S1829

Den Norske Rigstidende 29 januar 1829

«Proclama

Under Laurvigs Byes Skifte-Jurisdiction staae følgende Boer under Behandling:

 

efter afdøde Henry Lack fra London;
–        –     Andreas Madsen af Sandefjord;
–        –     Feiermester Johan Christian Kynell;
–        –     Bødker Torsten Torbjørnsen;

 

thi indkaldes med 12 Ugers Varsel Enhver, som I dise Boer maatte have Noget at fordre eller erindre, at melde sig med deres Paastande og Beviisligheder.

      Laurvigs Skifteret, den 23de Januar 1829.         Rye[i],[ii],[iii],[iv],[v]»


Norsk Handels Tidende 4 februar 1829

            «Sandefjord, den 2den Februar. Ved Skrivelse af 22 pasatio fra Dhrr. Wesely&Søn i Kjøbenhavn er jeg underrettet om, at formedelst en vedholdende streng Frost i de sidste 4 Ugerer Farvandet saavel i Kjøbenhavn som i Helsingøer belagt med Iis , og anmode disse mig tillige om, at give Underretning herom til de Capitainer, som maatte ligge i norske Havne for nedadgaaende, med Tilføiende, at fraraade disse, for Øieblikket, at afgaae dertil, ligesom de love at vilde give mig Underretning, naar Omstændighederne, i Henseende til Isen, forandrer sig. Denne Bekjendtgjørelse har jeg troet rigtigst at lade skee gjennem Handelstidend.             Chr. Hvidt[vi]».


Christiania Intelligenssedler 12 februar 1829

Fru Hvidt fra Sandefjord ankom Christiania 11 februar og tok inn hos Armeeintendent Meilænder[vii],[viii].


Morgenbladet 21 februar 1829

Pastor Unger med Frue ankom Christiania fra Sandefjord 19de Februar og tok inn hos Forvalter Unger[ix],[x].


Christiania Intelligenssedler 21 februar 1829

            «Torsdagen, den 26de Februar førstkommende, Kl. 11 Formiddag, afholdes, ifølge Reqvisition fra Generalconsul og Overtoldbetjent, Ridder Warendorph, offentlig Auction første Gang udi og over hans eiende og iboende Gaard med Tilliggelser, under Matr.-No 65, forhen No. 52 i Ladetstedet Sandefjord,hvis Bygninger ere forsikrede i Brandcassen for 1650 SPd.- Onsdagen den 11te Marts førstkommende, Kl. 11 Formiddag afholdes 2den og samme Dag, Kl. 3 Eftermiddag 3die Gang offentlig Auction udi og over bemelde Gaard. Gaarden kan af Kjøberen tiltrædes til April Maaneds Udgang dette Aar, og den største Deel af Kjøbesummen forventes at kunne i nogen Tid blive staaende imod Pant i Eiendommen. Forøvrigt erfares Conditionerene paa Auctionsstedet.

            Laurvigs Byfoged-Contoir den 24de Januar 1829.

                                                                                 Rye[xi],[xii],[xiii],[xiv],[xv]».


Morgenbladet 24 februar 1829

Consul Hvidt fra Sandefjord ankom Christiania 23 januar og tok inn hos Armee-Intendant Meilænder[xvi],[xvii].


12 mars

Skibsførerne N. Gogstad og L. Larsen fra Sandefjord ankom Christiania 11 mars og tok inn hos Mad. Bochelie[xviii].


14 mars

Skibscapt. Bernert med Kone ankom Christiania fra Sandefjord 12 mars og tok inn hos Madame Werner[xix],[xx].


17 mars

Skipper Grøn fra Sandefjord ankom Christiania 16 mars og tok inn hos Mad. Bochelie[xxi],[xxii].


Morgenbladet 20 mars 1829

            «Mandagen den 9de Marts var for Laurvig en Sorgens Fest, da de jordisk Levninger af forhenværende Justitiarius i Norges Høiesteret, Johan Randulf Bull, stededes til Hvile. Tilfulde følende, hvormeget Fæderlandet skylde denne ædle Olding, der med uforandret Redelighed og Fasthed værnede om Norges Selvstændighed, stræbte derfor Laurvigs Indvaanedere at bidrage, hvad der stod i deres Magt, til denne Sørgefests Forherligelse, og saaledes offentlig at lægge for Dagen deres Erkjendtlighed for den hedenfarne Oldings Fortjenester af Fædrelandet. Derfor blev ved den Saakaldte Herregaardsslette en Æresport opreist, smykket med Granbar og Flag, med følgende Inscription: Han stod som Klippen trofast, en Themis Præst saa bold Ømt, kjærligt var hans Hjerte og Retfærd var hans Skjold!

            Derfra var en Allee af Grantræer planet lige til Kirkeporten, som ligeledes var udsmykket med Granbar og følgende Inscription: «Sørgende Medborgeres sidste Farvel til Johan Randulf Bull»

          

Kirkens Vinduer vare tildækkede og Kirken selv stærkt oplyst med talrige Lys. Klokken 3 om Eftermiddagen toges Liget ud; til det indbudne Følge sluttede sig et talrigt frivilligt, deels fra Laurvigs egne Indvaanere deels fra Frederiksværn og Sandefjord.

            Kisten bares vexelvis af Officierer, civile Embedsmænd og Borgere, der kappedes om at bevise den Afdøde denne deres sidste Ære, og under Minutskud og en høitidelig Musik bevægede Toget sig langsomt til Kirken. Ved Indtrædelsen i denne motoges Liget af 9 sortklædte Damer, som strøede Blomster foran Kisten, medens en høitidelig Musik tonede.

Nu nesattes Kisten og et Chor fra Orgelet istemmede følgende i denne høitidelige Anledning forfattet Sang:

 

Hver Dag, som Livet, har sin Qvide,
Men Dagens Sorg er tifold stor,
Han, som nys vandred ved vor Side
Bortrives – synkes dybt i Jord.
Hvo kjendte ham – hans skjønne Færd –
Og følte ei hans høie Værd.
Tilgiv, o Gud! vor Graad, vor Klage,
Vort elskte Land har Faa, som han;
I Ret og Veldaad svandt hans Dage,
I Alt han stod som Ædel Mand.
Din Magt, o Død, er tung – som stor,
Du svøber Alt i Nattens Flor!

 

Derefter fremstod Pastor teilman of efter ham Pastor Herlofsen og skildfrede, hva den Hedenfarne havede været som Menneske og Borger, samt Fædrelandets og hans Families Tab ved hans Bortgang fra Verden. Efter Talerne bleve følgende Stropher afsjungne:

 

En daadfuld Dag fortjener Hvile,
Men hvo fortjente den, som han?
I Liv, i Død vi saae ham smile
Ved Sjælefred til Gravens Rand,
Og dette Smiil hist følger med
Til lyse Aanders Evighed.
Der Freden boer, der Lønnen venter,
Den gode Trætte Vandringsmand,
Der Palmen evig grøn han henter
For velført Liv i Tidens Land.
Dybt under Snee der ulmer Liv,
Fra Haabets Gud gjenlyder – Bliv!

 

Da Sangen var endt stillede Damerne sig ved Kisten og En af dem fremtraadte og lagde en Krands paa den hæderkronede Oldings Kiste under Fremsigelse af disse Linier:

Du stod som Klippen trofast, en Themis Præst saa bold, Ømt, kjærligt var dit Hjerte og Retfærd dit Skjold! Modtag da denne Hæderskrandsen, Erkjendlighedens Pant, mens Livets Straalekrone i Himlens Hal du vandt.

Saaledes endtes denne Sørgefest, den første i sit Slags, som maaskee nogensinde har fundet Sted i Laurvig[xxiii]».


Morgenbladet 24 mars 1829

Kjøbmand Sørensen fra Sandefjord ankom Christiania 22 mars og tok inn hos Carstensen[xxiv],[xxv].


Norsk Handels Tidende 25 mars 1829

«Ankomne og afgaaede Skibe

Marts 7. Havre: Gode Moder, Heidemark,          afg. t. Sandefjord[xxvi],[xxvii] …»


Morgenbladet 1 april 1829

Skibscapt. Heidemark fra Sandefjord ankom Christiania 30 mars og tok inn hos Tracteur Pettersen[xxviii],[xxix].


Norske Handelstidende 4 april 1829

«Skibs-og Handels-Efterretninger

            Sandefjord, 1 april. Dhrr. Wesly & Søn i Kjøbenhavn have paa Dhrr. Kjøbenhavnske Assurandeurers Vegne tilskrevet mig under 26de f. M. saalydende:

            «Hensikten af nærværende er, at lade Dem vide at Sundet er belagt med Iis, saa at det ikke kan passeres afnoget Skib. Helsingøers Havn er aldeles fuld af Skbe, som er komne fra Nordsøen og have søgt Tilflugt der for Isen. Bemeldte Havn kan nu ikke rumme et eneste Skib mere, saa at de Skibe, som nu komme fra Nordsøen ville blive nødsagede at gaae tilbake til Norge.

Vi maae derfor lade Dem vide, at det aldeles ikke er raadeligt for noget Skib at gaae fra Norge hertil. Saasnart Sundet er Seilbart og Skibe kunne med Sikkerhed afgaae, skulle vi strax lade Dem det vide.

Vi maae herved bede Dem, at lade denne Berenting bekjendtgjøre i den Norske Handelstidende til vedkommende Capitainers Efterretning.»

Ovestaaaende bekjendtgjøres saaledes herved til Efterretning for Vedkommende.

            Kulden vedholder her paa Kysten med Snefog og stærk Blæst fra N.O. Endeel udgaaende, til Nordsøen bestemte Skibe, ere i de sidste Dage afseilte fra Svelvigen og andre østlige Havne, hvor Farvandet er aabent.                                    Christopher Hvidt[xxx]».

Statistiske Efterretninger

Oversigt af Tilstanden i Jarlsbergs og Laurvigs

Amt i Aaret 1827

Kjøb- og Lade-stæderne

Af disse er Laurvig den største, Ved sidste Folketælling var Foletallet 3107 og havde saaledes betydelig tiltaget siden 1815, da den ikkun udgjorde 2562; imidlertid vilde man meget feile, hvis man fra Folkemængdens Formerelse vilde slutte til Velstandens Tiltagelse, da byen i saa Henseende snarere er gaeen tilbage end frem, som en Følge af de uheldige Handels-Conjuncturer, især hvad Trælast og Jern angaaer, som næsten udgjøre Stedets eneste Udførsels-Artikler; hvortil kommer, at Stede mangler Opland, da det ligger saa nær ved Skien, Tønsberg og Sandefjord. Som underkastet den grevelige Patrimonial-Jurisdiction var Laurvig i Fortiden bestanding behandlet som Stdbarn, saat der saagodtsom aldeles Intet gjordes fra Offentliges Side enten for Skoler eller for andre almeennyttige Anstalter. Med hensyn til Huusflid staaer Stedet meget tilbake, Den qvindelige Deel af den lavere Classe kjender kun saar lidt til Haandarbeide, hvilket vel maa tilskrives, at der aldrig har været nogen Almusekole, hvor der er blevet undervist heri. Med  hensyn til Stedets Tilstand i pecuniair Henseende, da var denne før Krigens Udbrud i 1807 meget god; men de verre  havde de locale Omstændigheder og fornemmelig at saa faa af de større Gaarde og Skove i Omegnen vare Eiendomsgods, foreldet Stedets Indvaanere til at sætte den allerstørste Deel af deres Formue i Skibe, der næsten alle med ganske fa Undtagelser ved Krigens Udbrud bleve tabte, hvorved Stedet fra en velstaaende Bye sank tilbage under det Middelmaadige, Ved sin heldige Beliggenhed, der gjorde det til et af de betydeligere Kornoplagssteder under Krigen, saavelsom ved Licence-Farten hævede vel Stedet sig igjen noget i Veiret; men Mangel paa Handelskundskaber, i Forening med den almindelig paa den Tid herskende mindre tarvelige Levemaade, gjorde Stedet efter faa Fredsaar snart fattigere, end det før var, of saaledes vil vel Byen som Kjøbstad komme til at vegetere, indtil Handels-Conjuncturene forandre sig til det bedre. I de sidste Aaringer har Stedet og fristet det Uheld, ved Forliis at miste flere af sine største og beste Skibe, uden at de have været assurerede. Under Laurvigs Jurisditction henhører Ladestedet Sandefjord med noget over 600 Indbyggere. Dette lille Sted beboes af nogle Handlende og Skibsredere, Søfarende, Haandverkere, Fiskere og Arbeidsfold. Her er forholdsviis noget mere Velstand og Rørelse end i Laurvig, uagtet de uheldige Handels-Conjuncturer, der som overalt staae i Veien for, at Stedet skulle kunne hæve sig til nogen høiere Grad af Velstand. – Den største Bye i Jarlsbergs District er Tønsberg, som i de ældre Tider var meget velstaaende, forinden den maatte dele sit Opland med Laurvig, Sandefjord, Holmestrand og Aasgaardstrand, men gik siden tilbage efterhaanden, som de andre Steder tiltog; imidlertid beholdt den dog en Deel af sin Velstand, saalænge Skibsfarten florerede under Landets neutrale Stilling. Denne vedble saa at sige at væreStedets eneste Erhvervskilde, indtil Krigen udbrød, da næsen alle de betydeligste her hjemmehørende Skibe, hvori Indvanernes fornemste Eiendom bestod, faldt i fiendtlig Vold; siden hvilket Uheldsstød Byen ikke har kunnet reise sig, omendskjøndt den vel ikke er saa aldeles fattig som Laurvig. Indvaanerne udmærke sig forseelaktig ved Tarvelighed og Stræbsomhed. – Holmestrand, der en af Norges unge Byer, havde alligevel ved Vinskibelighed, Orden og Tarvelighed erhvervet sig en temmelig Grad af Velstand før Krigens Udbrud, ved hvilken Byen gik en heel Deel tilbage, men vandt dog under Krigsaarene Noget af sin Velstand igjen, uden herved at forledes til nogen Overdaadighed. Denne Bye, der udmærker sig ved i samme herskende gode Tone, har i de senere Aar erholdt flere Springbrønde eller Vandposter, ligesom og Byens Brandredskaber ere blevne forbedrede og et nyt Sprøitehuus opført. Under Holmestrands Tolddistrict henhører Ladestedet Aasgaardstrand, hvori boe nogle ret velhavende Skibsredere. Af større Stransteder uden Privilegier er i dette Amt 2, nemlig Staværn og  Strømmen med Svelvigen. Det Første af disse, der gaaer i Eet med Fredriksværn, tæller til sammen hermed omtrent 1600 Menneskeer, bestaende, foruden af Marinens Officierer og Værftets faste Corps samt Garnisonen, af nogle Handlende, der tildeels eie mindre Skibe, af Søfarende, Haandverkere o.s.v. Strømmen med Svelvigen tæller henimod 1200 Indvaanere, bestaaende næsten blot af Søfarende, Fiskere, Arbeidsfold og nogle enkelte Haandverkere. Hvad der ellers gjør dette Sted vigtig, er at det er Vinteroplagsted for en Mængde Skibe, især af de i Drammen hjemmehørende, der her oplægges, deels for at komme tidligere du om Foraaret, deels fordi Skibene her er frie for at beskadiges af Orm. Naar undtages Fritzøe Jernverk og Saugbrug, ere der ikke i Amtets Kjøb- og Lade-steder andre Fabrikker og Manufacturer end Brændeviins-Brænderier og Tobaksfabrikker[xxxi]».

«2. Landdistrictet

I fortiden har Districtet, uagtet dets til dels meget frugtbare Jordbund, staaet langt tilbage i Agerdyrkning, men er i et sidste Decennimu, siden Indføreslen af et forbedret JOrdbrug paa Jarlsbergs Hovedgaard, i de nærmest omliggende Bygder gaaet Fremad, skjøndt der endnu er saare Meget igjen i saa Henseende at Ønske. O Laurvigs District staaaer derimod Jordbruget og Agerdyrkningen langt tilabge, undtagen i Tjøllings Thinglaug, hvor det er gaaet nogenledes fremad efterhaanden, som Skovene eere aftagne. Grunden til Jordbrugets saa sltte tilstand i Laurvigs Fogderie maa vel fornemmelig søges derim at en saa stor Deel af Gaardene her ikke er Eidendomsgods men Bygselgods, tilhørende det forrige Laurvigs Grevskab, hvoraf flyder, at man hos Opsidderne ikke finder den Interesse for deres Gaardes gode Drift, som hos Eidendomsmanden; hvortil endnu kommer den Omstændighed, at et stort antal af de herværende  Gaardbrugere beskæftige sig saameget med Skovdrift, Kulbrænden og Kulkjørsel, hvilke Næringsveie ikke uden med stor Vnaskelighed lade sig forene med et godt Jordbrug. Een Green af Agerbruget er imidlertid unegtelig i begge Amtets Fogderier tiltaget saare betydelig og tiltager aarlig, og dette er Potatos-Avlingen, hvortil Jordbunder overal, især i Laurvigs District, er fortræffelig skikket. I Tiden bør ellers Landet i det Hele og dette Amt i Særdeleshed vente velgjørende Følger for Agerbruget af det paa Gaarden Semb i Jarlsberg oprettede Agerdyrknings-Seminarium. En Hidring for et bedre Jordbrug maa ogsaa søges i Eiendommenes altfor store Udparcellering, hvorved Gaardbrugerne næsten overalt forvandles i Virkeligheden til Huusmænd og som Saadanne ere ude af Stand til at bære enhver extraordinair Byrde, som Statens Fornødenhed maatte udkræve, ja næsten ædelægges ved et enkelt uheldigt Aar. – Fædriften lægges ingen særdeles Vind paa, hvilket heller ved de saa udparcellerede Brug vel er muligt; imidlertid drives dog paa enkelte Steder, men især i Vaale- og Ramnæs-Thinglauge, nogen Handel med Heste. Ogsaa ved salg af Slagteqvæg fortjenes der Endeel i disse Thinglaug, især i Vaale.  – De i Amtet værende Jernverker, Eidsfos, Jarlsbergs Verk og Fritzøe-Jernverk, hvilket sidste har sine betydeligste Marsovne og samtlige Gruber beliggende udenfor Amtets Grændser, have, ligesom Landets andre Jernveerker, i de senere Aar havt at Kæmpe mad saare uheldige Conjuncturer, og kunne ikke holde Priser med udenlandske Verker, hvortil Aarsagen vel forstørsdelen maa søges i de her i Landet gjældende høiere Priser paa flere af Livets Fornødenheter og den deraf flydende høiere Arbeidsløn, maaskee ogsaa tildeels i mindre fuldkomne Indretninger. – Skovdriften haar er som andre Steder i Landet ved de uheldige Conjuncturer snarere bragt Tab end Fordeel, og lægges derfor tildelles noget mindre Vind paa, hvilket Sidste vel eller i og for sig selv ikke kan ansees saa skadeligt, da Skovene derved ikke fuldt saa stærkt udhugges og Almuens Øie maaske meer hendrages paa Jordbruget. – Fiskeriene er ikke af den Betydenhed, at de afgive noget Synderlig til Salg til andre Districter, men ofte knapt nok til Districtets eget Forbrug. I Lougen fiskes vel ikke saa ganske ubetydelig Lax, især ved det store Kjærøe-Laxefiske i Laurdal, men den forbruges forstørstedelen i Districtet og dets Kjøbstæder. EN ny Næringsgreen, der i 1826 har begyndt, er Hummerfangsgen, som forhen ikkun dreves, forsaavidt Udbyttet fandt Afsætning i Districtets Kjøbstæder, men nu er begyndt at drives langt mere udvidet, da de fangne Hummere udkibest til England i særegne, dertil indrettede Fartøier, hvormed den afhentes, og hvilken Udskibnng skeer gjennem Laurvig. Huusfliden kan i det Helel ikke berømmes; dog gives der Undtagelser herfar, i hvilken Henseende Ramnæs-Thinglaug fortjener at omtales fordeelagtig, da det udbringer ikke saa ganske lidt ved Salget af hjemmevævede Lærreder, der i Districtets Kjøbstæder og Omegnen gjerne kjøbes paa Grund af deres Godhed. Den Konstflid, her findes, kan heller ikke tildrage sig synderlig Opmærksomhed; dog fortjener det at nævnes, at der i Landdistrictet i Jarlsbergs Fogderie gives Adskillige, som fabrikere Voiturer, der ere særdeles smukke og gode, ja for en Deel endog saa smukke, som de nogensteds i Landet kunne leveres. Valløe-Saltverk producerede i 1827 18 til 20,000 Tdr. raffineret Salt[xxxii]».


22 april

            «Under 8de d. M. har det naadigst behaget Hs. Majestæt at udnævne:

Kjøbmand Niels Fredrik Hauff, som fransk Consul i Laurvig og Sandefjord, og

Kjøbmand Helmik Janson som de forenede Nordamerikanske Staters Consul i Bergen[xxxiii],[xxxiv]


2 mai

«Bekjendgjørelse til Efterretning

for de Søfarende

            Efter Anmodning fra Dhrr. Wesely & Søn paa Dhrrer Kjøbenhavnske Assurandeurers Vegne bekjendtgjøres herved, at Sundet og Kjøbenhavns Rehd var fri for Iis den 23 dennes.

            Sandefjord den 29de April 1829.

                                    Christopher Hvidt[xxxv]».


9 mai

«Norske Skibe klarerede i Helsingøer og fremmede Skibe kone fra eller bestemte til Norge

Capitain  Skib      hjemmeh.         fra     til                     med

Mai
C. Goen Venus   Sandefjord        Laurvig Kjøbenhavn      Jern[xxxvi] …»

«Norske Skibe klarerede i Helsingøer og fremmede Skibe kone fra eller bestemte til Norge

Capitain Skib     hjemmeh.         fra                   til                     med
April
4.
Tolesen Haabet Sandefjord        Stavanger         Østersøen          Sild[xxxvii] …»

15 mai

Kjøbmand Berg fra Sandefjord ankom Christiania 14 mai og tok inn hos Mad. Werner[xxxviii],[xxxix].


19 mai

            «Under Laurvigs Byes Skiftejurisdiction staae følgende Boer under Behandling:

Efter afdøde Matros Hans Carlsen
–       Gullik Sørensen Hougerøds afdøde Hustru Ingebor Maria Andersdatter
–       Jørgen Nicolaisens afdøde Hustru Johanne Cathrine Andersdatter
–       afdøde Enke Madame Brodahl
–          –       Kjøbmand Andreas Grøn af Sandefjord
–          –       Enke Ragne Elisabeth Blom
–       Poul Egevalds afdøde Hustru Malene Justsdatter
–       afdøde  Enke Malene Olsdatter Horn

 

Thi indkaldes herved med 12 Ugers Varsel Enhver som maatte have noget at fordre i disse Boer, at fremkomme med deres Krav og Paastand, og samme for Skifteretten Beviisliggjøre inden bemeldte Tids Forløb.

Laurvigs Byes Skifteret den 11te Mai 1829.

Bye[xl],[xli],[xlii],[xliii]».


20 mai

«Norske Skibe klarerede i Helsingøer og fremmede Skibe kone fra eller bestemte til Norge

Capitain    Skib                   hjemmeh.  fra             til                 med
Mai
19.
Goen        Venus                Sandefjord   Helsingøer Hull              Been
20.
N. Hauene Anne Magdalene Sandefjord   Rørvig       Kjøbenhavn  Kornvarer[xliv]…»

27 mai

«Norske Skibe klarerede i Helsingøer og fremmede Skibe kone fra eller bestemte til Norge

Capitain            Skib                  hjemmeh.        fra            til                med
Mai
H. Sørensen Enigheden         Sandefjord        Stavanger Calmar            Sild[xlv] …»

28 mai

            «Under Laurvigs Byes Skifte-Jurisdiction staae følgende Boer under Behandling:

efter afdøde Matros Hans Carlsen;
–    Gullik Sørensen Houkerøeds afdøde Hustru Johanne Ingebor Marie Jensdatter;
–    Jørgen Nicolaisens afdøde Hustru Johanne Cathrine Andersdatter;
–    afdøde Enke Madame Brodahl;
–         –    Kjøbmand Andreas Grøn;
–         –    Enke Ragne Elisabeth Blom;
–    Poul Enevolds afdøde Hustru Malene Justsdatter;
–    Enke Malene Olsdatter Horn.

 

Thi indkaldes herved med 12 Ugers Varsel Enhver, som maatte have Noget at Fordre i disse Boer, at fremkomme med deres Krav og Paastand, og samme for Skifteretten beviisliggjøre inden bemeldte Tids Forløb.

      Laurvigs Byes Skifteret, den 11te Mai 1829.                  Rye[xlvi]».


30 mai

«Norske Skibe klarerede i Helsingøer og fremmede Skibe kone fra eller bestemte til Norge

Capitain             Skib            hjemmeh.         fra           til             med
Mai
And. O. Bockelie Modellen      Sandefjord        Laurvig    Østersøen Ballast
27.
…         
A. Kruge             Aurora        Sandefjord        Harlingen Narva       Ballast[xlvii]»…

3 juni

Jomfru Reinerz fra Sandefjord ankom Christiania 2 juni og tok inn hos Madame Grundt[xlviii],[xlix].


13 juni

«Norske Skibe klarerede i Helsingøer og fremmede Skibe kone fra eller bestemte til Norge

Capitain        Skib                   hjemmeh.    fra              til               med
Juni
J. R. Hauene Anna Magdalena   Sandefjord  Kjøbenhavn Christiania  Kornvarer[l] …»

20 juni

«Ankomne og afgaaede Skibe

Juni 8-11 Texel                                                 afg. T.

And. Carolina, S. Knudsen                                 Sandefjord[li] …»


25 juni

“Dødsfald

            Jeg opfulder herved den tunge Pligt, at bekjendtgjøre for fraværende Familie og Venner, at det behagede Gud at bortkalde fra denne Verden, Tirsdagen den 9de d. M., min kjære Fader, Isack Waale, forhenværende Kjøbmand i Sandefjord, i sin Alders 81de Aar.

                        Gaarden Wirick pr. Sandefjord, den 10de Juni 1829.

                                    Paa egne og fraværende Sødskendes Vegne:

                                                                       Lovise Waale[lii],[liii],[liv],[lv],[lvi]».


28 juni

«Ankomne og afgaaede Skibe

Fra Texel den 8de Juni: Knudsen, Andrea Carolina, til Sandefjord[lvii]; …»


4 juli

«Norske Skibe klarerede i Helsingøer og fremmede Skibe komne fra eller bestemte til Norge

Capitain            Skib          hjemmeh.         fra              til             med

Juli
A. O. Bockelie   Modellen   Sandefjord        Nykøping     Hull            Hvede[lviii] …»

9 juli

Skibscapit. Bull fra Sandefjord ankom Christiania 6 juli og tok inn hos Madame Graff[lix],[lx].


11 juli

«Norske Skibe klarerede i Helsingøer og fremmede Skibe kone fra eller bestemte til Norge

Capitain   Skib      hjemmeh.         fra                    til                     med

Juli
4.
Kruge      Aurora  Sandefjord        Narva               Amsterdam      Tømmer[lxi] …»

14 juli

Pastor Schrøeter med Frue ankom Christiania fra København 13 juli og tok inn hos Mad. Werner; samme dag ankom Jomfru Hageman fra Sandefjord, og tok inn samme sted[lxii].


17 juli

«Ind- og udklarerede Skibe

[Trondhjem]

Den 5te Juli: …A. Nielsen, Barkskibet Haabets Anker, af Sandefjord, fra Drogheda, baglastet[lxiii]. …»


21 Juli

«Ind- og udklarerede Skibe

[Trondhjem]

Indklarerede.

Udklarerede

Den 11te Juli: … – 15de Juli: A. Nielsen, Barken Haabet, af Sandefjord, til Irland med Trælast[lxiv]…»

«Proclama

Da Boet efter den paa Gaarden Wirik i Sandeherred afdøde Isaak Waale, forhenværende Kjøbmand i Sandefjord, og dennes forhen afdøde Hustrue, Helvig Kirstine Lindberg, er taget under Skifterettens Behandling, saa indkaldes herved, ifølge Kongelig naadigst Bevilling af 11te dennes, der vil blive læst ved vedkommende  Under- og Overet, sub poena præclusi & perpetui silentii, med Aar og Dags Varsel Enhver, som maatte have noget at fordre i dette Boe, at fremkomme med deres Krav og Paastand, og samme for Skifteretten at beviisliggjøre inden bemeldre Tids Forløb.

            Laurvigs Sorenskriveries Skifteret den 13deJuli 1829.

                                                                                          Rye[lxv],[lxvi],[lxvii],[lxviii]».


25 juli

«Norske Skibe klarerede i Helsingøer og fremmede Skibe kone fra eller bestemte til Norge

Capitain            Skib            hjemmeh.   fra              til                     med
Juli
24.
Jens A. Poulsen Dristig        Sandefjord   Laurvig        Kjøbenhavn      Jern
Hans Sørensen  Enigheden  Sandefjord   Stubbekiøb   Tønsberg          Rug[lxix] …»

29 juli

«Skibs-Efterretninger

            Sandefjord, d. 25de Juli. Igaar indkom hertil den engelske Slup the happy Return, Capt.Watson, bestemt til Scotland; den har mistet Bougprydstangen etc., og maa reparere forinden den kan fortsætte Reisen[lxx]…»


30 juli

Consul N. F. Hauff ankom Christiania fra Sandefjord 28 juli og tok inn hos Carstensen[lxxi].


6 august

«Norske Skibe klarerede i Helsingøer og fremmede Skibe kone fra eller bestemte til Norge

Capitain            Skib       hjemmeh.      fra               til                     med

Juli
Jens A. Poulsen Dristig    Sandefjord    Kjøbenhavn   Drammen         Kornvarer
4.
C. Reinert         3 Brødre Sandefjord    Riga              Drammen         Rug[lxxii] …»

19 august

            «At Enken Anne Henricha Thue døde, født Lund, døde den 12te August i en Alder af 73 Aar har jeg herved den Ære at bekjendtgjøre for fraværende Beslægtede og Venner.

            Sandefjord, den 14de August 1829.       H. Tveten[lxxiii],[lxxiv],[lxxv],[lxxvi]»


«Norske Skibe klarerede i Helsingøer og fremmede Skibe kone fra eller bestemte til Norge

        Capitain Skib       hjemmeh.         fra        til                     med
Aug
         Bodelie Modellen Sandefjord        Hull      Østersøen          Ballast[lxxvii] …»

26 august

            «Laurvig, d. 23 August. Torsdagen d. 20de udgik Dampfartøiet Oscar paa en Lystour til Skien, havde 20 Passagerer fra Laurvig, 2 fra Sandefjord og 18 fra Fredriksværn, i alt 40, hvilket Antal dog formeredes i Brevig og Porsgrund. Fra Skien afgik Fartøiet med over 100 Passagerer, som for størstedelen forlod Fartøiet i Porsgrund. Den kolde Luft og det slette Veir om Natten og Morgenen forud, var Aarsag i at Antallet var saa lidet, thi de Fleste troede ikke at Touren vilde have foregaaet[lxxviii]


27 august

Skibsfører A. Bull fra Sandefjord ankom Christiania 25 august og tok inn hos Mad. Werner[lxxix].


1 september

Consul Hvidt fra Sandefjord ankom Christiania 29 august og tok inn hos Carstensen. Kjøbmand Sørensen, også fra Sandefjord, ankom to dager senere og tok inn samme sted[lxxx].


2 september

            «Mandagen den 21de September førstkommende, Kl. 10 Formiddag, afholdes 1ste Gangs offentlig Auction udi og over afdøde Kjøbmand og Skipperborger Isach Waales Boes Gaard, Matr.-No. 81, forhen No. 67 i Ladestedet Sandefjord, bestaende af: et 2 Etages Vaaningshuus, hvori 8 Værelser, og Kjøkken samt Krambod og Kjælder; en 1 Etages Sidebygning, indrettet til Bryggerhuus og Drengestue m.m.; de fornødne Udhuse og Pakboder. Til Gaarden ligger tillige en Frugt- og Urte-Hauge og en Græsløkke. Eiendommens Bygninger ere brandforsikrede for 1000 SPd. Onsdagen den 30te September, Kl. 10 Formiddag, afholdes 2den Auction, og samme Dag Kl. 3 Eftermiddag 3die Auction udi og over bemeldte Gaard. COnditionerne erfares ved Auctionen.

            Laurvigs Byfoged-Contor, den 29de August 1829.         Rye[lxxxi],[lxxxii]


8 september

Consult Hvidt fra Sandefjord ankom Christiania 5 september og tok inn hos Carstensen[lxxxiii].


12 september

«Norske Skibe klarerede i Helsingøer og fremmede Skibe komne fra eller bestemte til Norge
Capitain      Skib             hjemmeh.  fra             til                    med
Sept.
S. L. Aarøe Nyt Haab      Sandefjord Laurvig      Helsingøer         Tømmer
 …
9
L Aarøe     Det Nye Haab Sandefjord Helsingøer Sandefjord        Ballast[lxxxiv] …»

19 september

«Norske Skibe klarerede i Helsingøer og fremmede Skibe kone fra eller bestemte til Norge

      Capitain      Skib        hjemmeh. fra                   til               med

Sept.

      J. Torgersen Familien  Sandefjord Havre de Gr.    Danzig        Ballast[lxxxv] …»


1 oktober

«Proclama

            Under Laurvigs Skiftejurisdiction ere følgende Boer tagne under Behandling, nemlig:

Efter afdøde Anne Henrikke Thue, født Lund, Enke efter afdøde Kjøbmand i Sandefjord,

                  Christopher Thue.

–        –     Enke Inger Catrine Bøchmann, og forhen afdøde Mand Johan Larsen                      Bøchmann.

–       –     Skræddermæster Even Skoug

Thi indkaldes herved med 12 Ugers Varsel Enhver, som i disse Boer maatte have Noget at fordre, at fremkomme med deres Krav og Paastand og Samme for Skifteretten Beviisliggjøre inden bemeldte Tids Forløb.

Laurvigs Byes Skifteret den 26de September 1829.

Rye[lxxxvi],[lxxxvii],[lxxxviii],[lxxxix],[xc],[xci]


14 oktober

«Norske Skibe klarerede i Helsingøer og fremmede Skibe kone fra eller bestemte til Norge

            Capitain     Skib    hjemmeh.  fra              til             med
Octbr.
            M. Tolvsen Haabet Sandefjord Norkjøping Norge         Kornvarer[xcii] …»

17 oktober

«Norske Skibe klarerede i Helsingøer og fremmede Skibe kone fra eller bestemte til Norge

            Capitain     Skib   hjemmeh.      fra        til                 med
Octbr.
10.
            A.C. Goen  Venus   Sandefjord   Laurvig  Kjøbenhavn   Jern[xciii] …»

28 oktober

Norske Skibe klarerede i Helsingøer og fremmede Skibe kone fra eller bestemte til Norge
            Capitain  Skib        hjemmeh.   fra               til          med
Octbr.
20.
… 
            Bochlie    Modellen Sandefjord   Petersborg     Livorno  Hvede[xciv] …»

28 oktober

«Ankomne og afgaaede Skibe

Oct.                                                      ank fra

… Nantes: Constitution, Olsen Sandefjord[xcv] …»

 

«Laurvig, den 25de October. Igaar indkom til Staværn: Modellen, Capt. A. Bokelie af Sandefjord paa Reisen fra St. Petersborg til Nissa og Livorno med Hvede og Stykgods, deels formeedelst contrair Vind og deels fordi nogle af hans Mandskaber vare blevne syge. Han har havt meget stormende Veir; saaledes ogsaa andre over Nordsøen hjemkomne Skibe. Især blæste ded 14de d. M. en Storm av N. og N.N.O., som blandt flere Steder dog skal have Raset stærkest paa Vlie Rehd,hvor mange Skibe ere forliste, hvoriblandt Fortuna, Capt. Niels Harris her fra Laurvig, total, kun Styrmanden og 2 Drænge bleve bjergede Dagen efter, af 2 hollandske Fiskere, efterat de om Natten havde udstaaet meget paa Vraget[xcvi]


31 oktober

Norske Skibe klarerede i Helsingøer og fremmede Skibe kone fra eller bestemte til Norge
         Capitain  Skib  hjemmeh.      fra               til                   med
Octbr.
23.
          E. Goen Venus  Sandefjord   Kjøbenhavn  Sandefjord      Kornvarer[xcvii] …»

5 november

«Storthinget

            Til Represæntanter … – For Laurvigs Kjøbstad og Sandefjord er valgt: Overlærer Ahlert Hysing, og til Suppleant: Kjøbmand Johan Christian Bruun[xcviii]. …»


11 november

«Ankomne og afgaaede Skibe
Oct.                                                      ank. f.
Havre:
Gode Moder, Heidemark                       Sandefjord[xcix] …»
            «Sandefjord, d. 8de Novbr. Hertil Stedet ere i de sidste Dage følgende Skibe ankomne: Aurora, A. Kruge f Amsterdam. Constitutionen, H. Olsen f. Nantes; Katten, C. G. Reinert f. Calais; Enigheden, Sørensen f. Jersey; Cathrine, Nielsen fra[c] …»

23 november

            «Sluppen Dristig, to Aar gammel, drægtig 14 ½ Commercelæster, i god seilbar Stand, agter jeg underhaanden at sælge. Om Priss og Conditioner accorderes med mig selv.

            Sandefjord, den 12te November 1829.

                                                                        Mads Poulsen[ci],[cii].» 


2 desember

Norske Skibe klarerede i Helsingøer og fremmede Skibe kone fra eller bestemte til Norge
            Capitain            Skib       hjemmeh.    fra              til             med
Novbr.
26.
            Jacob Jørgensen Familien Sandefjord   Danzig        Toulon  Staver[ciii] …»

9 desember

            «Skonerten Dovre, drægtig 21 ½ Commercelæster, bygget i Sandefjord af Ege- og Furru-Materialier, er underhaanden tilkjøbs paa billige Conditioner, naar Libhabere behage at henvende sig til Undertegnede, hvor Inventarii-Listen er til Eftersyn. Fartøiet er udmærket stærkt og godt, har meget godt Inventarium, og det Hele har med stor Flid været vedligeholdt. Dets meste Fart har været paa Kjøbenhavn, og er hos Asurandeurerne der ansat i føste Classe.

            Laurvig den 2den Decbr. 1829.

H. Falkenberg[civ],[cv]          


12 desember

            «Skonnerten Enigheden, drægtig 18 ½ Commercelæster, fortømret og forhudet fra Kjølen af i Aaret 1819 af Ege- og Furru-Materialier, og ellers i god seilbar Sand, med Inventarium, er underhaanden at fae tilkjøbst, nar Lysthavende deraf, behagentlig i portofire Breve, vil henvende sig til mig, og skal da Conditionerne blive opgivet paa saa billige Vilkaar som mulig for Kjøberen.

            Sandefjord, den 30te Novbr. 1829.

                                                Ole Melsom[cvi]


16 desember

            «Skonnerten Odin & Anelia *), drægtig 21 ½ Com.-Læster, bygget i Sandefjord af Ege- og Furru-Materialier, er underhaanden tilkjøbs paa billige Conditioner, naar Libhabere behage at henvende sig til Undertegnede, hvor Inventarii-Listen er til Eftersyn. Fartøiet er udmærket stærkt og godt, har meget godt Inventarium, og det Hele har med stor Flid været vedligeholdt. Dets meste Fart har været paa Kjøbenhavn, og er hos Assurandeurene der ansat i første Classe.

            Laurvig den 2den Decbr. 1829.

H. Falkenberg[cvii],[cviii].

_______________

*) I de foregaaende Advertissementer er af Feiltagelse sat Navnet Dovre.»


26 desember

            «Sandefjord, den 24de desember. Briggen Helene, Capt. Hans Olsen, med en Ladning Olie, Viin, Frugter og Bly, fra Mallaga til Kjøbenhavn, er formedelst Søskade indkommen hertil for at losse og reparere. Fartøiet har været paa Grund ved Læsøe, hvor noget af Ladningen blev udkastet[cix]