonelle 28 august 1839

Toldbetjent Brede ankom Christiania fra Sandefjord 27 august og tok inn hos N. Jørgensen[xlviii][xlix].


Norsk Handels Tidende 29 august 1839

«Signaliserede norske Skibe

Forbipasserede, ved Deal, den 16de Aug.: Anne Catharine, Hørbye fra Sandefjord til Caen[l];…»


Norsk Handels Tidende 11 september 1839

«Ankomne og afgaaede Skibe

Sep. 7 Gøtheborg:

                                    Nordstjerne, Bjørness               ank. f. Sandefjord

Aug. 22 Granville:        Constitutionen, Heidemark       afg.  t. Sandefjord[li] …»


Den Constitusjonelle 13 september 1839

Consul Hvidt fra Sandefjord ankom Christiania 12 september og tok inn på Hotel du Nord[lii].


Norsk Handels Tidende 14 september 1839

«Ankomne og afgaaede Skibe

Aug. 27-29 St. Malo:

                                    Fortuna, Thomsen                     afg. t. Sandefjord[liii]


Christiania Intelligenssedler 17 september 1839

Kjøbmand Sørensen fra Sandefjord ankom Christiania 16 september og tok inn hos Reiersen[liv],[lv].


Norsk Handels Tidende 28 september 1839

«Ankomne og afgaaede Skibe

Sept. 5-8 Caen:

                                    Heldine Anette, Kruge               afg. t. Sandefjord[lvi] …»


Den Constitusjonelle 11 oktober 1839

«Ankomne Skibe

Den 10de October

Fra Indenl. Steder: L. Gulliksen fra Sandefjord med Brænde[lvii], …»


Norsk Handels Tidende 16 oktober 1839

«Signaliserede norske Skibe

Forbipasserede ved Deal, den 27de September: … Brødrenes Haab, Gunnestad fra Sandefjord[lviii],…»


Norsk Handels Tidende 16 oktober 1839

«Ankomne og afgaaede Skibe

Oct. 4 Honfleur:

                                    Augusta, Petersen                     ank. f. Sandefjord[lix]


Morgenbladet 27 oktober 1839

            «Da Musketererne af hedrumske Kompagni under Laurvigske Musketeerkorps No. 62, Ole Larsen Øverbø af Slemdals Annex og No. 76, Borger Olsen Halmeskau af Sandeherreds Præstegjeld, for Nogen Tid siden har forladt Kompagnie-Distriktet uden Tilladelse, saa paalægges bemeldte Musketeerer at melde sig hos Undertegnede inden November Maaneds Udgang dette Aar, for at vorde afleverede til Landværnet.

            Froen pr. Sandefjord, den 10de October 1839.

                                                                                    Jahnsen

                                                                                    Kompagniechef[lx].


Norsk Handels Tidende 2 november 1839

«Ankomne og afgaaede Skibe

Oct. 12 Fecamp:

                          Hedevig Amalia, Abelsted                      afg. T. Sandefjord[lxi] …”


Christiania Intelligenssedler 8 november 1839

“Proclama

            Ved Laurvigs Skiftejurisdiction ere følgende Boer tagne under Behandling, nemlig:

Efter Hammersmed Hans Andreas Larsens Hustru, nemlig Else Marie Olsdatter

                        Matros Hans Anreas Justesen
                        Skipper Hans Roberg af Sandefjord
                        Matros Hans Dahls Hustru, Lovise Larsdatter
                        Kornmaaler Jahn Salmononsens Hustru, Anette Pernille Nielsdatter
                        Christian Bruuns Hustru, Marie haavaldsdatter
                        Matros Cort Jørgen Pedersen
                        Børstenbinder Torger Hansen
                        Møllersvend Ole Nielsen

Enhver, der maatte have Noget at fordre i ovenmeldte Boer, indkaldes herved med tolv Ugers Varsel til for undertegnede Skifteret a anmelde og legitimere sit Krav.

            Laurvigs Byfoged-Contoir den 31te October 1839.

            Olsen[lxii],[lxiii],[lxiv],[lxv],[lxvi],[lxvii]”.


Norsk Handels Tidende 9 november 1839

«Ankomne og afgaaede Skibe

Oct. 24 Havre:

                                    Aurora, Tolvsen                                    afg. t. Sandefjord

                        Caroline, Pedersen                                afg. t. Sandefjord[lxviii] …”


Morgenbladet 12 november 1839

“Dødsfald

Det blev vor tunge Lod heirgjennem at sørgeligst tilkjendegive fraværende Beslægtede og Venner, at vor inderlig kjøre, vakre og haabefulde Søn, Carl Johan, ikke er mere. Et allersørgeligst og og ulykkeligt tilfælde endte plutseligen Ynglingens Dage igaar i Skumringen, i hans 11te Aars Alder. Den Almægtige bevare enhver Fader og Moder fra et saa dybt Saar! De, der have prøvet en lignende Skjæbne, ville tilfulde kunne symathisere med vore Følelser. Din Sjel, o Slut! Frydet i det Høie!; Du er befriet fra Verdens Møisommeligheder, og – det var jo Forsynets uransagelige Villie. Det samme algode og almægtige Væsen, der gav Stødet, trøste ogsaa vore dybt saarede Hjerter! Evig velsignet være dit Minde, kjære Forklarede! Histet skulle vi gjenforenes med Dig.

            Sandefjord, den 8de November 1839.

                        Marie Breda                              Jacob Breda[lxix],[lxx]»


Norsk Handels Tidende 16 november 1839

«Ankomne og afgaaede Skibe

Oct. 17.-27. St. Valery e.C:

                                   Haabet, Larsen                         ank. f   . Sandefjord[lxxi] …»


Norsk Handels Tidende 23 november 1839

«Skibs-efterretninger

Stavenger, den 15de November. De vedholdende østlige Vinde have bragt adskillige Skibe ind i Havne paa Kysten. Saaledes er til Tananger indkommet: … Brig Emanuel, af og til Sandefjord, fra Boulogne[lxxii]; …»


Norsk Handels Tidende 27 november 1839

«Skibs-efterretninger

            Lyngøer, den 21de Novbr. Hertil indkom, den 9de Novbr.: … Mettine Margrethe, Zimmermann fra Caen af og til Sandefjord;

Borøen, den 15de Novbr. Hertil indkom, den 14de Nov.: Metine Margarethe, E. C. L. Zimmermann af og til Sandefjord fra Caen[lxxiii]; …»


Norsk Handels Tidende 30 november 1839

«Skibs-efterretninger

            Til Tanager er indkommet: … T. Aarøe, Venskabet, af og til Sandefjord, fra Caen[lxxiv] …»


Norsk Handels Tidende 7 desember 1839

«Ankomne og afgaaede Skibe

Nov. 19 Texel:        Haabets Anker, Christensen                  afg. t. Sandefjord[lxxv] …»


Christiania Intelligenssedler 28 desember 1839

Overtoldbetjent Bruenech med Søn fra Sandefjord ankom Christiania 26 desember og tok inn paa Hotel de Scandinavie[lxxvi],[lxxvii],[lxxviii],[lxxix].