S1817

Den Norske Rigstidende 30 juli 1817
«Offentlige Foranstaltninger under de Kongelige Departementer
Finants – Handels- og Told-Faget
            Under 14de Juli 1817 er udfærdiget en Kgl. Placat af følgende Indhold:
            Vi Carl etc. Gjøre Vitterligt: At Vi, aangaaende den Skat paa Formue og Næring som for Aaret fra 1ste Juli 1816 til 1ste Juli 1817 ved Lov af 14de Juli 1816 er paabuden til afbetaling paa det Laan, som den nye Bank har at forksyde til Rigsbanken til Rigsbanksedlernes Indløsning, naadigst have fundet forgodt at fastsætte Følgende:
1. Skatten udgjør for det hele Rige for Aaret fra 1ste Juli 1817 til 1ste Juli 1818 = 230,000 Norske Speciedalere, hvilket omtrent er 1/10 Deel af Laanets Beløb, og vil den Sum, som saaledes i det hele forlidet eller formeget vorder fordeelt mod den Nettosum, som Laanet fra den nye Bank til Rigsbanken i sin Tid vil udgjøre, ved Skattens Beregning for et paafølgende Aar komme i Betragtning.
2. Ifølge den af det sidstafholdte ordentlige Storthing under 29de Juni 1816 udfærdigede Kundgjørelse, blive de 230,000 norske Speciedalere af de 5 Stifter, hvoraf Riget efter den Geistlige Inddeling bestaaer, af ethvert Amt i Stiftet saavelsom af hver enkelt Kjøbstad – Kjøbstæderne i Finmarkens Amt, hvilke til Landdistricterne regnes, undtagne – saaledes at udrede:
            Aggershus Stift             50 Procent, eller                       115,000 Spd.
            Christiansands Stift       14 7/20 Procent eller                  33,000    –
            Bergens Stift                 18 2/20 Procent eller                  41,630    –
            Throndhjems Stift         14 16/20 Procent eller                34,040    –
            Nordlandenes Stift          2 15/20 Procent eller                  6,325    –
                                                100 Procent, eller                     230,000    –
Aggershus Stift 115,000 Spd., deraf:
  Landdistricterne. Kjøb- og Lade-Stæderne
  Speciesd. Speciesd.
Aggershus Amts Landdistrict 10 2/20 pCt.   11, 822 ½     
Christiania Bye med Ladestederne Drøbak, Soon, og Hølen   14 90/100 pCt.   17,227
Smaalehnenes Amts Landdistrict 8 56/100 pCt.   9,844  
Frederikshald   2 20/100 pCt.   2,645
Frederikstad   1 20/100 pCt.   1,380
Moss   1 50/100 pCt.   1,725
Hedemarkens Amt 9 71/100 pCt.   11,166 ½  
Christians Amt 11 65/100 pCt.   13,397 ½  
Budskeruds Amts Landdistrict 8 7/100 pCt.   9,280 ½  
Drammen   8 5/100 pCt.   9,234 1/2
Kongsberg   76/100 pCt.   874
Jarlsbergs Grevskabs Landdistrict 4 90/100 pCt.   5,635  
Homestrand med Ladestedet Aasgaardstrand   1 23/100 pCt.   1,414
Tønsberg   1 24/100 pCt.   1,426
Laurvigs Grevskabs Landdistrict 2 25/100 pCt.   2,587 ½  
Laurvig med Langestrand og Ladestedet Sandefjord   1 70/100 pCt.   1,955
Bradsberg Amt:        
Nedre Tellemarkens og Bamble Fogderie 4 37/100 pCt.   5,255 ½  
Skien og Porsgrund med Ladestederne Brevig, Stathelle, Lange og Osebakken   5 56/100 pCt.   6,394
Kragerøe   1 50/100 pCt.   1,725
  60 pCt. 40 pCt. 69,000 46,000[i]

Den Norske Rigstidende 19 juli 1817
«Grundede Tanker om Selskabs Banchen»
«Under 30 November 1815 er givet friehed til Representant Skabet ved Stor-Tinget og forklaring; angaaende en Selskabs Banks opRettelse; som Grunder sig ganske Til nu Verende Tiidspunkt. –
En hver Tabende kjender den Store Fallit; af i hendehavende; og udestaaende Capitaller; hvor af faste Eyendome og alleslags Fabricker af hvad navn Til dene Tiid intet har følt; det som Pænge Vessenet har maattet Taalle. –
Samen holdenhed viser særskilt veyen til Population sande Ruin saasom de der Eyer Store land Eyendome Biergvercker og Erts der Til dene Tiid ingen Fallit er overgaaet; kand nu Prestere en sammen ligning under navn af Selskabs Bank; og udgive intet Verd Papir sedler; ieg maatte spørge den National Redelig Tenkende; om selskabet for dene Finise opfundne Bank; for det første Skal have bruget nytten og fordellen af deres Eyendomme; for det andet; siden der efter sette Tingen i valliderende Circulation som myndt; dette maatte vise den sande IndTresse for Enkelte; og paa hvad maade nation maatte tabe sine øvrige løse og faste Eiendome; Ved at lane og Pantsette selskabs Banken; med fa Skrivelse af Love; til derese hastigere ærObrelse; for bekomme inttet Verd Papirsedeler; hvor af Nation maa svare 12 ProCto; og naar samme har nytt den ære at vallidere Balndt Nation 8 ¼ Aar; Vil samme sedler hjembringe sin Herre 100 proCto. i valliderende Rede Myndt; og naar samme indgaar til Selskabs Banken; der inttet har kostet mere som; Papiret; Stempling; og Mortification: bedøm om det kan Vere Nations sande Ret; eller om samme er en fuldkommenPolitisk alt for Stor Egennytte; for paasaadan maade i i Klub at vinde Riger land og Eyendome; og saaledes at forarme Nation til Liv Egne; folkets grundede Eyendome og mediner mod Repræsentanternes Vedtagne love; maatte vel ikke andsees som legevold for selskabs Bankens Indtresse; da samme er Landets sande Ruin; Nationale Vener af mee Cultiveret forstand; og siele Evners ærfarenhed kom frem; her lugter idel slavisk Fattigdom og LivEgenskaab; Vi har en naadig Konge; lad os henflye under hans Vingers Beskyttelse; hand Vil Vist Tilside sette Selskabs Banken; og at Cirkulaerende sedlder maatte indkaldes; og bortfalde; Ved op-Rettelse af en National Laane og Secout Banks Ensforminge Stempling; som myndt validerende i ladet med 4 ProcTo Rentte; som indgaar i Stads Cassen; til lettelse for store Skatte. –
Og ved dene Bank indløse Selskabs Bankens udgivne valliderende Papir Sedle; som der efter indløber Til selskabs Banckens Mortefication; og at de af selskabs Banchen modtagne Obligationer der Ballanserer udlaanet af i Criculation valliderende sedler alt overgaar til National Banken; hvorefter laanet of Rentter svares; thi en saadan Bank er helle Nations sande Eyendome og sikkerhed; men ikke børe Vere til Enkelte Prevates Egennyttes indtresse og helle Nation Ruin.
En hver Indtressent i Laane og Descount Banken; maatte ledes af Nationen til en hvers dør; hvor deres valliderende sedler ombyttes mod Circulerende Rigs Banch Penge; og der betalle 6  12 pCt. Agio Rabat; for hver gang ombyttning Skier; dette; og i betragtning af det helle; kandd ikke formodes uden Nations sande Ruin; altsaa bedes som National Tenkende; min Ringe Tankers for fattning til Nationen ærbødigst Pardoneret.
T. Gogstad[ii]».    

Det Norske Nationalblad 29 september 1817
«Til Ole Thorsen Gogstad
i; Anledning; hans; velsignede; Indrykkelse;
i; Rigstidendes; Tillæg; No. 58; d.; A.;
            Med mægen kaantentemang Og rispektabel faarnøielse har Jeg læst Demses Grundede tanker om Den op-Rettede selskabs-klub og Finise-Banke. Tusind Tach, kjære Gogstad, for Hvert ord og for Hvert Semicolon! – ja, det Mae man tlstaae, det er sgu Nogle hærige Tancher!. Dæt ær ræt En Sand hjerte-Størkning for Et kristeligt patri-Otisk hjerte, Naar en mand af Demses Quantiteter og mæd Slige Hersens overmaadige Transpararenter eller Talenter, hvad de Tøjerie nu Heder, aafentli vil fremstaae I Disse Grusommelige tiiider – da Baade penge-Væsen og Andre Slige locale Impertinentier Synes at ville Gaae Ad hede helvede til – og Hjælpe Børnene du af Sinkeleren. Jeg har saamæn stedse være Ud-af den Samme mening, som Demses Grundede tancher, at ind-Tredsenterne af De inttet-Værd Papiirsedle skulde havt Fanden og Ikke lov Til at du-Give Disse Specerie-Penge, Eftersom Og Saasom jeg Tængte, at Vi havde faaet Bank nok føriveien, om Vi Just Ikke ovenikjøbet skulde have en Finise-Bank; med Læs De, Gogstad-Far,  Ligesom Jeg, det Ottende Bud og Tag al-Ting I den bæstske Mening – Og derfor fik ind-Tredsenterne Regjeringens Prisangse Eller tillad-Else, at Sætte Sine inttet-Værd-sedler i Spikelation. Dem veed nok, min gode Gogstad, at man Vel maatte give Store Prucenter for ar Faae Specerie-sedlerne vexeleret; men de Vare dog Saa vakre og nye, og Dem veed nok, Farmin, hvorledes det ær med os Normænd, vi Lide saa Forbandet Vel at det som er Nyt, og vi Faaer nok Andre nye Pænger, naar kun alle Plankerne og de andre møbler, som ere udpantenerte, blive solgt paa Action, og Da Vil nok Klub-Banchens Specerie-Sedler Faae sit Løbe-Pas, men Dem maae ikke, min kjære Gogstad-Far Paa en-Gang vænte formange Spectacler eller Miracler af Voreses nye Confusion eller Constitution, hvad det Nu Heder – ja, dæt forstaaer sig, jeg mener Finise-Banchen, som er constitueret eller construeret af Klub-selskabet. Dem seer nok, att jeg Ikke er stærkt bevandret i disse larinske og fransøske ord; men Jeg Synes dog dæt er saa grumme kjønt og fornemme, att afgive Sig Mæd Hvad man Ikke forstaaer. Nu Gaaer det Væl med Ham, Gogstad-Far, som mæd andre græsselig store Skribentere, at man skolerer og risencerer Demses grunded tancher – Nogle kalde ham en Tossemikkel, en Vævtæve, en Sluddreknægt, et Bakkelsesbest, foruden mange andre Hæderstitle. – Andre sige, at Demses Smule Hjerne maae være en Smule uordentlig; men ænten nu dette kommer af, at Dem ikke – har nogen Orden, eller att der i Demses Tanker ikke – er nogen orden – seer han, Far, det veed jeg sgu ikke; Mæn det veed Jeg, at mange Faar-nuftige Fold paa-Staaer, at dær ær mægen sskjult Viisdom i hvad Dem har skrevet, og at det i det mindste er ligesaa godt som mæget Andet, der burde være bede, for en Feils skyld – ja, Nogle kalde Ham saa gar en Finance-Philister eller Miniser, Hvad dæt Nu Heder – en Recker – en Calonne – en ree Noksagt – Dog, Gogstad-Far, Dem kan Pinedø være ganske Rolig Ved Hvad man siger Baade til Demses Fordeel og Bagdeel – Dem ved sgu nok hvad Dem skriver, faardi Nu Just Ikke læserne Be-Gribe det – en Mand, som Dem, af slige mariter! – som har Været mæd I den Maxicanske Krig melle Hollænderne og Spartanerne, og som ar Spiist stegt Makrel og nobiliterede eller frikaserede orskenakker til Frokost med Keiseren af China paa Fisketorvet i Philadelphia.
            Og Nu har Jeg Nogle Smaa-Thing at Bæde Ham om, gogstad-Far, og som Dem sgu endelig Maae Føie mig I – og som vil blive Af U-sige-lig mægen Nobles eller Intresse for det gemen Bæste, og som vil gjøre Demses navn bekj-endt sa-vel over hele Sandefjord som i Europa og Mange skære inden-Rigske Steder, saasom Sponvigen, Capadocia, Christiania, Phrygia og Phamphilia – og Som Vil Skaffe pupplikum mægen Advertissement – og som vil Give de Store Hoder som ere Bæsterfarne i Alskens Financer og Oxegraphie, Samt de poliske Bremenseldere I Klupper of Afensblixer en deilig Malterie at dispentere om – og som Vil forskaffe Tracteurer eller Redacteurer End-Og uden-For dænne prima Værdensdeel, saasom i Grankrig og Tysland, Noget fanske Extract-ordinært at Ind-skikke i dereses Blad, f. Ex. Monsøren i Paradis og Torturen i Algebra – – Men der ær Sant – jeg Glæmmer Hvad jeg vilde Bæde søde Ven om, næmlig att Dem vil vise mig den Braveur og Under-Rette mig om, Hvad Dem egentlig forstaaer ved en Finise-Bank, Jeg har spurt vidt og bredt; men ingen Moers Sjæl kan give mig op-lysning: Selv er Jeg Just heller ingen Bog-sinke; thi som Dem seeer, saa Kan jeg sgu Baade Læse og Skrive, og Peer Skolemester sagte ofte til mig, at jeg havde et forslaaeet Hode, som dog nok som mere af de ørefigen han hav mig end af Nat-Uhr-Gaver – – Og saa vilde jeg gjerne Bæde Dem om, at indrykke i Rigsx-tiidenden det for-Slag, som den 30 Nov. 1815 blev indlagt i Skabet i Storthinget. – Søde velsignede Gogstad-Far, lad os endeligen faae det I tryk-Ken; thi ogsaa om dette Sted i Demses Grundede tancher ære meningerne Deelte: Nogle paa-Staae, at for-Slaget var et Mester-Støkke, som røbeden afskylig mægen Sagkund-Skab, Sjæls-kraft og aands-Styrke – ja, at det var et reen Hæste-Arbeide;;; Andre derimod for-Sikkre, at De i Billig Harme over, at for-Slaget Ikke Blev be-Nyttet, ved ordene «Representant-Skabet», gjør en Fiin henttydning paa visse Træmænd – ;;; ja, Enkelte for-Tælle, at Hans Barlien fandt det under en Retterbænk og brugte til at riste Svenske-Sild paa ….
            Og saa vilde jeg atte Bæde Dem Gogstad-Far, at Dem for Guds Skyld ved sær-deles anled-Ninger lader os Høre Noget fra Dem – for Dem skriver saa Skam saa inderlig kjønt, og dær ær sgu saa mægen problematisk logik – og saa mægen Kjærne, og saa mange Semicoloner I alt hvad Dem skriver. Rektig naak skal en, som Kan skrive Krage-maal, ave sagt, at Demses ind-Rykkede divertissemang Ikke var noget Semicolon;;;  men en «xolon»; men da Jeg Ikke for-Staaer Fransøsk, saa ved jeg sgu Ikke, om det Just var nogen spids-Findighed; men En, som kaldte Sig en Stud-enter, og som sulde Have spiist den medicænske Doctor-Grød, sagde: at Hvis de Grundede tancher var en Saadan figur, saa var og ind-Holden Skidt, min Far (med Pers-mission at Sige); med bryd Sig Ikke om, højst-Ære-de Hr. Gostad, hvad Studenteren eller Hans Mikkelsen eller Andre mis-Undere Sige om Ham: Han er sgu dog den mand I landet, som Fik Finise-Banchens Paresenitiver du-Af de kongelige op-Pe-Børsler, og Man ymter om at Dem kan Vænte att Blive Ridder af Vasa- eller Vaas-Ordenen, Hvad Det Heder, og Saa Bliver Dem sgu vist forfremmet til en Høved-smand over de 1200 Beseglede, formedelst Demses bestialske eller martialiskte Insekter – – – ogsaa har Jeg End-Nu en begjæ-Ring til Ham, Gogstad-Far: Han maae sgu endelig see om Han kunde Blive Sinketeer i næste St-o!-rthing – og saa maae Han Skrive dygtig mange pro-Sjekter – og da det Norske Spraag nu er ind-Stevent for Tamper-rætten eller In-Cassations-Trippenalt, saa Maae Dem sgu endelige holde Demses Taler paa Engelsk eller Brittanisk, for Saa lad-er Det som om Dem var en Spiger I det Londonske Pærgament, og att Dem stod der og reclamerede som en Fuchs eller en Pyt – – Og saa skal Dem have daaa-Mange tach for Demses for-Bædringer og om Kostninger paa Voreses inden-Landske tunge-Maal, der synes at ville stryge mæd for selskabs-Skyld;;; men lovet Være de skrift-Kloge og Pharisæerne! – og jeg skal sgu Sige Dem noget, Gogstad-Far, en Væn Har Sagt mig I for-trolighed, att End-Og dæsse liner Ikke ære ganske Rægtig bogsta-værede; men at Fuchs skal hede Fox – at Pyt skal være Pitt – at Spiger skal skrives Speaker – at Pærgament skal hede Parliament, og att mand Skal skrive den Altonaer Merur istederfor Algebraer Tortur – og Moniteuren i Paris i stedet for Monsiøren i Paradis; Mæn kan-Skee det barestens ær Saft for at fixenere meg – – Og saa Vilde jeg gjærne spør-Ge ham. Gogstad-Far, hvad han mæner med Sin siste Pæriode – for der ær jeg sgu Lidt stødt paa ham – for han Maae Vide, att Jeg Sælv ær en partisk Drabant eller Participant i Finise-Banchen – og ær det Hamses mæning, at all ind-Træssenterne skulde filere forbi alle Huusdøre i helle Norge, saa Kan jeg sgu Ikke sige, at det Blev noget selv-Stændight Optog – Og vil ha blive saa stræng, min kjøre Gogstad, saa ær vi sgu Ikke saa blottede for mægtige Poltroner, at vi Nok skal Faae du-Virket, at Han hværken bliber Sinketeer eller Høved-smand::: thi Skulde først Voreses Finise-Sedler Ikke maatte særkelere hos en En fri Nat-Jon, og Vi Sælv kan-Skee skulde kastes Paa børen I vore Egne huser, saa vilde jeg sgu sige Som Skrævet staaer: «Og det var en Hedensk Øvrighed, St. Peder vilde, at de første Christne skulde være underdanige –». Lev nu Væl, Gogstad-Far, og lad ikke Demses gaase-Fjær hvile – og lad os kunne Sige om den her i Norge, hvad Eventyret mælder om Gaasene og det Romerske Caprifolium!
            Blaastua i August 1817.
                                                Salve Salvesen[iii]».

Den Norske Rigstidende 2 august 1817
«Indrykkelser mod Betaling
Til Hr. Ole Thorsen Gogstad i Sandefjord, i Anledning av hans vel grundede Tanker, som fantes fremsatt i Tilläggget til No. 58 af Norske Rigstidende. * )
Välsignede Ole! Paa Dig kan man stole, det viser Du nu;
Naar Alt er en Gaade – naar ingen kan raade – see da komme Du!
Med grundede Tanker, som själden kun vanker paa denne Maneer,
Af reneste Gläde man nästen kan gräde, saasnart Du Dig teer. –
Nu har Du opklaret, at vild man har faret med Penge og bank;
Gud Lönne Dig Ole! Som tog os i Skole, för Alt blev til Stank!
Naar nu Du kan blive – hvad Himmelen Give – en Repräsentant
Og Storthinget läre hvordan det bör väre, saa gaaer det galant:
Hans Barliens Mening, med Din i Forening **) vil danne vort Held,
Vor Lykke vil stige, i Norriges Rige, i Dal og paa Fjeld;
Isär om det händte, sig Bladet saa vendte – Hans blev Präsident
Og Du til at skrive, udvalgt maatt blive; det vel var Fortjent;
Da vilde vi finde, et Storthing hvis Minde blev aldrig forglemt,
Saalenge som Jorden, forblev den i Orden, der er den bestemt –
Skrevet 24 juli 1817 af Hans Mikkelsen     
*) See Tillägget til Intelligensseddelen No. 10 for Aaret 1816, saavel som samme Blads No. 12 nästefter.
**) Se ovenmeldte Blad No.10, anden Side, 14de til 16de Linie[iv]