”Der er tre af Jens Nilssøns disciple, der særlig ere bekjendte. Den ene var adelsmanden Peder Iverssøn Jernskjæg fra Fritsø, der i nogle aar nød hans undervisning i Oslo skole, medens Jens Nilssøn var hører. Han blev senere eier af sin fædrenegaard, hvor Jens Nilssøn mange aar senere besøgte sin gamle elev, der altid vedblev at staa i et venskabeligt for- hold til sin lærer. Fremdeles møder man i discipelskaren den belgendte theologiske og historiske forfatter Halvard Gun- narssøn,’ der synes at have været fra Sarpsborgkanten, og endelig som den tredie, Peder Vemundssøn, der var født i nærheden af Bergen og senere var prest i Sandehered og provst, til sin død i 1621!’ Foruden disse tre mænd har sandsynligvis ogsaa et stort antal af dem, som senere hen bleve prester i Oslo stift, i denne tid nydt godt af Jens Nilssøns undervisning, og han har paa sin side fra denne skolevirksomhed havt nøie kjendskab til adskillige af dem, der siden, da han var rykket høiere op, bleve hans underordnede.”
“De her nævnte mænd levede alle i Oslo og kunde daglig omgaaes biskopen. At der ogsaa for øvrigt i denne by har været en eller anden geistlig mand, et medlem af domkapitlet, der sys-lede med lærde studier og navnlig med latinsk digtekunst, er ikke umuligt, endskjønt derom savnes nærroere oplysninger. Saa me- get vides dog, at rektoren ved Vangs skole paa Hedemarken, Jacobus Albinus, var latinsk digter;^ han bar maaske i sine unge dage været en discipel af Jens Nilssøn, medens denne var rektor i Oslo.
Af stifternes geistlighed, udenfor Oslo, kjendes flere, der stede i stadig forbindelse med biskopen og maa henregnes til denne kreds. Her møder os først hans egen broder, br. Povel Nils- søn paa Sande, hans svoger hr. Rasmus Hjort i Tønsberg, hans gamle discipel, hr. Peder Vemundssøn i Sandehered, hr. Laurits Kristoferssøn paa Eker og hr. Hans Einarssøn i Vårdal. Hr. Povel paa Sande havde et af de større prestekald ved Oslofjorden og lader til at have været en god Latiner.* Hr. Rasmus var jo Jens Nilssøns formand ved skolen og en paa sin tid anseet mand. Hr. Peder var en ivrig humanist; om ham fortælles det, at han paa sin prestegaard opførte en bygning, som han kaldte Florents, et ganske godt fingerpeg om den retning, hvori hans inter-esser hovedsagelig gik.”
” * Om hr. Peder YemondMøn, flogneprest i Sandeherred 1667 — 1626, se Bet k^l. norske Tidenskabers-ieUkabe skrifter idet 19de aarh., rV,s. 288.”
” Samme dag den 16. Februarij der maaltid vaar giort bød bis- penn Peder Iffuersen och hans frue, fru Margrete Brede god nat saa oc de andre gaat folck som der vaare. Saa foer hånd strax aff och fulde hannem her Niels paa Nessit, men Hans Glad bleff tilbage igien thj band viste icke at bispen vaar førre herfolckene som ochsaa allesammen droge samme tid aff och til jomfru Vlff- aille, och der bispenn kom til sundgaarden ved Lowen som kallis Faret, der vaar tuende veye den ene til jomfru Vlffuilies gaard och den anden hen til Sandeherrit offuer Loffuen, saa drog bispen oifaer Loffuen met her Niels, (thj det tøde och regnit flux, ellers haffde band sæt sig fore at drage til Melenn til jomfru Vluilde) oc fort hen ad raden hen til her Peders gaard paa Sande, oc der wi komme did, vaar her Peder faren til jomfru Vluilde der”
Full text of “Biskop Jens Nielssons Visitatsboger og reiseoptegnelser 1574-1597”, https://archive.org/stream/biskopjensniels00nielgoog/biskopjensniels00nielgoog_djvu.txt
http://www.geni.com/people/Ragnhild-Holck/6000000025959208955?through=6000000025958493376