Lars Hansen Thorstad og Ragne Rasmusdatter

            «1) Gaardmand Lars Hansen Thorstad og Hustru Ragne Rasmusdatter fastsatte ved Testam., dat. nysnævnte Gaard 2 Juli 1834, konf. 18 Febr. 1837 (Gjenp. i Rigsark.) at en Tredjedel af deres efterladt Formue ved den Længstlevendes Død, og forsaavidt nyt Egteskab ej var indgaaet, skulde tilfalde Sognets Fattigkasse.

            Efter at Testator i 1855 var afgaaen ved Døden som Enkemand efter sin ovennævnte Hustru, ble samme Aar udbetalt 190 Spd., der senere har staaet udsat paa Rente[i]».


[i] Nicolaysen, N. | Sørum, H. J.; Norske Stiftelser: Samling af Fundatser, Testamenter og Gavebreve, samt historisk-statistiske Efterretninger, vedkommende milde Stiftelser i Kongeriget Norge. 3; Chr. Tønsbergs Forlag. Trykt af H. J. Sørum, 1858; P 433;  https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2016101948051

Sandefjord – beskrivelse fra første halvdel av 1820-årende

Her fra Jens Krafts Topografisk-Statistiske beskrivelse av Norge, utgitt gjennom mange år. Den teksten som følger er fra rundt 1822, og vil bli flyttet herifra til et bedre sted på siden – før eller senere.

 

3. Sandefjord.

            Dette Ladested ligger i Sandeherreds Sogn, paa en aaben rummelig Slette, ved Bunden af den 1 Miil fra havet indgaaende Fjord, Sandefjorden, der rimeligvis har givet Stedet navn, 1 ½ Miil fra Laurviig og 2 ½ Miil fra Tønsberg. Stedet, som er anlagt paa Sandeherrets Præstegaards Grund, ¼ Miil fra den igjennem Laurvigs Fogderie gaaende Landevei, med hvilken deet ved tvende gode Kjøreveie staaer i Forbindelse, har i mere end to Aarhundreder været bekjedt og søgt af Hollændere, som her kjøbte Trælast, og man finder det i Midten af det syttnde Aarhundrede omtalt som en Ladeplads, hvor nogen Trælast-Udskibning fandt Sted. Ved Laurvigs Grevskabs Lehnspatent af 1692 blev Sandefjord lagt under Laurvigs Kjøbstads Jurisdiction, dog fik Stedet derved ikke Kjøbstadens Handelsrettighed, da det sættes i Klasse med flere af Grevskabets Strandsteder, saasom Halsen, Staværn, og Helgeroen, hvor ikkun Søefolk, Fiskere og Daglønnere boede, og hvor intet Kjøbmandskab eller borgerlig Næring maatte bruges. Imidlertid synes det ikke at Stedet derved har mistet dets gamle, ved Brugen hævdede, Ret til Trælast-Udskibning, da denne fremdeles har fundet Sted, uden at nogen ny Bestemmelse har hjemlet Beboerne Ret dertil, naar undtages, at det i Feldforordningen af 1766 (ligesom allerede i den af 1691) nævnes eller erkjendes som Ladested, ligesom den Kongl. Resolution af 10de Jan. 1798, som nærmere skal anføres, maa ansees bygget paa Forudsætning af denne Ret. Sandefjord, hvis Næringsdrift i senere Aar er tiltaget, havde 1788: 67 Huse og har nu omkring 80 huse, hvilke ved Udgangen af 1821 vare i Landets almindelige Brandcasse forsikrede for 63,200 Spdr., samt havde ved Folketællingen af 1801 72 Familier og 373 Beboere, hvis antal vevd Folketellingen af 1815 var steget til 412 mennesker. De stemmeberettigede Indvaaneres Antal var i 1817: 51, og Stedet sender i Forening med Laurvig en Repræsentant til Storthinget.

            Sandefjords Beboere sogne til Sandeherreds Kirke, der ligger i Ladestedet selv. Af offentlige Indretninger er her kun en Borger- og Almueskole, oprettet ved Beboernes frivillige Sammenskud. Den har en Lærer, der nyder omtrent 170 Spdr. i Løn og tillige fri Bolig i den Skolen tilhørende Bygning, der for nogle Aar siden blev skjænkeet af en af Stedets Beboere. Som Ladested staaer Sandefjord under Laurvigs Kjøbstads Jurisdiction, og Beboerne svare saavel faavel for sammes Bything som Forligelses-Commision. Af underordnede Betjente er her en Underfoged, ligesaa har Stedet til Nattevagt en Vægter.

            Af Medicinal-Indretninger er her ingen. Dog afbenytter Sandefjord det i Laurvig indrettede Sygehuus imod at deeltag i sammes Udgifter, og Stedet selv lønner en examineret Gjordemoder.

            Af Fabriker har Stedet to Brændeviinsbrænderier.

            Sandefjord har uden Tvivl langt tilbage i Fortiiden havt sit eget Toldsted; i det mindste anøres det i 1692 som et eget Tolderie, adskilt fra Laurvig. Dog har det nu i mere end et Aarhundrede hørt under Laurvigs Told-district. En Over-Toldbetjent er stationeret paa Stedet, saa er her ogsaa en Consumtions-Underbetjent, da dette Ladested er consumtionspligtigt.

            Beboernes Næringsveie er fornemmelig Handel og Søefart. Fr Fortiden bestod Stedets handels-Rettighed kun i at udskibe Trælast, men ved Kongl. Resolutio af 10de Jan. 1798 (cfr Placat af 31te Decbr. f. A.) er det tilladt, at her maae losses Varer fa frmmede Steder, uden at Skibene først behøve at anløbe Laurvig. Trælastudførselen er herfra ikke ubetydelig. Den Tract, hvorfra Stedet forsynes med Trælast til Export, er fornemmelig Sandeherreds og Anneboe Præstegjelde, saavel som en Deel af Hedrums og Laurdals Præstegjelde. Forhen gik Udførselen meest til Holland og Danmark; i den senere Tid er ogsaa meget udskibet til England. I de tre sidste Aar før Krigen udskibedes:

Aar 1804:
Til
England
i norske Skibe
5
Ldn.
567 ½
Tr. L.
Frankrike
i Ditto
2
154 ½
Holland
i Ditto
1
132 ½
Danmark
i norske
13
543
i danske
7
119 ½
St. Croix i Vestindien
i norsk Skib
1
220 ½
Summa
29
1373
Aar 1805:
Til
England
i norske Skibe
3
Ldn
228 ½
Tr. L.
Holland
i Ditto
7
735 ½
Danmark
i norske
11
448
i danske
6
95 ½
17
543 ½
Summa
27
1507 ½
Aar 1806:
Til
England
i norske Skibe
2
Ldn
316
Tr. L.
Frankrige
i Ditto
1
47
Danmark
i norske
10
404
i danske
10
134 ½
20
538 ½
Summa
23
Ldn.
901 ½
Tr. L.
I senere Aar, efter Freden, har Udførselen herfra været følgende:
Aar 1815:
Til
England
i norske Skibe
11
Ldn.
1222
Tr. L.
Frankrige
i Ditto
6
289 ½
Holland
i hollandske Skibe
8
259
Spanien
i norske Skibe
2
267
Danmark
i norske
15
352
i danske
1
22
i svenske
3
35 ½
19
409 ½
Summa
46
Ldn.
2447
Tr. L.
Aar 1816:
Til
England
i norske Skibe
3
Ldn.
457 ½
Tr. L.
Frankrige
i norske Skibe
1
99
i franske
1
21
2
120
Holland
i norske
3
278
i hollandske
15
616 ½
18
894 ½
Danmark
i norske
3
130
i danske
1
34 ½
4
164 ½
Summa
27
L
1636 ½
Aar 1817:
Til
England
i norske Skibe
6
Ldn.
720
Tr. L
Frankrige
i Ditto
6
161
Holland
i norske
8
Ldn.
792
Tr. L.
i holl.
15
486
23
1278 ½
Danmark
i norske
35
Ldn.
546 1/2
Tr. L.
i danske
1
8
i svensk
1
11
Summa
67
L.
2725
Tr. L.

    Da Sandefjord ikkun har et meget lidet Opland at forsyne, er Indføreselen ikke af synderlig Betydenhet. De vigtiste Idførselsvarer ere Kornvarer, Brændeviin, alle Slags levnetsmidler, Klæde, Colonialvaer m.v., hvilket Alt er indegrebet under Laurvigs Kjøbstads Indførsel. Søefarten er herfra temmelig levende. De fleste af Snafjords og nærmeste Omegns Beboere ere Søefolk. I Ladestedet selv var i 1692 hjemmehørende 11 SMaaskibe, det størstgee paa 20 og det midste paa 3 Commerelæster, men i 1723 var her kun 2 Skibe paa 22 Commercelæster. I Aaret 1804 vaar de her hjemehørende Skibes Antal 15 og deres Drægtighed 1041 Com.-Læster, og i 1821 vare Stedets Skibe 14 af 755 Commerecelæster. Mænden av disse Skibe er sysselsat med Fragtfart, deels fra Drammen og Christiania med Trælast til udenrigske havne, deels og i udenlandsk Fragtfart. Adskillige af de her hjemmehørende Skibe ere byggede paa Stedet selv.

Havnen ved Sandefjord, i det Inderste af Fjorden, er rolig og sikker. Den har fra 12 til 16 Favnes Dybde, opgaaende mod Land, Leergrund. Da den igger afsides, og har omtrent en Miils Udseiling til Søes, søges den ikke af andre Skibe, end de der komme for at lade elelr losse ved Stedet. Den nærmeste Udhavn i Fjorden er Kjærringvigen, en havn ved Fjrodens Indløb paa Vestsiden; og i Tønsberg Fjorden, østenfor Ladestedet, ere Engøe og Skravestad-Holmene de nærmeste Skibshavne.

            Sandefjord har ingen Slags Fortification eller Befæstning.

            Ladestedets paalignede Bidrag til Norges Bank var 2391 Sølvspecier. Kjøbstadsskatten udgjorde i Skatteaarene 1815-1818: 301, og i 1818-21: 323 Spdr., og nu er den i Skatteaarene 1821-24 aarligen 270 Spdr.

            Commune-Indtægterne vare i 1818: 441 Spdr. 90 Sk., som allene udgjorde den paalignede Byskat, i 1819: 414 Spdr. 105 sk., hvoraf Byskatten udgjorde 395 Spdr. 50 Sk., og i 1820: 345 Spd. 96 Sk., der allene udgjorde Byskattens Beløb. Udgifterne vare i det første af disse Aar 423 Spdr. 116 sk., i det andet 312 spdr. 89 Sk., og i det tredie 385 Spdr. 27 Sk.»


Kilde:

Kraft, Jens|Grøndahl, Chr.; Topographisk-Statistisk Beskrivelse over Kongeriget Norge af Jens Kraft. D. 2: Anden Deel. [Det søndenfjeldske Norge IV, V, VI]; Trykt hos Chr. Grøndahl, 1822; PP 807-813; https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2007083003001

 

 

Huseiere

En taksering av bygninger i Sandefjord fra 1765 gjør det mulig å se hvem som eiet hva, og hva bygningene bestod i. Dette er lagt ut.

 

I tillegg er det lagt ut en avskrift av en beskrivelse av byens gatenett slik man finner det i Knut Hougens historie.

Redere og parts-redere

Da er det lagt ut en liste over folk som selv var redere, eller hadde parter i skip og rederier: de to kategoriene gikk over i hverandre.

Listen er langt på vei  basert på informasjon man kan finne her: http://www.slektsdata.no/Seilskuter.pdf

Noen av navnene er knytt til informasjon som allerede finnes – men mye gjenstår.

Publice absolverede

Da er det lagt ut en liste over de som er blitt publice absolverede – altså gjennomgått offentlig skrifte i kirken, i hele menighetens nærvær. Da måtte man tilstå sin brøde, be om tilgivelse – og motta det og, i prinsippet, være ferdig med saken.

Gjennom tiden fra 1709 til 1781 varierte tallet ganske sterkt – pg falt en del mot slutten. Gjennomsnittet var omkring to saker i året.

I omkring 2/3  av sakene var det en kvinne som måtte gjennomgå, men det var altså en del menn også.

Omkring 84 % dreide seg om utenom-ekteskapelige forhold – resten var drukkenskap, holde seg vekk fra Nadverden og, i ett tilfelle, at de to var for nært beslektede (i tredje ledd, i dette tilfelle). I ti tilfelle er sakens natur simpelthen ikke notert.

Det det var et utenomekteskapelig forhold det dreiet seg om var 26 % menn, 74 % var kvinner.

Skomakere

En liste, foreløbig uten synderlig innhold, over skomakere som er dukket opp i materialet, er lagt ut. Det finnes sikkert flere – men artig å se at de var et innslag i byen i 350 år!

1751 og 1762

Da er de som kommer tilsyne i 1751 og 1762 på plass.

Det mangeler fremdeles noen individer her og der, men stort sett er det nå fulltallighet – i første omgang.

Mer skal komme efter hvert!

 

Kommentarer slettet

I dag har jeg slettet alle kommentarer, efter å ha mottatt over 16’000 spam meldinger.

Det var for mye å gå igjennom manuelt.

Det er vel fare for at jeg farten har kunnet slette noen som var ment på alvor – og unnskyld til dem som er rammet av det, jeg håper virkelig å høre fra dere igjen!

God helg.