Prest 9 Jon Halbjørnsson

Prest 9 Jon Halbjørnsson

Lorens Berg forteller:

«Jon Halbjørnsson ca. 1430 – ca. 50. Vi kjender ikke nærmere til hverken tiltrædelsestid eller dødsaar.

Om man ikke vet mye om når Jon Halbjørnsson ble prest i Sandeherred, eller når han døde, ser det ut til at han kunne ha hatt en tilknytning til Sandeherred nokså lenge før han fikk kallet, det går frem av et brev[i] datert Vindal september 1396/97, og kanskje kan være et senere falsum, slik et note til teksten i Diplomatarium Norvegicum antyder:

«Brevet, der sandsynligvis er skrevet i Slutningen af 16de Aarhundrede, kan ikke være Afskrift af et ældre Original-Brev, da Lagrettemændenes og Biskop Eysteins Levetid, der passe til Kong Eriks 8de Regjeringsaar, ingenlunde kan forenes med Sira Jon Hallbjörnssöns Levetid, da denne forekommer som Prest paa Sande 1436-46, medens Lensmanden Hennike (Jonssön) levede imellem disse to Tidspunkter».

Likevel, om det er tvil om brevet og dets innhold, så er vel den typen sak det dreier seg om – en tvist om hugst og havn i grenselandet mellom to gårder (i dette tilfelle Vindal og Rød), og derfor gjengies brevet her:

Brevtekst (fra den trykte utgaven):

«Ollom mannom þhem som tthettæ bref seiaa æder høyre sender Kopmand Ormson Þorger Olafson, Borgar Vlfson, Arne Halvardson, Amund Olafson, Hakon Amundson Arne Drengson oc Torbiøn Thoreson quediu gudz oc syno. Mer velium allom konnokt gyøre att aa attende aare rikens vors verduligz herra herra Eriks met gudz nade Noriks konungh, oc j verduge faders time biscops Østeins til Oslo.

Vorum mer thaa krafde oc kalleth till Vindale y Vellæyn af sira Jon Halbyørnson prester aa Sandom, Hennicke lensman hia værende æfther som Vindals bonde kerde a Rudz manne at han formenthe hanom hug oc haffnn vester j aasen oc y glofunne ther ihiaa, Var thaa Rudz mand fyrj stefnd af lensmannen at lyde. hiøræ. oc sea prof. skæll. deler oc endemercke there ængner emellom. gik tha oc met ockor fyrnemfnd siræ Jon met eyno registre giort j konungz Hakons tid son konungz Magnus, oc vattet that rettæ vtrast til Vindal met stene oc hellor ofuer glofuom i assom skelrike nock bade vesten oc norden aaf alle høxste hofue oc allunges om alt Vindall [til all syn ængen vesten och norden krafde oss tha rætt oc lag hær om at sige scire Jon: ginge mer thaa til sammen samme stundes oc dømde Vindale til all syn æge vesten oc norden till effter som prof oc skæl met registre fyri sagde, oc hulder oc heller vtuiste i retthe deler oc endemerke paa alle sider. At scaa ær y sannind hengio mer ockor insigle fyri tettho breffue giort aar oc dag fyrj seger anno dominj vt supra».

Men tilbake til Lorens Berg:

“I 1420-aarene var han prest i Sande ved Skoger, nævnes ogsaa der i en aastedssak 1431, men hadde vist da flyttet hit. Sira Jon omtales i flere brev, og et par av dem, utstedt 1446, viser at leilændingen paa Pukkestad, Sigurd, vilde ta sig et stykke jord østenfor bækken, men presten lot opta vidneprov av en hel flok gamle bygdefolk, og alle sa de at prestens jorder gik til bækken[ii]».

Denne saken kan man også lese om i Diplomatarium Norvegicum[iii]:

Brevtekst (fra den trykte utgaven):

«- – Anno 1447 Paa Korsmis Afftenn Om Waarend Ehr atter vdgiffuen Eth gammelt forszeigglet breff vnder hengende indseiggle, vdi huilckket anmeldis, adt de eldste her udi Sognend haffwer med fuldkommelig ædt paa boggen Suoret (modt den Suendske som begyntte adt Sette ith gierde østend offuer bæckkend, paa den westre Side weiggend, huilckket strauxen er bleffuen hannem forment)1 adt bæckkend, Som render nest wed Pugestadt, ehr ith ræt och Sant endemerckke mellomb Sande Præstegaard och Pugestadt, der skill dennem att: Som szamme forseigglet breff nochszom Vduiszer».

Brevtekst (fra den trykte utgaven):

«Och thill det Fierde fremlagde vdi Rette it gamelt Breff vnder hengende Jndsegle Daterit Anno 1447 Korszmisze Afftenn om Vaaren formeldendis At de ældste her vdi Sognen Boendis vaar, haffuer paa Bogen Suorit och giort Deris ædt effter lougen At den thid den Suenske Mand Nemblig Siffuord, Som Boede paa Pugestadt Begynte At opsette it gierde strax østen *østen offuer Becken paa den vester Side veyen der ligger langs hos Becken, huilcket er hannem strax formeent Att opgierde, for Beneffnde Beck szom Render vnder Pugestadtz och Bugaardtz Broerne er it Ret och Sant Endemercke Der Adskiell Præstegaarden och Pugestadt: szom Samme Breff ydermeere vdi szin Punctis och Artickler Klarligen formelder och stadfester».


[i] Sammendrag: Otte Mænd kundgjöre, at de efter Begjæring af Sira Jon Hallbjörnssön, Prest paa Sande (Sandeherred), i Hennike Lensmands Nærværelse og efter Prov og gamle Registre tildömte Gaarden Vindal i Vellö den Ret til Hugst og Havn vester i Aasen og i Gloven (Bjergklöften), som Eieren af Rud formente den. Kilde: Efter Orig. (?) p. Perg.1 i norske Rigsarkiv. Huller til 9 Segl, hvoraf No. 1 og 6 vedhænge tilligemed Levninger af No. 4 og 7. (Seglremmernes Indhold se nedenfor ved Aar 1410.) Nummer: 224. Dato: Sept. 1396-Sept. 1397.1 Sted: Vindal. https://www.dokpro.uio.no/perl/middelalder/diplom_vise_tekst_2016.prl?b=7584&s=n&str=
[ii] Berg, Lorens: Sandeherred: en bygdebok: historisk skildring av bygdens utvikling fra gammel tid ned til kjendte nutidsforhold; Kristiania: I kommission hos Norli, 1918, p 123, https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2013100924001
[iii] b.21 s.336. Sammendrag: Vitnesbyrd om at bekken ved Pukkestad er grense mellom Sandar prestegård og Pukkestad. Kilde: a. Utdrag i saksinnlegg av 3. juli 1622 i Riksarkivet. – b. Utdrag i dom av 22. oktober 1622. Jfr. nr. 221. b.21 s.337; Nummer: 441. Dato: 2. mai 1447. Sted: Uten sted. https://www.dokpro.uio.no/perl/middelalder/diplom_vise_tekst_2016.prl?b=17285&s=n