8 januar
Skibscapitain Tollefsen fra Sandefjord ankom Christiania 6 januar og tok inn hos Carstensen[i].
10 januar
«Vi Carl Johan, af Guds Naade Konge til Sverige, Norge, de Gothers og Venders, gjøre vitterligt[ii],[iii],[iv]: at Vi, efter underdanigst Ansøgning og derover givne Erklæringer, naadigst have bevilget og tilladt saaog hermed hermed bevilge og tillade, at Maren Christine Nielsen af Ladestedet Svelvigen i Hurums Præstegjeld maa bære Navn som Enke efter hendes afdøde Forlovede, Skibsfører Jens Bøg Berg af Sandefjord, dog at Enhvers lovlige Ret uforkrenket forbeholdes. Denne naadigste Bevilling bliver at læse ved hendes Værnething og at bekjendtgjøre i Rigstidenden samt vedkommende Stiftsavis. Hvorefter Vedkommende sig underdanigst have at rette.
Givet i Christiania den 15de December 1835
Under Rigets Segl
(L.S)
Efter Hans Majestæt Kongens Naadigste Befaling.
Jonas Collet Diriks Mozfeldt
Fasting Holst Sibbern
____________
Bull
Bevilling:
For Maren Christine Nielsen af Ladestedet Svelvigen i Hurums Præstegjeld til at bære Navn som Enke efter hennes afdøde Forlovede, Skibsfører Jens Bøg Berg af Sandefjord»
21 januar
«Bekjendtgjörelse[v]
I Overeensstemmelse med § 2 i Loven af 20de Juli 1824, advares efternævnte Debitorer om, inden 4 Uger at betale skyldige Afdrag og Renter af deres Gjeld til Norges bank, da de i modsat Fald maae vente, at deres til Banken Pantsatte Eiendomme blive ved offentlig Auction bortsolgte, med Reservation imod Eierne og deres Selvskyldner-Cautionister for det Manglende, saafrem Panterne skulle udbringes til Mindre, end Bankens Fordringer med Renter og Omkostninger beløbe.
…
Af Sandefjord
Consul Hvidt
Anders C. Goen
Jonas Andersen
…»
2 februar
Aar 1836, den 1ste Februar Kl. 9 Formiddag, samledes de Mænd, der ere udkaarede til Repræsentanter ved Norges 8de ordentlige Storthing. De Mødende vare:
…
Laurvig, Sandefjord
57. Sognepræst Castberg [1830, 1833].…»
2 februar
Skibsreder Sørensen, fra Sandefjord, ankom Christiania 1 februar og tok inn hos Mad. Bockelie[viii].
«Laurvig og Sandefjord[ix]
Med Hensyn til den Tvivl, der ved 7de ordentlige Storthing blev reist angaaende, hvorvidt Sandefjord retteligen deeltager med Laurvig i Valg af Repræsentant, idet der anførtes den Mening, at det skulde være at betragte som et Ladested, der havde at udøve Stemmeret i Forening med Landdistrictet (see Storth. Forh. 1833 1se Hefte, Pag. 66) har Committeen anseet det fornødent at bemærke, at der ikke antages at være tilstrækkelig Grund til at lade denne Omstændighed mere nu end forhen have Indflydesle aa det for Laurvig og Sandefjord passerede Repræsentatnvalg, da der intet siden sidste Storthing er oplyst der kunde foranledige en anden Forholdsregel, hvilken desuden styrkes ved den Forskjel. Der er mellem Sandefjord og Ladestederene deri, at hint er forenet med Laurvigs Byes Jurisdiction, hvormod Ladestederne henhøre under Landets Jurisdiction. Det er iøvrigt intet at bemærke med Hensyn til til det her omhandlede Valgdistrict. Saaledes indstillles: 10) at Fuldmagten fra Laurvig og Sandefjord antages»
9 februar
Fra Storting 8 februar:
«- I anledning af 10de Indstillingspost oplæste v. d. Lippe nogle Undersøgelser, han havde anstillet om hvorvidt Sandefjord burde vælge Valgmand som Kjøbstad, da der ikke siden sidsste Thing var fremkommet Oplysninger om at det burde betragtes som saadan. Intet andet Ladested har Jurisdiksjon sammen med en By, hvilket Sandefjord har med Laurvig, men dette er vel en Følge af grevelige Privilegier, Sandefjord benøvnes altid som Ladested og er endog af Storthinget kaldt saaledes i Skattelisten. – Castberg bemærkede, at alle foregaaende Thing havde erkjent Fremgangsmaadens Riktighed, og at der drfor ingen Grund var for Valgbestyrelsen til at forandre den. Sandefjord har ingen Competence til at stemme som Landdistrikt, da det hører til Laurvigs Jurisdiktion, og Fogden altsaa ei kan holde Mandtal. Sandefjjord kan ei heller betragtes som Forstad til Laurvig, thi det er kun med Hensyn til Jurisdiktion forenet dermed. Det samme var Holmestrand forhen med Tønsberg, og Porsgrund endnu med Skien. – V. d. Lippe bemærkede at Spørgsmaalet dreiede sig om Sandefjord var erkjendt som Kjøbstad, og at Valget, ifald en saadan Erkjendelse manglede, nødvendigt maatte være ulovligt. – Assessor Rye indrømmede, at saadan official Erkejndelse av Sandefjord som Kjøbstad ikke var tilstede; men bemærkede, at det i Virkeligheten var og maatte betragtes som saadan, henholdt han sig til hva der af Castberg var anført. – V. d. Lippe fantd, at da ingen foreløbige Undersøgelser vare gjorte, var det vanskelig for ham at skaffe tilstrækkelige Oplysninger til Beviis for sin gjorte Paastand, den han saaledes, hvis ingen Anden ville optage den, frafaldt, kun forbeholdende sig at vedlægge Protokollen det oplæste som skriftligt Votum. – Den 10de Indstillingspost blev derpaa eenstemmigt antagen[x]».
11 mars
Stortinget behandlet i komite, en innstilling som inneholdt en oversikt over fordelingen av valgmenn i distriktene[xi]:
| Districterne | Valgmændenes Antal | ||
| 1829 | 1832 | 1835 | |
| Agershus Amt | 38 | 46 | 47 |
| Arendals Bye | 3 | 3 | 4 |
| Bergens Bye | 21 | 19 | 18 |
| Nordre Bergenhus Amt | 61 | 58 | 62 |
| Søndre Bergenhus Amt | 77 | 75 | 77 |
| Bradsberg Amt | 28 | 32 | 33 |
| Budskeruds Amt | 32 | 36 | 37 |
| Christiania Bye | 16 | 19 | 20 |
| Christians Amt | 40 | 46 | 52 |
| Christiansands Bye | 12 | 12 | 12 |
| Christiansund og Molde Byer | 3 | 3 | 3 |
| Drammens Bye | 11 | 11 | 11 |
| Finnmarkens Amt | 36 | 37 | 35 |
| Fredrikshalds Bye | 6 | 5 | 5 |
| Hedemarkens Amt | 43 | 49 | 51 |
| Holmestrands Bye | 3 | 3 | 3 |
| Jarlsbergs og Laurvigs Amt | 33 | 33 | 35 |
| Kongsberg Bye | 3 | 4 | 3 |
| Kragerøe og Østerrisøer Byer | 4 | 4 | 4 |
| Laurvig og Sandefjord | 5 | 5 | 5 |
| Lister og Mandal Amt | 42 | 48 | 50 |
| Moss Bye | 3 | 3 | 3 |
| Nedenæs Amt | 26 | 26 | 27 |
| Nordlandenes Amt | 41 | 45 | 47 |
| Porsgrund og Skiens Byer | 3 | 4 | 4 |
| Romsdals Amt | 54 | 61 | 59 |
| Smaalenernes Amt | 42 | 42 | 44 |
| Stavanger Bye | 6 | 7 | 7 |
| Stavanger Amt | 51 | 50 | 50 |
| Throndhjems Bye | 17 | 16 | 15 |
| Nordre-Throndhjems Amt | 28 | 32 | 31 |
| Søndre-Throndhjems Amt | 42 | 44 | 46 |
| Tønsberg Bye | 3 | 3 | 3 |
| Tilsammen[xii] | 833 | 881 | 903 |
29 mars
«Cosmorama[xiii]
Forevises Tirsdag og Onsdag fra Kl. 6. til 9 for Sidste Gang:
- Drammen,
- Holmestand,
- Kragerøe,
- Sandefjord,
- Laurvig,
- Hulen St. Bent i Schweiz
12 Sk. for Voxne og 6 Sk. for Børn, i Raadhuusgaden ligeover for Stiftsgaarden[xiv],[xv]»
3 april
« I Hartmanns Boghandling faaes tilkjøbs: Prospecter af nedenstaaende Norske Byer: Christiania, Drammen, Laurvig, Holmestrand, Sandefjord, Østerrisøer, Flekkefjord, Kragerøe, Fahrsund, Grimstad, Fredriksværn, Stavanger, samt af Grøtta-Elv i Trondhjems Stift, Krogkleven, Rjukan-Fos i Tellemarken. Alle illuminerende, 96 Sk. Stykket[xvi]».
14 april
«Dødsfald
Det tilkjendegives herved sørgeligst for fraværende Beslægtede og Venner, at det behagede Forsynet den 8de d. M., efter 8 Ugers tunge Lidelser, at bortkalde til det bedre Liv min elskede Mand Kjøbmand Baltazar Chr. Hagemann, i sin Alders 66de Aar. Med mig begræder 8 Børn dypt Tabet af en god og retskaffen Mand og Fader. Fred med Dit Støv!
Sandefjord 10de April 1836.
Grethe sal. Hagemann
fød Falck[xvii],[xviii],[xix],[xx],[xxi]».
«Sammenligning mellem Folketallet i Norg, Nordland og Finnmarken undtagne, i Aarene 1825 og 1835, efter Optælling den første Søndag i Advent i disse Aar, affattet af Finants- Handels- og told-Departementets Tabel-Contoir
| By/Region | 1825 | 1835 |
| Christiania | 19061 | 23211 |
| Drøbak | 1174 | 1314 |
| Hølen | 144 | 178 |
| Soon | 417 | 392 |
| Moss | 2863 | 3277 |
| Fredrikstad | 2590 | 2405 |
| Fredrikshald | 4612 | 4291 |
| Drammen | 6933 | 7250 |
| Kongsberg | 3691 | 3540 |
| Holmestrand | 1462 | 1561 |
| Aasgaardstrand | 387 | 391 |
| Tønsberg | 1907 | 1970 |
| Sandefjord | 596 | 703 |
| Laurvig | 3106 | 3413 |
| Skien | 2254 | 2625 |
| Porsgrund | 1581 | 1572 |
| Brevig | 1066 | 1167 |
| Stathelle | 218 | 238 |
| Langesund | 528 | 528 |
| Osebakken | 663 | 646 |
| Kragerøe | 1416 | 1616 |
| Østerrisøer | 1640 | 1846 |
| Tvedestrand | 315 | 338 |
| Arendal | 1911 | 1962 |
| Grimstad | 437 | 623 |
| Lillesand | 264 | 491 |
| Christiansand | 7486 | 7665 |
| Mandal | 2050 | 2102 |
| Farsund | 805 | 917 |
| Flekkefjord | 796 | 1276 |
| Soggendal | 208 | 331 |
| Egersund | 778 | 1103 |
| Stavanger | 3777 | 4857 |
| Bergen | 20844 | 22839 |
| Aalesund | 289 | 482 |
| Molde | 750 | 773 |
| Christiansund | 2121 | 2347 |
| Trondhjem | 11639 | 12358 |
| Tilsammen[xxii] | 112779 | 124598 |
| Tromsøe | 738 | 1365 |
| Hammerfest | 341 | 391 |
| Vardøe | 88 | |
| Lillehammer | – | 254 |
| Kjøbstadsanlegget paa Vadsøe | – | – |
| B. I Landdistricterne | ||
| Agershus Amt | 61691 | 69827 |
| Smaalehnenes do. | 47456 | 54687 |
| Hedemarkens do. | 71108 | 79728 |
| Christians do. | 83103 | 94923 |
| Budskeruds do. | 59512 | 65996 |
| Jarlsbergs og Laurvigs do. | 42333 | 48721 |
| Bradsbergs do. | 49994 | 59401 |
| Nedenes og Raabygdelaugets do. | 37357 | 42324 |
| Lister og Mandals do. | 38451 | 43517 |
| Stavanger do. | 52701 | 61383 |
| Søndre Bergenhus do. | 74662 | 85595 |
| Nordre Bergenhus do. | 63789 | 70776 |
| Romsdals do. | 60991 | 69140 |
| Søndre Trondhjems do. | 59539 | 67282 |
| Nordre Trondhjems do. | 52494 | 59852 |
| Tilsammen | 855181 | 973152 |
Folkemængden i Riget, med Undtagelse af Nordland og Finnmarken,
i 1825: 967959, og i 1835: 1098291[xxiii]».
17 april
«Dødsfald
At det behagede en alvise Gud den 8de dennes, Kl. 5 Eftermiddag, at bortkalde vor kjære Moder og Svigermoder, Oberstinde A. M. Gaarder, fød Schrøder, efter 5 Ugers Sygeleie, i en Alder af 75 Aar 8 Maaneder, er det vor sørgelige Pligt at kundgjøre for fraværende Slægt og Venner paa egne og Sødskendes Vegne.
Sandefjord, de 13de April 1836.
A Søeberg P. Soeberg
Fød Gaarder[xxiv],[xxv],[xxvi],[xxvii]».
24 april
En meget detaljert o versikt over befolkningstellene i 1825 og 1835[xxviii].
26 april
Skibsrehder Sørensen fra Sandefjord ankom Christiania 24 april og tok inn hos Madame Bochelie[xxix].
3 mai
Capitain Thestrup fra Sandefjord ankom Christiania 1ste Mai og tok inn hos Kjøbmand Thestrup[xxx].
6 mai
«17. Om Filial-Afdelinger i Skien, Drammen og Tromsøe.
Under 24de Juli 1835 oversendte Directionen Skrivelse fra Skiens Magistrat og Borgerrepræentanter, med Andragende om at en Afdeling af Norges Bank maatte oprettes i Skien.
I et samle Møde af Bankbestyrelsen den 5te August besluttedes: At en Filialafdeling ag Norges Bank oprettes i Skien; at under denne Bankafdeling henlægges hele Bradsberg Amt, Laurvigs Fogderie og Bye samt Sandefjord; at den Sum af Bankens Midler, som overtages af bemeldte Bankafdeling, bestemmes i Medhold af Funtationens 49de §, efter Forholdet af de Bankafdelingen underlagte Districters paalignede Bankindskud, til den Sum, som Banken allerede har disponeret, eller fremdeles maatte komme til at disponere til Udlaan, hvori maa afgaae Beløbet af de Laan, som vedkommende Districter allerede have faaet.
Til Administratorer udnævntes Byfoged Cappelen, Kjøbmand Chr. Myhre og Kjøbmand Chr. H. Blom, samt til Suppleanter Procurator Heiberg, Kjøbmand H. Møller, senior og Kjøbmand H. J. Borthig. Bemeldte Administratorers Gage bliver nærmere og i Forening med fornødne Betjentes Løn at bestemme, naar Bankforretningerne tage sin Begyndelse. Forøvrigt overlades det til Bankdirectionen at foranstalte det videre fornødne i Anledning av ovenanførte Beslutninger og derunder at overveie om og hvorvidt enkelte Debitorer fra de Districter, som nu ere underlagte Skiens Bankafdeling, kunne om de saadant maatte attraae, forsaavidt deres nu havende Laan angaaer, fremdeles kom til at henhøre under den Bankafdeling, hvor Laanet oprindelig er stiftet.
Fra Magistrat og Borkerrepræsentanter i Laurvig og Sandefjord indløb deres Andragende af 25de November 1835, hvori de anholde om at bemeldte Steder fremdeles som hidtil maatte henhøre under Christiania Bankafdeling og ei henlægges under Skiens og det af følgende deri opgivne Grunde:
- De fleste av Indvaanerne have deres Bekjendte og Connectioner i Christiania, der gjøre det lettere deels derved at bevirke Laan og erhverve enossenter, og deels som følge af at Christiania Indvaanere have flere Hjælpekilder at henye til om Laan, som en formuende Sparebank m . m. og saaledes ei indskrænkes alene til Bankafdelingen; hvilket formeentlig for største Delen maa blive Tilfeldet i Skien og endelig at selve Bankbestyresen i Christiania ved fleeraarig Virksomhed i denne Stilling har havt Anledning til at lære at kjende de Laansøgendes mere eller mindre Soliditet.
- At Laurvigs Bankindskud, sammenlignet med Byens Folketilvæxt siden Bankens Fundation, er saa ubetydeligt, at det forholdsmæssige Beløb, som kan blive denne Bye (Laurvig) til Deel, er mindre end tilstrælleøigt, især da man kan antage at samme for største Delen er disponeret, og at der følgelig vil medgaae lang Tid forinden man kan haabe at erholde nye Laan, enten paa faste Eiendomme eller ved Discontering, og man maa tillige forudsætte, at Skiens Bankstyrelse, idetmindste fra Begyndelsen af dens Virksomhed, vil indskrænke Udlaaned til det Forhold, som Laurvig efter sit Bankindskud kan tilkomme, hvortil kommer den høist viktige Omstændighed, at Skien i Sammenligning med Christiania har meget faa Individer man kunde anmode om og vente den særdeles Tjeneste af at være endossenter, og man kan saaledes alene af denne Aarsag, uden Hensyn til de foregaaende Endossenters Soliditet, kunde udsættes for ei at erholde sin Vexelobligation disconteret.
Disse Grunde synes imidlertid ei at være af synderlig Vægt. Den fornemste Uleilighed, der udhæves at ville opstaae for Laurvig of Sandefjord ved at henlægges under Skens Bankafdeling, synes at være med Hensyn til Disconteringen, men da der inget kan være til Hinder for at Indvaanerne af begge Steder, der ere i Besiddelse af solide Papirer, kan lade disse discontere hvorsomhelst, følgelig ogsaa ved deres Forbindelser i Christiania ved sammes Afdeling, saa falder denne Objction aldeles bort, hvorimod det meget mere maa blive en god Fordel for hine Steder, at der aabnedes dem Adgang til ogsaa paa et nørmere Sted at faae deres Vexler disconterede naar de ønske det. Hvad Fordelingen af de til Udlaan bestemmede Summer angaaer, saa skeer denne efter de samme Principer ved alle Bankens Afdelinger, saa det i denne Hensende vil være uden Forskjel for Laurvig og Sandefjord om de henhøre til Christiania eller Skiens Afdeling.
Bankbestyrelsen besluttede derfor at Andragendet ei kunde indvilges, da, forunden af flere Grunde, een af de tilsigtede Øiemed ved Bankafdelinges Oprettelse i Skien, at formindske Arbeidet ved den alfor vidtløftige Christiania Afdeling, for endeel ellers vilde forfeiles.
Ligeledes havde Direction oversendt under 24de Juli idstleden Buskeruds Amts Skrivelse af 28de Marts, med Andragende fra endeel af Drammens Indvanere om, at sammesteds maatte blive oprettet en Filialafdeling av Norges Bank i Drammen, for denne Bye og det forelaade District, oprettes ikke Tiden.
Under 29de December 1835 overendt Directionen Finnmarkens Amt Skrivelse med Andragende fra endeel af Tromsøe Byes Indvaanere, om sammesteds at erholde en Bankafdeling oprettet, hvilket Andragende ei heller blev bevilget[xxxi].
Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende
6 Mai 1836
«Dødsfald. … Enke efter Oberst J. P. Gaarder (død i Sandefjord i Norge), 78 Aar; …»
Statsborgeren 12 mai 1836
«(Indsendt)
Forslag til Forandring af Grundlovens §. 59.
(Et Par Ord til nøjere Eftertanke)
…
De, der af dette Forslag vilde udlede den Mening, at Forfatteren anseer vor Valgindretning saa hensigtsværende som muligt, , vilde meget bedrage sig. Han hylder ganske de Ideer, som findes in Afhanding betitlet: «Hvorfor have de fleste Valgforsamlinger udenfor Kristiania fundet saa sparsom og kold Modtagelse», der er indrykket i dette Blads 18de Hefte No. 3 og 4, 5te Afsnitfra Pag. 22. til Pag. 27 indc. Og hvor der (see Pag. 25) i det Talen er om Antallet af tre i de mindre Kjøbstæder, siges: «hvilket næsten synes at være en Satire paa Valgvæsenet.» Man kunde vel ogsaa ligne det ved en ond Byld paa Statslegemet, som maa overlades til Tiden at bringe den til den Modenhedsgrad, at Chirurgen kan skjære den for at kurere den; men da er Spørgsmaal, om ikke Modenheden ikke er tilstæde; her menes jo; her menes, at Erfaring har godgjort Skadeligheden. Ei heller kan der være nogen Grund, hvorfor Smaabyer ej skulde kunde sammensmeltes til et Valgdistrict. Fredrikstad, Fredrikshald og Moss kan bequemt udgjøre et; Drammen og Kongsberg ligeledes; Holmestrand, Aasgaardstrand, Tønsberg, Sandefjord og Laurvig, et; Skiensfjorden, Kragerøe, Østre Riisøer og Tvedestrand et; Arendal, Grimstad og Lillesand et; thi ligesaagodt som Amternes Valgmænd kunne reise til dels kunne reise tildeels lange Veje; saaledes kunne Byernes Valgmænd gjerne reise kortere Veje i samme Øjemed[xxxii].»
12 Mai 1836
«Handels- og Skibs-Efterretninger.
Af en Annonce i Norske Handels-Tidende af 30te April fra Hr. Peder Søeerg i Sandefjord sees, at Assurandeurene i Havre de Grace have paa det bestemteste erklæret, for Fremtiden ikke at ville tegne Assurance paa Norske og Nordiske Skibe, til hvad Præmie det end maatte være; og at ligesaa lider Assurandeurene i Rouen og i Paris ved samme Leilighed have villet indlade sig paa at assurere et norsk Skibs Casco».
Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende
19 Mai 1836
«Af en Annonce i Norsk Handels-Tidende No. 1106 af 30 April fra Hr. Peder Søeberg i Sandefjord sees, at Assurandeurene i Havre de Grace have erklæret, «for Fremtiden ikke at ville tegne Assurance pa norske og nordiske Skibe til hvilkensomhelst Præmie»; ligeledes vilde Assurandeurerne i Rouen og paris vevd samme Anledning ikke assurere et norsk Skibs Casco».
Sjömannen Och Handtverkaren 1836-06-03
«Ankomne och Afseglade Fartyg».
Maj. till Göteborg.
27. – O. Gulluhsen, skp. Prins. Christ. Aug. av Sandefjord, fra London i ballast.
Göteborgs Handels- Och Sjöfartstidning 1836-06-15
«Götheborgs Skeppslista» melder at «Skepp. Aurora, M. Tolfsen fr. Sandefjord m. barlast” ankom byen.
Sjömannen Och Handtverkaren 1836-06-17
Under “Ankomne och Afseglade Fartyg” meldes at Aurora av Sandefjord, kaptein M. Talvsen, var ankommet fra Calais i ballast.
Den Constitusjonelle 25 mai/25 juni 1836
Pastor D. v. Kervel ankom Christiania fra Sandefjord 24 Juni [sic] og tok inn hos I. Wang i dennes gård ved Bryggene[xxxiii],[xxxiv].
Morgenbladet 19 juli 1836
Prost Pavels og Frøknene B. og L. Pavels ankom Christiania fra Sandefjord og tok inn i Murmester Knudsens gård[xxxv].
Morgenbladet 27 juli 1836
«Tillæg til Morgenbladet No. 209 1836.
Storthinget
Indstilling fra Committeen for Penge- og Bankvæsenet, angaaende de fra Bestyrelserne for Norges Bank indkomne Beretninger angaende bemeldte Banks Virksomhed i Aarene 1833, 1834 og 1835.
(Slutning fra tillægget til Morgbl. No. 206.)
…
17de, deels af denne Post i Repræsentasjonens og deels af 14de Post i Directionens Indberetning erfares, at Bankbestyrelsen under 5te August f. A. har besluttet Oprettelsen af en Afdeling af Norge Bank i Skien, under hvilken er bleven henlagt hele Bratsbergs Amt, Laurvigs Fogderie og By samt Sandefjord; at den Capital, med hvilken den nye Afdeling skulde kunde begynde dens Virksomhed, er i Medhold af Fundationens § 49 og Loven af 13de August 1818 §12 bleven bestemt til 447,00 Spd., hvortil Christiania Bankafdeling afgiver 397,000 Spd. Og Christiansands Bankafdeling 50,000 Spd., og at til dens Administrateurer ere bleve valgte Byfoged Cappelen og Kjøbmændene Chr. Myhre og C. H. Blom, samt til Suppleanter, Procurator Heiberg og Kjøbmændene H Møller og H. J. Borthig. Fremdeles erfares, af Repræsentationsens Beretning, at det paa Grund af indkomne Andragender desangaaende, har været under Overveielse, ligeledes at oprette Afdelinger af Banken i Drammen og paa Tromsø, men hvilket for Tiden ei fandtes hensigtsmæssig.
Da det ved Fundationens § 42 er overdraget til Repræsentationen og Directionen i Forening at bestemme de Kjøbstæder, i hvilke Filial-Afdelinger af Banken skulle oprettes; og da, ved Oprettelsen af den i Skien, saavidt af de indkomne Beretninger kan skjønnes, de gjeldende Lovbestemmelser ere blevne iagttagne, er der, ved det i denne Post Anførte, fra Storthingets Side formeentlig intet videre, end allerede skeet er, at erindre eller foranstalte. Der sees riktignok, af Repræsentationens Indberetning, for Laurvigs og Sandefjords Magistrat og Borgerskab, til Bankbestyrelsen at være indkommet eet Andragende om, at Laurvigs By og Sandefjord fremdeles maatte forblive henhørende til Christiania Bankafdeling, og hvilket Bankbestyrelsen ogsaa sees at have afslaaet; men saavidt Committeen kan skjønne, grunder bemeldte Andragende sig kun paa en Misforstaaelse, som erfaring Formentlig vil bort rydde …[xxxvi]»
Den Norske Rigstidende 31 juli 1836
«Mortifications-Stevning
Med Hjemmel af kongelig naadigst Bevilling af 27de Mat d. A. instevnes herved, sub poena præclusi & perpetui silentii, med Aars og Dags Varsel Ihændehaveren eller Ihændehaverne af en af min afdøde Mand Peder Jacobsen til Wisiteur Wold udstædt Pante-Obligation, dateret 14de, thinglæst 20de Juni 1808, hvorved 50 Rigsdaler er givet 1ste Prioritets Panteret i Debitors imellem Ole Møllers og Mads Poulsens Huse i Sandefjord beliggende Huus, at møde, Enker med Laugværger, Mindreaarige med Curatorer og Umyndiges Værger, inden Laurvigs og Sandefjords almindelige Bythingsret, Mandagen den 25de September førstkommende Aar 1837, til lovlig Thingtid, for enten at beviisliggjøre sin lovlige Adkomst til bemeldte Obligation, der er indfriet men forkommen, eller anhøre Samme ved Dom mortificeret, saaledes at den for Eftertiden ingen Kraft eller Gyldighed tillægges, men kan foranstaltes aflyst og af Pantebogen udslettet.
Sandefjord, den 30te Juni 1836.
Morgenbladet 7 august 1836
«Tilkjøbs
Paa Grund af anden Bestemmelse agter Undertegnede underhaanden at sælge sin eiende Vindmølle Prøven[xl] kaldet, tillige med en ved Møllen opført ny Bygning af Bindingsværk og Muursteen, hvori er indrettet en Hestemølle med en Qværn og Sigte, Vindmøllen ere tre Par Malestene og to Sigter, tillige en Gryn- eller Pillesteen med tilhørend Blæsemaskine; endvidere medfølger Vaaningshuus og et lite Udhuus, Alt i complet brugbar Stand, beliggende tæt ved Sandefjord. Gode Conditioner kan erholdes; Liebhabere indbydes.
Sandefjords Mølle Prøven, den 24de Juli 1836.
Johan G. Gabrielsen[xli],[xlii],[xliii],[xliv]»
Morgenbladet 13 august 1836
Fru Rasch ankom Christiania fra Sandefjord 12 august og tok inn hos Mad. Werner[xlv].
Den Constitusjonelle 14 august 1836
Vestfolds Amt, med kjøpstedene Holmestrand, Aasgaardstrand, Tønsberg, Sandefjord og Laurvig hadde i 1815 37’000 innbyggere[xlvi].
Den Constitusjonelle 30 august 1836
Oberstl. Ager med familie ankom Christiania fra Sandefjord og tok inn på Hotel du Nord[xlvii],[xlviii].
7 september
«Indsendt
Man hører saa ofte hos os Klage over Mangel paa Spekulationsaand og Drivt til Foretagendere og Anlæg, som, ideet de tilfredsstille Almeenhedens Tarv, tillige svare Regning for Foretagerne og tilfredsstille deres billige Forventninger. Man kan ei negte, at denne Klage i Almindelighed er grundet, ligesom der ogsaa kunde anføres mange mærkelige Beviser paa dens Sandhed. Des behageligere er det derfor, naar man see Undtagelser og af det Held, saadanne have, finder det bekræftet, at Aarsagen til den ovenberørte Mangel iei saameget ligger i Omstændighederne som som hos Menneskene. Allerede alene fra dette Synspunkt betragtet er Anlæggelsen av Søbadet i Moss et Phænomen af Interesse, uden at tage Hensyn til det Gavn det vistnok kan stifte, og den Indflydelse, som vel ei kan anslaaes for saa ubetydelig, og hvorfor denne By vistnok har Grund til at være Badets Anlæggere og fornemmlig dets virksomme Byfoged Hr David Vogt taknæmlig. Det er imidlertid neppe at antage, at lignende Indretninger Skulde være være gjorte overflødige eller afskaarne; da meget mere det Held, dette Anlæg strax har nydt og den overdrevent stærke Søgning, Badet især i denne Somme har havt, synes tilstrækkeligt at bevise den store trang til og Savn af saadanne Indretninger, som en eneste saadan neppe vil kunne tilfredsstille. Lægges endvidere Mærke til Opholdes Dyrhed paa dette Sted og de temmelige overdrevne Priser paa Nødvendighedsartikler, som gjør Adgangen neppe mulig for den mindre Bemidlede, naturlige, skjønt derfor just ei rigtige Følger af enhver monopoliserende Indretning, saa vil fra dette Synspunkt af ogsaa Concurrence være ønskelig. Det har derfor været Inds. behageligt af Rygtet at erfare, at man i Sandefjord tilsigter Anlæggelsen af et offentlig Søbad maaske i Forening med Dampbad og andre til et fuldstændigt Bad hørende Indretninger. Inds. kan ikke andet end ønske Sandefjords Indvaanere til lykke med denne heldige Idee og opfordre dem til med Iver og Kraft at sætte den i Verk, og ikke skye de Offere, som de første Skridt maaskee fordre. Det gives neppe noget Sted, som i enhver Henseende saa fortrinligt synes at egne sig til et saadant Anlæg, som Sandefjord. Stedets Beliggenhed i en smuk egn med Grevskabernes rige Vegetation ved en fra Syden inadgaaende Bugt af omtrent 1 Miils Længde, hvor Nordøen uforfalskeet slaaer ind, og hvilken neppe engang en Rendesteen falder du, frembyder alle de naturlige Fordele, som ved et saadant Anlæg kun kunne ønskes. Vandets Saltstyrke, der ikke fluctuerer, vil neppe kunne overtræffes af noget Sted paa Vestkysten; Sandefjord selv synes nettop at have en passende Størrelse for et badested, hvor det Landlige upaatvivlelig bør forherske. Omegnes naturlige Skjønhed kunde ved Smule Kunst og enkelte Anlæg, hvortil idetmindste nogen Bgyndelse er gjort, vistnok hæves betydeligt. Nærheden av de 2 Byer Laurvig og Tønsberg m.m. give Anledning til behagelige Udflugter. Det er desuden ehller ikke at betvivle, at et saadant foretagende i 2 nævnte Steder Laurvig og Tønsberg, hvem et saadant Bad ved sin nærhed lover baade fordele og Behagelihed, vil finde kraftig Deeltagelse og Understøttelse. En Ven af Badning[xlix]».
16 September 1836
«Horsens Skibsliste
Indkomne. Den 13de Septbr., … O. C. Biercke af og fra Sandefjord med Trælast» …».
30 september
«Morgenbladets væsentligste Indhold i Septbr. Maaned 1836[l].…
Indsendt
…
Om en Badeindretning i Sandefjord……………………………………251 … «
1 oktober
«Ankomne og Afgaaede Skibe[li]
…
Sept.
13. Peterhead; Augusta, Haraldsen – Sandefjord …»
12 oktober
«Skibsefterretninger[lii]
…
1. 3die Fortuna, E. Henrichsen f. Dieppe af og t. Sandefjord, efter 3 Dagers Reise; men var meget uheldig paa Reisen, da Ballastskodderne brækkede i en svær Storm og overordentlig Søegang, under den franske Kyst, hvorved det derved indstrømmende Vand skyllede en i Dokken bekommet fatal Leerballast, næsten over hele Bunden og gjorde Pomperne utjenlige. Lykkeligviis var Skibet godt og tæt, saa at intet mere Vand kom til. …»
13 oktober
«Tillæg til den Norske Rigstidende No. 106 , 1836[liii]
____
Bekjendtgjørelser
Ifølge kongl. Naadigst Resolution af 20de December 1830 indkaldes herved med Aars og Dags Varsel samtlige Eiere af de paa nedenstaaende Fortegnelse anførte uindløste Breve, der er indkomne med Postregnskaberne for Aaret 1834, for at de kunne erholde samme udleverede. Det bemærkes, at de uindløste Breve fra Nordlands Postcontoir endnu ikke er indsendte, og saaledes ikke opført paa Fortegnelsen. De Breve der ikke inden Varselstiden blive indløste, ville ved Departmentets Foranstaltning vorde opbrændte.
No. Eiernes Navne Stederne, hvorfra Porto
…
1.Tønsbergs Postcontoir
2. Indenrigske Breve
…
38 Næss Sandefjord 4
…
43 Pedersen Sandefjord 6
…
46 Reinert Sandefjord 6 …»
15 oktober
«Skibs-Efterretninger[liv]
…
Fra 3die til 8de Octbr: ere følgende Skibe ankomne, til … Heldine, , H. Hansen af og f. Sandefjord t. Calais; …»
Göteborgs Handels- Och Sjöfartstidning 1836-12-05
Under «Export» ble det meldt at Norrsk Skon. Venus, A. Hörbye avgikk 26 november til Sandefjord i ballast.