S1838

Morgenbladet 19 januar 1838
«Tilkjøbs
Norske Prospekter
           
Hos Undertegnede erholdes tilkjøbs følgende Prospekter af norske Byer: de 4 Stiftstæder, Lithogr. af Prahl, 4 Blade, illum. 1 Spd. Do. af Bergen, illum. 1 Spd. Do. af Drammen, illum. 1spd. Do. af Holmestrand, illum. 1spd. Do. af Stavanger, illum. 1spd. Do. af Laurvig, illum. 1spd. Do. af Sandefjord, illum. 1spd. Do. af Fahrsund, illum. 1spd. Do. af Flekkefjord, illum. 1spd. Do. af Moss, illum. 1spd. Do. af Frederiksværn, illum. 1spd. Do. af Frederiksteen, illum.96 sk. Desuden haves Propspekter af Krogkleven, Riukanfos, Galdrene paa Fillefjeld og Christiana Marked, illuminerede. Alle disse kunne paa Forlangende erholdes i Glas og Ramme.
                                                                                                Guldberg og Dzwonkowski[i],[ii],

28 januar
«Bekjendgjørelser
            I Overensstemmelse med § 2 i Loven af 20de Juni 1824, advares efternævnte Debitorer om inden 4 Uger at betale skydige Afdrag  og renter af deres Gjeld til Norges Bank, da de i modsat Fald maae vente, at deres til Banken pantsatte Eiendomme blive ved offentlig Auction bortsolgte, med Reservation imod Eierne og deres Selvskyldner-Cautionister for det Manglende, saafremt Panterne skulle udbringes til Mindre, end Bankens Fordringer med Renter og Omkostninger beløbe.
            Af Sandefjord
Jonas Andersen
Consul Hvidt
Wilhelm Hvidt.
Bank-Administrasjonen i Christiania en 19de Januar 1838.
Nielsen             J. Chr. Berg                  Thyrholm»                               
Morgenbladeet 8 februar 1838
Pastor van Kervel fra Sandefjord ankom Christiania 7 februar og tok inn hos Capit. Heyerdahl[iii],[iv],[v].

Den Norske rigstidende 13 februar 1838
I forbindelse med en artikkel om Moss Bad, som var opprettet i 1835:
«… Badeindretningen paa Moss har ogsaa vakt Interessen for lignende Foretagender, og medens der allerede er der allerede i Sandefjord er indrettet en saadan, arbeides der for Tiden paa at arrangere Badeindretninger i Arendal og Drammen[vi] …»

Den Constitutionelle 24 mars 1838
«Regnskab
over de som Bidrag til Eidsvoldsmindet til sammes Bestyrelse indløbnde Summer:
1837
Mai                                                                                           Bidrag     Spd.            Sk.
26 Fra
…                                             
                                                Sandefjord                                332      27             –           …
4 December                              Prost Pavels, Sandefjord               50      13            72 …[vii],[viii]»

Den Constitusjonelle 12 april 1838
«Badeindretningen i Sandefjord

Badehuset i Sandefjord aabnedes første Gang i Begyndelsen af August Maaned forrige Aar og Indretningen vedvarede til begyndelsen af September; i denne første Saison toges i det Hele 935 Bade, nemlig 199 Douch-, 156 Styrte-, 407 simple og 134 Dampbade.

            Badetiden tager iaar som ved andre bade sin begyndelse den 1ste Juni; dog kan Dampbad erholdes fra Midten af denne Maaned. Da nogen Fulstændig Beretning om Badeindretningen ikke hidtil har været Publicum meddeelt, saa vilde maaskee en nogenlunde deaailleret Beskrivelse af Localiteten, Badehuset og badets forskjellige Indretninger ved denne Lejlighed være paa sit rette Sted.

            Ladepladsen Sandefjord ligger tæt ved Søen paa en viid slette, omgivet og beskyttet af skovbevoxede Høider, i en af lanets behageligste egne. Nordsøen danner hen en 1 miil lang med Smaaøer opfyldt Fjord, som aabner sig ligemod Syd, og, iden den imod Nord bliver alt mere og mere trang, tilsidst danner en indesluttet Vig, ved hvilken Byen og Badehuset ligger. Stedet bestaar af omtrent 120 Huse, som beboes af handlende, søfarende og haandværkere, og forbindes med gode Veie med Kongeveien, som fører til de 1 ½ og 2 ½ Miil bortliggende steder Laurvig, frederiksværn, Tønsberg og Jarlsberg. Dampbaaden anløber ikke stedet, men god Vei fører ligeledes til dens anløbssted Sand, en god halv Miil herfra.

            Badehuset, som ligger saa godt som i selve Byen, ikke stort over 100 Skridt fra de nærmeste Huse, hvor fremmede modtages, er opført i Form af et Kors af Bindingsværk og Muur. Hovedbygningen, som er ophøiet over Sidefløien, indeholder Salonen, Dampbader, Kjøkkenet, Restaurationen, et Rum som er bestemt til Bad for Fattige og et Commoditetsværelse. Indgangen er igjennem balconen, som dannes af hovedbygningen med en Colonade af 6 Søiler. Fra Salonen, som er gibset og malet, gaae Døre til begge Sidefløiene samt til Restaurationen m. m.  Saavel den søndre som den nordre nærmest Byen liggende Fli bestaaer af en 8 Fod bred og 40 Fod lang gibset og malet Corridor, som er bestent til Entree- og Opholdsværelse for dem, som vente paa Bad, og staaer i umiddelbar forbindelse med Badeværelserne. Af disse findes i hver Fløi fire, som atter igjen bestaaer af 2de smaa Cabinetter, det ene til Bedeindrætningen og det andet til Toilet-værelse. For det første er kuns 2 Værelser i hver Fløi indrette til Douch- og Styrt-bad. Dampen i Dampbadet udvikles ved glødende Stene, som den erkjendte bedste Maade og har en Dampdouche af fortrinlig Styrke, ligesom Gytje til Indgnidning og Søvand til Styrtebad kan erholdes, om forlanges. Da intet stærkt Vand flyder du i Fjorden ved Sandefjord er man forvisset om at være i Besiddelse af et Søvand, hvis beskaffenhed er erkjendt fortrinlig. Gytj findes i overflødigheed neppe 100 skridt fra badehuset og kan altid haves frisk og kraftig.

Ved anlæggelsen av Strømbadet har man fulgt Sachses Beskrivelse Dobkran [?] Pag. 309. Man har saa meget deshellere fulgt denne Beskrivelse, som det bliver ved denne Indretning muligt at byde Gjæsterne virkelig aabne Søbade, hvor den Badende  ikke behøver at opholde sig under Marquisen, men uden Frygt kan forlade denne og useet og i Sikkerhed bade sig i den aabne Søe.

De Bestemmelser, som ere gjældende ved badeindrætningen, og prisernee paa de forskjellige bade ere i det Væsentligste følgende: For et Douchbad betales 32 Sk,. For et Styrtbad 24 Sk., et simpelt bad 20 sk., og for et Dampbad betales 48 Sk. Abonnement modtages paa 20 Billeter, hvoraf gives 2de Frit. Et Barn under 12 Aar betaler det Halve og et barn under 6 Aar, som følger med Forældrene (Fader eller Moder) i samme Karbad og uden at Tiden derved forlænges, gaaer frit. Adgangen til Salonen, hvor de fleste af Hovedstadens Aviser findes til Afbenyttelse, er fri for enhver Badegjest. I hver Saison udddeles Fribilletter til de forskjellige Bade til 6 uformunede Syge, som med den fornødne Legitimation desangaaende have at henvende sig til Directionen.

Som et lidet sted har Sandefjord sine mangeler, men det vil neppe vare længe, forinden Stedets Beboere, indseende deres egen Fordeel, ville begynde paa at udvide, forbedre og bygge. Allerede i Sommer vil dog Stedet kunne modtage et betydelig Antal Reisende; imidlertid bør de, som agte sig derhen til Sommeren. Ret snart henvende sig enten til en Bekjendt paa Stedet eller til Directionen, for at Vedkommende kunne sættes istand til at arrangere det Fornødne angaaende Logis og andre Foranstaltninger.

Saavidt man paa en sikker Maade har kunnet bringe i erfaring, vil Prisen paa de forskjellige Beqvemmeligheder omtrent blive følgende: for et enkelt Værelse om Maaneden fra 3 til 6 Spd., for et med Frokost og Aftensmad 8-12 Spd., for 2de Værelser 4-8 Spd., og for en Familie-beqvemmelighed, bestaaende af 2-4 Værelser med Kiøkken, Spisekammer, Staldrum, Vognremisse, m.m. omtrent 10 til 20 Spd. Hos restaurateuren kan erholdes Mad ved table d’hote og til Afhentning. Et velforsynet Leiebibliothek i Laurvig vil med Lethed ogsaa herfra kunne benyttes af Liebhabere. Med hensyn til Forlystelseer, Adsprædelseer og selskabelig Underholdning, da kan Sandefjord – egentlig kun en Landsbye med 700 Indbyggere – blot have Lidet at tilbyde.

Imidlertid tør Stedets Lidenhed (em Omstændighed, det har tilfaææles med de fleste anseende Søbade i Udlandet) vel ogsaa med manglerne forbinde enkelte Fordele. Som følge af denne findes her ingen herskende tone, der kunde indvirke skadeligt paa den Tone , Badegjesterne selv ville og maae angive, Badelivet vil uforstyrret gve sig selv sin retning, det kan og maa af sig selv hente sin Interesse! En yndig Omegn med Rig Vegetation, landlige forlystelser, Behageligheder, som danne Badegjester, i indbyrdes Omgang ville vide at skaffe sig selv, fordi der Intet er, som dragerd em til forskjellige Kanter, Lysttoure tillands og tilvands eller større Udlflukter til de nærliggende Steder Laurvig, frederiksværn, Tønsberg, Jarlsberg og Horten ville for det Første være saa godt som det Eneste – men ogsaa med Hensyn til Badecuren det Viktigste -, man i Sandefjord kan gjøre regning paa[ix]».


Den Norske Rigstidende 15 april 1838
«Bekjendtgjørelse.
            Ifølge Kongelig naadigst Resolution af 20de december 1830 indkaldes herved med Aar og Dags Varsel samtlige Eiere af de paa nedenstaaende Fortegnelse anførte uindløste Breve, der ere indkomne med samtlige Postregnskab for Aaret 1836, og hvad Norlands Postcontor angaaer, tillige for Aarene 1834 og 1835, for at de mod Erlæggelsen af den paa brevene hvilende Porto kunne erholde Samme udleverede. De Breve der ikke inden Varslstidens Udløb blive indløste, ville vevd Departementets Foranstaltning vorde opbrænde.
No.       Eiernes Navne.             Stederne, hvorfra                     Porto
                                              Brevene er Carterede    
                                                Æ. Tønsbergs Postcontor
Indenrigske breve
[Andersen] Fra Tønsberg til Sandefjord       4
Jacobsen fra Tønsberg til Sandefjord        4
Klaveness fra Do. Til Do.                           4
Saron Sandefjord                                4 [x]»

Den Norske Rigstidende 15 april 1838
«Bekjendtgjørelser
            Ifølge Bankfundatsen 70de § advares herved efternævnte Debitorer , inden 4 Uger fra Dato, at indbetale Renter  og Afdrag af deres Gjeld til banken, da de stillede Panter i modsat Fald ved en eneste Auction vil blive bortsolgte.
Af Sandefjord
Peder Noord.
Bankadministrationen i Skien den 29de Marts 1838.
Cappelen Chr. H. Blom Heiberg[xi],[xii]».

Trondhjems borgerlige Realskoles alene-priviligerede Adressecontoirs-Efterretninger 20 april 1838
            «Den i sandefjord i f. A. anlagte Badeindretning aabnedes første Gang i Begyndelsen af August f. A., og Indretningen vedvarede til Begyndelsen af September. I denne korte Saison toges i det Hele 935 Bad, nemlig 199 Douche-, 156 Styrte-, 407 simple og 134 Dampbad[xiii]».

22 april
            «At jeg i Badetiden i Sandefjord paatager mig de Fremmedes Beværtning og er forsynet med Billard og Keglebane, bekjendtgjøres herved»
Nord
Herbergeer i Laurvig[xiv],[xv]».

Morgenbladet 29 april 1838
«Undertegnede agter underhaanden at bortsælge sin iboende Gaard, under Matr.-No. 47, der ved Omtaxation f. A. til Brandforsikring, blev ansat til 2140 Spd., og bestaaer af følgende:Vaaningshuus, 2 Etager, tømret, bordklædt, hvidmalet og tegl-tækket med blaa Steen; i underste Etage 2 Stuer, 3 Kammere, forstue og Kjøkken med Skortsteen og Jernplade, 3 Jernkakkelovne, nemlig: 1 toetages med og 2 treetages med Pyramide, 2 Trappegange; i øverste Etage en Sal, 3 Kammere, 1 Kjøkken 1 treetages med Pyramide og 2 toetages; over Værelserne Loftrum og under Huset en grundmuret Kjelder.Baghus, af Tømmer, bordklædt, rødmalet og tegltækt, indrettet til Koe- og Hestestald, Foderhus, Vognremisse og Veedskjul.Sidehuus, 2-etage og 1-etage, indrettet til 4 Værelser, hvori 2 enkelte Jernkakkelovne, Bryggerhus med Skorsteen, 1 Pakbod og 1 Kornloft, i Bygningen 2 Trappegange.Mellembygning, af Tømmer, bordklædt, rødmalet og tegltækket, indrettet til Vognskjul.Et rummeligt Gaardsrum med Brolægning.En stor Frugt- og Urtehauge og en liden Løkke, der svarer aarlig Afgift til Byen, kunne tillige fælge Eiendommen.
I Mangel af salg, bortleies de fleste Værelser i Gaarden fra førstkommende April Maaned, og hvorom kunne accorderes med mig.
      Sandefjord, den 3die Marts 1838                                   Anthon Grøn[xvi]»

Morgenbladet 30 april 1838
«Morgenbladets væsentligste Indhold i april 1838
…                                                                                  No.
Indsendt:
Badeindretningen i Sandefjord                                      103[xvii],[xviii] … »

3 mai
            «Under denne Byes Skiftejurisdiction staae under Behandling følgende Boer:
Efter Blikkenslager Frederik Marconinis Hustru, Inger-Helene Hvidt;
–      Matros Ingebret Tellefsens Hustru, Anne Kirstine Christensdatter;
–      Enken Anne Johanne Hansdatter og forhen afdøde Mand, Fragtemand Christen
       Rasmussen Pihl;
–      Skomagermester Hans Justsen Steen;
–      Matros Mikkel Tellefsen;
–      Skomager Anund Hansen Kjos;
–      Arbeidsmand Ole Arnesen;
–      Contorist Søren Nielsen Furrbye
–      Pigen Hendrikke Larsdatter Schrøeter af Sandefjord;
–      Tobaksspindersvend Mathias Thorstensen;
–      Matros Hans Olsen Vaale.
Samtlige disse Boers Creditorer indkaldes herved med 12 (tolv) Ugers Varsel til at for undertegnede Skifteret at anmelde og legitimere deres Krav. Ligeledes indkaldes ogsaa Arvingerne efter Søren Nielsen Furrbye, der formenes at opholde sig i Schleswig, med Lovens Varsel at melde sig.
            Laurvigs Byfoged-Contor den 27de April 1838.
                                                                                    Olsen[xix],[xx],[xxi]».

Den Constitujonelle 3 mai 1838
«Ankomne Skibe
Fra indenlandske Steder
Christensen fra Sandefjord med [Ballast][xxii] …»

Den Constitusjonelle 4 mai 1838
«Ankomne Skibe
Den 3die Mai
Fra indenlandske Steder
Næs fra Sandefjord med [Ballast][xxiii] …»

Morgenbladet 5 mai 1838
«Indsendt
           
Af den trykte Bekjendtgjørelse om Dampfartøiernes Router for dette Aar sees, at Dampfartøiet Prinds Carl skal i Sommer ei anløbe Frederiksværn, hverken paa Tourene fra Christiania til Kjøbenhavn eller Retourene fra Kjøbenhavn til Christiania. Da Walløe er det sidste Sted i Norge, som Prinds Carl anløber paa Tourene fra Christiania til Kjøbenhavn, ligesom det er det Første paa Retouren fra Kjøbenhavn til Christiania, saa maa de Passagerer som skulle reise til Sandefjord, Laurvig, Frederikværn, Brevig, Porsgrund, Skien, samt de mere vestlig liggende Steder, tage iland paa Walløe, hvor ogsaa den til Vestlandet bestemte Post formentlig vil blive ilandbragt.
For alle Passagerer i Almindelighed, men for de udenlandske Passagerer i særdeleshed, vil det falde meget besværligt ei at kunne fortsætte Touren med Dampfartøiet til Frederiksværn, da der ikke alene paa det lille Sted Walløe kun gives faa Herberggeersteder for den Mængde Reisende, som kunne ventes saalænge Dampfarten vedvarer, men det vilde ogsaa falde Passagererne vanskeligst derfra at komme tilsøes til Vestlandet, og baadee kostbart og ubeqvemt at forsætte Reisen tillands.
            Da Posten til vestlandet, som efterat være bleven bragt iland i Walløe, formodentlig først maa bringes til Tønsbergs Postcontoir, for Breverne  der kunne karteres, vil sandsynligviis bemeldte Post komme henimod 12 Timer senere til de vestlandske Steder, end det ville være Tilfældet, dersom Dampfartøiet Prinds Carl anløb Frederiksværn.
            Dersom det derimod blev bestemt, at dette  Dampfartøi i Sommer paa Tourene fra Christiania til Kjøbenhavn og paa Retourene fra Kjøbenhavn til Christiania skulde anløbe Frederiksværn, da vilde derved vindes:
  • De Passagerer, som skulde vesterover, kunde før komme til deres Beqvemmeligheder, fordi der i Frederiksværn findes adskillige særdeles duelige Lodser og Fragtemænd, som have udmærkede seilbaade, med hvilke de reisende kunne, om de ønske det, for en moderat Betaing komme til Vestlandet. Om de end besluttede sig til at tage overland, komme de ogsaa isaafald tidligere til de Steder, hvor hen de have bestemt sig. De passagerer, som skulle til Brevig, Porsgrund og Skien, kunne komme derhen paa nogle faa Timer. For de Passagerer, som bestemmer sig til i Frederiksværn at oppebie Dampfartøiet Constitutionens Ankomst, gives der bedre Anledning til at erhole Logis end paa Walløe, ligesom det nærliggende og for sin smukke Situation bekjendte Laurvig, tilbyder de reisende flere adspredelser og Behageligheder.
  • Den til Vestlandet bestemte Post vilde derved fremkomme henimod 12 Timer tidligere.
Man er derfor af den formening, at Dampfartøiet Prinds Carls Route burde forandres saaledes, at bemeldte Dampfartøi paa dets Tourer fra Christiania til Kjøbenhavn og fra kjøbenhaavn til Christiania kom til at anløbe Frederiksværn,
Den almeenagtede og indsigsstfulde Chef for Finants- Handels- og Told-Departementet vil udentvivl nøie overveie, hvad her er omhandlet og med sædvanlig Nidkjærhed søge at opfylde et Ønske, som Indsenderen veed næres af Mange.
Den hæderlige Fører af Dampfartøiet prinds carl vil vistnok ei tage hensyn til den større Anstrengelse og mere Tjeneste, som den forestaaende forlængede Route vilde foraarsage ham, men Indsenderen er overbeviist om, at han velvilligen vil søge at virke til Iværksættelsen af bemeldte Forandring, som vilde være til Gavn baade for Passagerene og Postens hurtigere befordring[xxiv]».

Den Constitusjonelle 9 mai 1838
«Ankomne Skibe
Den 8de mai
Indenlandske: … N. Pedersen og H. Bjørnæs fra Sandefjord[xxv],[xxvi] …»
Morgenbladet 10 mai 1838
Jomfru Schmidt, fra Sandefjord, ankom Christiania 9 mai og tok inn hos Generalinde Nielsen[xxvii],[xxviii],[xxix].

Den Norske Rigstidende 17 mai 1838
«Badehuset i Sandefjord
            Badningen ved Sandefjords Badehuus tager i Aar sin Begyndelse den 1ste Juni førstkommende, og kan der ved Badehuset tages simpelt Bad samt Dusch-, Styrte, – Damp og Strøm-Bade.
            Betalingen for et simpelt Bad er 20 Sk.
                   –         ‘’   ‘’  Duschbad med eller uden Styrtebad 32 Sk.
                   –         ‘’   ‘’  Styrtebad 24 Sk.
                   –         ‘’   ‘’  Dampbad 48 Sk.
                   –         ‘’   ‘’  Strømbad 16 Sk.
i hvilke sidste sexten Skilling er indbefattet Befordring til og fra Strømbadet, der skeer i en stor sikker Baad, som er forsynet med Telt over for Passagererne med Baaden.
Paa bestemte Timer om Dagen kan faaes abonnement og gives paa 20 Billetter 2 frit.  Abonnenterne ville blive indskrevne iden Orden, hvori de tegne sig, dog kunne Billetterne ogsaa benyttes paa en anden Tid af Dagen, end den hvorpaa der er abonneret. En Moder, der tager bad, kan uden Betaling medtage til Karbadning et Barn under 6 Aar, dog vil Tiden til Badningen ikke derved forlænges. To Børn under 12 kunne benytte eet Bad paa samme Billett, og for et barn under 12 aar betales det Halve af den bestemte Priis , naar der følger en Voxen med, der ogsaa benytter badet. Til et simpelt Bad tilstaaes ¾ Time til et Styrte-og Duschbad 1 Time.
I hver Saison kunne 6 uformuende syge, som med den fornødne Legitimation omderes Sygdom og Trang henvende sig til Directionen, erholde forskjellige bade uden Betaling.
Ifølge inhentede Oplysninger ville Priserne paa de forskjellige Logier i og ved Sandefjord være omtrent følgende:
 For et enkelt Værelse med Opvartning og Meublement pr. Maaned fra 3 til   6 Spd.
–         med Frokost og Aftenspise                                     ‘’  8  – 12   –– to 
–         Værelser med Opvartning og Meubler                      ‘’  6  –   8   —
Directionen er villig til at besørge Logie, naar man behagentlig desangaaende henvender sig til Samme. Restauranteuren, Hr. L. Nord fra Laurvig, opvarter med Middagsmad m. v. i et godt Locale i Sandefjord, og desuden med Forfriskninger i selve Badehuset. – Det anmærkes, at 4 Badeværelser i Badehuset ere forsynede med Kakkelovne.
            Dampbadet, der findes i selve badehuset, tilbyder Lægerne og de Syge det store Gode, at man efter Omstændighederne kan benytte dette afvexlende med Søbadet, hvilket i flere Tilfælde har viist fortrinlig Virkning. Søvand til Styrtebad og Gytje til indgnidning kan erholdes, naar forlanges.
            Da de sædvanlige badevogne eller badehytter erkjendes uhensigstsmæssige, fordi Gardinerne eller Marquiserne, naar de blive fugtige, slaae en ubehagelig og skadelig kølighed fra sig og udelukke Bølgerne, solskinnet og den friske Luft, hvorved Noget af det Virksomste ved Søebadet bliver ubenyttet, har man indrette Strømbadet i en liden bugt tæt ved Sandefjord, hvorved det bliver mueligt, da Bugten ligger isoleret mod Syd og har en fortræffelig Grund og Bælgegang, at kunne  byde Badegjæsterne virkeelig aabne Sæbad, Bad hvori Patienten ikke behøver at opholde sig i den aabne søe. Indretningen er forresten gjort saaledes, at passene dybde altid kan tilveiebringes, enten det er høit eller lavt Vand.
            Da intet ferskt Vand flyder ud i Fjorden, vil man fremfor saa mange andre Steder i Christianiafjorden og langs Kysten, hvor ferskt Vand flyder ud og strømmer til, være i besiddelse af et Søvand, der er ublandet og af en fortrinlig Reenhed og saltgehalt, hvisaarsag steet ogsaa maa ansees tom fortrinlig skikket til Anlæggelse af et Strømbad. Directionen har af denne Grund troet at kunde oversee den lillee Ubeqvemhed, der er forbundet med Overfarten – en Rotour over en indesluttet Vig, der vil medtage 8-12 Minuter -, saa meget mere, som man, i lighed med Helgoland, hvor Badeselskaberne hver dag for at komme til deres Badested, maae gjøre en Seiltour over det aabne hav, der medtage fra ¼ til 3 timer, derved vil kunne give badegjæsterne Anledning til daglig at befare Søen og nyde den friske Søluft, en Omstændighed, der af Lægerne ved Helgolands badested ansees for ligesaa velgjørende for Curenes heldige Udfald, som den af Badegjæsterne prises som en yderst behagelig adspredelse i det ofte eensformige Badeliv.
Reisende kunne tage ind til Mad. Reinert samt til afd. Abraham Reinerts Enke, og kan ogsaa Middagsspise erholdes hos den Sidste saavel som til Afhentning til at nyde i Huset. De fleste Aviser ville findes i Badehuset.
           
Directionen for Sandefjords Badehuus, Laurvig og Sandefjord den 13de mai 1838.
Olsen.  Thaulow.  Breda.  Hauff.  Andersen[xxx],[xxxi],[xxxii],[xxxiii],».          

*Den Norske Rigstidende 31 mai 1838
«Bilag til den Norske Rigstidende No. 80, 1838.
            Da vi har troet, at det ikke vilde være uden Interesse for vore Abonnenter at have et Register over Rigstidendens væsentligste Indhold, medeele vi herved et saadant for de forløbne Maaneder af indeværende Aar, hvilket vi herefter agte at fortsættee ved hver Maaneds Udgang. Med hensyn til Planen skylde vi at oplyse, at vi har været temmelig vidtløftige Behandlingen, i Særdeleshed hvad den oficielle Artikel angaaer, da vi troe, at Fuldstændighed i denne henseende for Mange vil være kjærkommen.
April
                                                                                                No.
Indenlandske Correspondent- og Avis-Efterretninger samt Andre indenlandske Meddelelser
Badeindretningen i Sandefjord                                                  60
Badehuset i Sandefjord                                                             [N][xxxiv] …»

Den Norske Rigstidende 5 juni 1838
«Christiania den 4de Juni
Den 21de afseilede fra Harwich «Caroline», Pedersen, til Sandefjord[xxxv], …»

Trondhjems borgerlige Real-skoles allene-priviligerede Adressecontoirs-Efterretninger  8 juni 1838 (Trondhjem)
“Ind- og Udklarerede Skibe
Indklarerede
… – 5te Juni: O. Pedersen, Caroline af Sandefjord, fra London, Baglastet[xxxvi] …”

Trondhjems borgerlige Real-skoles allene-priviligerede Adressecontoirs-Efterretninger  19 juni 1838
“Ind- og Udklarerede Skibe
Udklarerede
Den 14de Juni: O. Pedersen, Caroline, af Sandefjord og J. Torgersen, Familien fra Laurvig, til Nord-Frankrig med Træ-last[xxxvii]. …»

Trondhjems borgerlige Real-skoles allene-priviligerede Adressecontoirs-Efterretninger juni 1838
22 juni
“Ind- og Udklarerede Skibe
Indklarerede
Udklarerede
  Den 19de Juni: O. Hansen, Gokstads Minde, af Sandefjord, til Nord-Frankrig med Trælast[xxxviii]. …

Den Constitusjonelle 26 juni juni 1838
«Dødsfald
(901) At min trofaste Ven, den 22aarige Yngling, Stud juris Fredrik Erasmus Georg Bergh, i dag formiddag Klokken 9 ¾ vevd en blid og rolig Død bortkaldtes til et bedre Liv, bekjendtgjøres herved sørgeligst for  hans fraværende Familie og Venner. Kort, neppe 6 Dage, varede hans Sygdom, og uventet var hans Bortgang.
            Sandefjord, den 22 Juni 1838.
                                                            Christian Dick[xxxix],[xl]

27 juni
Kjøbmand Goen fra Sandefjord ankom Christiania 26 juni og tok inn hos Mad. Graff[xli],[xlii].

Den Constitusjonelle 28 juni 1838
«Om Norske Presseanliggender.
Fjerde Artikel.
[En meget lang artikkel om pressens kår i Norge]
Med disse Dele har min Afhandling ikke det Ringeste at skaffe. Anonymen kunde ligesaagodt talt om de nye Ferskvandsdampbade, om Sigarrettfabrikken i Laurvig, og om Badeindretningerne paa Moss og i Sandefjord[xliii] …»

Den Constitusjonelle 28 juni 1838
Mad Sal. Meelsen fra Sandefjord ankom Christiania 28 juni og tok inn hos Mad. Oftdahl[xliv].
«Anmeldt Dødsfald
John Wilson, den 11te Juni i Selvig ved Sandefjord[xlv]…»

Morgenbladet 5 juli 1838
«Søbade-Anstalten i Arendal
Denne Stiftelse, hvori de almindelige Slags  Søbade kunne tages, er nyligen oprettet og aabnes til Afbenyttelse Torsdagen den 5te Juli. Dette tillader man sig herved at bekjendtgjøre med Indbydelse til Badegjæster fra andre Steder i Landet til at besøge denne Anstalt, og med Tilføiende, at Betalingen for de forskjellige Slags Bade er fastsat overensstemmende med den paa Moss og i Sandefjord Gjældende[xlvi],[xlvii],[xlviii]».

Morgenbladet 12 juli 1838
«Anmeldte Dødsfald
Juris Frederik Erasmus Georg Bergh, den 22 Juni i Sandefjord[xlix]. …»

Den Constitusjonelle 16 juli 1838
«Christiania den 15de Juli
            I Anledning af Finantsdepartementets Skrivelse angaaende Brændeviinsbrændingen for Tiden har Jarlsberg og Laurvigs Amt i det Væsentlige indberettet: «at der for Tiden i Laurvig kun er i Drift 2 Brændeviinskjedler, af hvilken den enes Drift med det Første vil standse *), samt at intet af Brændeviinsbrænderiene i Sandefjord for tiden er i Gang, hvilket ogsaa er Tilfældet i Tønsberg[l] …»

Den Norske Rigstidende 17 juli 1838
«Dødsfald,
            Mit lidende, elskelige og eneste Barn, Johanne Caroline, henimod 17 Aar gammel, tog Gud til sig den 6te Juli, under det hun opholdt sig ved Badet i Sandefjord, haabende derved at styrke det dagligt hensvindende Ungdomsliv. – Haabet skuffedes, og det allerede længe svagt bankende Hjerte slog ikke mere. Med dyb Fadersmerte bekjendtgjöres dette Dödsfald for deeltagende Slægt og Venner.
            Drammen den 10de Juli 1838.               C. Cappelen[li],[lii]».

Den Norske Rikstidende 28 juli 838
“Proclamata
            Ved denne Skiftejurisiction staae under behandling følgende Boer:
efter Høker Niels Nielsens Enke Maren Kirstine Nielsen, født Bøhme, af Laurvig;efter Arbeidsmand Halvor Halvorsen af Sandefjord
thi indkaldes herved med 12 Ugers Varsel enhver, der i disse Boer maatte have Noget at fordre.
            Laurvigs Byfoged-Contor den 20de juli 1838.                Olsen[liii],[liv],[lv]».

Morgenbladet 1 august 1838
            «For at berolige et badelystent Publicum, holder jeg det for nødvendigt offentlig at bekjendtgjøre, at saavel Barnekopperne, hvoraf blot 1 Patient var angreben, som ogsaa Mæslingerne her paa Stedet aldeles er ophørt.
                        Sandefjord, den 28 Juli 1838.                       Thaulow[lvi],[lvii]».  

Den Constitutionelle 9 august 1838
«Bekjendtgjørelser for Betaling
            (1078) I Henhold til min Annonce af 30te f. M. skylder jeg at bekjendtgjøre, at paany 2 lette Koppetilælde have viist sig i Udkanten af Byen.
                        Sandefjord, den 4de August 1838.                    Thaulow[lviii],[lix]».

Den Norske rigstidende 12 august 1838
«Bekjendgjørelser
            Ifølge Bankfundationens 70de § advares herved efternævnte Debitorer om, inden 4 Uger fra Dato at afgjøre Renter og Afdrag af deres Gjeld til Banken, da de stillede Panter i modsat Fald ville blive bortsolgte ved offentlig Auction.
Af Sandefjord
                                    Abraham Reinert[lx],[lxi]. …»

Den Norske Rigstidende 14 august 1838
            « – Den 2den August passerede Deal «Petrus», Holm fra Frederiksstad til Cherbourg; «Patientia», Bergfeld fra Christiansand, og Venus, Andersen fra Sandefjord[lxii]. …»

Morgenbladet 16 august 1838
            « – Det er mærkeligt, hvor Skibsbyggeriet er i stærkt Tiltagende ved Smaabyerne Vestefter. Ved Crømstad skulde i Begyndelsen af denne maaned 3 store Fartøier løbe paa Vandet og ved Sandefjord staae ikke mindre end 6 Skibe paa Stabelen, alle for byens Indvaaneres egen Regning[lxiii],[lxiv],[lxv],[lxvi]».

Den Constitusjonelle 19 august 1838
«Proclamata
I Laurvig
  • Arbeidsmand Halvor Halvorsen af Sandefjord – Creditorer med 12 Ugers Varsel[lxvii]. …»

Morgenbladet 24 august 1838
«Bøger
Idag er udkommen i Christiania og paa Moss:
Badegjæsten No. 12,
indeholdende: Den unøisomme Frier (Slutning); Curiosum; Indsændt; Fra en Badegjæst i Sandefjord; Nyhedspost; og faaes tilkjøbs for 4 Sk. paa de sædvanlige Steder[lxviii],[lxix]. …»

Den Constitusjnelle 19 september 1838
«Ankomne Skibe
[Christiania]
Den 14 September
            Fra Indelandske Steder: … H. Brævig fra Sandefjord med Trælast[lxx],[lxxi], …»
Den Constitusjonelle 25 september 1838
Kbmd. Knudsen fra Sandefjord ankom  Christiania 24 september og tok inn på Hotel du Nord[lxxii],[lxxiii].

Norsk Handels tidende 1 oktober 1838
«Ankomne og afgaaede Skibe
15-17 Sep. Caen:                                             ank. f.
Augusta, Haraldsen       Sandefjord[lxxiv] …»
Morgenbladet 2 oktober 1838
Candidat Daae ankom Christiania fra Sandefjord 1 oktober og tok inn hos Madame Boschen[lxxv],[lxxvi].

Norsk Handels Tidende 6 oktober 1838
«Skibs-Efterretninger.
Flekkerøe den 28de Sept. Hertil indkom, d. 26de d. M.: Mads Wiel, H. Stang fra Dieppe til Frederikshald; d. 28de: Vigelant, N. Bellentine fra Liverpool til Riga; Perlen, A. Hørbye fra Caen til Sandefjord[lxxvii]. …»

Norsk Handels Tidende 10 oktober 1838
«Ankomne og afgaaede Skibe
Sep. 20 Vlie:                                                     afg. t.
                        Caroline, Smidsrød                   Sandefjord[lxxviii] …»

Norsk Handels tidende 17 oktober 1838
«Skibs-Efterretninger
Til Ny-Hellesund [4de Oct] … O. Gullichesen fra London af og til Sandefjord[lxxix],[lxxx].
…»
«Ankomne og afgaaede Skibe
Oct. 1 Helvoet:                                                 afg. t.
                        Gode Moder, Soelberg              Sandefjord[lxxxi]. …»

Norsk Handels Tidende 24 oktober 1838
«Ankomne og afgaaede Skibe
Oct. 4
Jersey                                                              ank. f.
                        Sophia Amalia, Gogstad            Sandefjord[lxxxii].
…»
«Skibs-Efterretninger.
            Øster-Riisøer, den 19de October. For Contrair Vind indom hertil, den 15de October, Elicka Britta, C. M. Schlyter fra Sandefjord til Scotland[lxxxiii]; …»

Norsk Handels Tidende 31 oktober 1838
«Skibs-Efterretninger.
            Ringkjøbing den 19de October. Den 16de dennes om Morgenen instrandede, udenfor Aaberg, Barkskibet «Eden», Capt. L. Nielsen, af og til Borgä ballastet fra London. Besætningen, 15 Mand, er reddet.
            Samme Dags Middag instrandede under Søgaard Briggen Anne Nicolai, Capt. N. Grøn af Sandefjord, fra Drammen med Trælast til bestemt til Calais. Mandskabet er frelst. Dækslasten var kastet overbord, og  alle Seil etc. ere forliste. Ladningen søges bjerget[lxxxiv],[lxxxv]».

«Christiania den 30te October
            Ifølge den danske Handelstidende er Fartøiet Hvalfisken, Capt. Bosse, af Bergen, fra Stockholm til Poimbeouf, strandet ved Indløbet til Issefjroden; Mandskabet er frelst. Den 16de instrandede under Søgaard Briggen Anna Nicolai, Capt. Grøn, af Sandefjord, fra Drammen til Calais; Mandskabet er frelst, Ladningen søges bjerget[lxxxvi]».

Den Constitusjonelle 2 november 1838
«Christiania den 1ste November
            Den 29de October d. A. afholdtes Valgforsamling i Sandefjord, og udkaaredes til Valgmand Kjøbmand og Viceconsul Christopher Hvidt med 15. St. og Kjøbmand Jonas Andersen til Suppleant med 6. St. Stedet har 54 stemmebrettigede Indvaanere efter Mandtallet. Af disse mødte 32 og afgav Stemme, og fra ikkemødende fremkom 3 Stemmesedler, hvoraf 2 formedelst formelle Mangler ikke antages gyldige[lxxxvii],[lxxxviii]. …»

Den Constitusjonelle 3 november 1838
«Ankomne Skibe
Fra indenlandske Steder: … Lars Larsen og Hans Hansen fra Sandefjord, begge Ballastede[lxxxix],
…»
«Ankomne og afgaaede Skibe
Oct
Caen Reveer: Haabet, Frederiksen, ank. f. Sandefjord[xc].
…»
«Skibs-efterretninger
            Aalborg den 19de October. Den 16de dennes instrandede paa Søndre Lygnvigs Forstrand Brig-Skibet Anne & Nicolai ført af Skipper N. Grøn af Sandefjord, bestemt fra Drammen til Calais. Skibet havde i Søen mistet Masterne og er Vrag. Ladningen og Vraget kunde bjerges[xci]. …»
Morgenbladet 6 november 1838
«Christiania, den 5te November
Ifølge private Efterretninger er for Laurvig og Sandefjord valgt til Repræsentant paa forestaaende Storthing, med 4 Stemmer (Valgmændenes Antal var 5), og til Suppleant Kjøbmand Fogh[xcii].
…»
«Storthinget
Den 3die November 1838 afholdtes Districtsforsamling pa Laurvigs Raadhuus for at vælge een Repræsentant fra Laurvig og Sandefjord til det ordentlige Storthing i 1839 og valgtes da til Repræsentant:
Sognepræst Peter Harboe Castberg med …4 Stemmer
                        Og til Suppleant:
Kjøbmand N. L. Fog med                        …3 Stemmer[xciii],[xciv],[xcv],[xcvi],[xcvii]».
Norsk Handels Tidende 7 november 1838
«Ankomne og afgaaede Skibe
Oct.
Texel
23.
                        Haabets Anker, Christensen, afg. t. Sandefjord.
Havre
21
Gogstad                                afg. t. Sandefjord[xcviii] …» 

Norsk Handels Tidende 10 november 1838
«Ankomne og afgaaede Skibe
Oct.
Texel
Christine Margr., Pedersen                             afg. t Sandefjord
Dünkerque: Hedevig Amalie, Abelsted afg. t. Sandefjord[xcix]. …» 
«Skibs-efterretninger
Den 25de: Ida Mathilda, J. Walløe fra Amsterdam af og til Sandefjord; … den 28de: … Freja, A. Sanne af og til Sandefjord … fra Honfleur; Christine Margrethe, O. Pettersen fra Amsterdam af og til Sandefjord, er ved Nattetid bleven overseilet i Nordsøen og har lidt Skade paa Riggen, m. m; Haabets Anker, J. Andersen fra Havre; Fortuna, Waahl fra Boulogne, begge af og til Sandefjord;…
Flekkerøe 29de … Heldina Annetha, A. Krüge fra Newcastle af og til Sandefjord, afseilede den 27de. … Til Riisebugten ved Tananger den 27de: Jagt Tripp, L. A. Aarøe af og til Sandefjord fra Newcastle med Stykgods[c]. …»

11 november
«Smaaterier fra et Ophold i Sandefjord.
________
 
            Sandefjord staaer anført i Platous sidste Geographie med smaa Bogstaver og en Folkmængde af 700 Mennesker. Stedet har Udseende som af en lille Landsbye, da de 120 Huse ligge omkringstrøede paa en stor skraa Slette, omgivne af Haver og Græsgange, og kun hist of her opstillede i et par gader, som endne ikke have faaet noget officielt Navn. Det skulde derfor ikke falde nogen Fremmed ind, at her var et Søebad, ligesaalidt som Nogen, der havde opholdt sig flere Dage i Byen uden have seet Badehuset, skulde kunne opdage at her var et Badested. Inde i Husene er der roligt og stille, Værtinnen piller Bringebær, en Tjenestepige skræller Potetes og i Værelset ved Siden sover den Logerende sin Formiddagssøvn. Udenfor er Rørelsen ikke større: et Par Smaadrenge ligge i Sanden og lege, nu og da kommer en Bonde kkørende med Trælast, et par Heste græsse paa Marken og omAftenen kan man undertiden see et Par Damer, der tage en Tour for Motionens Skyld. Af Mandfolk sees forholdsviis faa, af Hunde i det høieste en eller to, og Opløb og Folkestimmel har aldrig fundet Sted. Dog er det ikke altid saa still i Sandefjord; naar det blæser dygtigt, naar Sanden fyger omkring i Gaderne, og Fjorden er opfyldt med Seilebaade og alle 3 Vindmøller er i bevægelse, har det ehle et livligt Udseende, og hver Tirsdag og Torsdag kan man et Øieblik see Dampbaaden fare forbi langt ude paa Søen.
            Blant Stedets flere egenheder er der især en, som ikke vil undgaae nogen Reisendes Opmærksomhed, jeg mener den at alle Indvaaanerne, alfald med Undtagelse af 4 eller 5, have to som oftest aldeles forskellige Navne, hvoraf det ene er gængs i Handel og Vandel og courant imellem Byens Folk i det daglige Liv, medens det andet ikkun høres naar der kommer Fremmede til Stedet. Denne Overflødighed paa Benævnelser foraarsager i Begyndelsen Badegjæsterne meget Bryderie, thi man kan ikke være sikker paa at besidde den fornødne Detailkundskab om Stedet, førend man har lært begge Varianter udenad. Ved blot at kjende det ene Navn paa en Person, komme man ingen Vei, thi naar man spørger en Mand «hvor Antoni Grøn Boer», og denne svarer: «Di mener nok Hans Christen», vil Enhver, som ikke veed, at begge disse Navne ere anvendeølige paa et og samme menneskelige væsen, høit og lydeligerklære, at han ikke mener Hans Christen; og naar man vil vide om ikke den og den Familie logerer hos «Tolfsen», og faaer til Svar: «ja Kors, de boer hos Mikkel Eng», maa man natruligvis strax blive forrykt, hvis man ikek har underrettet sig om at den Person, man sørger efter, baade kan kaldes Tolfsen og Mikkel Eng. Grunden til at denne Luxus paa Titler just paa dette lille Sted er saa almindelig er ikke lett at forklare og har for de Fleste, jeg har talt med, svævet i et uigjennemtrængeligt Mørke.
Sandefjord har omtrent 20 Handelserettigede og ligesaamange Haandværkere, ikek at tale om 54 stemmeberettigede Indvaanere og burde saaldes selv kunne forsyne sig med det Nødvendigste. Mend et er langt ifra Tilfældet. De simpleste af Livets Fornødenheder ere vanskelige at erholde der, og nogen Luxusartikel nytter det nu slet ikke at spørge efter. Vil man have Noget maa der sendes Bud til Laurvig; der er Stedets Leiebibliothek og Apothek, der maa Alt hentes og forfærdiges, selv det Brød, jeg spiste i Hotellet, var bagt i Laurvig. Man maa imidlertid ikke troe, at dette i mindste Maade generer Stedets Indvaanere. Langt ifra; deres AMbition strækker sig ikke saavidt; trods Afstanden af 1 ½ Miil fra Lauvig glemmer den Sandefjordske Pietet dog aldrig, at Stedet er en Filialafdeling af Laurvig, og der er ikke at tænke paa noger Emancipation. Hva der er i Laurvig er tillige i Sandefjord men de, og med denne Bevisthed gaae de hver Aften Rolige i Sen. Da mine Cigarer efter et kort Ophold vafe medgaaede, spurgte jeg en af Indvaanerne, om det ikke var muligt at faae mit Savn afhjulpet der paa Stedet, hvorpaahan svarede: «jo, Kors, hos Bruuns.» Jeg tak derfor mine Støvler paa, vandrede ud i Gaden og gik fra Dør tilDør rundt den hele Bye, men fandt ikke et eneste menneske, som hed Bruun. Da jeg traf Manden igjen og fortalte ham min Skjæbne, sagde han, at Bruun rigtignok boede henne i Laurvig. Med Hensyn til denne Afhængighed af sin Naboskab, staaer Sandefjord, uagtet et langt større Sted, mange Trin under Grømstad, som baade har eget Apothek, Posthuus, Leiebibliothek og Privattheater.
I politisk Henseende eller i Sands for Politik eller Journalistik har derimod Sandefjord igjen Overvægten over denne Kjøbstad. Der er nemlig en Klub, hvor de almindeligste Blade ere at læse, og hvortil enhver Fremmed stedes Adgang, og af det Phænomen, der aabenbarer sig ved Klublocalet, synes man med Sikkerhed at kunne slutte at Indvaanerne ere ualmindelig hidsige Politici. Udenfor Huset er nemlig en lille grøn Plan af halvanden Favns Bredde og to Favnes Længde, som er adskildt i to Stykker ved en bred Vei, der fører ned fra Gadedøren. Uagtet disse smaa ræspladse ikke ere større en Skiven paa et alminnelig Spisebord, gaar der dog over Enhver af dem en Gjenvei til Gadedøren, der er eet Skridt korteren end Veien om Vinkelen. Huuseieren ligeoverfor, der, saavidt jeg husker, er et Fruentimmer, er den Eneste, der gaar Hovedveien, alle andre Medlemmer i Klubben, der komme fra Siderne, springe stedse ad Hypotenusen for at komme et Øieblik før til Avisbordet.
Bland Stedets øvrige offentlige Indretninger er en Kirke, et Toldhus og en Præsegaard, hvis Udvortes vel er lidet anbefalende, men vhis indre Værd er sjelden stort, at Størstedelen af Sandefjord ligge paa dens Grund, og Communen derfor svarer en aarlig afgift ag henved 250 Spd. til Sognepræsten. Men blandt alle de offentlige Anstalter er dog Badehuset den som vækker størst Interesse og fortjener meest Opmærksomhed. Det staaer langt ude paa en viid lavtliggende Strand, der ved høit Vand bliver overskyllet af Søen; fra den uendelig lange Hovedbrygge gaaer en liden Vei derhen, hvilken man dog kun i tørt Veir kan passere uden at blive vaad paa fødderne. Badehuset er ret smukt, og man har fra Balconen en ret livlig Prospect over en rund Bugt, ved hvis Sider der i Sommer stode 5 Skibe paa Stabelen. Det bestaaer af en Hovedbygning lidt ophøiet over tvende Sidefløie med en Colonade af 6 Søiler ved Indgangen. Facaden tager sig virkelig godt du, og det indre har man til Salon og Corridor ikke sparet paa Rum for at kunne have det luftig og beqvemt. Alt er vel gipset og malet, og Salonen er for høitidelige Leiligheder udstyret med Guirlander af Moos og Vinetergønt lags Væggene.
Hvad Badet selv angaaer staaer derimod Sandefjord tilbage for de tvende andre Badestæder. Til hver Bad hører vel stedse 2 Kammere, men begge ere triste og uhyggelige; der er heller ikke den Rethed og udmærkede Reenlighed, hvormed man i de andfer Badeindrtninger søger at omgive de Badende; Haandklæderne staae i Størrelse tilbge for Lommetørklæder, og medens man i Arendal hviler paa Sophaer, betrukne med trefarvede Tøier, maa man her betrie sig til et uldent Teppe, der er lasteet over en haardstoppe Bønk og just ikke alltid seer indbydende ud. Endnu mindre tillokkende er Strømbadet, hvor det er anlagt, der ligger næsen en Fjerdedeel Miil fjernet fra Byen. Stedet, hvor det er anlagt, er elelrs ganske heldig valgt inde i en liden Bugt, hvor Havet skylder lige ind, saa at søen her vistnok er saa salt som nogensteds. Men hvor man skal stige ned ad Badetrappen er Stedet tæt bevoxet med et høit sliimagtig Græs, inde i hvilket en Generation gamle Ræger holde til; paa Bunden, som man næsten ikke kan see for Havvæxter, og langsmed Bjælerne, paa hvilke Strømbadet er opført, promenere enkelte Krabber frem og tilbage, og Ulker og Syepiger svømme ud og ind under Teltet. At stige du og vade om mellem alle disse uligeartede Væsener har meget imod sig, maatte da aildfald, som en Dame pleide at gjøre paa den fine hvide Sandbund ved Strømbadet pa Moss, trække Støvler paa i det man gik du i Vandet.
En gammel udtjent Fædrenelandsforsvarer ved Navn Mads, med en stor grønagtig Alongeparyk og en lang Pidsk ned efter Ryggen, har Privilegium paa at Roe Folk fremog tilbage til Strømbadet. Han har tjent i Marinen i 13 Aar og deeltaget i alle Søetræfniner undtagen 2den Aprilis, da han var i Middelhavet paa en dansk Fregat. Da Krigen var endt tog han til Koffardies, og vedblev at fare tilsøes indtil for 6 Aar siden, da hans Lemmer begynte at blive for gamle og stive. Men endnu sidder han i sit 64de Aar og tilbagelægger i en tung grønmalet Pram, som han har laant af Toldvæsenet, menge Miile om Dagen ved at roe frem og tilbage til Strømbadet; og seer man paa Trækkene i hans Ansigt, maa man antage ham for en Mand paa Nogle og Firit, et prægtig, stærkt og Kjækt Løvefjæs har hans virksomme Liv Efterladt ham.              (Fortsættes.)[ci]»           
«Smaaterier fra et Ophold i Sandefjord
________
(Slutning fra Gaarsbladet).
            Til at gjøre Badegjæsterne Opholdet behageligt har Sandefjord følgende Fordele: 1) Om Søndagene holdes Dandseballer i Salonen hvorder dandses deels eftr Pianoforte, deels efter Musik fra Frederiksværn, og hvor Antallet af de Deeltagende varierer mellem 15 og 99. 2) Undertiden foranstaltes der store Landtoure, i hvilke Stedets Befolkning, for at more de Fremmed deltager en masse. 3) I Hr. Nords Hotel, der dog ikke hedder Hotel du Nord, kan man spille Billard. 4) Sammesteds er ogsaa table d’hote, hvor imidlertid de Spisende i Midten af Augst aldrig var flere end 2. 5) Da Byen saa at sige ligger paa Landet, er der stedse Heste at faae tilleie, og Ridetoure vare dervedi Sommer komne saaledes i Mode blant det lille Badepersonale i Sandefjord, at man stedse kunde være sikker paa at see en Cavalcade af Damer og Herrer med viftende Lommetørklæder, naar man om Torsdagen med Dampbaaden standsede ved Sand. 6) Desuden har man Anledning til at gjøre lønnende Fisketoure ud paa Søen, ligesom der er et fiskerigt Ferskvand ¼ Miil derfra oppe ved Flaatten.
At Badelivet paa Grund av Stedets lidenhed uforstyrret kan give sig selv sin Retning og at Badegjæsterne ikke ved nogen herskende Tone forstyrres i den Tone, de selv ville angive, hvilket en Morgenbladsindsender fra Sandefjord i Foraaret anførte som en anbefalende Omstøndighed ved dette Badested, forholder sig ganske riktigt, og jeg har virkelig ogsaa seet Badegjæsterne benytte sig deraf og hørt dem paa offentlig Gade istemme de allerprivateste Toner. Men denen Frihed i Forholdene kan neppe erstatte de Savn, den mindre Bye er underkastet fremfor den større. Lysten og Leiligheden til i de hedeste Sommemaaaneder at ligge ved et Bad er endnu ikke saa almindelig her i Landet, at man paa Badestederne kan ven en stor Conflux af livsglade Fremmede. Det er ikke kommet saavidt, at Nogen ligger ved Badet for sin Fornøielse; kun en eller anden Skrøbelighed hos et af Medlemmerne i en Familie kan bringe de Øvrige til at flytte med til et Saadant Sted. Men, forinden mange Mennesker strømme sammen i den Hensigt at more sig ved Siden af at bade sig, bliver der intet Badeliv, og forinden der bliver livligt og selskabeligt paa et lidet Badested, er der ialmindelighed saa keedsommeligt, at man bliver syg der istedetfor frisk.  Der maatte gjøres meget i Sandefjord før at Bdet skulle blive freqventeret, men for at dette Meget skal  live gjort er Stedets ringe Folkemængde og faa conditionerende Familier til Hinder. Der har ogsaa i denne Sommer været faa Badegjæster.
            Dog er jeg overbeviist om, at endeel Familier, der gjorde Tiuren i Forening og medto Eqvipager og alle andre Livets Bekvemmeligheder maatte kunne tilbringe et Par Uger meget behagelig her. Der er hos os faa Steder saa bekvemme til Udgangspunkt for en Røkke af forskjellige og afvexlende Lysttoure som Sandefjord. De nærmeste Omgivelser ere vel ikke videre indtagende, men kan man udvide Flugten til 1, 2, 3, og 4 Mile, da har man de herligste og forskjelligste Ting at vælge mellem. Dem første Udflugt gjælder ialmindelighed Laurvig. Grevskabernes gode jævne Veie gjør at man næsten paa een Time kan tilbagelægge denne Strækning, der udgjør omtrent 1 ½ Miil. Det gaaer derfor raskt fremad forbi nylig opreise Bautastene og store kjoleklædte Høelader; man møder hvert Øieblik Bønder med Kullæs, og Reisende paa Skydskjerrer, udenfor Bondehytterne staaer en liden Pige og faldbyder en Tallerken nyplukkede Markjordbær. Endog paa Laurvigs Bye selv er det Umagen værd at kaste et Øie, fornemmelig fra de smaa Bakker der trække sig henefteer Veien til Frederiksværn; men den størse Nydelse bestaaer i at vandre om ide stolte fredede Bøgeskove, hvor ikke et staa maa afskjæres og ikke en Koe har lov til at græsse, for at alt kan vedligeholdes frodigt, friskt og reent. Der hviler nu en imponerende Alvor under disse mægtige Kæmpers Grene; jorden uner dem har aldrig været oplivet af en Solstraale, et koldt Vindpust farer stedse omkring Stammerne, og der hersker Skumring under de tætte Løvkroner uagtet Solen forgyler alle Punkter rundt om. Disse Bøgeskove strække sig, kun hist og her afbrudt ved korte Mellomrum, flere Mile ind i Landet, men de smukkeste Partier hæve sig over Ryggen af Laurvig ligeop for den dybe mørke Trakt ved Jernværket. Fra en Stie, der gjennemdenne Deel af Skovene løber ned fra Landstedet Louisenlund har man en sjelden smuk Prospect over det store blanke Farris-Vand, med det svømmende Holme, indegjærdede Bugte og smale, takkede Kile, i hvis Midte den yndigt beligende Fritzøe Gaard reiser sin Løvkuppel i Veiret, og  hvis Baggrund en tæt Bergkjæde ligger henkastet, der stiger op, Fjeld over Fjeld i mangfoldige Terasser, indtil den høieste og fjerneste Top ikke kan skjelnes melle de Skyer, der læne sig til den. Har man Lyst paa en Fart paa Vandet da ligger Lovenelven til Tjeneste, hvis raske Strøm snart fører Baaden du i Laurvigsfjorden, eller foretrækker man en Kjøretour ved den Side, da frembyder sig en smuk Vei gjennem Hedrum til de rige Laxefiskerier og Kongsberg.
Naar man er mæt af Touren paa denne Kant, staaer endnu hele Egnen østerefter tilbake: de smukke Landpartier ved Tønsberg, Saltværket, Hortens Etablissment, men fremfor Alt Harlsberg Gaard og Kirke, hvor adgangen stedse er aaben for den Reisende, og hvor neppe en Dak strækker til for at kunne gjennemvandre de utallige nette og i den forskelligste Smag meublerede Gamekker, med at gjøre sig fortrolig med de store Maleriesamlinger, beundre de smukke Partraiter i Spisesalen, og staae og drømme foran den deilige Frue i Riddersalen[cii]».
________

*Norsk Handels Tidende 17 november 1838
«Ankomne og afgaaede Skibe
Oct.
Peterhead: Endigheden, Parrost ank. f. Sandefjord[ciii] …»

«Skibs-Efterretninger
1ste Novb: … Grip, F. A. Aarøe fra Newcastle af og til Sandefjord[civ] …»
Den Norske Rigstidende 1 desember 1838
«Rigstidendes væsentligste Indhold i Novbr. 1838.
Storthinget
                                                                                                No.
Repræsentantsvalg for Kongsbergs Bye………………………………………184
Do. for Laurvig og Sandefjord …………………………………………..………… ‘’
Do. for Tønsberg Bye ……………………………………………………………………188[cv] …»

Morgenbladet 3 desember 1838
«Min Reise til Sandefjord.
(Se den Const. No. 315 og 316)
(Indsendt)
Hvorofte finder det ei Sted i vore Dage,
At Ungdom reiser bort og kommer dog tilbage
Med hjernen tom og veed ei ringeste Besked om hvad Mærkværdighed er paa nys besøgte sted.
Jeg derimod har ved min Hjemkomst fulde Poser
Af Nyheder. Jeg veed om Buxer, Hatte, Hoser,
Om Drengeleg, om Brød, Cigarrer, Heste, Qvæg
At melde, ja om Bringbær, Kartofler, Æg.
Gid andre ikkun mit Exempel følge vilde
Og ei paa reiser Tiden til Unytte spiled,
Men lægge Mærke til Alt, hvad de hør’ og see;
Man skulde dem som Narre ei saa tit belee.
Jeg kom til Sandefjord, saae kjoleklædte Lader;
(Men meer comikt var dog: der var ei Navn paa Gader).
Saae mig nysgjerrig om, blev tre Veirmøller var
Og tænkte: Ole! her du strax – Nyheder har
At melde om, naar du igjen til Hjemmet kommer;
For ei at glemme det, rag ned i dine Lommer
Og find dig et Papiir at tegne dette op.
Men i det samme Nu i stærkeste Gallop
Et Reiseselskab kom forbi mig at passere,
Og Ole var ei seen paa Listen flux notere,
At her er Ryttere, som gjøre mægtig Vind,
Drog derpaa videre, tog i Hotellet ind.
Strax jeg var kommen ind, man dækked Frokostbordet;
Jeg satte mig med Værten og tok fluxen Ordet:
Hr. Vært! De maa ei tro, det er nysgjerrighed,
At jeg Dem spørger; men jeg ønsked’ dog Besked
Om alle vitg’ Ting, om der er et og andet
Mærkværdigt i Jer By, der ligger du paa Landet,
Som f. Ex. Om man her kan faae en Snuus,
Om her er Theater er, Bibliothek, Posthuus,
Om her er Overflod af Hunde og af Katte,
Om Folk til Hverdags gaae med Huer eller Hatte,
Om hos de Kjøbmænd findes Kaffe, Thee, Tobak,
Om Tagene med Halm er Tætt’, hvad helle Stene,
Om Gulvene til Fest og Høitid skures rene,
Om Kjælderne er vel forsynede med Viin,
Om her opfødes mange Høns, Kalkuner, Sviin,
Om L ……… erne har smaa eller store Huller,
Om disse ere rund’ eller oval’ som Nuller,
Hva Tid Folk gaae til Send, til hva Tid de staae op,
Om noget huses Væg beskadigt er af Sop,
Om Drenge pleie her at lege ud’ i Sandet,
Om ogsaa stundom de fornøie sig paa Vandet;
Men, apropos! Jeg først maa have undersøgt,
Hvor denne Ost er kjøbt, hvor dette Øl er Brygt.
Ja! Det er ogsaa sandt, hvad heder her den Bager,
Som har bagt dette Brød og disse Hvedekager?
Jeg spdsed’ Øren til og vntede et Svar,
Hvad Navn den første Bager der paa Stedet har.
Tænk min Forbauselse! han sagde det var baget
Ei udi Sandefjord, men med fra Laurvig taget;
Thi der har han sit Hjem, der bager han sit Brød,
Der brygger han sit Øl, der salter han sit Kjød.
Men er det saa, at Folket har saa liden Ære?
See et Exempel; Naar er Fremmede monn’ være
Og de Cigarrer ønske, men ei faae dem fat,
Dog Borgerne for Skam kan sove næste Nat.
Da jeg fra Bordet kom, hvad jeg saa, hvis i vidste,
Jeg troer, Hveranden fast af Latter skulde Briste:
Værtinden sad i Kjøk’net med et Bringebærfad
Og pilled’, gjorde dem istand til Middagsmad,
En Pige sad i Roe og skrælleder Poteter,
En anden kogte Æg, en tredje røde Beter.
Jeg smilende forlod dem, og ad Gaden ned
I allerstørste Mag jeg slentrede afsted;
Alt stille var og tomt, ei ringest’ Lyd jeg hører,
Privatet derfor selv jeg hele Talen fører,
Mig Spørgsmaal giver selv, imens jeg atter Svar
Tilbagesender selv. For Nesten intet var
At finde paa min Tour, værd ringeste Omtale,
Forinden jeg kom hen til Byens Klublocale.
Der saae jeg! standsede! der saae jeg – grønklædt Plet,
Skjøn Græsgang for et hungrigt Fæe; men jeg var mæt.
Jeg tænkte ved mig selv: hvor stor den plet monn’ være;
Ved at udmaale den jeg kunde vinde Ære
Og gjøre Platou Skam; thi hans Geographie
Staaer der om denne Plet aldeles Intet i.
Jeg løb til mit Logis et Alnemaal at hente
Og øieblikkelig igjen tilbage vendte;
Jeg maalte Pladsen op med stor Nøiaktighed,
Fandt den ti Alen lang, men ikkun fire bred.
Ja for at være sikker, ikke Feil at tage,
Jeg malte tyve Gange fremad og tilbage,
Jeg maatte krumme Ryg, Arbeidet blev mig tungt,
Men jeg nøiaktig er i saadant vigtigt Punct.
Nu maa jeg see, hvad meer jeg finder værd at Male;
Om denne Plads kun Eet endnu jeg vil omtale.
I Guder, hjælper mig! I Muser, staaer mig bi!
At jeg kan sjunge ret om en saakaldt Beensti,
Som over grønne Plads er gjort af Klubmedlemmer
Af lutter Ivrighed for Klubben, jeg fornemmer.
Deet er ei stort, om ved den Beensti vindes Kan;
Et Par Skridt er jo lidet for en voxen Mand at gaae.
Jeg dem dog derfor priser;
Thi ei Magelighed, men Iver for Aviser
Gjør, at de muligt meest forkorte deres Vei;
Hver Ædeltænkend’ Mand dem Sligt bebreider ei.
Naar Klubbens Vinduer om Sommeren staae oppe,
Man seer dem Allesammen derigjennem hoppe,
Om de er’ nok saa gamle, tykke ubeqvemm’;
I deres Ivrighed det dog ei hindrer dem.
Men nu er det paa tid, fra Klubben jeg mig vender
Og iler hen til en af Byens tvende Guder,
Hvor jeg fandt meest Mærkværdigt næst den grønne Plads,
Den gamle Fisker nemlig, Baderoerskarl Mads.
Om ham I vistnok er’ nysgjerrige at høre:
Han har en lang Paryk, som dækker over Øre,
Lang Pidsk i Nakken, Trøie og Buxer graae;
Jeg sunes, jeg om Sligt berette Eder maa.
Han tjente tretten Aar, var altid med i Slaget,
Anden April dog ei, da han i Middelhavet
Foer om; men siden har han far’t til Koffardies,
Har altid staa’t sig kjækt og aldrig havt Forliis.
I en grønmalet Pram han paa sin gamle Alder
Til Tjenest sidder, naar en Badegjæst ham kalder.
Det er heel korteli, hvad jeg ved om den Mand;
At meer man ønsked’ see, jeg let begribe kan.
Men, medens jeg til Enden med min Sang monn’ ile,
En ting mig falder ind, hvoraf jeg ret maa smile:
Det er en vigtig Sag, som jeg vil tale om,
Der vist vil spørges langt, ja maaskee heelt til Rom;
Det er, at næsen alle have her to Navne;
Heel underligt det er, hvad skulle det mig gavne
Om for hver enkelt Dag et eget Navn jeg bar;
Jeg blev dog derfor kun den samme, som jeg vaar.
En Borgermand somder Boer; en Deel ham Tolfsen kalder
Alt efter Tolf hans Fa’er, imens en ande falder
Paa det Pudseerlig’ Indfald at kalde Eng:
Saa efter Gaardens Navn. Dog bruges ei ifleng
De tvende Navn; thi, naar Ugen den er omme,
Hver Søndag og, naar Fremmede til Stedet komme,
Da bytter han strax Navn, saavelsom Anden hver,
Undtagen fire, fem, som ei to Navne bær.
See her er det Vigtigste, som jeg har funnet at spørre;
Hvis oftere jeg kommer did, I meer skal høre
Af slig solid Gehalt; døm, om jeg talet har
Som en fornuftig Mand, hvad heller som en Nar[cvi]».

Norsk Handels Tidende 5 desember 1838
«Ankomne og afgaaede Skibe
Nov.
Peterhead:
12.
                        Ellika, Britta, Andersen ank. f. Sandefjord[cvii] …»

 Den norske Rigstidende 8 desember 1838

«Officiel Artikel
(Fortsættelse  fra Rigst. No. 200 af Finantsdepartmentets
Foredrag om forandrede Bestemmelser med Hensyn til Skyds-
og Indquarteringsudgifters Udredelse.)
Efter Loven af 28de Juli 1824 § 1 Litr. b. skulle de Byer, som med Garnison ere belagte, selv udrede Omkostningerne ved Underclassernes Indqvartering sammesteds. Efter Indqvareringsregnskaberne for Aarene 1831 til 1836 inclusive have Udgifterne i den Anledning i Gjennemsnit udgjort:
Ifølge ovennævnte Lov af 28de Juli 1824 § 1 Litr. a udredes Udgifterne til Overclassernes Indqvartering af Statscassen, som rescriptet af 11te Septbr. 1776 bestemmer, og hvis beløb udgjør 3871 Spd. 64 Sk. – i Loven af 28de Juli 1824 er feilagtigen anført 3871 Spd. 34 Sk. – Af dette beløb paahviler der
Christiania                                            908 Spd.          40  –
Christiansand, Mandal og Flekkefjord      222   –              48  –
Bergen                                                 928   –              —   –
Trondhjem                                            608   –              —   –
Frederikstad                                         160   –              —   –
Frederikshald                                        320   –              —   –
Moss                                                      38   –              48  –
Drammen                                             192   –              —   –
Holmestrand                                           38   –              48  –
Tønsberg                                                38   –              48  –
Laurvig og Sandefjord                             57   –              72  –
Skien og Porsgrund                                 96   –               —   –
Kragerøe                                                38   –               48  –
Østerriisøer                                             38   –              48  –
Arendal                                                   57   –              72  –
Stavanger                                               38   –               48  –
Molde                                                     38   –               48  –
Christiansund                                          38   –              48  –
Egersund og Soggendal                            14   –              48  –
                                    Tilsammen      3871 Spd.          64 Sk[cviii]».

Norsk Handels Tidende 8 desember 1838
«Ankomne og afgaaede Skibe
Nov.
Peterhead:
…                      Enigheden,       afg. t. Sandefjord[cix]

Morgenbladet 12 desember 1838
«Storthinget.
Ved det i dette Aar afholdte Valg til Medlemmer af næste Storthing ere Følgende udkaarede til
Repræsentanter                                                Suppleanter
Fra Laurvig og Sandefjord
* Sognepræst Peter Harboe Castberg.       Kjøbmand Nicolai Laurits Fog[cx].
…»

Norsk Handels Tidende 15 desember 1838

«Skibs-Efterretninger
Lyngøer, den 8de Decbr. Hertil indkom … den 3die: Haabets Anker, C. H. Moe fra Dieppe af og til Sandefjord; … – Alle for Østgaaende bestemte Skibe ere fremdeles her indeliggende; undtagen Haabets Anker af Sandefjord, som afseilede herfra den 7de dennes om Natten; men er formodentlig snarere kommen længere vesterud[cxi]. …»

Morgenbladet 26 desember 1838
«Dødsfald
Nedbøiet af Veemod meddeler jeg herved fraværende Familie og Venner, at min elskede Mand, Klokker og Organist Hans Tveten, efter 4 maaneders Sygdom, Torsdagen den 13de dennes indslumrede til den evige Hvile, i en Alder af 71 ½ Aar og efter 23 Aars lykkeligt Ægteskab. Gud styrke mig og mine 4 Faderløse med et levende Haab under vort bitre Savn.
                        Sandefjord, den 18de December 1838.
                                                                                    Helene Sophie Tveten
                                                                                           født Petersen[cxii]»

Norsk Handels Tidende 29 desember 1838
«Ankomne og afgaaede Skibe
Decb.
Texel:
                        Caroline, Smidsrød                   afg. t. Sandefjord[cxiii] …»

Morgenbladet 31 desember 1838
«Morgenbladets væsentligste Indhold i Decbr. 1838.
… Indsendt …  Min reise til Sandefjord, Sidestykke til en Opsats i den Const. No 37[cxiv]»

[lxv] Trondhjems borgerlige Realskoles alene-priviligerede Adressecontoirs-Efterretninger 1838, http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_trondhjemsborgerligerealskole_null_null_18380824_00_68_1
[lxvi] Trondhjems borgerlige Realskoles alene-priviligerede Adressecontoirs-Efterretninger 1838, http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_trondhjemsborgerligerealskole_null_null_18380824_00_68_1