S1837

Den Constitusjonelle 11 januar 1837

Skibscapitain Gullichsen fra Sandefjord ankom Christiania 10 januar og tok inn hos H. M. Høeg[i],[ii],.


Den Norske Rigstidende 22 januar 1837

«I overensstemmelse med § 2 i Loven af 20 Juli 1824, advares efternævnte Debitorer om, inden 4 Uger at betale skyldige Afdrag og Renter af deres Gjeld til Norges Bank, da de i modsat Fald maae vente, at deres ti Banken pantsatte Eiendomme blive ved offentlig Auction bortsolgte, med Reservation imod Eierne og deres Selvskyldner-Cuationister for det Manglende, saafremt Panterne skulle udbringes til Mindre, end Bankens Fordringer med Renter og Omkostninger beløbe.

            Af Sandefjord

Consul Hvidt

Anders C. Goen[iii] …»


Den Norske Rigstidende 21 februar 1837

«Onsdag den 15de Marts førstkommende, Kl. 10 og 11 Formiddag, samt Kl. 2 Eftermiddag, afholdes, ifølge Requisition fra Procurator Schrøder, paa Bank-Advocatens Vegne, formedelst Udeblivelse med Renter og Capital-Afdrag, 1ste, 2den, og 3die Auction i Ole Thomassen Pausts Huus i Sandefjord, over Andreas Erichsens til Banken pantsatte Eiendom i Gaarden Belgou, Matr.-No. 5 i Sandeherred. Ifølge Requirentens Anmodning opfordres Selvskyldner-Cautionisten Truels Eriksen Syrist, til under Auctionen at iaggtage sit Tarv. Conditionerne erfares paa Auctionsstedet.

            Laurvigs Sorenskriverie, den 1de Februar 1837.           Olsen[iv],[v],[vi]».


Norsk Handelstidende 4 mars 1837

«          Christiania, d. 4de marts. Af Finants-Departmentets den 1ste d M. udstædte Bekjendtgjørelse (der følger med dette Blad) om Farten i indeværende Aar med Damfartøierne Prinds Carl og Constitutionen, som begynder den 11te April, see at Sand omtrent ¾ Miil fra Sandefjord er optaget til regelmæssigt Anøbssted, ligesom ogsaa Helsingøer. I stedet for at Damfartøiet Constitutionen hidtil har stoppet i Lodshavn paa ders Toure mellem Christiansand og Bergen, skal nu Farsund anløbes, og, idetedetfor Kirkehavn, Havnent Anelsnæs paa Touren til Bergen, og Flekkefjord paa Retouren. Bestemmelsen om Betaling for Afbenyttelse af Køie er udeladt af Bekjendtgjørelsen. Med Hensyn til Pakkegods-Forsendelsen bemærkes den Forandring, at der for Bøger og trykte Saker kun skal betales det Halve af hvad der i Pakegodstaxen er bestemt, og at naar en enkelt Bok under et halvt Punds Vægt sendes uden Indpakning, blot med paaskrift af Adressen, betales i Fragt deraf ikke mere end 8 Skill., om end den Halve Taxt opløber til mere. Af deslige Bøger, der forsendes enkelte, erlægges ingen Væierpenge.

Med Isen er ingen Forandring foregaaet her i Fjorden siden seneste Beretning[vii],[viii],[ix]».


Norsk Handels Tidende 8 mars 1837

«Til Ydre Flekkerøe, den 27de Februar: … Ane Cathrine, N.O. Paust fra Caen af og til Sandefjord[x]; …»


Morgenbladet 9 Mars 1837

«Bekjendtgjørelser

            Da adskillige Rygter hav Krydset hverandre angaaende mit Forhold i Anledning af en i Aaret 1831 af mig afgiven Vexel, stor 2000 Fr., til ordre Hr. Verner i Christiania, som blev protesteret i Dunkirquen, hvilke Rygter i høieset Grad ere ærekrenkende for mig, saa seer jeg mig nødsaget til, paa offentlig Vei at fralægge mig samme, for derved at redde min Ære og Credit, eftersom de om Sagen uvidende, ja endogsa mine nærmest beslægtede staae i den Formening at Rygtet medfører Sandhed, men af Beskedenhed slaae mine Paarørende kuns løseøig paa denne Streng, med dog til Krænkelse for en ærekjær Mand. Sagen var egentligen: at min forrige Svigerfader i Moss, Hr. Garvermester Svend Ulsteen, under 18de August 1826 meddeelte mig si Fuldmagt til, baade at trasferere endossere Vexler i hans Navn med hans Underskrift, i hehold til hvilken Fuldmagt jeg i hans Navn endosserede ovennævnte Vexel til Hr. Werners Ordre, men da Vexlen retournerede med Protest, benektede ikke alene Hr. Ulsteen sit Navns Underskrift paa Vexlen, men ogsaa at have medeelt mig Fuldmagt til at endossere Vexlen, uagtet han i Forveienved Protestens forevisning havde givet denne sin behørige egenhændige Paategning. Følgen var naturligvis, at man antog S. Ulsteens Underskrift som ag mig foretaget uden Fuldmagt. I Førstningen antog jeg Sagen saaledes, at min Svigerfader vilde vilde henskyde sig under Benægtelsen, for derved at vinde Tid med Indfrielsen, men da jeg erfarede Sagens alvorligeVending, nemlig at hans Hensigt var at aldeles at unddrage sig Vexlens Indfrielse ved at benegte Tilværelsen, af den paapegede Fuldmagt, saa saae jeg intet andet Raad tilbage, end beskikkelsesviis at søge lys i detfremstilte Mørge, jvoraf Følgen bleg, at som ærlig Mand afgav si egenhændige Svar paa Fuldmagten, som vidner om min rene Sag. For at denne Akt ikke nu skulde, som saa meget Andet, blive nedlagt i Forglemmelsens Bog, lod jeg den thinglæse, ved hvilken Thinglæsning min Svigerfader var tilstede og gjorde en Protest, som paaskreven, for at hindre Fuldmagtens Vedligeholdelse for Fremtiden, hvilket endvidere vidner om Documentets Ægthed.

            Fuldmagten med øvrige Paategninger lyde saaledes:

                        Stempel                                                Tredive Skilling Species

                    Anden Classe                                                    Beskikkelse

                         1832

            Paa Grund af de forskjellige Rygter om mit Forhold, som Eerfaring har lært mig, hvor skadelige disse ere, saa er det for at afværge dette Onde for Fremtide, jeg nødsages til at anmode Varselsmændene i Moss, beskikkelsesvis at indfinde sig hos Hr Garvermester S. Ulsteen i Moss, for at affæste hans Erklæring om at han vedkjender sig at have afgivet et Document til Undertegnede af saadant Indhold: «Da min Svigersøn Even Otto Rodskou heraf Stedet agter sig til Danmark for om muligens at kjøbe en Ladning Kornvafer, skulle han til dette Øiemed magle 400 Spd, i Sølv, da indestaaer jeg som Cautionist og Selvskyldner for bemeldte Beløb efter Overeenskomst paa Tid af 3 Maaneder, ellerpaa hvad Maade som helst, ente at trasferere paa mig eller at underskrive paa mine Vegne som Endossent eller Acceptant, og Alt, som vedtages i mit Navn, fra min Svigersøsns Side, paa denne Maade skal have saadan Forbindelse som det var indgaaet og vedtaget af mig selv, under min Haand og Segl.

            Moss, den 18de August 1826                                 S. Ulsteen.

S.

Udstæderen heraf r. S. Ulsteen er her almindelig erkjendt for en velhavende Mand, der altid paa det Nøieste opfylder indgagne Forpligtelser, og da Hr. E. O. Rødskou, til hvem Cedtivet er utstedt, er en særdeles flittig og ordentlig Mand, tør jeg med Tryghed anbefale disse Herrer til enhver af mine Bekjendte i Danmark.

Moss, den 19de August 1826.   H. Gerner

            Da min Svigersøn ikke har gjort Brug af dette Creditiv og Fuldmagt til Dato, saa er det jeg, ifald han finder Anledning til at benytte samme, til hvilkensomhelst Tid og Sted, skal have samme Forbindelse fra min Side som Ovenstaaende han maatte vedtage. Under min Haand og Segl

Moss, den 21 Novbr. 1828                                             S. Ulsteen

                                                                                                   L.S.

Da Documentet ikke er Udstæderene tilbageleveret, bedes Vedkommende, at hans Svar i det Hele maa blive herpaa tegnet.

Moss, den 26de Januar 1832                                         ærbødigst

Otto Rodskou

 

Jeg erklærer at have udstædt et saadant Document, som heri er omspurget, samt ovenstaaende Paategning af 21 Novmbr. 1828.

Moss den 27de Januar 1832.                                         Svend Ulsteen

 

Aar 1832 den 27de Januar blev dette Document paa lovlig Maade indhændiget Garvermester Svend Ulsteen, som selv egenhændig afgav foranstaaaende erklæring, hvilket attesterse af Undertegnede, i Kraft af aflagt Eed som Varsels- og Beskikkelse-Mænd i Moss.

            Herfor betalt 1 Mk, er en Ort

Asch                                        Hans Paulsen

                                                 Holdt i Pen.

            Læst inden retten ved Moss Bything den 17de Decbr. 1832, extraheret i Justitsprotokollen samt odrlydende indført i Skjøde- og pante-protokollen No. 4 Fol.

            Ved dette Documents thinglæsning er passeretfølgende Protest: «Svend Ulsteen fremstod og protesterede mod dette Documents Thinglæsning, da Rødskoud forlængst har lovet ham at tilbagelevere det originale Document, hvilket COmparenten anseer for tilbagekaldet og ugyldigt, ligesom han herved tilbagekaldte smat begjærede tilintetgjort.»

            For Thinglæsningenbet 96 sk er fire Ort.

Vogt.

Under Vexlens Gang forandrede jeg min Stilling og indgik nyt Ægteskab, hvorved Hr. Kjøbmand Sørensen i Sandefjord blev min Svigerfader. Denne kom tilfældigviis til Christiania og der i Samtale med Hr. Werner, som endda var i Besiddelse af Vexlen, og, efter hvad jeg har fornummet underrettede Hr. Sørensen om mit Forhold, saaledes som det af Hr. Ulsteen var fremstillet, og dertil ymtede om at min Person svævede i Fare formedelst denformeentlige falske Underskrift. Hr. Sørensen som ikke kjendte de sande Forholde mellem mig of Hr. Ulsteen i Moss, troede virkelig at Foregivendet medført, om ikke Sandhed, saa dog saa megen Tvivl, at min Ære derved kunde lide – Creditten var allerede tabt – hvorfor han den mit Vidende og naturligviis mod min VIllie, paa denne Grund indfirede den manglende Rest paa Vexlen med 300 Spd. Hos Hr. erner, om hvilken Transaction jeg omtrent 1 Aar bagefter er bleven oplyst, og af hvilken Aarsag jeg først nu, efter til enkelte Tider at have høret ilde, offentligen vil fralægge mig en Beskldning, som hemmeligen har bidraget til at undergrave min Credit og derved udsætte mig og Mine for alle de Krænkelser, den offentlige Agtelses Tab medfører.

            En vægtigere Grund er endnu tilstede, nemlig den: at Hr. S Ulsteens høie Alder bebuder om kort Tid hans Overgang til hine Egne, hvor vi alle Samles for at gjøre Rede for vore værdslige Handlinger, forinden Adskillelsen give ham Adgang til at refærdige min Færd.

            Sandefjord, den 14de Febr. 1837.

Otto Rødskou[xi]».


Norsk Handels Tidende 11 mars 1837

«Auctions-Placat

            Fredagen den 14de April førstkommende Kl. 10 Formiddag, afholdes, ifølge Reqvisition fra Consul Hauff, offentlig Auction i Ole Thomassen Pausts Huus i Sandefjord over en complet Rig til et Skib paa circa 18000 Bord, bestaaende af staaende og løbende Tougværk, Ankere, Kjætting, Ankertoug, tildeels nye Seil, Pyttingbeslag, Eselhoveder ec., samt over endeel udmærkede Materialier, nemlig tre 30 a 40 Fods Kjøltræer, circa 3 Tylter 16 a 18 Fods Bundstokke, 8 Tylter Panker og 6 Tylter Citter af Bøg, 20 Tylter diverse Egetræer, 7 a 8 Tylter Bjælker, Vaterbord, Schergange, 50 Tylter Planker og andre Malmfuru-Materialier, 1 do. Mast, endeel Underopslængder, Knæer og Nagler, m.m .

            Conditionerne erfares paa Auctionsstedet, samt forinden hos Reqvirenten, efter hvis Anvisning Tingene ligeles forinden Auctionen kunne tages i Øiesyn.

            Laurvigs Byfoged-Contoir den 25de Febr. 1837.

                                                                        Olsen[xii],[xiii]».


Morgenbladet 14 mars 1837

Skipper Abelsted fra Sandefjord ankom Christiania 13 mars og tok in hos Bogtrykkersvend Høeg[xiv],[xv],[xvi].


Norsk Handels Tidende 18 mars 1837

«Advertissements

            Til Badehuset i Sandefjord behøves 7500 Stkr. Hollandske blaa Tagsteen og 300 Stkr. do. Mønnesteen. Hvo, som maatte ville sælge bemeldte Quantum, eller en Deel deraf, ville behage snarest muligt at henvende sig til Directionen for Badeindretningen sammesteds. I Tilfælde af at blaa hollandsk Steen ei kan erholdes, vil norsk rød Steen midlertidig blive anvendt og et lignende Antal deraf blive kjøbt; alt mod contant Betaling ved Modtagelsen[xvii]».


Norsk Handels Tidende 25 mars 1837

«Norske Skibe klarerede i Heldingøer og fremmede Skibe komne fra eller bestemt til Norge

Marts   

Capitain                Skib      hjemmeh. fra        til                       med
19       
H. J. Christensen  Arken   Sandefjord  Laurvig  Meme                 Ballast[xviii]

30       

M. Gullicksen       Doris    Sandefjord   Flekkefjord  Østersøen     Sild[xix]

…»


Norsk Handels Tidende 5 april 1837

«Ankomne og Afgaaede Skibe

Marts

20        Honfleur           Gode Moder                              Sandefjord[xx]  …»


Norsk Handels Tidende 8 april 1837

«Ankomne og Afgaaede Skibe

Marts

25        Grimsby           Augusta            Haraldsen         ank . f Sandefjord (efter 7 Dagers Reise)[xxi]

…»       


De Constitusjonelle 17 april 1837

«Christiania, den 16de April

–           Det er nu at ansee som afgjort, at  Badeanstalten pa Moss vil faae en Rival i en Badeanstalt i Sandefjord, til hvilken Hr. Thaulow, practs. Læge-dersteds, har givet Tegning, og hvis Opførelse omtrent skal komme til at koste 4000 Spd. I disse Dage er det saavidt vides alt begyndt paa dens Opbyggelse[xxii],[xxiii]».


Den Constitusjonelle 18 april 1837

Dr H Thaulow fra Sandefjord ankom Christiania 17 april og tok inn hos Carstensen[xxiv],[xxv].


Norsk Handels Tidende 22 april 1837

Gode Moder under Søeberg forlot Honfleur 3 april med Sandefjord som mål[xxvi].


Den Constitusjonelle 26 april 1837

Consul Haug fra Sandefjord ankom Christiania 25 april og tok inn hos Mad. A. Werner[xxvii].


Norsk Handels Tidende 29 april 1837

«          Fredrikshavn den 16de April, Den 12te dennes om Morgenen indstrandede paa RO Siden af Græsholmen Sluppen «Søholmen», Skippe S. Fredriksen, of og fra Sandefjord med Trælast bestemt til Aalborg. Mandskabet og Ladningen ere bjergede, men Fartøiet er slaaet i Stykker[xxviii]».


Norsk Handels Tidende 29 april 1837

«Norske Skibe klarerede i Helsingøer og fremmede Skibe komme fra eller bestemte til Norge

April    

Capitain         Skib    Hjemmehørende    fra       til                   med    
26       
M. Gullichsen Doris   Sandefjord              Pillau  Sandefjord      Kornv[xxix]. … «

Den Norske Rigstidende 4 mai 1837

«          Creditorene i Høker Poul Larsen og afdøde Hustru, Helvig Christensdatter, Boe i Sandefjord indkaldes herved med 12 Ugers Varsel at anmelde og beviisliggjøre deres Fordring for Undertegende som Skifteforvalter.

            Laurvigs og Sandefjords-Byfoged-Contor den 29de April 1837.

                                                                                           Olsen[xxx],[xxxi]»


Norsk Handels Tidende 6 mai 1837

«          Anholt, den 28de Marts. Natten mellem den 23de og 24de dennes var Veirliget meget koldt, med tyk Luft og megen Snee, Vinden NNO, og stiv tiltagende Kuling, som næsten vedvarede hele Dagen den 24de. Samme Dags Eftermiddag Kl. 2, da Veiret blev Klart, observeredes ved Anholt nordre Bjerg  en Jagt staaende paa Grund paa Øens nordvestre Hage, og med sine Seil til; der gjordes strax Anstalt til at komme den til Hjelp; da man efter megen Anstrengelse var kommet du til den, befandtes det at den var aldeles overiset og fuld af Vand, som og at Skipperen, som stod paa Kahytstrappen, var død af Kulden; ligeledes fandtes an Matros død paa Dækket, som hadde fastgjordt sig ved Løibommen. Disse bleve strax ilandbragte, da det skjønnedes at Skipperen var nylig død, for om muligt at faa dem tillive; men forgjæves. Ved Skibspapirernes Eftersyn erfaredes at Jagtens Navn var Emanuel, dræktig 16 norske Læster, ført af Skipper A. Hendriksen, hjemmehørende i Sandefjord i Norge, bestemt til Danmark med en Ladning Trælast, og hadde forladt Hjemstedet den 23de f.M.; tillige erfaredes af Folkelisten at der havde været 4 Mand om bord i alt, men da det meste af Dæksladningen var skyllet overbord, og Skibsjollen laae ved Siden af Skibet, maa man formode at de tvende mand, som savnedes, vare af Søen kastet overbord. Da Fartøiets Dæk er under Vand er kun ubetydeligt af Ladningen bleven bjerget, som og noget av Takkelagen[xxxii],[xxxiii]».


Den Constitusjonelle 13 mai 1837

Frue Thaulow og Jfr. Hagemann fra Sandefjord ankom Christiania 12 mai og tok inn hos Kbm. Poppe[xxxiv],[xxxv].


Den Constitusjonelle 13 mai 1837

Ankomne og Afgaaede Skibe

Mai 26. Havre: Haabets Anker, Reimer – Sandefjord[xxxvi] …»


Norsk Handels Tidende 17 mai 1837

Norske Skibe klarerede i Helsingøer og Fremmede Skibe komme fra eller bestemt til Norge

Mai      
Capitain            Skib      hjemmeh.         fra                  til           med
J. H. Hvidt Haabet Sandefjord     Havre de Cr.     Sundsvall          Ballast[xxxvii]…»

Norsk Handels Tidende 27 mai 1837

Ankomne og afgaaede Skibe

8 mai. Texel: Antina, Schuring              –           Sandefjord[xxxviii] … »


Den Constitusjonelle 30 mai 1837

Pastor van Kervel med Kone ankom Christiania fra Sandefjord 29 mai og tok inn hos Artilleriecapt. Heyerdahl[xxxix],[xl].


Den Norske Rigstidende 6 juni 1837

«Under 27de f. M. har det naadigst behaget Hs. Mjestæt at fastsætte, at for Statscassens Regning en Bipost oprettes til at befordre Breve m.m. imellom Sandefjord og den dette Sted nærmest liggende  Poststation ved Hovedlandeveien, samt at Lønnen for den i Sandefjord ansættende Postaabner bestemmes til 24 Spd[xli],[xlii],[xliii]».


Den Constitusjonelle 10 juni 1837

«Eidsvoldsanliggendet

(Fortsættelse fra Gaardsbladet)

A.

Fortegnelse

Over de til Formandskabet indbetalte Bidrag til Eidsvoldsmindet,

Til 6 Juni

Paa hvad Sted                          Det indbetalte                           Anmærkninger
 Subskriberet                                  Beløb.
                                                Spd.          Sk. 
Sandefjord                                27.                                         Fra Stedets                                                                                                Formandskab[xliv] … ».

Norsk Handels Tidende 10 juni 1837

«Norske Skibe klarerede i Helsingøer og Fremmede Skibe komme fra eller bestemt til Norge

Mai      
Capitain            Skib      hjemmeh.         fra                    til                     med
M. Gullicsen Doris    Sandefjord        –                      –                         – …[xlv] «

Norsk Handels Tidende 17 juni 1837

«Ankomne og Afgaaede Skibe

mai Havre: Gogstads Minde            afg. T. Sandefjord[xlvi] … «          


Norks Handels Tidende 24 juni 1837

«Norske Skibe klarerede i Helsingøer og Fremmede Skibe komme fra eller bestemt til Norge

Mai      

Capitain            Skib      hjemmeh.         fra                    til                     med
19       
C. Andersen      Venus   Sandefjord        –          Moss                           –[xlvii] …»

Norsk handels Tidende 28 juni 1837

«Ankomne og Afgaaede Skibe

5-9 mai, Augusta, Haraldsen; Anna Catharina, Pedersen;  – Sandefjord[xlviii] …»


Norsk Handels Tidende 8 juli 1837

«Ankomne og Afgaaede Skibe

20 juni Honfleur: Sandefjord, Brunswick            –           Newcastle[xlix] … «


Norsk Handels Tidende 8 juli 1837

«Norske Skibe klarerede i Helsingøer og Fremmede Skibe komme fra eller bestemt til Norge         

Capitain         Skib                Hjemmeh.    fra                til              med
3 juli    
J. Gullichsen  Pr. Chr. August Sandefjord    Havre de Cr.  Østersøen   Ballast[l] … «

Den Norske Rigstidende 9 juli 1837

«          Ifølge Bankfundationens § 70 advares herved efternævnte Debitorer om, inden 4 Uger fra Dato, at indbetale Renter og Afdrag af deres Gjeld til Banken, da de stillede Panter i modsat Fald ved en eneste Auction ville blive bortsolgte, nemlig:

Af Sandefjord

Reinert[li],[lii],[liii]

… «


Norsk Handels Tidende 15 juli 1837

«Norske Skibe klarerede i Helsingøer og Fremmede Skibe komme fra eller bestemt til Norge

Juli       
Capitain            Skib    hjemmeh.         fra                    til                        med
13       
M. Gullichsen    Doris   Sandefjord        Stettin              Norge[liv]                – …»

Den Constitusjonelle 16 juli 1837

«Bekjendtgjørelser for Betaling

            (684) At Badehuset i Sandefjord nu er saavidt færdigt, at Badningen sammestedes den 1ste August førstkommende kan tage sin Begyndelse, vil man ikke undlade herved at bekjendtgjøre, hvorhos tillige bekjendtgjøres, at bemeldte Badehuus er forsynet med med 8 dobbelte  Badeværelser, indrættede til Styrte- og Duschbad, samt et simpelt Bad, og er der tillige indrettet  et saakaldt Russebad, eller Dampbad med Dampdusch. I Sandefjord vil erholdes fornødne Logier og Bespiisning, i hvilken Anledning de i Sandefjord boende Directeurer, Doctor Thaulow og Toldbetjent Bredo tilbyde sig at besørge det fornødne for dem, der maatte ønske Bad og ville henvende sig til dem.

            Directionen for Sandefjords Badehuus. Laurvig og Sande-

fjord den 10de Juli 1837

                           Olsen             Thaulow            Bredo[lv],[lvi],[lvii],[lviii]»


Norsk Handels Tidende 22 juli 1837

«Ankomne og Afgaaede Skibe

4 Juli. La Rochelle: Chr. Margr.Waalman           –           Sandefjord[lix] … »


Den Norske Rigstidende 23 juli 1837

«          Christiania den 22 Juni.

Som bekjendt har man i længere Tid arbeidet paa et Badehuus i Sandefjord, hvor baade Vandet udmærker sig ved sin Salthed, Omegnen ved sin Skjønhed og luften ved sin Reenhed. Dette Badehuus, der er peent indrettet, er nu saavidt færdigt, at man Haaber Badningen dersteds kan begynde den 1ste August. Badehuuset er forsynet med 8 dobbelte badeværelser, indrettet med Styte og Duschbad, samt til simpelt Bad; ligeledes er der i Badehuset indrettet et saakaldet Russebad, eller Dampbad med Dampdusch. Det er sørget for badegjæsters Modtagelse i Sandefjord, og man behøver i den Anledninge blot at henvende sig til en af de paa Stedet boende Directeurer, da disse have tilbydet sig at besørge det Fornødne[lx]


Den Norske Rigstidende 25 juli 1837

«          I Boet efter den i Sandefjord afdøde Barbara Jonasdatter Wold, Enke efter forhen afdøde Visiteur eller Toldbetjent Engel Wold sammesteds, er forefundet et reciproque Testament, dateret 13de Marts 1797, vedhæftet Kongelig Confirmation af 7de April f. A. ifølge hvilket Sidstnævntes Arvinger efter Loven skulle arve ham efter begge bemelde Ægtefællers Død. Hvo eller Hvilke disse Arviner ere og hvor de opholde siig, derom findes i Boet ingen videre Oplysning, end en Optegnelse, der indeholder, at afdøde Engel Wold var født paa Pladsen Wold under Præstegaarden i «Frams» (formodentlig Froens) Præstegjeld i Gulbrandsdalen; at han havde 3 Brørdre, af hvilke den ældste hed Peter, den Næstældstes navn vides ikke, og den Yngste skal hede Anders – Thi indkaldes bemeldte afdøde Engel Wolds Arvinger saavelsom enhver anden. Der maatte have Noget at fordre i Boet efter ham og afdøde enke Barbara Jonasdatter Wold, herved med Aars og Dags Varsel at anmelde og beviisliggjøre deres Arveret og Krav, for mig som Skifteorvalter – Det anmærkes, at bemeldte afdøde Enke Barbara Jonasdatter Wold har ved Testamente, som er naadigst confirmeret, indsat sin Halvsøsters Søn Hans Syversen Torgalsbøen til sin eneste Arving, der ogsaa har meldt sig ved Skiftet.           

Laurvigs Byfoged Contor den 29de Juni 1837.   Olsen[lxi],[lxii]».


Den Constitusjonelle 29 juli 1837

«Bekjendtgjørelser for Betaling

(627) Badehuset i Sandefjord

            I Forbindelse med Directionens forhen i dette Blad indrykkede Bekjendtgjørelse af 10de d. M. om at badningen ved Sandefjords Badehuus tager sin Begyndelse den 1ste August førstkommende, finder man med hensyn til bemeldte badehuus’s Indretning m. v. at meddele følgende Oplysninger: De til Styrtebadet henhørende Styrtekasser, der holde 80 til 90 Potter[lxiii] Vand, ere indretede saaledes, at Patienten, eller de der tager Styrtebad, efter Behag, paa eengang eller i flere Dele, kan lade Vandet styrte over sig; ligesaa kan Temperaturen saavel i Styrte- som i Dusch-Karene efter Ønske erholdes forskjellig. Betalingen for de forskjellige Bad ere: for et Duschbad 32 Sk., for  et Styrtebad, 24 Sk. Og for et simpelt Bad 20 Sk., og gives paa 30 Billetter 12 pCt. Rabat. En Moder, der tager Bad, kan uden Betaling medtage til Karbadning et Barn under 6 Aar, dog at Tiden til Badningen ikke dervved forlænges, 2 Børn under 12 Aar kunne benytte eet Bad paa samme Billett, og for et Barn under 12 Aar betales det halve, naar der følger en Voxen med, der ogsaa benytter Badet. Til at forestaae Dampbadet er engageret den for Badegjesterne ved Westermanns Damp-Bad bekjendte Andreas. Til et simpelt Bad tilstaaes ¾, til et Styrtebad og til et Duschbad 1 Time. De Badegjester, der maatte attraae bestemte Badetimer daglig, efter Lægeordination i saa Henseende, kunde erholde disse, naar de henvende sig til Doctor Thaulow med Lægeattest om, hvilken Time paa Dagen der ønskes Bad. Den fortrinlige Gytjen til benyttelse ved Duschbadene findes i Overflødighed paa Stranden, neppe 100 Skridt fra Badehuset, og kan Gytjen saaledes stedse haves frisk, hvilket er av Viktighed for den Badende. Saltstyrken af Vandet i Sandefjords-Bugten, der benyttes til Badehuset, er altid den samme, og er Vandet stedse reent og klart. Fjorden selv er vakker og giver Badegjesterne god Anledning til Søe- og Fiske-Tourer.

Reisende kunne tage ind til Klubværten Abraham Reinert og Enken Madame Reinert, hvor de vilde finde Staldrum for Hest og kan Middagsspise ligeledesher erholdes saavel til Afhentning som til at nyde i Huset. De fleste Aviser ville findes i Badehuset, hvis Salon staaer aaben for Enhver.          

Directionen for Sandefjords Badehuus, Laurvig og Sandefjord den

                        25de Juli 1837.

                        Olsen.               Thaulow.          Breda»[lxiv],[lxv].


Norsk Handels Tidende 29 juli 1837

 «Norske Skibe klarerede i Helsingøer og Fremmede Skibe komme fra eller bestemt til Norge

Juli      
Capitain                Skib    hjemmeh.    fra         til                med
24       
H. J. Christensen  Arken   Sandefjord   Laurvig   Kjøbenhavn Jern[lxvi].

… «


Den Constitusjonelle 1 august 1837

Consul Hauff med Søn ankom Christiania 31 juli fra Sandefjord og tok inn hos Oberst Vosgraff[lxvii],[lxviii].


Norsk Handels Tidende 5 august 1837

«Norske Skibe klarerede i Helsingøer og Fremmede Skibe komme fra eller bestemt til Norge

Juli      
Capitain                 Skib    hjemmeh.   fra                    til              med
30       
H. J. Christensen   Arken  Sandefjord   København        Laurvig      Tjære[lxix] … «

*Norsk Rigstidende 6 august 1837

«          Den 1ste August aabnedes Badehuset i Sandefjord, i hvilken Anledning var arrangeret Smuk Musik og et festligt Gilde af Byens, Omegnens, og Laurvigs Indvaanere. Badehuset er endnu ikke fulfærdigt, men Pumpe-Indretningen og endeel Badaekammere ere istand, hvorfor man nu har ladet Badet begynde, for at benytte den bedste Sommertid[lxx],[lxxi]».


Den Constitusjonelle 10 august 1837

«          Badehuset i Sandefjord er ny færdigt, men det vil næppe komme til at gjøre vort nogeet Afbræ. Inrætningen selv er ikke arrangeret efter nogen stor Maalestok, og Byen er for lille til at kunne forskaffe Badegjæsterne de Forlystelser, som Moss. Vi kunne derfor ikke Andet end betragte dette Badested som en lille Filialafdeling af vort, hvor man tyer hen, naar Antallet af de Besøgende her bliver for talrigt, og vi glæde os over, at en anden Bye allerede har fulgt vort Exempel. Derimod hørte vi i Førstningen ikke uden Frygt  tale om en Badeindretning i Laurvig. Laurvig er en stor Bye, hvor man leve et muntert og selskabeligt Liv, og da Badegjæsterne ialmindelighed søge dette ved ligessamegeet som Bad, kunde der let blevet Tilfældet, at man glemte Moss for Laurvig. Men da vi hørte, at det varme Vand til Badene blev kogt paa Theekiedler, forsvandt vor Frygt, og til Overflod er nu allerede det lille Bdehuus forsvundet. Det hele Arrangement maa ikke have havt nogent betydeligt Omfang, da man fortæller at hele Badeindretingen brændte op en Nat uden at Branden blev bemærket af andre end en lille Dren, der stod Vagt om bord en Sildejagt, og som ikke kunde komme i land, da de øvrige Folk var roede bort med Baaden[lxxii]».


Norsk Handels Tidende 19 august 1837

«Ankomne og Afgaaede Skibe

6 august. Nantes: Haabets Anker, Andersen,    afg. T. Sandefjord[lxxiii].


Den Norsk Rigstidende 20 august 1837

«Proclamata

            Ved Laurvigs Byes Skifteret staae følgende Boer under Behandling:

Efter Jacob Ellefsen af Sandefjord[lxxiv],[lxxv],[lxxvi] … «


Norsk handels Tidende 30 august 1837

 «Norske Skibe klarerede i Helsingøer og Fremmede Skibe komme fra eller bestemt til Norge

August 

Capitain         Skib          hjemmeh.    fra        til                med
21       
D. E. Bjerke   Prospera   Sandefjord   Aarhus   Danzig         Ballast[lxxvii]»

Norsk Handels Tidende 6 september 1837

«Norske Skibe klarerede i Helsingøer og Fremmede Skibe komme fra eller bestemt til Norge

August 
Capitain            Skib                     hjemmeh.   fra        til                   med
30       
O. Gullichsen    Christian August    Sandefjord  Wasa    Havre de Cr. Tømmer[lxxviii] … »

Den Constitusjonelle 8 september 1837

« Proclamata

Under Laurvigs Skiftejurisdiksjon

Jacob Ellefsen af Sandefjord[lxxix]… « 


Den Constitusjonelle 8 september 1837

« Bekjendtgjørelser for Betaling

“(830) Dampbadet i Sandefjord vil, indtil nærmere Bestemmelse, være aabent hver Mandag, Onsdag og Fredag. Prisen for et bad er 2 Ort. Og Fremmede ville uden Vanskelighed kunne erholde Logis naar de timelig desagaaendes ville henevnde sig til Directionen. Da man længe paa disse Kanter har følt Savnet af en slik Indretning, og alle Kyndige have sjænket den deres Bifald, tvivler man ikke om at Publikum og især Dhrr. Læger ville have Deres Opmærksomhed henvendt derpaa.                                                                                                                        Directionen[lxxx],[lxxxi]».


Norsk handels Tidende 9 september 1837

«Norske Skibe klarerede i Helsingøer og Fremmede Skibe komme fra eller bestemt til Norge

Septb. 

Capitain            Skib         hjemmeh.         fra        til                med

3         

C. Andersen  Venus           Sandefjord        Laurvig Kønigsberg   Ballast[lxxxii] …»


Norsk Handels Tidende 16 september 1837                                                          

«Norske Skibe klarerede i Helsingøer og Fremmede Skibe komme fra eller bestemt til Norge

Septb.  Capitain  Skib        hjemmeh. fra         til          med
8         
D. C. Bierke       Prospera  Sandefjord  Danzig  Norge    Rug[lxxxiii] … «

Den Constitusjjonelle 19 september 1837

Skibscapitain Sørensen fra Sandefjord ankom Christiania 18 september og tok inn på Hotel du Nord[lxxxiv].


Norsk Handels Tidnede 23 september 1837

«Ankomne og afgaaede Skibe

6-14 September

Caen Reveer: …

Heldine Anette, Kruge   – Sandefjord[lxxxv] …»


28 september

«Mortifications-Stevning

            Med Hjemmel ag Kongelig naadigst bevilling af 12te d.M. er det jeg herved med Aars og dags Varsel, sub poene præclusi & perpetui silentii, indstævner Ihændehaveren af en af Jacob svendsen til Wisiteur eller toldbetjent Wold udstædt, men forkommen Panteobligation, dateret 19de thinglæst 25de Juni 1810, lydende oprindelig paa 500 Rd. D.C. omskreven til 225 Rd. S.B., hvorpaa nu rester 100 Spd., med anden Prioritet i Udstæderens eiende, i Sandefjord imellem Hans Johannesens og Henrik Dahls Gaarde beliggende Huus, samt med Sikkerhed i Udstæderens Løsøre, til at møde (enke med Laugværge, Mindreaarig med Curator og Umyndiges Værge) inden Laurvigs alminedelige Bythingsret, som holdes paa Stedets Raadstue, Mandagen den 26de November 1838, for enten at beviisliggjøre sin lovlige Adkomst til bemeldte Obligation eller anhøre samme ved Dom mrtificeret, saaledes at derimod en bekræftet Udskrift af Skjøde- og Pantebogen kjende at gjælde i den originale Obligations Sted.

            Tønsberg den 23de September 1837.

                                                For Skifteretten i Boet efter  afdøde

                             Visiteur eller Toldbetjent Engel Wold og Hustru Barbra Wold. 

Petersen[lxxxvi],[lxxxvii],[lxxxviii]»


30 september

«Ankomne og afgaaede Skibe

Sept. 12-14. Caen: Haabet, Fredriksen,            – Sandefjord[lxxxix] …»


2 oktober

«Sager, paadømt i Høiesteret

Den 30te September

L.-No. 37. Advocat Bruun, Actor mod Ole Christophersen Bergan

            Underrettens Dom, afsagt inden søndre Jarlsbergs Sorenskriverie den 6te Mai d.A., er saalydende:

            Tiltalte Ole Christophersen Bergan bør arbeide i nærmeste Fæstning i 3 Aar og betale alle af denne Sag of hans Arrest m.v. lovlig flydende Omkostninger, og deriblandt til Referenten ved det optagne Thingsvidne i Sandefjord, Prokurator Sebbelov, i Salarium 3 Spd. Alt, med Undtagelse af Salariet, efter af Overøvrigheden approberede Regning.

            Ved Jarlsbergs Overbirkerets Dom af 7de Juni er kjendt for Ret:

            Underrettens Dom bør ved Magt at Stande, og børtiltatle Ole Christophersen Bergan endvidere udrede alle af Sagen ved Overbirkeretten lovlig flydende Omkostninger eefter Amtet approberede Regninger.

            I Høiesteret blev Overbirkerettens Dom stafæstet og Actor tillagt i Salarium 10 Spd[xc]».


10 oktober

«Høiesterets-Domme

30te September

Bruun – som befalet Actor mod

Hjelm – Ole Christophersen Bergan, tiltalt for 2den

            Gangs Tyverie.           

            Ved den af jarlsbergs Overbirkeret under 7de Juni 1837 afsagte Dom, som Actor havde indstevnt til Stadfæstelse, var kend for Ret: Underrettens Dom bør ved magt at stande, og bør Tiltalte Ole Christophersen Bergan endvidere udrede alle af Sagen ved Overbireretten lovlig flydende Omkostninger efter af Amtet approberede Regninger.          

Ved den af Sorenskriveren i søndre Jarlsberg, Bothel Nielsen, under 6te Mai 837 afsagte Dom var kjendt for Ret: Tiltalte Ole Christophersen Bergan bør arbeide i nærmeste Fæstning i 3 Aar og betale alle af denne Sag og hans Arrest m.v. flydende Omkostninger og deriblandt til Referenten ved det optagne Thingsvidne i Sandefjord, Procrator Sebbelow, i Sallarium 3 Spd., Alt med Undtagelse af Sallariet efter af Overøvrigheden approberede Regninger. 

Dom:

            Overbirkerettens Dom bør ved Magt at stande. I sallarim til Actor for Høiesteret, Advocat Bruun, betaler Tiltalte Ole Christophersen Bergan 10 Spd[xci]».


 16 oktober

Dødsfald.

            Det blev min tunge Lod herved at tilkjendegive fraværende Beslægtede og Venner, at det behagede den Alvise ved Døde at henkalde til sig, Mandag Aften den 9de dennes Kl.9 Slet, min kjære og uforglemmelige mand, Kjøbmand og Borger til Sandefjord, Ole Melsom, i en Alder af 60 Aar og 1 Dage. Blid og Gud hengiven forlod han dette usle Liv. Herren trøste mig i dette haarde Stod. Fred med Dit Støv, velsignet være Dit Minde!  

Sandefjord, den 11te October 1837.

                                                                        Johanne sal. Melsom,

                                                                Fød Rohde[xcii],[xciii],[xciv],[xcv],[xcvi]».


20 oktober

«Anmeldte Dødsfald

– Kjøbmand Ole Melsom, 60 Aar, den 9de October i Sandefjord[xcvii],[xcviii]. …»


2 november

«Tilkjøbs

Formedelst anden Bestemmelse er jeg tilsins underhaanden at sælge min eiende Gaardepart Adamsrød, beliggende i Slagen, ¼ Miil fra Aasgaardstrand, ¾ Miil fra Tønsberg og ¼ Miil fra Kirker. Paa Gaarden kan vinderfødes 6 Køer, 4 Faar og en Hest, og hvortil der tillige er tilstrækkelig Sommerhavn i Gaardens Udmark. Af Skov er der til Gaarden det Nædvendige til Brænde og Gjerdefang. Gaardens Bygninger bestaae i: 1) En 2etages Hovedbygning vel indrettet for en conditioneret familie, og hvori er 6 Værelser, rappede og malede samt forsynede med 5 store 2- a-3etages Kakkelovne, Kjøkken med Spiskammer samt Klædekammer og under Huset en stor og rummelig Kjelder. 2) En Udhuusbygning, hvori Love med tvende lader, Stald til 3 Heste, Fæhuus til 6 Køer samt Faare- og Svine-Stald. 3) En Bryggerhuusbygnin, hvori Skorsteen med Bagerovn samt Drengestue, Vognremisse og Vedskuur. Lige ved Hovedbygningen er en stor og smuk Urtehauge, ligesom Gaarden er tilstrøkkelig forsynet med friskt Vand i Nærheden av Bryggehuuset. Da Gaardens Jorder gaae lige til Christiania-Fjorden, vilde den være særdeles skikket til Bebeoelse enten for en Skipper eller Skibsrehder og ellers for hvilkensomhelst conditioneret Familie. Eiendommen kan sælges paa meget fordeelactige Conditioner for Kjøberen, og hvorm, saavelsom Prisen, der kan erholdes Underretning ved at henvende sig til min antagne Laugværge Hr. Kjøbmand Chr. L. Sørensen i Sandefjord.

            Adamsrød i Slagen, den 27de October 1837.

                                                            Dorthe Ch. Sal. Reinert[xcix],[c]».


5 november

«Dødsfald

            Sørgeligst bekjendtgjøres for fraværende Beslægtede og Venner, at min inderlig elskede Kone, Berthe Kirstine, fød Schrøeter, forlod dette Jordiske den 31rw October, i en Alder af 47 Aar, efterladende 3de Børn, der med begræde Tabet af den Afdøde.

            Sandefjord, den 1ste November 1837.

                                                                                    Anthon Grøn[ci]»


16 november

«Anmeldte Dødsfald

Berthe Kirstine Grøn, fød Schrøeter, 47 Aar, den 31te October i Sandefjord[cii],[ciii],[civ] …»


[lxiii] En pott er knapt en liter