159 Jens Christian Grønvold

Jens Christian Grönvold ble födt 23 februar[i] 1767 i Brunlanes og  ble döpt[ii] i Tanum kirke 27 samme maaned, som sönn av Capit. – senere oberstlöytnant – Bernt Christian Grønvold[iii],[iv], men uten at moren er nevnt. Skiftet efter Anne Kræfting i 1781 ser ut til identifisere moren som Kirstine Elligers[v], men paa det tidspunkt var Kirstine allerede död, mens faren var blitt forfremmet til major. Morens navn bekreftes i Olai Ovenstads Militärbiografier som identifiserer henne som Kirstine Angell Elligers, f 8 september 1747 i Larvik, og datter av kjöpmann Jens Elligers fra Drammen. Jens hadde flere sösken, ser det ut til; Maren Elisabeth, Kirstiene Catharine, Anne Dorthea, Hans Mow, og Nicolay er tatt med i det nevnte skiftet.

Jens ble födt inn i en gammel militärfamilie: farfaren, Friderich Christian Grönvold til Näs var sönn av kaptein Martin Grönvold – ”Stamtavlen kan föres tilbake til Kong Sverre”[vi]

5 september 1788 ble Jens utnevnt til fenrik ved 1ste Vesterlandske nasjonale infanteriregiment men allerede 1 mai aaret efter ble han overfört til Telemarkske nasjonale infanteriregiment som ble opprettet den dagen. Han hadde Seond-löytnants karakter fra 12 novmber 1990, men ble forsatt i en fenriks stilling ved Söndenfjeldske infanteriregiment fra 2 september 1791.

To maaneder senere ble han virkelig sekondlöytnant ved regimentets gevorbne kompanier. Han sökte avskjed fire aar senere, og gikk av 16 november 1795 med premierlöytnants karakter[vii]. Dette var muligvis knyttet til et forestaaende ekteskap, for han giftet[viii],[ix] seg 27 desember 1795 med Ragne Wilhelmsdatter Hvidt fra Sandefjord; kausjonistene var Wilhelm Olsen og Abraham Böchman – begge fra Sandefjord.

I 1797, närmere bestemt den 27 juli og i Sandefjord, fikk Jens og Ragne datteren Chirstine Angel, som be döpt[x] den 25 august samme aar. Denne datteren fikk fadrene Mad Anne Cathrine Olsen, Jfr Margrethe Holch, Wilhelm Hvidt, Abraham Böchmann og Bendt Lindberg, alle fra Sandefjord, og alle, utenom Mad Olsen, bosatt i Østre Gade, der Jens og Ragne bodde i hus nummer 30 i 1801[xi].

Den andre datteren, Wilhelmine Kathrine ble födt 19 mars og döpt[xii] 30 april 1799, og fikk som sösteren fadre fra ”borgerskapet” i datatidens Sandefjord.

I 1801[xiii] er Jens 33 aar og ”Fahrer som skipper og er afskeediget fra land etaten som carcasteriseret[xiv] Premier Lieutnant uden Pension”, men selv uten pensjon maa han ha hatt forholdvis gode dager: ved siden av familien underholder han en ugift svigereinne og holder seg med to tjenestepiker.

Da det ble skiftet[xv] efter svigerfaren, Wilhelm Hvidt[xvi], i 1805, er Jens bare nevnt som ”svigersönn” mens han selv – og her kommer man muligvis tilbake til dette med tjenestepikene – er nevnt som ”arvelater” i et skifte[xvii] fra 1807, der det heter at ”siden dette er et skifte for å få betalt kreditorer, er det ingen oversikt over eventuelle arvinger”.

Høsten 1808 var det ruskevær på Grevskapskysten, og skip drev inn i fjordene. Dette avsted kom en episode der Lieutenant Grønvold tydeligvis var utsatt for noen kritikk, til strekkelig til at Grønvold selv skrev i Christiania Intelligentssedler for 2 desember det året:
     «For min Æres og for mange andre Aarsagers Skyld finder jeg det nødvendigt igjennem dette offentlige Blad at bekjendtgjøre Maaden hvorpaa Færøe-Galeasen Roudin Fruja og Pappenborg Koff-Smakken Bernardine, der i Stormen sidstleden 26de October kom drivende ind Sandefjord og Meedfjorden, blev tagen og bemandet af Kystværn og nogle Soldater af det 2det Aggershuuske Infanterie-Regiment, der staae under min Commando.
     Ovennævnte Dato, omtrent Klokken 3 Eftermiddag, kom Rode-Formanden Hr. Ole Thommesen Paus og meldte mig fra Sexions- Anføreren Hr. Mathias Berg, at de tilfælles, ved at opdage 2de Seilere, der for et lidet Seil kom drivende ind Fjorden, med den yderste Anstrængelse var kommet ombord til den ene en fjerdedeel Time efter den ankrede, og havde funden den bemandet med 4 Englændere og en Dansk, som sidenefter befandtes at være en Engelsk Krigsfange. Rode-Formanden forlangte min videre Foranstaltning, som jeg og i Øieblikket gjorde, og tog 6 Mand af de under min Commando værende Soldater og forføiede mig ud til den saa kaldede Berg-Brygge, forblev der med Mandskabet og sendte Bud til Sexions-Chefen, der stod ombord, om han fandt flere Mennesker i Skibet end de tilforn meldte, men da han svarede Nei, forblev Soldaten staaende ved Bryggen for at observere Skibet, foruden andre Vagter paa forskjellige Steder om Fjorden, imedens Rode-Formanden Paus og de 2de Kongelige Told-Røierter bleve ombord til Vagt da Mørket kom strax paa og Veiret var stormende og græsseligt. Da Sexions- Chefen Berg kom i Land, gjorde vi den Aftale, at han, saasnart det blev Dag, skulde tage Englænderne i Land og sætte dem under militair Vagt, imedens jeg før Dag reiste til Friderichsværns Værfts Chef, for ikke alleneste efter min Pligt at melde denne Tildragelse, men ogsaa for at raadføre mig hvad videre burde iagttages. I Friderichsværn var jeg saa lykkelig at affatte min Rapport til Hr. Commandeur Fisker, der gav mig Orde at gjøre det øiebliklig bekjendt for den civile Øvrighed.
     Ved at reise igjennem Laurvig leverede jeg den i Sandefjord stationerede Kongelige Toldbetjent Hr. Elling Wolds Rapport til Hr. Toldinspecteur Capitaine von Breunnech omtrent Kl. 9 om Morgenen, ligesom jeg ogsaa mundtlig fortalte Capitainen om Prisen; og paa min Retour fra Friderichsværn, om Eftermiddagen Klokken halv 2, fandt jeg at allerede Hr. Capitaine Breuennich med Byefoged og Sorenskriver Rasmussen vare reiste til Sandefjord for at optage det fornødne Forhør, hvilket just var det jeg skulde forlangt af dem. Jeg fortsatte altsaa ilende min Hjemreise, saa meget mere som jeg troede det var min Pligt at være tilstede ved Forhøret, og at ingen Sinkelse skulde skee heri for min Skyld. Ved min Hjemkomst fandt jeg en Melding fra Rode-Formanden Hr. Halvor Ouwy om Pappenborgerens Indkomst til Meedfjorden, og at samme af ham var besat med Vagt, samt de i Skibet befundne Englændere 4 i Tallet vare bragte i Land til de i Tallakshavnen værende Soldater for af dem at bevogtes til videre. Ved Meldingens Ankomst sendte min Kone strax Bud til Sexions-Anfører Berg, der ved at læse samme forføiede sig efter fin Pligt som Chef for 1ste Sexion ud til Skibet for der at ordne hvad videre kunde fornødiges til dets Betryggelse i alle muelige Tilfælde. Fra Hr. Toldinspecteur Capitaine von Breunnichs Side blev ogsaa føiet de fornødne Foranstaltninger, som dog ved at forfeile Veien ikke skeede før Dagen efter.
     At Pappenborgeren har ligget circa 18 Tmer til Ankers inden den blev tagen af Kystværnets Formand og besat med Vagt, kan ikke nægtes, men naar man først tager Veirets Græsselighed i Betragtning og at en lang Høstnat er deri indregnet, for det andet Fartøiets Skabning og den paa Stange-Fjeldet staaende Signal-Bestyrers Geskjæftighed, som da Soldaten brugte ham til Tolk for sig, at raabe til Skibets Besætning, den de ikke forstod, men som ikke laae meget langt fra en udstaaende Bjergpynt, forsikkrede Soldaten det var kun en Hollænder som var kommet ind for Uveir, saa vil det lettelig undskyldes at Meldingen ikke gik i den pligtmæssige Hurtighed for sig. Jeg har i det mindste Aarsag til Taknmmelighed saavel mod de faa Linietropper mig er anfortroet Commando over, som og mod Søe-Kystværnets Officierer og Gemene; og om der skulde gives Nogen, som af Enfoldighed eller andre Grunde vil søge at gjøre Folk viis, at militair Subordination, Aand og Orden var unødvendig ved Kystværnet, at Meldinget fra Søe-Kystværnet til mig, ved en Leilighed som denne omtalte, naar Lykken sendte os vores Fiender og deres Gods, ei fornødiges, saa vil jeg kun ynke et saadant Menneske; thi ingen Embedsmand er jeg forsikkret om tænker saaledes. Jeg har ogsaa, saa meget det er mig tilladt og som Søe-Kystværns-Reglemæntet byder, søgt at indføre saa meget af militair Pli og Aand som Omstændighederne tillade, og har intet tabt derved; jeg er forsikkret om alle mine Medofficierers saavelsom det øvrige Kystværns Tillid og Agtelse, og at jeg med min anfortroede Division skal gaae Fienden lige saa nær under Øinene som noen anden troe Kongens Tjener og god Fædrenelands Borger. Derfor smigrer jeg mig ogsaa med den Tanke, at mine høie Foresatte vil søge at bevirke om mueligt et Encouragement for de Individier som ved denne Leilighed kunde skjønnes at tilkomme noget.
     Fra det Øieblik Priserne bleve tagne har der været vedbørlig Soldatervagt saavel Nat som Dag paa dem, der ogsaa ligesaa hastig blev meldt før Brigade-Chefen Hr. General-Major von Krogh; men ikke destomindre har jeg modtaget en senere Ordres fra ham, dateret 7de November og mig tilstillet med Hr. Capitaine von Breunnich den 9de derpaa, foranlediget en Reqvisition fra Hr. Amtsforvalter Falch. Denne Hr. Amtsforvalterens Foranstaltning giver mig da et Beviis paa hans Tilfredshed med min foreløige brugte Forsigtighed, at have den reqvirerte Vagt allerede fra 27de October.
Sandefjord den 17de November 1808.
                                                                       Jens Chr. Grønvold
                                                                     Premierlieutenant og
                                                           Divisions-Chef ved Søe-Kystværnet»        

Gikk Jens konkurs? Abraham Böchman mistet alt han eiet omtrent pa denne tiden, og det kan vel tenkes – men dette er spekulativt – at Jens hadde penger staaende i en eller anne geskjeft med Abraham.

Det kan se slik ut, for i Christiania Intelligentssedler for 23 juni – selveste Sankthansaften – kunne man finne denne annonsen:

«Fredagen den 30. Juni, Kl. 11 Slet Formiddag, Bliver sidste Gang Auction foretaget udi og over Hr. Lieutenant og Divisionschef Jens von Grønvolds Bes Gaard i Sandefjord i Laurvigs Grevskab; hvilken Gaard bestaaer af: 1) En Hovedbygning af Tømmer, beklædt og malet, og Taget belagt med blaae glasserede Steen, deri er 4 Værelser, samt Kjøkken og Spisekammer. 2) Et Sidehuus af Tømmer, 2 Etager høit; i underte er 2 Boder og i øverste er 2 Værelser. 3) Et Baaghuus af Tømmer, hvori er Stald, Foderhuus og Vognremisse. 4) Et Sidehuus af Tømmer, og til Gaarden en Frugt- og Urtehauge. Conditionerne erfares paa Auctionsstedet.

                   Laurvig den 17de Juni 1809.

                                                  Rasmussen».

Lieutenant Grønvold ankom Christiania 28 august 1809 og tok inn hos Schou.

Hvorom allting er saa er Jens antagelig gaatt tilbake til det militäre paa et eller annet tidspunkt, for han fikk avskjed som kaptein 9 oktober 1810 – paa denne tiden blir han beskrevet som divisjonsjef ved kystvernet hvor han maa ha forrettet tjeneste noen tid; han fikk 16 riksdaler maanedlig frem til 1 november 1809, da dette ble redusert til 11 riksdaler og 24 skilling – en premierlöytnants gasje paa fredsfot[xviii].

Boken ”Vore Fälles Ahner” ved C.M.Munthe[xix] antyder, paa side 137, at Jens senere ble verftsskriver i Fredriksvern og döde i 1829, mens Norske Tollere[xx] sier at han ble Overtollbetjent i Aarøsund 9. mai 1825 og döde ”på Hjertnes i Arøe i Jarlsberg 29. sept. 1830”

I kirkebökene for Sandar ser det ikke ut til at der er noen begravede som passer Jens i navn og alder, og andre kilder[xxi] oppgir at han gikk bort 29 August 1830 ‎paa Froen, Frogn, i Akershus. Ovenstad oppgir at han döde 23 november 1833 paa Greifnes i Froen.

Ragne, derimot, forble i Sandefjord til hun döde 13 Mai 1857 og ble begravet[xxii] 22 samme maaned,  ”88 2/3” aar gammel og öyensynlig bosatt paa Hjertnes.


[ii] Kildeinformasjon: Vestfold fylke, Brunlanes, Ministerialbok nr. 1 (1766-1801), Kronologisk liste 1767, side 23-24. Permanent sidelenke:  http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=3067&idx_id=3067&uid=ny&idx_side=-14
Permanent bildelenke: http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-kb20060410020289.jpg
[iii] Olai Ovenstad: Militärbiografier – den norske härs officerer 1628 – 1814, Bind 1 (A-H), p 375; p 372/508 i den elektroniske utgaven, tilgjengelig gjennom http://old.genealogi.no/kilder/mil/ovenstad/ovenstad_bd_1/index.html
[iv] Det ser ut til at han er knyttet til slekten Grönvold som beskrevet i SNL, se http://snl.no/Gr%C3%B8nvold
[vi] Olai Ovenstad: Militärbiografier – den norske härs officerer 1628 – 1814, Bind 1 (A-H), p 374 – 375; p 371/508 i den elektroniske utgaven, tilgjengelig gjennom http://old.genealogi.no/kilder/mil/ovenstad/ovenstad_bd_1/index.html
[vii] Olai Ovenstad: Militärbiografier – den norske härs officerer 1628 – 1814, Bind 1 (A-H), p 375; p 372 i den elektroniske utgaven, tilgjengelig gjennom http://old.genealogi.no/kilder/mil/ovenstad/ovenstad_bd_1/index.html. Alle opplysninger om Jens Grönvolds militäre karriere er hente herifra.
[viii] Kildeinformasjon: Vestfold fylke, Sandar, Ministerialbok nr. 3 (1789-1814), Trolovede 1796, Ekteviede 1796, side 66. Permanent sidelenke:  http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=8225&idx_id=8225&uid=ny&idx_side=-69
Permanent bildelenke: http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-kb20070427610029.jpg
[x] Kildeinformasjon: Vestfold fylke, Sandar, Ministerialbok nr. 3 (1789-1814), Fødte og døpte 1797, side 73. Permanent sidelenke:  http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=8225&idx_id=8225&uid=ny&idx_side=-76
Permanent bildelenke: http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-kb20070427610036.jpg
[xii] Kildeinformasjon: Vestfold fylke, Sandar, Ministerialbok nr. 3 (1789-1814), Fødte og døpte 1799, side 89. Permanent sidelenke:  http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=8225&idx_id=8225&uid=ny&idx_side=-92
Permanent bildelenke: http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-kb20070427610052.jpg
[xiv] Det er ikke lykkes aa finne hva dette ordet egentlig betyr, men antagelig er det en forvanskning av ”caracteriseret”, dvs. Han hadde faatt avskjed som om han var premierlöytnant, ikke som sekondlöytnant som var hans egentlige rang.
[xvi] Se 174 Wilhelm  Hvidt
[xviii] Olai Ovenstad: Militärbiografier – den norske härs officerer 1628 – 1814, Bind 1 (A-H), p 375; p 372 i den elektroniske utgaven, tilgjengelig gjennom http://old.genealogi.no/kilder/mil/ovenstad/ovenstad_bd_1/index.html
[xxii] Kildeinformasjon: Vestfold fylke, Sandar, Ministerialbok nr. 7 (1855-1861), Døde og begravede kvinner 1857, side 419. Permanent sidelenke:  http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=1261&idx_id=1261&uid=ny&idx_side=-363
Permanent bildelenke: http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-kb20051018040810.jpg