S1827

Den Norske Rigstidende 11 januar 1827

            «Da det ved Auctionen over afdøde Justitieraad Wulfsbergs efterladre Gaard, Steensæt paa Eger, den 26de Septbr. F. M. gjorte Bud ikke er blevet approberet: saa er denne Eiendom, som er bleiggende en Miil fra Drammen, endnu at faae tilkjøbs, hvorom kan handles med Skattefoged Nerdrum i Drammen. Beskrivelse over Gaarden er forhen trykt, og findes til Eftersyn hos Kjøbmand Jacob Nielsen og Factor Hviid i Christiania, Skattefoged Nerdrum i Drammen, Byfoged Wulfsberg i Moss, Kjøbmand Hans Backer i Holmestrand, Kjøbmand Carl Stoltenberg i Tønsberg, Consul Hvidt i Sandefjord og hos Tracteur Braun i Hougsund paa Eger. – Gaarden kan strax tiltrædes[i],[ii]».


25 januar

«Officiel Artikel

Justits- og Politie-Væsenet

            Under 9de d.M. har hans Majestæt naadigst formildet den Hans Jacobsen og Ole Olsen af Sandefjord ved Høiesteretsdom af 25de October f. A. (see Rigstid. For 1826 No. 91) for Indbrud og Tyverie idømte Straf af Kagstrugning og Fæstnings-Arbeide paa Livstid derhen, at Kagstrygningen for begge Angjældendes Vedkommende bortfalder[iii]».


Den Norske Rigstidende 13 november 1826

«Sager paadømte ved Høiesteret.

Den 25de October

Sørensen – som beskikket Actor mod

Thesen – Hans Jacobsen og Ole Olsen, tiltalte for Indbrud og Tyverie.

            Ved Stiftsoverrets Dom af 22de Mai 1826, som Actor havde indstævnet til Stadfæstelse, var kjendt for Ret: Hjemthingsdommen vær ved Magt at stande. Og fuldyrdes, efter Øvrighedens Forføining, ved lovlig Adferd. Iøvrigt forbeholdes Justitiens Ret imod Ole Johannesen saavel i henseende til den Forbrydelse, hvorfor han fra Nedre-Rommerige skal være undveegen, som for de under nærværende Sag opdagede Forbrydelser.

Ved den af Sorenskriveren i Agger, Cancelieraad Helzen, og Meddomsmænd under 10de April 1826 affsagte Dom var kjent for Ret: Tiltalte Hans Jacobsen og Ole Olsen bør stryges til Kagen og hensættes til Arbeide i Aggershus Fæstning deres Livstid; saa bør de ogsaa betale alle af deres Arrest og Sagen flydende Omkostninger, hvorunder til Actor Procurato Sehestedt for havte Udgifter 2 Spd. 20 Skr., og til Defensor Procurator Schmidt 14 Sped. i Sallarium, samt Procuratorene Schnitler og Dahl de dem ved Thingsvidnet i Nedre Rommerige tilkjendte Sallarier, 6 og 4 Spd., foruden Skyds og Diæt. Endeligen bør de af Knud Holm vedkjendte Kaaster og den af Peder Larsen paa Bestum ved-kjendte Baad dem udleveres som deres Eidendom.

Dom:

            Stiftsoverrettens Dom bør ved Magt at stande; hvorhos de Tiltalte Hans Jacobsen og Ole Olsen, een for begge og begge for een, bør udrede alle af de 2de ved Nedre- og Øvre-Rommeriges Juristictioner i August og September indeværende Aar optagne Thingsvidner lovlig slydende Omkostninger, hvorunder Actor Procurator Schnitlers Sallarium billiges med 17Spd., og Defensor Procurator Dahls med 12 Spd.; saa betale de Tiltalte paa lige Maade  i Sallarium til Actor for Høiesteret, Advocat Sørensen, 12 Spd[iv]».


Morgenbladet 26 januar 1827

«Udnævnelser til Storthinget 1828

Represæntanter                                                                Suppleanter

    …                                                                                     …

                  Laurvig og Sandefjord

Thomas Bryn, Byfoged, Byskriver og Sorenskriver 2)   C. Bruun, Kjøbmand[v],[vi]»


29 januar 1827

Den Norske Rigstidende 4 februar 1827

Consul Hvidt og Generalconsul Warendorph fra Sandefjord ankom Christiania 3 februar og tok inn hos Carstensen[vii].


Den Norske Rigstidende 5 februar 1827

Dersom herrene ønsket å gå og handle kunne de stikke innom en forretning som førte et godt utvalg:

            «Undertegnede forhandler følgende Varer i større og mindre Partier:

Hattenheimer fra 1819                          2 Spd.  pr. Flaske
Portviin                                                 72 Sk.  pr. Flaske
Rhinskviin                                             96 Sk.  pr. Flaske
Madeira                                                60 Sk.  pr. Flaske
Malaga                                                 36 Sk.  pr. Flaske
Muskatviin                                            36 Sk.  pr. Flaske
Chateau Margeaux                                48 Sk.  pr. Flaske
St. Julien                                              36 Sk.  pr. Flaske
Gammel Medoc                                     32 Sk.  pr. Flaske
Medoc                                                   24 Sk.  pr. Flaske
Armagnac                                             36 Sk.  pr. Flaske
Cognac                                                 32 Sk.  pr. Flaske
Æddike                                                 20 Sk.  pr. Pot

 

Fiin blaa Kaffe, Raffinade, Candis, hvidt og guult Havanna-Sukker, guult St. Croix-Ditto, Grøn-Thee og Kongo-Thee, Risengryn, Rosiner, Figener, Svedsker, Peber, Ingefær, Muskatte-Blomme, Caardemomme, Fenikelfrø, Petum[viii], Hornliim, og Opodeldok.

H. Visgaard[ix]».


Norsk Handels Tidende 24 februar 1827

            «Til Dhrrer Skibsredere, Skibscapitainer og Andre, der drive handel paa London.

I det jeg herved aflægger min forbindligste Tak til de mange Venner og Velyndere i Norge, der hidtil skjenkede mig deres Tillid og addresserede deres Skibe til mig, saa tager jeg tillige Anledning til nedenstaaende at opgive min Adresse, for dervved at betrygge især Fremmede for ikke at blive misledede af Personer, der seile frem og tilbage paa Themsen – ligesom jeg ogsaa vendskabeligst vilde tilraade alle Dhrrer Skibscapitainer nöiaktigen paa Connossementet at anföre Dækslasten, for derved at forebygge al Tvist om Fragten, og sætte vedkommende Kjöbmand istand til, naar han vilde assurere, at kunde opgive Störrelsen og Verdien  af samme.

Stedse skal Formaalet for alle mine Bestræbelser gaae du paa at beforde de Mænds Interesse, der ville sætte Tillid til mig og overdrge mig Forretninger at udföre, og aldrig skal jeg spare Flid og Möje for at fortjene og i Fremtiden vedligeholde mine Venners Agtelse, Yndest og Tillid.           

London, 22 Januar 1827.

Ærbødigst

Blake
Eedsvoren Mægler og Commissionair
No. 1 George Street Trinity Square
great Tower Hill[x],[xi],[xii],[xiii],[xiv]».

Norsk Handels Tidende 24 februar 1827

            «Da jeg i lang Tid, saavel personligen som ved Forretninger har kjendt Hr. Mægler W. Blake i London som en meget vederhæftig, duelig og retskaffen Mand, der efter min Bedste Overbeviisning söger at handle i til Redernes Fordeel; saa tager jeg mig ikke i Betænkning at anbefale Hr. Blake til mine ærede Medborgere som maatte have Mægler-Forretninger at udföre i London.

            Sandefjord den 21de Februar 1827.

                                                Christopher Hvidt[xv],[xvi],[xvii],[xviii]».


Norsk Handels Tidende 14 mars 1827

«Skibs- og Handels-Efterretninger

            Sandefjord, 9 Marts. Idag indom her paa Havnen Skibet Emilie, Capt. Ole Lønwold, hjemmehørende i Gøteborg. Skibet afseilede fra St. Ubes for 4 Uger siden, men var igaar under Landet udfor Gøteborg, men kunde ikke komme i Havn formedelst Iis; den maatte derfor vende Nord for at søge den Norske Kyst. Sidste nat blæste en kraftig Storm paa Kysten af Vind S. V. med svær Søgang[xix]


Den Norske Rigstidende 19 mars 1827

«Dødsfald

            «Det blev min tunge Lod herved at bekjendtgjøre for fraværende Slægt og Venner, at det behagede Gud den 10de d. M. at bortkalde til et bedre Liv ved en rolig of stille Død min uforglemmelige Mand, Jeremias Reinert, i sin Alders 62de Aar og 5 Maaneder, efter omtrent 2 Aars svagelighed, og begrædes hans Bortgang af mig med 6 Børn.

                                                                        Sandefjord, den 12te Marts 1827

                                                                                    Andrea Kirstine Reinert
                                                                                         født Noord[xx],[xxi]»

Den Norske Rigstidende 22 Mars 1827

«Dødsfald

            «For Beslægtede og Venner bekjendtgjøres herved, at min gode Svigerfader, Capitain Pohlman, afgik blid og rolig ved Døden den 18de dennes paa Gaarden Kaasa pr. Skien i sin Alders 67de Aar, efterladende sig 5 Børn og en 80aarig Svigermoder, der alle savne Tabet af en Kjærlig Forsørger.

            Unneberg pr. Sandefjord, den 24de Februar  1827.

B. Schrøeter[xxii],[xxiii]».


Den Norske Rigstidende 26mars

                                          «Dødsfald

Jeremias Reinert, 62 Aar 5 Maaneder, den 10de Marts i Sandefjord[xxiv]. …»

 

«Norske Skibe klarerede i Helsingøer og fremmede Skibe kone fra eller
bestemte til Norge

       

Marts    Capitain              Skib               hjemmeh.         fra        til             med

22        Chr. Torbjørnsen Fæstemøen    Sandefjord        Laurvig Østersøen Baglast[xxv]. …»


Stockholms Dagblad 1827-03-31

« – Handelsunderrättelser: Från Sandefjord den 10de dennes: att Swenska skeppet Emelei, Kapten O. Lundwall, destinerad från S:t Ybes til Götheborg med Salt, dage förut dit indkommit i hafweri under en svår storm från S. W. og W. S. W. Nämnde Kapten jade warit 4 weckor på wågen og har flere gånger haft häftiga stormar. Den 8 dennes war han under kusten af Götheborg, hwilken   war så starkt belagd med is at han fann det omöljigt uppnå nogon Swensk hamn, hwarføre han tilsatte alla segel, för att, om möjligt, uppnå nogon Norsk…».


5 april

«Dødsfald

            Det blev herved vor sørgelige Lod, at tilkjendegive fraværende Beslægtede og Venner, at vor elskede Datter, Seonne [Søvrine] Lovise, efter 5 Dages Sygeleie, indgik gjennem Døden i et bedre Liv Søndagen den 25de dennes i en Alder af 18 Aar. Hendes tidlige Bortgang begrædes med følende Savn af dybtsørgende Forældre.

            Sandefjord, den 27de Marts 1827.

Kirstine M. Sørensen                                           Christen L. Sørensen[xxvi],[xxvii]».


Den Nord-Cimbriske Tilskuer eller Thisted Amts allernaadigst privilegerede Avertissements-Tidende

1 juni 1827

«Døde i Norge … Jfr. [NN]. Sørensen i Sandefjord …».


4 juli

Fortegnelse over de i Norge udleverede Tyrkiske Søepasse i Juli, August,

September, October, November og December Maaneder 1826[xxviii]

No. Skibets Navn Læste-dræg-tighed Rhedernes Navne Skipper Passets Datum
A.    I Christiania
203 Haabet 166 Consul C. Hvidt i Sandefjord J. C. Aarøe 23 August
204 Frantz 98 ½ Ditto C. Hvidt i Sandefjord A. T. Hauff 23 Septbr.

11 april

«Ankomne og afgaaede Skibe

8 April Sandefjord: Frantz, Capt. Hauff, Torrevichia, med en ladning Salt, efter 8 Ugers Hjemreise[xxix]».


14 april

Fuldmægtig Simensen ankom Christiania fra Sandefjord 10 april og tok inn hos Madame Werner[xxx].


18 april

«Norske Skibe klarerede i Helsingøer og fremmede Skibe kone fra eller
bestemte til Norge

                   

April     Capitain            Skib          hjemmeh.     fra                    til                 med

…         

A. Strand Emanuel  Sandefjord   Kjøbenhavn   Gothenborg   Kjøbmandsv[xxxi]. …»

Handelsbetjent Holst ankom Christiania fra Sandefjord 16 april og tok inn hos Carstensen[xxxii].


19 april

«Dødsfald

Seonne [Søvrine] Lovise Sørensen, 18 Aar, den 25de Marts i Sandefjord[xxxiii] …»


23 april

            «Atter tilkjendegives sørgeligst for fraværende Slægt og Venner, at en elsket Datter, Maren Sophie, blev os ved Døden berøvet Onsdagen den 4de dennes, efter 10Dages Sygeleie, i en alder af 16 Aar. Dobbelt tungt rammer denne Skjæbne, da den sa nylig tilforn frarev os hendes Søster, Severine Lovise. Tabet af tvende saa haabefulde Børn begrædes med følende Savn af dybtsørgende Forældre og Sødskende.

            Sandefjord, den 8de April 1827.

Kirsten M Sørensen                                                                       Christen L. Sørensen[xxxiv]».


26 april

            «Høker og Tobaks-Fabriqueur Jeremias Reinert af Sandefjord er ved Døden afgaaen, og hans Boe taget under Skifterettens Behandling; hvorfor Alle og Enhver, som i dette Boe maatte have noget at fordre eller erindre, indkaldes med tre Maaneders Varsel at melde sig her ved Skifteretten med deres Paastande og Beviisligheder, ligesom Debitorene paamindes om strax at afgjøre deres Gjeld til Boet.

            Laurvigs Skifteret, den 21de April 1827.                                                Feyer,

                                                                                                                   Constitueret[xxxv],[xxxvi],[xxxvii]».


28 april

«Norske Skibe klarerede i Helsingøer og fremmede Skibe kone fra eller
bestemte til Norge

                   

April     Capitain            Skib          hjemmeh.     fra                    til                 med

26.

  1. D. Moe Hoppet     Sandefjord    Fredrikstad       Kjøbenhavn   Tømmer[xxxviii]… «

          

1 mai

Consul Hvidt fra Sandefjord ankom Christiania 30 april og og inn hos Carstensen[xxxix].


3 mai

«Dødsfald

Maren Sophie Sørensen, 16 Aar, den 4de April i Sandefjord[xl]


8 mai

Consult Hvidt fra Sandefjord ankom Christiania 7 mai og tok inn hos Carstensen[xli].


9 mai

«Ankomne og afgaaede Skibe

                                                            ank. fra

Havre: … Gode Moder, Reiner Sandefjord.

 …

                    Emanuel, Torbjørnsen      Sandefjord[xlii]


12 mai

«Norske Skibe klarerede i Helsingøer og fremmede Skibe kone fra eller
bestemte til Norge

       

Mai       Capitain            Skib      hjemmeh.         fra                    til         med

9.

  1. Henricksen Elgen    Sandefjord        Helsingøer        Laurvig           Hvede[xliii]. …»

 

 «Ankomne og afgaaede Skibe

April                                                     ank. fra

Dublin: Enigheden, Sandelen Sandefjord …

                                                            afg. fra

Havre: …Gode Moder, Verner Sandefjord[xliv] … «


16 mai

«Norske Skibe klarerede i Helsingøer og fremmede Skibe kone fra eller
bestemte til Norge

       

Mai       Capitain            Skib      hjemmeh.         fra           til                     med

11.

O. Moe Hoppet Sandefjord Kjøbenhavn      Fredrikstad            Hvede[xlv],[xlvi]. …»

«Ankomne og afgaaede Skibe

Mai                                                                   afg. til

Havre: … Emanuel, Torbjørnsen Sandefjord[xlvii] …»


17 mai

«Skibe

Afgaaet til Sandefjord.

            Fra Havre den den 27de April: Werner, Gode Moder[xlviii]. …»


24 mai

«Skibe

Afgaaet ti Sandefjord.

            Fra havre den 1ste Mai:            Andersen, Rommeriget[xlix]. …»


26 mai

«Ankomne og afgaaede Skibe

Mai                                                                               ank. fra

Cove of Cork: Constitutionen, Heidemark Sandefjord[l] …»

 

Den Norske Rigstidende28 mai 1827

            «Under 18de d. M. er naadigst Confirmation medeelt paa den af Laurvigs Magistrat udfærdigede Beskikkelse for Mægler og Lotsoldermand Frederik Hesselberg Falkenberg til at være Veier, Maaler og Vrager i Laurvig og Ladestedet Sandefjord[li]».


29 mai

Consul Hvidt og Student Backer ankom Christiania fra Sandefjord 28 mai og tok inn hos Carstensen. Fru Hvidt fra Sandefjord ankom samme dag og tok in hos Bureauchef Kraft[lii].


4 juni

«Skibe

Ankommet fra Sandefjord.

            Til Cowe of Cork den 5te Mai: Heidemark, Constitutionen[liii]. …»


Den Norske Rigstidende 27 Juni 1827

«Statistiske Efterretninger

Classification of Norges Veie.

(Fortsættelse fra No. 46).

Jarlsbergs og Laurvigs Amt.

  • Veien, som kommer fra Drammen, gaaer sydefter igjennem hele Amtet, passerer Kjøbstæderne Homestrand og Laurvig, og ender, for Amtets Vedkommende, ved Langgangens Fjord, der er Bratsbergs Amts Grændse.
  • En Vei, som Syden for Holmestrand forlader Veien No. 1, og deler sig i 2de Arme, der begge føre til Horten, den ene til Marine-Etablissementet og den anden til Sundstedet.
  • En Vei, som ved Borre-Kirke forlader Veien No. 2, og gaaer til Tønsberg.
  • Veien fra Skydsskiftet Kjær til Ladestedet Aasgaardstrand.
  • En Vei, som forene Veiene No. 1 og 3 med hinanden.
  • Veien fra Skydsskiftet Fyldpaa paa Veien No. 1 til Kjøbstaden Tønsberg.
  • En Vei, der fra Sems Kirke, som ligger ved Veiene No. 3 og 6, fører mod Vest til Veien No. 1.
  • En Vei, som i Laurvigs Fogderie forlader Veien No. 1 og gaaer til Ladestedet Sandefjord.
  • Veien fra Laurvig til Frederiksværn.
  • Veien fra Laurvig til Strandstedet Helgeraaen.
  • Veien fra Laurvig igjennem Hedrum og Laurdal, som støder sammen med Veien fra Kongsberg igjennem Sandsværd[liv]».

12 juni

Bagger ankom Christiania fra Sandefjord 11 juni og tok inn hos Zappfe[lv].


13 juni

Jomfru Hvidt ankom Christiania fra Sandefjord 11 juni og tok inn hos Statsraad Diriks[lvi].

«Udklarerede Skibe

Fra 25de Mai til 11te Juni

[fra Bergen]

N. Hanene, til Sandefjord med Rug, Malt og Byg[lvii]».


Morgenbladet 23 juni 1827

«Ankomne og afgaaede Skibe

Juni                                                      ank. fra

Belfast: Familien, Beckman Sandefjord[lviii] …»


Morgenbladet 26 juni 1827

General-Consul Warendorph fra Sandefjord ankom Christiania 24 juni og tok inn hos Carstensen[lix].


27 juni

Fortegnelse over de i Norge udleverede Tyrkiske Søepasse i Januar, Fe-

bruar, Marts og April Maaneder 1826[lx]

No. Skibets Navn Læste-dræg-tighed Rhedernes Navne Skipper Passets Datum
A.    I Christiania
34 Constitutionen 65 P. Søeberg i Sandefjord K. O. Heidemark 7 Marts
«Norske Skibe klarerede i Helsingøer og fremmede Skibe kone fra eller
bestemte til Norge

       

Juni      Capitain              Skib   hjemmeh.         fra        til                     med

22

Tolvsen Haabet Sandefjord        Bergen Østersøen         Sild[lxi] …»       


14 juli

«Norske Skibe klarerede i Helsingøer og fremmede Skibe kone fra eller
bestemte til Norge

       

Juli       Capitain              Skib   hjemmeh.         fra                    til                        med

7.

            Hans. D. Moe    Hoppet Sandefjord        Drammen         Kjøbenhavn            Jern[lxii]. … «


Morgenbladet 18 juli 1827

En innsender skriver i Morgenbladet om Lillesands handelsrettigheter, og refererer i den anledning til eksisterende lovgivning:

            «… Udi Fordordningen og Toldordningen af 21de Marts 1691, tilligemed Forklaring af 13de Januar 1730, findes paa Pagina 35 Specification paa alle bevilgede Told- og ladesteder i Norge.

Ved disse efterskrevne Byer og Steder maa losses, lades og fortoldes, aalt hvis som føres til og fremmede Steder, saavelsom  imellem Rigerne og Stifterne.

Søndenfields

Frederikshald, Frederikstad, Christiania, Drammen, Tønsbrg, Laurvig, Skien, Christiansand og Stavanger.

          

            Ved disse efterskrevne Told- og Ladesteder maa alene losses, lades og fortoldes Kornvarer som komme fra vort Rige Danmark, og Trælast, som derhen  og til fremmede Steder udskibes, men ingen andre Varer, uden de, som gaae til og fra Kjøbstæderne udi Norge.

Søndenfields

Svinesund og Sponevigen, Moss, Sogn og Krogstad, Sand og Drøbak, Slæben for Kalk alene, Kaabervig, Strømsøe, Holmestrand, Sandefjord, Porsgrund, Brevig og Langesund, Kragerøe, Aasbye-Elven, Østerriisøer, Arendal og lille Sanden (nu Lillesand), Mandal, Mandal eller Danske Bønder-Kleven, Spidsborg eller Banken, Sogndal, Flekkefjord og Quindesdal[lxiii]. …»


20 juli

«Storthinget

Indstilling fra Committeen for Kjøpstædskattens Fordeling:

            Ved Storthinges Beslutning af 12te denne Maaned er det paalagt undertegnede af Valgcommitteen udnænvte Committee at afgive betænkning om og Indstilling om, i hvilket Forhold Rigets Kjøbstæder tilligemed underliggende Ladesteder imellem sig indbyrdes skulle deeltage i den almindelige Kjøbstædskat for de følgende 3 Skatteaar, fra 1ste Juli 1827 til 1ste Juli 1830, samt efter hvilke Regler Skatten skal fordeles paa Kjøbstædernes og Ladestædernes Indvaanere:

            For at udføre dette Hverv har Committeen ved Skatten Foredeling afbenyttet følgende Maalestokke: a) Folkemængden efter Optællingen i Aaret 1825. b) Rigsbankhæftelserne. c) Indførselstolden for Aarene 1823, 1824 og 1825. d) Udførselstolden for de samme 3 Aar, dog, efter Pluralitetens Vedtagelse, saaledes, at af Trælasttolden ikkun 1/6 Part er tillagt en øvrige Udførselstold, idet man har antaget, at den, anvendt i et større Forhold, vilde, med Hensyn til de uheldige Conjuncturere for Trælasthandelen og Trælasttoldens Størrelse mod anden Udførselstold samt den forholdsmæssigen høiere indirected Skat, som de Trælast udskibende Kjøbstæder derved yde, lede til et for disse Stæder ubilligt og uretfærdigt Resultat.

            Efter enhver af disse Maalestokke er procentviis udregnet, hvad enhver Kjøbstand skulde have at udrede, og derefter har man af samtlige 4 Maalestokke uddraget Middeltallet.

            Bodøe og Hammerfest ere, ligesom hidtil, forbigaaede, den først paa Grund af dens maadelige Forfatning og den sidste paa Grund af at den samme ved Placat af 18de Novbr. 1809 indtil videre tilstaaede Skattefrihed formeentlig ved Lov bør hæves, og hvorom saaledes nu i det samlede Storthing ei kan tages Beslutning.

            Efter at Committeen i Forveien havde vedtaget, at de ved den overanførte Bergening erholdte Resultater ei skulde være aldeles bindende, men forbeholdt sig der at gjøre de Forandringer, som en billig og ligelig Fordeling, efter Omstændighederne, og Committeens Kundskab om enhver Byes Forfatning, kunde gjøre raadelig, ere følgende Nedsættelser blevne vedtagne:

For       Frederikstad                             39/100 pCt.

  ‘         Frederikshald                              6/100   ‘

  ‘         Laurvig og Sandefjord                 4/100   ‘

  ‘         Christiansand                            56/100   ‘

  ‘         Molde                                         8/100   ‘

  ‘         Christiansund                              8/100   ‘

  ‘         Trondhjem                                67/100   ‘

  ‘         Kongsberg                                31/100   ‘

                                    Til sammen 2   19/100 pCt.

Paa Grund av Storhingets Beslutning af 15de Mai sidstleden, har Committeen antaget, at yderligere Nedsættelse for Frederikshald ei budrde finde Sted.

De Ovenanførte 2 19/100 pCt. har Committeens Pluralitet troet passende at fordele saaledes, at Christiania erholder et Tillæg af 1 21/100 pCt.

                              Kragerøe       30/100   ‘

                           og Arendal        68/100   ‘

                           Tilsammen     2 19/100 pCt.

 

            I Henseende til Fordelingen mellem de Kjøbstæder, hvorunder ligger Ladesteder, og disse, har Committeen i det Væsentlige fulgt samme Forhold som ved forrige Storthing, dog saaledes, at Ladestederne tildeels have nydt en liden Nedsættelse.

 

Imellem Molde og Aalesund, hvilken sidste, ifølge Lov af 30te Juni 1824, skal deeltage i Kjøbstædsskattens Udredelse med den første, har Committeen antaget et saadant Forhold passendde, at Aalesund udreder 1/5 Deel af det begge i Forening tilfaldne Beløb.

 

Overeensstemmende med Foranførte giver Committeen sig den Ære at fremlægge en tabellarisk Beregning over Kjøbstædsskattens Fordeling mellom Kjøb- og Ladestedernes for de 3 følgende Aar, hvilken saaledes indstilles til Antagelse af Storthinget.

 

Forsaavidt Committeen tillige er paalagt at gjøre Forslag om, efter hvilke Regler Skatten skal fordeles paa jøbstædernes og Ladestedernes Indvaanere, da er Committeen af den Formening, at de samme Regler, som ved forrige Storthing bleve antagne, ogsaa nu kunde anvendes ved Kjøbstædsskattens Fordeling paa ethvert Steds Indvaanere.

 

            Med Hensyn hertil indstiller derfor Committeen til Storthinget at fatte følgende Beslutninger til Regler for Kjøbstædsskattens Fordeling paa vedkommende Ydere for de 3de Skatteaar fra 1ste Juli 1827 til 1ste Juli 1830:

 

  • Skatten fordeles paa de enkelte Personer efter Næring og Indkomst
  • Det paalignes ikke alene Indvaanerne i Kjæb- og Ladestederne, men ogsaa en Enhver, forsavidt han derigjennem, skjøndt boende paa et andet Sted, lovlig driver borgerlig Næring, og det uden Hensyn paa foregaaende Privilegier.
  • De paa Landet boende Handelsmænd, der føre Handel paa Udlandet, ansees at henhøre under den Kjøbstad eller det Ladested, hvorigjennem de have deres Udskibning. I den Tromsøe Bye paaliggende Kjøbstædsskats Udredelse bør Landhandlerne paa Kræmmerleierne i Senjens og Tromsøes Fogderie ikke, paa Grund af Loven af 11te Septbr, 1818, deeltage. Derimod bør den omhandlede Kjøbstædskat paaliggende dem, forsaavidt de i Romsøe maatte have Borgerskab.
  • De, som eie Skibe eller Skibsparter, henregnes til det Sted, i hvis Tolddistrict de boe, og dersom de ikke skulle boe i noget Tolddistrict, da til det Sted, hvor deres eiende Skibe ansees at høre hjemme. Til Ladestederne lignes kun de Skibsredere, som derigjennom umiddelbar drive Næring.
  • Skippere henregnes til det Sted, hvorfra de føre Skibe, eller, saafremt dette Sted henhører under Landet, til den Kjøbstad eller Ladested, i hvis Tolddistirct Hovedrederen boer. For den fraværende Skippere paalignede Skat staaer Rederiet til Ansvar.

Beregning over Kjøbstædskattens Fordeling mellem Kjøb- og Ladestederne

Kjøb- og Ladestedernes Navne Efter Rigs-bank-Hæftelsen Efter Fol-ketallet Efter Ind-førselses-Tolden Efter Ud-førsels-Tolden Medium af alle Maale-Stokke efter arbitrairt Afslag og Tillæg Hvad Ho-vedstæderne efter Af- og Tilgang skulle til-svare Hvad Kjøb- og Ladeste-derne, hver for sig, skulle svare
Christiania m. Ladesteder 20.96 18.32 25.40 6.47 17.79
Arbitrairt Tiilæg 1.21 19
Deraf svarer:
Christiania 18.11
Drøbak 0.63
Soon 0.23
Hølen 0.03
Moss 3.19 2.52 2.66 0.51 2.22 2.22
Frederikstad 3.18 2.28 0.48 1.77 1.92
Arbitrairt Afslag 1.39 1.53
Frederikshald 2.46 4.06 1.83 1.31 2.41
Arbitrairt Afslag 0.06 2.35
Drammen 5.19 6.11 8.00 6.60 6.48 6.48
Holmestrand 1.27 1.63 0.75 0.75 1.10
Deraf svarer
Holmestrand 0.84
Aasgaardstrand 0.26
Tønsberg 2.11 1.68 1.35 0.29 1.36 1.36
Laurvig og Sandefjord 2.91 3.26 2.12 1.08 2.34
Arbitrairt Afslag 2.30
Deraf svarer
Laurvig 1.94
Sandefjord 0.36
Langesunds-Fjorden 4.74 5.56 4.53 3.80 4.66 4.66
Deraf svarer
Skien 2.25
Porsgrund 1.05
Brevig 0.40
Stathelle 0.18
Langesund 0.36
Osebakken 0.42
Kragerøe 0.82 1.25 0.82 1.18 1.02
Arbitrairt Tillæg 0.30 1.32
Østerriisør med Tvedestrand 1.06 1.72 1.27 2.23 1.57
Deraf svarer
Østerriisøer 1.39
Tvedestrand 0.18
Arendal, Grimst. Og Lilles. 3.08 2.30 2.86 2.76 2.75
Arbitrairt Tillæg 0.68 3.43
Deraf svarer
Arendal 2.57
Grimstad 0.43
Lillesand 0.43
Christiansand med Ladest. 6.02 9.81 6.99 5.02 6.96
Arbitrairt Afslag 0.56 6.40
Deraf svarer
Christiansand 4.16
Mandal 0.92
Flekkefjord 0.70
Farsund 0.62
Stavanger med Ladesteder 2.21 4.20 2.47 5.88 3.69 3.69
Deraf svarer
Stavanger 3.02
Sogndal 0.20
Egersund 0.47
Bergen 21.70 18.36 25.24 41.50 26.70 26.70
Molde med Aalesund 0.39 0.92 0.23 0.37 0.48
Arbitrairt Afslag 0.08 0.40
Deraf svarer
Molde 0.32
Aalesund O.08
Christiansund 0.82 1.87 0.97 1.48 1.28
Arbitrairt Aflsag 0.08 1.20
Trondhjem 16.82 10.25 11.39 16.22 13.67
Arbitrairt Afslag 0.67 13.00
Tromsøe 0.08 0.65 0.64 0.78 0.54 0.54
Kongsberg 0.99 3.25 1.06
Arbitrairt Afslag 0.31 0.75
100.00
                     

25 juli

Fru Hvidt fra Sandefjord ankom Christiania 24 juli og tok inn hos Bureauchef Kraft[lxiv].


28 juli

«Norske Skibe klarerede i Helsingøer og fremmede Skibe kone fra eller
bestemte til Norge

       

Juli       Capitain              Skib      hjemmeh.      fra                    til         med

27

D. Moe Hoppet    Sandefjord     Kjøbenhavn      Norge            Kornvarer[lxv]. …»


11 august

«Norske Skibe klarerede i Helsingøer og fremmede Skibe kone fra eller
bestemte til Norge

       

Juli       Capitain            Skib      hjemmeh.         fra                    til         med

A. Bull Jupiter  Sandefjord        Sundsvall          Toulon            Tømmer[lxvi]. …»

«Ankomne og afgaaede Skibe.

Aug.     Trondhjem                                                        ank. fra

6          3 Brødre, Berg af Sandefjord,                           Belfast

Dette Skib mistede sin Styrmand ved Ankerets Udsætning kort før Ankomsten her paa Havnen[lxvii]. …»


Morgenbladet 22 august 1827

            «Briggen Christine, tilhørende Christopher Hvidt i Sandefjord, føres af Jacob Torgersen, er afgaaet til Bordeaux hvor den skal søge Retour-Ladning af Stykgods til Christiania og andre Steder paa denne østlige Kyst af Norge, som herved bekjendtgjøres til Efterretning for Dhrr. Handlende som maatte ønske Vare sendt med denne Leilighed. Ovennævnte Fartøi er en udmærket god Seiler og beqvem indrættet til Fragtfart[lxviii],[lxix]».

«Skibe passeret Sundet

August                          Fra                   Til                     Med

18

M Tolefsen                    Stubbekjøb       Sandefjord        Kornvarer[lxx]. …»


25 august

«Norske Skibe klarerede i Helsingøer og fremmede Skibe kone fra eller
bestemte til Norge

       

August  Capitain              Skib   hjemmeh.         fra                    til                         med

18

Tolefsen Haabet Sandefjord        Stubbekjøb       Sandefjord            Kornvarer[lxxi]. …»


29 august

«Ankomne og afgaaede Skibe

Aug.

Havre:                                                  ank. fra

Gode Moder, Reiner Sandefjord

…                                                          afg. til

Haabet, Singdahlsen Sandefjord[lxxii]. …»


5 september

«Ankomne og afgaaede Skibe

Aug.

Havre:                                                  afg. til

Gode Moder, Reiner Sandefjord[lxxiii]. …»


8 september

«Norske Skibe klarerede i Helsingøer og fremmede Skibe kone fra eller
bestemte til Norge

       

Sept.    Capitain              Skib            fra          til                       

                                  hjemmeh.                                          Med

M. Gullichsen Trespera           Sandefjord        Laurvig   Kjøbenhavn            Trælast[lxxiv]. …»


Morgenbladet 12 september 1827

Frøken A. Gaarder fra Sandefjord ankom Christiania 10 september og tok inn hos Forvalter Unger[lxxv].


15 september

«Norske Skibe klarerede i Helsingøer og fremmede Skibe kone fra eller
bestemte til Norge

       

Sept.    Capitain                       Skib        hjemmeh.       fra          til                      Mathias Gullichsen Prespera Sandefjord Laurvig Kjøbenhavn           Tømmer[lxxvi]. …»


19 september

Hvidt fra Sandefjord ankom Christiania 17 september og tok inn hos Carstensen[lxxvii].


29 september

«Norske Skibe klarerede i Helsingøer og fremmede Skibe kone fra eller
bestemte til Norge

       

Sept.    Capitain            Skib        hjemmeh.       fra          til                   med

M. Gullichsen Prespera Sandefjord      Kjøge     Sandefjord            Kornvarer[lxxviii]. …»


13 oktober

«Norske Skibe klarerede i Helsingøer og fremmede Skibe kone fra eller
bestemte til Norge

       

Oct.      Capitain            Skib        hjemmeh.       fra          til                   med

Tøløsøn Haabet   Sandefjord      Laurvig   Stubbekjøb.             Spærer[lxxix]. …»


24 oktober

«Norske Skibe klarerede i Helsingøer og fremmede Skibe komne fra eller
bestemte til Norge

       

Oct.      Capitain            Skib        hjemmeh.       fra              til                 med

17.

            M Tolvsen         Haabet   Sandefjord      Stubbekjøb.  Sandefjord Kornvarer[lxxx]. …»


25 oktober

Jomfrue Selmer ankom Drammen fra Sandefjord 22 oktober og tok inn hos Mynsterskriver Schultz[lxxxi].

 

«Skibe passerede Sundet

Octbr.                           Fra                   Til                     Med

17.

Tolvsen Stubbekjøbing   Sandefjord        Kornvarer[lxxxii]. …


Morgenbladet 3 november 1827

Oberstlieutenant Meilænder ankom Christiania fra Sandefjord 2 november og tok inn hos Carstensen[lxxxiii].

«Ankomne og afgaaede Skibe

Oct. 16.                                                            ank. fra

Havre:              Gode Moder, Reininger             Sandefjord[lxxxiv]. …»      

«Norske Skibe klarerede i Helsingøer og fremmede Skibe kone fra eller
bestemte til Norge

       

Oct.      Capitain            Skib                  hjemmeh.         fra        til                         med

M. Gullichsen Prospera           Sandefjord        Moss     Kjøbenhavn            Tømmer[lxxxv]. …»

            «I det Tilfælde at Skippere indkomme under Havarie paa den norske Kyst, i nogen Havn fra den svenske Grændse indtil Arendal, Riisøers Told-District inclusive, hvis Skibe eller Ladninger ere assurerede hos de private Assurandeurer i Kjøbenhavn, da skulle vi have deslige Skippere eller deres Commissionairer anbefalet, at anmelde Saadant for Assurandeurernes antagne Commissionair Hr. Consul Christopher Hvidt i Sandefjord, eller hans Madatairer paa de Steder Skibene indkomme; da Commissionairens Tilstædeværelse ved Besigtigelserne, Taxationer, p.p., og hans Attestation paa Havarie-Documenterne vil være aldeles nødvendig til Havariets Afgjørelse.

Kjøbenhavn den 23de October 1827

Wessely & Søn

Edsvorne Assurance.Mæglere, som

 Befuldmægtigede for samtlige private

 Assurandeurer her i Staden[lxxxvi],[lxxxvii],[lxxxviii],[lxxxix]».

«Skibsefterretninger

«Til Nyhellesund: Heldine, Capt. W. Hansen af Sandefjord fra Dunkirque til Christiania bestemt[xc], …»


Norsk Handels Tidende 3 november 1827

«I det Tilfælde at Skippere indkomme under Havarie paa den norske Kyst, i nogen Havn fra den svenske Grændse indtil Arendal, Riisøers Told-District inclusive, hvis Skibe eller Ladninger ere assurerede ved det kjøbehavnske Sø-Assurance-Compagnie, da skulle vi have deslige Skippere, eller Commissionairer, anbefalet, at anmelde saadant for Compagniets antagne Commissionaire, Hr Consult Christopher Hvidt i Sandefjord, eller hans Mandatairer paa de Steder, Skibene indkomme, da Commissionairens Tilstedværelse ved Besigtigelserne, Taxationerne, p.p., og hans Attestation vil være aldeles nødvendig til Havariets afgjørelse.

Som committerede Directeurer ved de Kongelige octroierede Sø-Assurance-Compagnie i Kjøbenhavnden 27de October 1827.

D. Meyer.    Jens. Chr. Møller.        J. Bech[xci],[xcii],[xciii],[xciv],[xcv],[xcvi]».


5 november

«Skibe

Afgaaet til Sandefjord.

            Til Havre den 16de October: Reinger, Gode Moder[xcvii] …»


10 november

«Norske Skibe klarerede i Helsingøer og fremmede Skibe komne fra eller
bestemte til Norge

       

Nov.     Capitain            Skib        hjemmeh.       fra                    til                           med

2.

A. Moe Hoppet Sandefjord       Drammen        Kjøbenhavn         Tømmer[xcviii]. …»

17 november

«Norske Skibe klarerede i Helsingøer og fremmede Skibe kone fra eller
bestemte til Norge

       

Nov.     Capitain            Skib                  hjemmeh.         fra                    til                med

  1. H. D. Moe Hoppet             Sandefjord        Kjøbehaven      Rørvig            Ballast[xcix]. …»

Morgenbladet 18 november 1827

«Passage over Svinesund

Indpasserede

            Den 8de: Kjøbmand og Engelsk Vice-Consul C. Hvidt med Søn, fra Hamburg, til hjemstedet Sandefjord[c]. …»


24 november

«Skibs-Efterretninger

            Skibet Carolina, Capt. N. Gogstad, fra Amsterdam, bestemt til Sandefjord, har den 1ste dennes paa Vlies Rehd mistet Anker og Toug[ci],[cii]. …»


1 desember

«Norske Skibe klarerede i Helsingøer og fremmede Skibe kone fra eller
bestemte til Norge

       

Nov.     Capitain            Skib                  hjemmeh.         fra                    til                med

25.

  1. Gullichsen Prospera       Sandefjord      Kjøbenhavn    Moss        Kornvarer[ciii]. …»

8 desember

«Ankomne og afgaaede Skibe

Chrstiania. Indkl. …d 8de Hovland, 2 Brødre, med Stykgods fra Altona, men sidst fra Sandefjord[civ]. …»


Den Norske Rigstidende 10 desember 1827

Ifølge den imellem Kjøbmand Anders Lindahl og hans Creditorer inden Skiteretten den 29de f. M. skede Overeenskomst, vil bemeldte Kjøbmand Lindahls nu ved Gaarden Næss paa Bysiden beliggende Brig, Fortuna kaldet, drægtig 50 Commercelæster, med alt tilhørende Inventarium, blive, naar antageligt Bud erholdes, bortsolgt ved en eneste Auction paa denne Byes Raadstue, Løverdagen den 29de December forstkommende, Kl. 10 Formiddag, paa Conditioner, som ved Auctionen ville blive bekjendtgjorte, og hvoriblandt følgende: Kjøbesummen skal erlægges i rede Sølv indet et Aar fra den 29de November sidstleden. Lister over Briggens Inventarium ere nedlagte hos Dhrr. Hefty & Comp. I Christiinia, Consul Madsen i Drammen, Crosserer Backer i Holmestrand, Consul Gasmann i Skien, Consul Hvidt i Sandefjord og Mægler Falenberg i Laurvig samt paa mit Contor. Lysthavere indbydes.

            Tønsbergs Byfoged-Contor, den 3die December 1827.

                                                                                    Sarild[cv],[cvi],[cvii]».


Morgenbladet 18 desember 1827

«(Indsendt)

Udtog af et Brev fra en Mand paa Vestlandet

            Efter Sorenskriver Bryns Død var det en almindelig Mening her paa Vestlandet, at de af ham inndehavte Byfoged- og Sorenskriver-Embeder i Laurvig vilde blive deelte, men at dette rimeligviis ikke vil vorde Tilfældet denne Gange synes en følge deraf, at Embederne nu ere averterede vacant under eet.

            Efer min Formening vilde det imidlertid have været hensigstmæssiak [?], at en Deling af disse særdeles betydlige Embeder havde foregaaet: thi deels er det formentlig ingen let Sag at finde et Subject, der baade forener Duelighed og Arbeidsomhed til at bestyre disse Embeder, som ikke alene indbefatter Byfogdens og Sorenskriverens almindelige Forretninger, men endog Magistratens, Politimesterens og Byskriverens Functioner i Laurvigs Bye og Ladestedet Sandefjord, og deels er det maaske heller ikke gavnligt, at lade en af Amtets underordnede Emebsmænds Indtægter være altfor uforholdsmæssig større end hans Medemebdsmænds. Det vides nemlig, med Vished, at Laurvigs Bygofed- og Sorenskriver-Emeder i de sidste 7 a 10 Aar ikke har indbragt under 3200 Spd. aarlig, men de fleste Aar henved 4, ja endog et Aar over 5000 SPd., hvorimod Amtmanden i bemeldte District skal tjene paa 14 a 1500 Spd., Fogden paa 7 a 800 Spd. og de øvrige Embedsmænd forholdsvis mindre.

Laurvigs Byfoged- og Sorenskriver-Embeder kunde maaske deles paa flere Maader, men rimeligviis hensigtsmæssigt saaledes: at Laurvigs Bye med endeel af Landstrictet, til ex. Brunlaugsnæss, kom til at udgjøre eet Embede, og Ladestedet Sandefjord, som maaske snart burde ophøies i Kjøbstædernes Tal, med øvrige Land-District i Laurvigs Fogederie et andet Lignende Embede, hvorved iblandt andet den vistnok ikke uvæsentlige Fordeel, at enhver Kjøbstad fik en Øvrigheds-Person inden dens Grændser opnaaedes[cviii]».